ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Grønt udspil fra Landdistrikternes Fælleråd: Green New Deal skal løfte landdistrikterne frem mod 2023

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 78
Offentligt

Green New

Deal skal løfte

landdistrikterne

frem mod 2030

Esbjerg Kommune

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Grønt udspil fra Landdistrikternes Fælleråd: Green New Deal skal løfte landdistrikterne frem mod 2023

Green New Deal

En grøn helhedsplan for

de danske landdistrikter

Klimaforandringerne raser og er en af vore tids

største kriser. Men klimakrisen rummer ikke

alene udfordringer. Den rummer også store

muligheder for at skabe strukturelle forandring-

er af vores samfund. Forandringer der ikke kun

får Danmark i mål med de nødvendige klima-

ambitioner, men som også skaber et land i

fælles udvikling og balance.

I 1930’erne forsøgte præsident Franklin D.

Roosevelt at modvirke Den Store Depression

med sin verdenskendte “New Deal” - en reform-

pakke, der igennem massive offentlige inves-

teringer skulle skaffe folk i arbejde og skabe den

fremdrift i økonomien, landet dengang despe-

rat havde brug for.

Skal vi sikre den nødvendige hastighed i

den grønne omstilling og nå i mål med 70

pct.-målsætningen inden 2030, er der behov for

et paradigmeskifte i klimapolitikken. Byrder og

gevinster skal i langt højere grad følges ad, når

det gælder den grønne omstilling.

Ambitionen bag Green New Deal er at vise

vejen til et mere klimavenligt og bæredygtigt

samfund samtidig med, at Danmark bliver

et mere geografisk balanceret land. Hvis den

politiske vilje er der, kan det potentielt blive den

Esbjerg Kommune

Heldigvis er det danske samfund og økono-

mien et helt andet sted. Vi har rekordlav arbe-

jdsløshed, vækst og en stærk økonomi. Men i

tråd med 1930’ernes USA, er der behov for store

forandringer af vores samfund, hvis vi skal real-

isere den grønne omstilling og samtidig sikre et

land, der hænger sammen.

Steffen Damsgaard

Formand

Landdistrikternes Fællesråd

nye guldalder for landdistrikterne.

God læselyst!

For det er i landdistrikterne, at hovedparten

af den grønne strøm produceres både nu og

i fremtiden. Det er i landdistrikterne, at der er

store potentialer at hente i forhold til energief-

fektiviseringer af bygninger. Og det er i land-

distrikterne, at store dele af de energitunge

virksomheder, der skal i gang med at omstille

sig, ligger.

Derfor lancerer Landdistrikternes

Fællesråd en grøn helhedsplan for de danske

landdistrikter under navnet Green New Deal.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Grønt udspil fra Landdistrikternes Fælleråd: Green New Deal skal løfte landdistrikterne frem mod 2023

Green New Deal indeholder

fire pejlemærker, der tilsammen

vil løfte landdistrikterne frem

mod 2030:

Forpligtende

lokalt afkast fra

energianlæg

Side 4

Grønnere og mere

sunde boliger i

landdistrikerne

Side 5

Grønt væksteventyr i

landdistrikterne

Side 7

Fleksible rammer

for planlægning i

landdistrikterne

Side 9

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Grønt udspil fra Landdistrikternes Fælleråd: Green New Deal skal løfte landdistrikterne frem mod 2023

Green New Deal

FORPLIGTENDE

LOKALT AFKAST FRA

ENERGIANLÆG

Folketinget har besluttet, at

der skal ske en firedobling af

produktionen fra sol- og vin-

denergi på land. Det er dels

vigtigt, at de lokale og kom-

munale løsninger får forrang

ift. at indfri den ambition.

Men det er også vigtigt, at

den enorme værditilvækst,

som energianlæggene vil skabe, også tilfalder

de lokalområder, det vil berøre. Det kræver, at

der findes en ny model for fordelingen af gevin-

sterne. Gevinster der skal bruges til at booste

landdistrikterne og vende udviklingen med

lukkede skoler, nedlagte busruter, lukning-

struede dagligvarebutikker m.fl., der pt truer

mange lokalsamfund. Derfor vil Green New

Deal sikre et vedvarende og forpligtende afkast

fra energianlæg.

•

En ny model for fordelingen af gevinster

Der bør indføres en ny model for fordelin-

gen af gevinsterne fra energianlæg for at

sikre, at byrder og gevinster i højere grad

følges ad. En sådan model bør indeholde en

forpligtelse fra projektejere til at betale en

årlig procentdel af produktionsværdien til

lokal udvikling. Det kan enten foregå via en

lokalt forankret fond eller kommunale krav.

Helt centralt for udmøntningen af midlerne

er, at gevinsterne skal tilpasses lokale behov

og ønsker.

•

Udvid den nuværende VE-bonusordning

Den nuværende VE-bonusordning bør ud-

vides således, at husejere får ret til op til 0,2

pct. af produktionsværdien fra alle vind-

møller, der er inden for 10 x vindmøllehøjde

eller solcelleanlæg, der er indenfor 200 me-

ter. Dertil bør der indføres en ny eller tilsva-

rende kompensations- eller erstatningsord-

ning for naboer til bl.a. transformerstationer

og eventuelt PtX-anlæg, hvis de placeres i

en landzone.

•

Udbred det lokale ejerskab

Det lokale ejerskab er afgørende for at sikre

den lokale opbakning til vedvarende energi.

Et oplagt eksempel er

solcelleparken

Høvsøre

i Lemvig Kommune, der igennem

50 pct. lokalt medejerskab har skabt varig

opbakning til solcelleparken Derfor bør der

indføres en garanti for muligheden for lokalt

medejerskab af energianlæg.

•

Grønne kommuner skal tildeles en

økonomisk gulerod

I dag er der stor forskel på, hvor vindmølle-

og solcelleparkerne er placeret rundt om i

landet. Det skyldes formentlig, at der med

energianlæg medfølger en række gener,

som kan forringe muligheden for bosæt-

ning. Derfor bør der indføres nye parame-

tre i tilskuds- og udligningsordningen, der

giver ekstra økonomi til de kommuner, som

løfter et grønt ansvar ift. opsætning af ener-

gianlæg på land.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Grønt udspil fra Landdistrikternes Fælleråd: Green New Deal skal løfte landdistrikterne frem mod 2023

Green New Deal

GRØNNERE OG MERE

SUNDE BOLIGER I

LANDDISTRIKTERNE

I EU er udformningen af et nyt bygningsdirektiv

til diskussion. Helt centralt står de potentielle

nye krav om forbedring af bygningers ener-

gieffektivitet op til givne niveauer. Det kan få

betydning for landdistrikterne, idet op imod 40

pct. af bygningerne er i energimæssig dårlig

stand. Samtidig kan der være tilfælde, hvor

gennemgribende energirenoveringer ikke kan

belånes i landdistrikterne. Det er en uholdbar

situation, for ingen skal efterlades på perronen,

når det handler om den fælles grønne fremtid.

Derfor skal Green New Deal sikre, at det også er

attraktivt og muligt for boligejere i landdistrik-

terne at energirenovere deres bolig:

Lejre Kommune

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Grønt udspil fra Landdistrikternes Fælleråd: Green New Deal skal løfte landdistrikterne frem mod 2023

Green New Deal

•

Handlingsplan for energirenoveringer

i landdistrikterne

Boligejere i landdistrikterne kan være

særligt udfordrede ift. at realisere kravet fra

EU om nye energistandarder for boliger. For

i dag er der en lang række boliger i land-

distrikterne, hvor det under de nuværende

rammer ikke er rentabelt at energirenovere,

fordi boligens værdi og samtidig friværdi er

så lav, at det ikke dækker lån til energiren-

overinger. Derfor bør der udarbejdes en

handlingsplan for energirenoveringer i land-

distrikterne. Handlingsplanen kan inkludere

de 13 forslag, som Landdistrikternes Fælles-

råd og Finans Danmark præsenterede i et

fælles

energiudspil.

Det gælder heriblandt

et grønt håndværkerfradrag målrettet bolig-

ejere i landdistrikterne.

•

Ingen gas- eller olielandsbyer tilbage

i 2030

Skal vi i mål med den grønne omstilling og

samtidig gøre os uafhængige af russisk gas

og olie, er det afgørende, at vi som samfund

tager et opgør med gas- og olielandsbyer.

Derfor bør man fra politisk hold markere,

at olie- og gasfyr ikke hører hjemme i fre-

mtidens energiløsninger. Det kan ske via

øget tilskud til grønnere opvarmningskilder

såsom termonet, varmepumper og fjern-

varme. Termonet bør desuden omfattes af

varmeforsyningsloven.

•

Billigere strøm til lokalsamfund

nær energianlæg

Reglerne for elselskabernes leveringspligt

skal ændres således, at det bliver muligt

at lave særaftaler om billigere strøm med

landsbyer, der bor i nærheden af ener-

gianlæg.

Guldborgsund Kommune

“

Byrder og gevinster

skal i højere grad

følges ad, når det

gælder den grønne

omstilling.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Grønt udspil fra Landdistrikternes Fælleråd: Green New Deal skal løfte landdistrikterne frem mod 2023

Green New Deal

GRØNT

VÆKSTEVENTYR I

LANDDISTRIKTERNE

Landdistrikterne spiller en nøglerolle i bevæ-

gelsen mod et grønnere samfund, hvor ud-

vikling frem for afvikling af landdistrikterne bør

være selve omdrejningspunktet. Hvis vi skal

nå en 70 pct. CO2-reduktion i 2030, er vi nødt

til at se på de rammevilkår, der i dag spænder

ben for den grønne omstilling. Indretter vi den

grønne omstilling rigtigt, kan vi samtidig sikre

vækst og arbejdspladser i landdistrikterne.

Green New Deal vil hjælpe med at sikre et grønt

væksteventyr i landdistrikterne:

• Optimer vilkårene for PtX-produktion og

udbud af biogas

Produktionen af grøn el og andre grønne

brændstoffer, kaldet power-to-x, skal øges,

hvis vi skal i mål med den grønne omstill-

ing. Dette kræver, at PtX-anlæggene i videst

muligt omfang placeres tæt på, hvor ener-

gien produceres. Det skal bl.a. ses i lyset af,

at elnettet aktuelt ikke har kapacitet til at

transportere store mængder af energi over

længere afstande. En forudsætning er dog,

at der indføres gunstige rammevilkår for at

placere PtX-anlæg tæt ved energianlæg f.eks.

i forhold til tarifering. I tillæg hertil bør der

etableres en brint-infrastruktur, som under-

støtter PtX-produktionen. Derudover bør de

ellers planlagte puljer til udbud af biogas

fremrykkes til hurtigst muligt.

• Udbygning af elnettet, ændring af afgifts-

strukturen og udvidet elladeinfrastruktur

Det bør være en samfundsopgave at udbyg-

ge elnettet, så vi sikrer, at det er gearet til

den fremtidige energiproduktion. Derfor er

det afgørende, at elnettet forstærkes særligt

i landdistrikterne, hvor den grønne strøm

produceres. Samtidig bør der være samme

takst for tilslutning af VE-anlæg til elnettet i

hele landet. Derfor skal der sikres en tilpas-

set afgiftsstruktur på tilslutning til elnettet,

så den grønne strøm er mere attraktiv at

bruge lokalt til PtX-produktion i stedet for at

transportere strømmen over store afstande.

Endelig er det også vigtigt at sikre realistiske

rammer til grøn omstilling af den tunge

transport, hvorfor staten skal afsætte midler

til at opbygge et finmasket net af elladeinfra-

struktur til tung transport i hele landet.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Grønt udspil fra Landdistrikternes Fælleråd: Green New Deal skal løfte landdistrikterne frem mod 2023

Green New Deal

• Grønne uddannelser i landdistrikterne

Det er ikke kun rammevilkårene for de

grønne arbejdspladser, der er nødvendige

for at sikre, at den grønne omstilling bliv-

er et nyt væksteventyr for landdistrikterne.

Det samme er placeringen af de uddan-

nelser, der spiller en central rolle for den

grønne omstilling. Det er vigtigt, at grønne

energiparker, nye arbejdspladser og uddan-

nelsesmuligheder samtænkes, så der skabes

de bedste muligheder for synergi, vækst og

fremdrift. Derfor foreslår Landdistrikternes

Fællesråd, at de grønne uddannelser placeres

der, hvor den vedvarende energi produceres.

Dette vil sikre de rette kompetencer i de om-

råder, hvor store dele af den grønne omstill-

ing finder sted.

• Gode rammevilkår for landbruget til at

kunne omstille sig

Landbruget er ligeledes en stor del af løsnin-

gen, hvis vi skal i mål med den grønne om-

stilling. Et fremtidssikret landbrugserhverv

bør ikke blot sikre de nuværende arbejdsp-

ladser, men også skabe nye inden for de er-

hverv, som skal medvirke til de teknologiske

løsninger, der kan reducere landbrugser-

hvervets klimaaftryk og på langt sigt gøre

landbruget klimaneutralt. Derfor skal vi sikre

gode rammer for at drive landbrug og sikre,

at de økonomiske rammevilkår muliggør

investeringer i teknologiske løsninger.

• Bedre synergi mellem statslige arbejds-

pladser og grøn omstilling

Den grønne omstilling skal ske i hele landet.

Store dele af de arealer, som er nødvendige

for den grønne omstilling, ligger i landdistrik-

terne. Det bør også afspejle sig i fordelingen

af de statslige arbejdspladser, der beskæf-

tiger sig med den grønne omstilling. Der-

for bør man i højere grad placere statslige

arbejdspladser tættere på de områder, hvor

de store grønne forandringer skal ske for at

skabe bedre geografisk synergi.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Grønt udspil fra Landdistrikternes Fælleråd: Green New Deal skal løfte landdistrikterne frem mod 2023

Green New Deal

“

FLEKSIBLE RAMMER

FOR PLANLÆGNING I

LANDDISTRIKTERNE

Danmark er et lille land med stor rift om ar-

ealernes anvendelse. Undersøgelser viser

allerede nu, at der pt er lagt planer for 140 pct.

af Danmarks arealer. Derfor er der med udbyg-

ningen af energianlæg på land behov for en

mere multifunktionel og fleksibel planlægning

for at skabe synergi mellem naturhensyn, klima,

energi og lokal udvikling. Desværre begrænser

planlovens nuværende udformning i høj grad

landdistrikternes udviklingsmuligheder, og det

skal Green New Deal gøre op med:

Klimakrisen rummer

også muligheder

for strukturelle

forandringer af

vores land til gavn

for landdistrikterne.

•

Planloven skal nytænkes og frisættes

Den nuværende udformning af planloven

udfordrer i høj grad muligheden for at ud-

vikle bæredygtige og alternative levemåder

på landet i takt med, at vores land bliver

omgivet af stadig mere natur og store ener-

gianlæg. Derfor skal planloven nytænkes og

frisættes, så landdistrikterne får større frihed

til at indfri udviklingspotentialer f.eks. inden

for nye boformer og ift. udnyttelse af funk-

tionstomme bygninger.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Grønt udspil fra Landdistrikternes Fælleråd: Green New Deal skal løfte landdistrikterne frem mod 2023

Green New Deal

•

Omplaceringer af boliger i det åbne land

Når der i dag nedlægges boliger i det åbne

land, eksempelvis for at give plads til nye

energianlæg, kan der ikke opføres nye bolig-

er i det åbne land. Det forringer udviklings-

mulighederne i landdistrikterne, at der

gennem mange år er blevet færre og færre

bygningsmatrikler i landzonen. Derfor bør

man i planloven åbne op for muligheden for

at omplacere boliger i det åbne land (land-

zone).

•

Planlæg landdistrikterne multifunktionelt

med en jordreform

For at imødekomme de mange modsat-

rettede hensyn ift. arealanvendelser bør

der afsættes midler til at lave en jordreform

baseret på multifunktionel jordfordeling.

Multifunktionel jordfordeling er et plan-

lægningsredskab, der sætter det lokale

landskab til genforhandling og sikrer at

forskellige hensyn og behov imødekommes

på samme tid. Det gælder både ift. placerin-

gen af energianlæg, landbrugsproduktion,

natur og miljøforbedrende projekter samt

udtagning af lavbundsjorde.

Herning Kommune

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 78: Grønt udspil fra Landdistrikternes Fælleråd: Green New Deal skal løfte landdistrikterne frem mod 2023

Når der i dag nedlægges boliger i det åbne

land, eksempelvis for at give plads til nye ener-

gianlæg, kan der ikke opføres nye boliger i det

åbne land. Det forringer udviklingsmulighed-

erne i landdistrikterne, at der gennem mange

år er blevet færre og færre bygningsmatrikler i

landzonen. Derfor bør man i planloven åbne op

for muligheden for at omplacere boliger i det

åbne land (landzone).