Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 77
Offentligt
Version 26.04.2023
UDKAST
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af
arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser
§1
I bekendtgørelse nr. 319 af 28. marts 2019 om tilladelse til udlejning af arealer til
campering og om indretning og benyttelse af campingpladser, som ændret ved
bekendtgørelse nr. 531 af 2. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
indledningen
indsættes efter »§ 3,«: »§ 3 a,« og efter »jf. lovbekendtgørelse
nr. 949 af 3. juli 2013,«: »som ændret ved lov nr. 416 af 25. april
2023,«
2.
Efter § 10 indsættes:
»Forsøg med udvidet vintercampering
§ 10 a.
Kommunalbestyrelsen kan meddele forsøgstilladelse til udvidet
vintercampering til en campingplads, der har en tilladelse til vintercampering
meddelt senest den 30. juni 2023, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2.
Ved afgørelsen af om tilladelse skal meddeles, kan der bl.a. lægges vægt på
hensynet til at bevare naturværdier, turistmæssige hensyn og de erhvervs- og
beskæftigelsesmæssige interesser. Desuden kan der lægges vægt på
campingpladsens standard m.v. herunder faciliteter, sanitære forhold og
infrastruktur i relation til campingpladsens beliggenhed i kommunen.
Stk. 3.
En forsøgstilladelse meddeles som en tidsbegrænset tilladelse, der udløber
senest den 28. februar 2025. Forsøgstilladelsen meddeles som et tillæg til den
eksisterende tilladelse til vintercampering.
Stk. 4.
En forsøgstilladelse kan højst omfatte 5 pct. af det antal enhedspladser på
en campingplads, der pr. 1. juli 2023 må benyttes til vintercampering.
Forsøgstilladelsen skal blandt andet indeholde vilkår om det maksimale antal
enhedspladser samt hvilken afgrænset del af campingpladsen, der må benyttes til
udvidet vintercampering.
Stk. 5.
En forsøgstilladelse kan ikke meddeles til campingpladser, der ligger helt
eller delvist inden for strandbeskyttelseslinjen eller klitfredet område, jf. §§ 8 og
15 i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 6.
En forsøgstilladelse kan endvidere ikke meddeles til campingpladser, der er
beliggende inden for områder, der er omfattet af § 10, stk. 5. Dog vil sådanne
campingpladser, der har en vintertilladelse fra før den 7. februar 2000, kunne
omfattes af en forsøgstilladelse, for den del af vintertilladelsens enhedspladser,
der er beliggende uden for områder omfattet af § 10, stk. 5.