Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 74
Offentligt
2701343_0001.png
Lovtidende A
Bekendtgørelse om landsplandirektiv for tilladelse til opstilling af mobilmaster
I medfør af § 3, stk. 1 og 2, i lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, fastsættes:
Formål og retsvirkning
§ 1.
Bekendtgørelsen regulerer kommunalbestyrelsens
mulighed for at meddele tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om
planlægning til opstilling af mobilmaster med tilhørende an-
læg for at sikre mobildækning i de dækningskravsområder,
der er omfattet af 700 MHz- og 900 MHz-frekvenstilladelser
udstedt i medfør af lov om radiofrekvenser den 26. april
2019 samt 2100 MHz-frekvenstilladelser udstedt i medfør af
lov om radiofrekvenser den 26. maj 2021, under hensyn til
såvel den overordnede samfundsmæssige interesse i at sikre
mobildækning i hele landet som landskabs-, natur-, kultur-,
miljø- og nabointeresser samt Forsvarsministeriets interesser
og aktiviteter.
Stk. 2.
Ved en mobilmast med tilhørende anlæg forstås en
mobilmast med tilhørende teknikskabe eller teknikhuse og
øvrige faciliteter.
Stk. 3.
Dækningskravsområderne for 700 MHz-, 900
MHz- samt 2100 MHz-frekvenstilladelser kan ses på
kort.plandata.dk.
Stk. 4.
Bestemmelserne i § 2 tillægges retsvirkning som
kommuneplan.
Tilladelse til placering af mobilmaster
§ 2.
Kommunalbestyrelsen kan under hensyn til den over-
ordnede samfundsmæssige interesse i at sikre mobildækning
i hele landet meddele tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om
planlægning til opstilling af en mobilmast med tilhørende
anlæg i eller omkring et dækningskravsområde, der er om-
fattet af 700 MHz- og 900 MHz-frekvenstilladelser udstedt
i medfør af lov om radiofrekvenser den 26. april 2019 samt
2100 MHz-frekvenstilladelser udstedt i medfør af lov om
radiofrekvenser den 26. maj 2021, medmindre væsentlige
hensyn til landskabs-, natur-, kultur-, miljø- eller nabointe-
resser eller hensynet til Forsvarsministeriets interesser og
aktiviteter taler afgørende imod.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse efter
§ 35, stk. 1, i lov om planlægning, jf. stk. 1, til en place-
ring af en mobilmast med tilhørende anlæg uden tilknytning
til eksisterende bebyggelse, hvis hensynet til at sikre mobil-
dækning ikke kan opfyldes ved en placering på eksisterende
anlæg eller i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår i en tilla-
delse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, jf. stk. 1,
hvorefter teknikskabe eller teknikhuse og øvrige faciliteter
skal etableres sammenhængende og tilpasses omgivelserne.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte vilkår i en
tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, jf. stk.
1, om etablering af afskærmende beplantning omkring en
mobilmast med tilhørende anlæg.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår i en tilla-
delse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, jf. stk. 1,
hvorefter mobilmasten med tilhørende anlæg skal fjernes
senest et år efter endt brug til det tilladte formål.
Ikrafttræden
§ 3.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2023.
Kirkeministeriet
Louise Schack Elholm
/ Sigmund Lubanski
CD000259
Kirkemin.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen, j.nr. 2022-5606