ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 62: Invitation til medlemmerne af ULØ til møde i Indenrigs- og Sundhedsministeriet om opfølgning på evaluering af tilskud til nedsættelse af færgetakster den 25/4-23 kl. 17.30-18.30

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 62
Offentligt

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse

af færgetakster for godstransport og

personbefordring

August 2022

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 62: Invitation til medlemmerne af ULØ til møde i Indenrigs- og Sundhedsministeriet om opfølgning på evaluering af tilskud til nedsættelse af færgetakster den 25/4-23 kl. 17.30-18.30

Evaluering af tilskudsordninger til nedsæt-

telse af færgetakster for godstransport og

personbefordring

August 2022

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

August 2022

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Henvendelse om publikationen

kan ske til:

Indenrigs- og Boligministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T 72 28 24 00

Elektronisk Publikation:

ISBN:

978-87-94210-16-4

Publikationen kan hentes på

Indenrigs- og Boligministeriets hjemmeside:

www.im.dk

Forord

Færgetilskud giver udvikling

og sammenhængskraft

Færgerne til vores øer er med til at binde vores land sammen. Et Danmark i balance

kræver, at vi prioriterer og vedholdende fokuserer på de gode rammer for bosætning, tu-

risme og erhvervsudvikling.

De to tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og passagerer

er et centralt redskab til at styrke udviklingen og lokalsamfundet på vores øer.

Denne evaluering viser, at tilskudsordningerne gør en forskel. Flere års udvikling med

faldende befolkning på øerne er vendt, og bosætningen er generelt stabiliseret i de sene-

ste år. Godsomsætningen er steget med 90 pct. siden 2014, og i 2021 transporterede

færgerne 1,3 mio. flere passagerer til øerne end i 2016.

Evalueringen peger dog også på et behov for at rydde op i regler og administration. Det

vil bl.a. kunne lette den administrative byrde for færgeruter såvel som kommuner og bi-

drage til et klarere fokus på formålet med ordningerne.

Der er sket nye udviklinger, siden evalueringen blev sat i gang. Bl.a. har vi været igen-

nem en særlig tid med COVID-19 og sommerpakker i de sidste par år. Det gav mange

danskere en anledning til at besøge vores øer – og forhåbentlig også inspiration til at

komme igen, nu under normale omstændigheder. Men det har selvfølgelig været vanske-

ligt at adskille alle effekter og virkninger i denne evaluering.

Vi er nu på ny præget af en særlig tid. Jeg er meget bevidst om, at de stigende priser fyl-

der i hele landet, også på øerne. Det er en udfordring for hele vores samfund, og den er

således ikke unik for færgerne. Dette har ikke været en del af evalueringen.

Jeg ser frem til at drøfte evalueringen med de politiske partier bag de to tilskudsordnin-

gerne med et stort ønske om fortsat stærke forbindelseslinjer mellem land og by. Mellem

fastland og øer. I hele Danmark.

Christian Rabjerg Madsen, august 2022

Indenrigs- og boligminister

Kapitel 1

Indledning

Indledning ............................................................................................................................... 8

Sammenfatning og anbefalinger............................................................................................ 10

Baggrund og fokus for evaluering.......................................................................................... 15

3.1 Evaluering og politisk aftale i 2018 ............................................................................ 17

3.2 Kommunal spørgeskemaundersøgelse ..................................................................... 19

3.3 Indsamling af trafik- og omsætningstal ...................................................................... 20

Udviklingen på øer omfattet af færgetilskud .......................................................................... 22

4.1 Bosætning ................................................................................................................. 22

4.2 Turisme ..................................................................................................................... 25

4.3 Erhvervsudvikling ...................................................................................................... 27

4.4 Samlet vurdering af udviklingen................................................................................. 30

Tilskud og udvikling på godsområdet .................................................................................... 31

5.1 Baggrund og rammer ................................................................................................ 31

5.2 Trafik, omsætning og tilskud siden 2014 ................................................................... 32

Tilskud og udvikling på passagerområdet ............................................................................. 37

6.1 Baggrund og rammer – herunder landevejsprincippet ............................................... 37

6.2 Trafik, omsætning og tilskud siden 2014 ................................................................... 38

Administration ....................................................................................................................... 46

7.1 Rammer for opfølgningsredegørelserne .................................................................... 47

7.2 Kommunernes administration af tilskud ..................................................................... 48

7.3 Erfaringer og anbefalinger ......................................................................................... 54

Særlige problemstillinger ....................................................................................................... 58

8.1 Livø og Vesthimmerlands Kommune ......................................................................... 58

8.2 Orø og Holbæk Kommune......................................................................................... 61

Bilag 1: Spørgeskema til kommuner ...................................................................................... 62

Bilag 2: Sammenfatning af evaluering fra 2018 ..................................................................... 65

Redaktionen er afsluttet den 8. august 2022

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 1

Indledning

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 1

Indledning

Kapitel 1

Indledning

Indenrigs- og boligministeren har ved årsskiftet 2021 igangsat en evaluering af de to til-

skudsordninger til nedsættelse af færgetakster for kommunale (ikke-statslige) færgeru-

ter på hhv. gods- og passagerområdet. Det sker som opfølgning på aftalen mellem den

daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Social-

demokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Sociali-

stisk Folkeparti om justering af tilskudsordningerne til nedsættelse af færgetakster for

personbefordring og godstransport på ikke-statslige færgeruter til og fra visse øer.

Ordningerne omfatter i alt 33 færgeruter i 21 kommuner, hvor fire er ø-kommuner, og 17

er kommuner med småøer. Ø-kommunerne er Fanø, Læsø, Samsø og Ærø Kommuner,

mens kommunerne med småøer er Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland, Assens, Faa-

borg-Midtfyn, Langeland, Svendborg, Haderslev, Aabenraa, Horsens, Hedensted,

Struer, Norddjurs, Odder, Skive og Aalborg Kommuner.

De to tilskudsordninger på gods- og passagerområdet trådte i kraft henholdsvis den 1.

juni 2015 og den 1. august 2016. Det fremgår af lovbemærkningerne bag de to ordninger,

at det var hensigten at evaluere begge ordninger i 2020. Grundet ønsker fra flere sider

blev der dog i 2018 gennemført en tidlig evaluering. I forlængelse heraf indgik Folketin-

gets partier i november 2018 en politisk aftale om justering af færgetilskuddene og af-

talte her, at der skulle gennemføres en ny evaluering i 2022.

Denne evaluering følger op på effekten af de to færgetilskudsordninger på bosætning,

turisme og erhvervsudvikling på de omfattede øer på baggrund af de 6-7 år, som ordnin-

gerne har eksisteret. Det bemærkes, at udviklingen som følge af tilskudsordningerne

ikke kan betragtes isoleret set. I forbindelse med evalueringen af færgetilskudsordnin-

gerne er betydningen af COVID-19 fra 2020 og frem samt de to sommerpakker i 2020

og 2021 også kort belyst, jf.

Boks 1.1.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 1

Indledning

Boks 1.1

COVID-19 situationen og sommerpakker

Danmark blev i starten af 2020 ramt af en COVID-19 pandemi ligesom med mange andre lande.

For at afbøde de økonomiske konsekvenser af pandemien lancerede regeringen og et bredt flertal i Folketin-

get en sommerpakke i juni 2020. Et element heri var afsættelse af i alt 85 mio. kr. til at gratis indenrigsfærger

i juli for gående og cyklister og tilskud til prisnedsættelse på færger til øer i august og september.

I juni 2021 indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget en aftale om en ny sommer- og erhvervspakke

m.v. Et element heri var afsættelse af 75 mio. kr. til at gøre det gratis for gående og cyklister og biler med

handicapparkeringskort at sejle mellem danske havne og øer samt mellem Rønne og Ystad i sommeren 2021.

I 2021 var det - modsat 2020 - op til operatøren at beslutte perioden, hvor færgebilletterne skulle være gratis.

Kilde: ”Aftale

mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konserva-

tive Folkeparti og Alternativet om sommerpakken

” (19. juni 2020).

”Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om sommer- og erhvervspakke m.v.”

(4. juni 2021).

Evalueringen har til formål at:



beskrive udviklingen i aktivitet, omsætning og færgetilskud siden 2015-2016,



vurdere effekten af tilskudsordningerne for samfundsudviklingen på øerne,



følge op på den politiske aftale fra 2018 og den efterfølgende udvikling og



opstille forslag til eventuelle justeringer af de to tilskudsordninger.

Hertil behandles et særligt spørgsmål i relation til Livø i Vesthimmerlands Kommune.

Evalueringen har ikke til formål at evaluere fordelingen af tilskud til nedsættelse af fær-

getakster mellem kommunerne, da dette er blevet analyseret med evalueringen i 2018.

Evalueringen peger på, at de to tilskudsordninger har medvirket til at understøtte og

styrke turisme, bosætning og erhvervsudvikling på øerne. Ordningerne vurderes dermed

at opfylde de målsætninger, som Folketinget har opstillet. Evalueringen viser samtidig,

at der er potentiale for en enklere og mere ensartet administration og opfølgning for

kommunerne.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 2

Sammenfatning og anbefalinger

Kapitel 2

Sammenfatning og anbefalinger

Indenrigs- og Boligministeriet har gennemført en evaluering af de to tilskudsordninger

til nedsættelse af færgetakster for henholdsvis godstransport og passagerbefordring til

og fra en række danske øer. Tre hovedkonklusioner følger af evalueringen:

For det første

indikerer kommunernes tilbagemeldinger samt udviklingen i trafik- og

omsætningstal, at de to tilskudsordninger for gods og passagerer har medvirket til at un-

derstøtte bosætning, turisme og erhvervsudvikling på øerne.

For det andet

opfattes administrationen af de to tilskudsordninger fortsat som tung og

ressourcekrævende af kommunerne, selv med de forenklinger og justeringer der blev

gennemført i forlængelse af den politiske aftale i 2018.

For det tredje

er de to tilskudsordninger flere gange blevet justeret og udvidet over tid,

så de i dag er præget af knopskydninger og særordninger, der gør det vanskeligt for

kommunerne i praksis at anvende tilskuddet på en smidig måde.

Hermed bekræfter evalueringen i høj grad konklusionerne i den foreløbige evaluering

fra 2018. Evalueringen indikerer således ikke et behov for væsentlige ændringer i til-

skudsordningernes form, sigte og omfang.

I stedet giver evalueringen anledning til at sætte fokus på en yderligere forenkling af de

nuværende regler med henblik på en mere overskuelig og ensartet administration og

større lokal fleksibilitet ift. anvendelse af tilskudsmidlerne. Forslagene til justeringer ta-

ger udgangspunkt i de eksisterende økonomiske rammer for de to ordninger.

Bosætning, turisme og erhvervsudvikling

Pr. 1. januar 2022 var der bosat i alt 19.430 personer på de øer, som i dag er omfattet af

de to tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster. Siden 1990 har der her været et

fald i befolkningen på knap 17 pct., svarende til ca. 3.800 personer. Befolkningen er dog

stabiliseret fra 2015 og frem, hvilket er påfaldende i lyset af, at befolkningen i årene op

til (2010-2015) faldt med knap 6 pct.

Flere kommuner fremhæver, at færgetilskudsordningerne har haft en neutral eller posi-

tiv virkning ift. bosætning på øerne, enten ved at forhindre fraflytning eller ved at til-

skynde tilflytning. Dog fremhæver flere kommuner også, at færgetilskudsordningerne

kan have en mere indirekte effekt i praksis, og at en række andre forhold også påvirker

bosætningsmønstrene.

Udviklingen i turisme vurderes med udgangspunkt i passageraktiviteten på færgeru-

terne, som viser en aktivitetsstigning i de seneste år. Udviklingen i overnattende turister

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 2

Sammenfatning og anbefalinger

(for ø-kommuner) viser herudover, at der siden 2015 her har været en relativt større

stigning i antallet end for Danmark som helhed. Endelig fremhæver flere kommuner, at

der har været en stigning i turismeaktiviteten, herunder ift. beværtninger, hoteller og

andre overnatningssteder.

Generelt er erhvervsudviklingen svagere i ø-kommunerne end i Danmark som helhed.

Men der kan ikke entydigt konstateres nogen tendens i udviklingen de seneste år. Flere

kommuner nævner, at færgetilskudsordningerne har haft en positiv effekt på erhvervsli-

vet, mens andre ikke vurderer, at ordningerne har haft nogen selvstændig betydning.

Konkluderende kan der siden 2015-2016 identificeres positive udviklingstendenser for

både bosætning og turisme på øerne. Samme tendens ses ikke for erhvervsudviklingen,

men erhvervslivet ville sandsynligvis havde været stillet dårligere uden de afledte gevin-

ster af den øgede turisme.

Godsområdet

I 2021 blev der transporteret ca. 835.000 ton færgegods på de ruter, som modtager til-

skud til nedsættelse af færgetakster på godsområdet. Det er en stigning på ca. 35 pct., si-

den ordningen blev indført i midten af 2015. I et enkelt år (2018) har godsmængden væ-

ret endnu højere på godt 900.000 ton i alt.

Den årlige godsomsætning for færgegods og varevogne

er steget fra ca. 27 mio. kr. i

2014 til ca. 51 mio. kr. i 2021. En stigning på knap 90 pct. Den større relative stigning for

gods end for passagerer siden 2014 skal ses i lyset af, at godsområdet fortsat står for en

mindre andel (knap 14 pct. i 2021) af den samlede omsætning på færgeruterne.

Udviklingen har været mere jævn over tid på godsområdet, hvilket er forventeligt, da

sommerpakkerne i 2020 og 2021 alene vedrørte passagertrafikken.

Flere kommuner fremhæver, at færgetilskuddet på godsområdet har haft en betydelig

positiv effekt for erhvervslivet ift. at afhjælpe de merudgifter, som er forbundet med at

drive virksomhed på en ø. En række kommuner har også fremsendt eksempler på kon-

krete virksomheder, der har udvidet aktiviteten som følge af godstilskuddet.

Passagerområdet

Udgangspunktet for tilskud på passagerområdet er landevejsprincippet, som i praksis

omfatter hele året undtagen højsæsonen for turister.

I 2021 benyttede godt 6,1 mio. passagerer de 21 færgeruter med tilskud til nedsættelse af

færgetakster. For personbiler er tallet knap 2 mio., og for cyklister er tallet knap

440.000. Passagerer, personbiler og cykler udgør tilsammen langt størstedelen af aktivi-

teten på færgeruterne i 2021, hvor den resterende aktivitet omhandler busser, camping-

vogne og motorcykler m.v.

inklusiv tilskud (2022-priser)

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 2

Sammenfatning og anbefalinger

Antallet af passagerer er steget med ca. 27 pct. fra tilskudsordningens indførelse i 2016

til 2021. Konkret er der i 2021 således ca. 1,3 mio. flere passagerer årligt på færgeruterne

i de 21 kommuner end i 2016. For antallet af personbiler med færgerne ses en tilsva-

rende udvikling med en stigning på knap 32 pct. fra 2016 til 2021, svarende til knap

475.000 flere personbiler om året.

Der kan konstateres en særlig stor stigning i antallet af cyklister på færgeruterne. Her er

det årlige antal mere end fordoblet fra 2016 til 2019 med ca. 135.000 flere cyklister år-

ligt. Fra 2019 til 2020 fordobles antallet af cyklister næsten igen til ca. 450.000 i alt, og

falder efterfølgende en smule til ca. 435.000 i 2021.

Målt på samtlige billettyper på passagerområdet er antallet af billetter steget med godt

2,1 mio. årligt fra 2016 til 2021. Den største stigning ses fra 2019 til 2020, hvor antallet

af billetter steg med knap 13 pct.

Samtidig er den årlige samlede omsætning

steget med knap 94 mio. kr. fra 2014 til

2021. Det svarer til en stigning på godt 40 pct. Omsætningen for personbiler står for ca.

90 pct. af denne stigning.

Opsummerende har øerne oplevet en betydelig aktivitetsstigning i 2020 og 2021, som

med overvejende sandsynlighed skyldes de to sommerpakker og situationen med CO-

VID-19. Af den grund er det heller ikke forventningen, at det høje aktivitetsniveau vil

fortsætte i 2023 og frem. De forudgående år frem til 2019 viser dog også en aktivitets-

stigning, omend af mere afdæmpet karakter.

De fleste kommuner tilkendegiver, at de har oplevet en mærkbar stigning i antallet af

passagerer, herunder især turister. Flere kommuner nævner dog, at der i 2020 var en så

stor tilstrømning af turister til øerne, at der i visse situationer opstod kapacitetsproble-

mer på både færgeruterne og faciliteter på øerne. Endvidere nævner de, at sommerpak-

ken i 2020 var ganske ufleksibel, som en medvirkende årsag til kapacitetsproblemer i

visse situationer. I 2021, hvor sommerpakken var mere fleksibelt indrettet, oplevede

kommunerne ikke tilsvarende kapacitetsmæssige udfordringer, om end aktiviteten også

her var væsentligt højere end i perioden til og med 2019.

Udviklingen i aktivitet og omsætning siden 2014 antyder endvidere, at de fire ø-kommu-

ner i højere grad end kommunerne med små øer har fået gavn af færgetilskud på passa-

gerområdet. Endelig er der tegn på, at sommerpakkerne i højere grad har været med til

at afbøde konsekvenserne af COVID-19 i ø-kommunerne end i kommuner med små øer.

Administration

Begge tilskudsordninger indebærer en løbende opfølgning, hvor kommunerne hvert år

skal redegøre for anvendelsen af tilskudsmidlerne, herunder ift. aktivitet, billetter og

inklusiv tilskud og omregnet til 2022-priser.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 2

Sammenfatning og anbefalinger

prisfastsættelse. Der er desuden krav om revisorpåtegning af de årlige opfølgningsrede-

gørelser for kommuner, der modtager et tilskud på mere end 1 mio. kr. årligt. For gods-

området skal opfølgningen herudover dokumentere, at færgetaksterne maksimalt ned-

sættes med 80 pct. af hensyn til EU’s statsstøtteregler. Endelig er der for tilskud på pas-

sagerområdet en periodeafgrænsning med henblik på, at tilskuddet målrettes ”skulder-

sæsoner”, dvs. de perioder, der grænser op til sommerferien.

Reglerne vedrørende administration af tilskudsordningerne er løbende blevet justeret

siden ordningernes indførelse, senest i forlængelse af den politiske aftale i 2018, hvor

kommuner med små øer fx fik mulighed for at anvende tilskuddet på passagerområdet

hen over hele året. Samme mulighed blev ikke givet til ø-kommuner.

På baggrund af kommunernes redegørelser for anvendelsen af midlerne vurderes til-

skuddene overordnet at være anvendt af kommunerne efter formålet. Men der er en

række opmærksomhedspunkter.

Det gælder bl.a., at der på både gods- og passagerområdet hvert år er uforbrugte til-

skudsmidler. Desuden har kommunerne vanskeligt ved at følge kravet om ligelig forde-

ling af takstnedsættelser. Endelig fremhæver størstedelen af kommunerne, at admini-

strationen af tilskudsordningerne fortsat er ganske ressourcekrævende, og at der burde

være grundlag for yderligere forenklinger af krav til opfølgning og afrapportering af akti-

vitet m.v.

Overvejelser og anbefalinger

De to tilskudsordninger på gods- og passagerområdet vurderes generelt velfungerende.

Der er ikke fremgang på alle punkter på øerne efter indførelsen af tilskudsordningerne.

Dog oplevede flere øsamfund en egentlig tilbagegang i perioden før 2015-2016, og derfor

kan det i sig selv være en positiv virkning af ordningerne, at udviklingen synes at være

stabiliseret.

Den øvrige samfundsudvikling har naturligvis også påvirket de kommuner og øer, som

modtager færgetilskud. Men ud fra både de kvalitative besvarelser og kvantitative data i

evalueringen vurderes det, at tilskudsordningerne har spillet en væsentlig rolle for de

danske øsamfund.

Begge tilskudsordninger vurderes således at opfylde de målsætninger ift. bosætning, tu-

risme og erhvervsudvikling, som Folketinget har opstillet. Evalueringen indikerer i for-

længelse heraf ikke et behov for større ændringer i ordningerne.

Evalueringen peger dog på, at reglerne kan gøres mere enkle og ensartede. De to til-

skudsordninger er gradvist blevet mere omfattende og komplekse over tid, og kommu-

nerne er samtidig underlagt ganske detaljerede krav om opfølgning.

Det anbefales at gennemføre følgende ændringer:

Afskaffelse af periodeafgrænsningen for tilskud på passagerområdet.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 2

Sammenfatning og anbefalinger

Det foreslås, at samtlige kommuner fremover kan anvende tilskuddet i alle

årets uger og ikke kun i den nuværende tidsramme på 46 uger.

Hermed får ø-kommuner og kommuner med små øer samme fleksibilitet til at

anvende tilskuddet i samtlige af årets 52 uger. Samtidig kan den øgede fleksibi-

litet medvirke til en mere optimal lokal planlægning og anvendelse af afsatte

midler.

Færre og enklere krav til opfølgning på gods- og passagerområdet.

Det foreslås at afskaffe kravet om en ligelig procentvis takstnedsættelse på gods-

området og kravet om, at information udspecificeres på enkelte billettyper.

Herudover foreslås en gennemgang af eksisterende opfølgningskrav for at be-

grænse disse til de oplysninger, som reelt er nødvendige. Fx vurderes det ikke

nødvendigt at videreføre det særskilte krav om opfølgning på forhøjelsen af det

generelle tilskud i medfør af udligningslovens § 20.

Standardiseret skabelon for opfølgning på tilskud.

Det foreslås, at Indenrigs- og Boligministeriet udarbejder en standardiseret op-

følgningsredegørelse til kommunerne, som kan indberettes på indtast.dk.

Skabelonen for redegørelsen skal beskrive krav og opgørelsesmetoder fx i for-

hold til moms, så opfølgningen bliver ensartet, korrekt og enkel at administrere

for kommunerne.

En mere detaljeret gennemgang af forenklingsforslagene findes i kapitel 7. Det bemær-

kes, at flere af forslagene vil kræve en lovændring.

I forhold til det særlige spørgsmål om Holbæk Kommune og Orø vurderes det, problem-

stillingen ikke kan færdigbehandles inden for de tidsmæssige rammer for evalueringen.

I forhold til det særlige spørgsmål om Livø i Vesthimmerlands Kommune er der ikke

fundet anledning til at indføre et tilskud til færgedriften til Livø, som hører under Natur-

styrelsen.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 3

Baggrund og fokus for evaluering

Kapitel 3

Baggrund og fokus for evaluering

Pr. 1. juni 2015 indførte Folketinget en ordning med tilskud til nedsættelse af færgetak-

ster for godstransport. I den forbindelse blev det fastlagt, at ordningen skulle evalueres

efter 5 år, dvs. i 2020

. Pr. 1. august 2016 indførte Folketinget en tilsvarende ordning på

passagerområdet. Her indgik det, at ordningen skulle evalueres efter 4 år mhp. at de to

tilskudsordninger kunne evalueres under ét i 2020

Imidlertid blev der fra flere sider efterfølgende rejst ønsker om at fremskynde evaluerin-

gen, særlig på baggrund af kritik af den daværende fordelingsnøgle på passagerområdet.

Som følge heraf blev der i 2018 gennemført en foreløbig evaluering,

jf. afsnit 3.2.

Resul-

taterne fra 2018-evalueringen er endvidere vedlagt som

Bilag 2.

Som det fremgår her, er

fordelingen af tilskud mellem kommunerne blevet grundigt analyseret med 2018-evalu-

eringen.

Formålet for denne evaluering er at vurdere effekten af de to tilskudsordninger over hele

perioden siden ordningerne blev indført i 2015-2016. Her er udgangspunktet de oprin-

delige hensigter med tilskudsordningerne, som var at understøtte samfundsudviklingen

på øerne i forhold til

bosætning, turisme,

erhvervsudvikling.

En vurdering heraf ift. hver af disse tre forhold fremgår af rapportens kapitel 4. Samtidig

er udviklingen på gods- og passagerområdet beskrevet i kapitel 5 og 6, mens forhold

vedrørende administration af tilskudsordningerne belyses i kapitel 7.

Samtidig adresserer evalueringen et særligt spørgsmål vedrørende færgefarten til Livø i

Vesthimmerlands Kommune

på baggrund af et folketingsspørgsmål. Dette behandles i

rapportens kapitel 8. De to tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster er blevet ju-

steret og udbygget ad flere omgange siden 2015, jf. også

Boks 3.1.

Ordningerne er bl.a.

blevet udvidet over tid, både i forhold til økonomiske midler og anvendelsesområde.

L 159 af 11. marts 2015:

”Det er hensigten at foretage en evaluering af fordelingsnøglen efter 5 år for at vur-

dere, hvorvidt der er sket en udvikling på godsområdet, herunder forskydninger mellem ruterne, som giver an-

ledning til at revidere fordelingsnøglen.”

L 179 af 27. april 2016:

”Det er hensigten at foretage en evaluering af fordelingsnøglen for forholdet mellem de

ikke statslige færgeruter efter 4 år for at vurdere, hvorvidt der er sket en udvikling på passagerområdet, herun-

der forskydninger mellem ruterne, som giver anledning til at revidere fordelingsnøglen.”

Jf. de generelle lovbemærkninger i L 159 og L 179 ovenfor.

Livø var genstand for et spørgsmål fra Folketingets Udvalg for Landdistrikter og øer (ULØ alm. del – spm. 49 af

12. marts 2021). I svaret herpå tilkendegav indenrigs- og boligministeren, at Livø-færgerutens forhold ville blive

belyst i evalueringen i 2022.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 3

Baggrund og fokus for evaluering

Boks 3.1

Tidslinje for udvikling i færgetilskud (lovgivning og øvrige initiativer)

2015 – Indførelse af tilskud på godsområdet



Tilskudsordningen på godsområdet indføres pr. 1. juni.

Der afsættes 20 mio. kr. i 2015 og 35 mio. kr. årligt fra 2016 og frem.

2016 – Indførelse af tilskud på passagerområdet



Tilskudsordningen på passagerområdet indføres pr. 1. august.

Der afsættes 28,4 mio. kr. i 2016 og 55,6 mio. årligt kr. fra 2017 og frem.

Tilskuddet skal anvendes i skuldersæsonerne i perioden 16. marts – 30. november

med undtagelse af perioden fra den sidste lørdag i juni og 6 uger frem.

2017 – Øget tilskud og sæsonudvidelse, momskompensation



Passagertilskud øges gradvist til 80,1 mio. kr. årligt fra 2019 og frem.

Muligheden for at anvende tilskud på passagerområdet udvides til også at omfatte

vinterperioden (1. december – 15. marts).

Mulighed (både gods og passagerer) for at yde afgiftskompensation til kommuner

som følge af, at tilskud er omfattet af momslovens anvendelsesområde

2018 – Evaluering af færgetilskud



Tidlig evaluering ift. oprindelig tidsplan (2020) efter ønske fra flere interessenter på

færgeområdet. Særligt fokus på fordelingen af tilskud.

2018 – Politisk aftale om justering af færgetilskud



Enighed om at gennemføre en række justeringer af tilskudsordningerne.

Aftale om ny evaluering af tilskudsordningerne i 2022.

2019 – Udmøntning af politisk aftale fra 2018



Ændret fordeling af tilskud på passagerområdet, som samtidig øges til 88,3 mio. kr.

årligt fra 2019 og frem.

Kommuner med små øer får adgang til at anvende passagertilskuddet på hele året

(inklusiv sommerferien) inden for en samlet ramme på 46 uger.

Årligt tilskud på 91.000 kr. til Esbjerg Kommune (godsordning ift. Mandø)

Mulighed for at overføre midler fra gods- til passagerområdet.

2020 – Sommerpakke



Gratis indenrigsfærger i juli og billigere færger i august-september

I alt 69,9 mio. kr., heraf 46,5 mio. kr. til kommuner omfattet af færgetilskudsord-

ningerne.

2021 – Sommer- og erhvervspakke



Gratis indenrigsfærger i juli – september.

I alt 65,8 mio. kr., heraf 43,3 mio. kr. til kommuner omfattet af færgetilskudsord-

ningerne.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 3

Baggrund og fokus for evaluering

Figur 3.1

Udvikling i tilskud til nedsættelse af færgetakster, 2014-2021, mio. kr., 2022-pl

150.000

125.000

100.000

75.000

50.000

25.000

2014

I alt

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Gods

Passagerer

Anm.: Omfatter de 21 kommuner med tilskud til nedsættelse af færgetakster i udligningslovens § 21 a og § 21 b.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet.

Figur 3.1 viser samtidig udviklingen – og stigningen – i tilskudsmidler på gods- og pas-

sagerområdet opgjort i 2022-pris- og lønniveau. Fra 2015 til 2017 stiger tilskuddet grad-

vist som følge af gods- og passagerordningernes indfasning midt på året, jf. også

Boks

3.1.

Det samlede tilskud er steget som følge af, at der er bevilliget et større tilskud på passa-

gerområdet. Tilskudsniveauet på godsområdet har været konstant siden 2016.

Sammenholdt med 2015-2016 har kommunerne i 2022 således væsentligt flere færgetil-

skudsmidler til rådighed, og midlerne kan anvendes til flere aktiviteter og over længere

perioder hen over året.

3.1 Evaluering og politisk aftale i 2018

Det var oprindeligt intentionen, at de to færgetilskudsordninger skulle evalueres i 2020,

dvs. efter hhv. fem og fire års virke i praksis på gods- og passagerområdet. På baggrund

af ønsker om at fremskynde evalueringen, igangsatte det daværende Økonomi- og In-

denrigsministerium derfor en evaluering af ordningerne i efteråret 2017.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 3

Baggrund og fokus for evaluering

Evalueringen havde karakter af et tidligt serviceeftersyn ift. at opnå mere faktuel viden

om de foreløbige effekter af de nye tilskud, og en temperaturmåling, hvor de omfattede

kommuner fik lejlighed til selv at vurdere ordningernes effekt lokalt.

Denne blev færdiggjort i august 2018 med rapporten

”Evaluering af tilskudsordninger

til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring”.

De væsentligste konklusioner i 2018-evalueringen var:



For det første

var vurderingen, at de to tilskudsordninger på henholdsvis gods- og

passagerområdet overordnet fungerede godt og efter hensigten.

For det andet

var der – grundet et forholdsvist spinkelt erfaringsgrundlag – grund til

at udvise tilbageholdenhed med at lave omfattende ændringer i de to ordninger.

For det tredje

pegede evalueringen på en række mulige justeringer.



Der henvises til

Bilag 2

for en mere detaljeret gennemgang af konklusionerne.

I forlængelse heraf indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternati-

vet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i november 2018 en politisk aftale

justering af tilskudsordningerne.

Her blev aftalt følgende:



Ændret fordelingsnøgle (og tilførsel af 5, 2 mio. kr. årligt) på passagerområdet

Statsgaranti til standardfærgeprojekt

Uændret fordelingsnøgle på godsområdet

Forenkling af opfølgningsredegørelser på passager- og godsområdet

Forenkling af afgrænsning af varebiler på godsområdet

Harmonisering af reglerne for anvendelse af uforbrugte midler

Større fleksibilitet for små øer ift. periodeafgrænsningen på passagerområdet

Udredning om ø-kortordning og tilskudsordning på passagerområdet ift. Orø

Særlig ordning for fælles godstransport til og fra Mandø

Ny evaluering i 2022 af tilskudsordningerne på passager- og godsområdet

Elementerne i den politiske aftale blev implementeret i juli 2019 og udgør den seneste

justering af de to ordninger til nedsættelse af færgetilskud. Det bemærkes, at standard-

færgeprojektet endnu ikke er implementeret i praksis, og at den aftalte statsgaranti der-

for heller ikke er blevet anvendt.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti -

”Aftale om justering af tilskudsordnin-

gerne til nedsættelse af færgetakster for personbefordring og godstransport på ikke-statslige færgeruter til og

fra visse øer”

– 2. november 2018.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 3

Baggrund og fokus for evaluering

Med aftalen blev det samtidig lagt til grund – i lyset af det begrænsede erfaringsgrund-

lag kun få år efter ordningernes indførelse – at 2018-evalueringen alene havde foreløbig

karakter, og at der fortsat skulle gennemføres en generel evaluering.

Aftalepartierne var derfor enige om, at gennemføre en ny evaluering i 2022, når der var

indhøstet erfaringer fra en længerevarende periode, herunder om udviklingen i trafik-

og omsætningstal på de omfattede færgeruter.

3.2 Kommunal spørgeskemaundersøgelse

Til brug for evalueringen har Indenrigs- og Boligministeriet udarbejdet et spørgeskema

til de 21 kommuner, der modtager tilskud til nedsættelse af færgetakster, jf.

Boks 3.2.

Boks 3.2

Åbne spørgsmål i spørgeskema til kommuner

Hvilken betydning har godsordningen haft for erhvervslivet på øen?

Hvilken betydning har passagerordningen haft for turisterhvervet på øen?

Hvilken betydning har de to tilskudsordninger haft på bosætningsmønstret på øen?

Hvilken betydning har de to tilskudsordninger haft for færgedriften til øen, herunder

udnyttelsen af færgekapaciteten?

Hvilke erfaringer er der gjort med administrationen af de to tilskudsordninger?

Hvilken betydning har de to tilskudsordninger haft for anvendelsen af de generelle §

20 og § 21 tilskud på færgeområdet?

Hvilke erfaringer er der i øvrigt gjort med de to tilskudsordninger?

Hvilke erfaringer er der gjort med sommerpakkerne på færgeområdet i hhv. 2020 og

2021?

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet – Spørgeskema – Evaluering af færgetilskud i 2022 – 15. december 2021.

Spørgeskemaet i dets fulde ordlyd er vedlagt som rapportens

Bilag 1.

Spørgeskemaet er stort set identisk med det spørgeskema, som blev anvendt til brug for

evalueringen i 2018, og det er således i vid udstrækning muligt at sammenligne kommu-

nernes svar med deres tidligere og foreløbige vurderinger.

Spørgsmål 8 er nyt, og har til formål at belyse erfaringer fra situationen med COVID-19

og sommerpakkerne.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 3

Baggrund og fokus for evaluering

Med det nye spørgeskema er kommunerne med små øer også blevet bedt om at beskrive

deres erfaringer med muligheden for at anvende passagertilskuddet hele året. Denne

mulighed forelå ikke ved den første evaluering, da ordningen først blev indført i juli

2019 som følge af den politiske aftale fra november 2018.

Spørgeskemaet blev udsendt den 15. december 2021 med frist for svar den 28. februar

2022. Alle 21 kommuner har svaret på spørgeskemaet.

Kommunernes svar vil blive gennemgået i evalueringens kapitler med fokus på gennem-

gående budskaber og erfaringer snarere end den enkelte kommunes forhold.

3.3 Indsamling af trafik- og omsætningstal

Indenrigs- og Boligministeriet har udsendt en forespørgsel til de 21 kommuner om tra-

fik- og omsætningstal for de 33 færgeruter, der modtager tilskud til nedsættelse af fær-

getakster, jf.

Tabel 3.1.

Tabel 3.1

Indberetning af trafik- og omsætningstal til evaluering

Trafik

Passagerer (1.000 personer)

Personbiler

Busser

Campingvogne

Motorcykler m.v.

Cykler

Færgegods

Omsætning

Gående

Personbiler, inkl. passagerer

Busser

Campingvogne

Motorcykler og knallerter

Cykler

Gods (ekskl. vareafgift til havnen og moms)

Varevogne, som er berettiget til tilskud

Enhed

Antal

1.000 ton

Enhed

1.000 kr.

År

2021*

År

2016-2021

2017-2021

Anm.: Ruterne Havnsø–Nekselø, Orø–Hammer Bakke, Bjørnø–Faaborg, Hjortø–Svendborg, Hjarnø–Snaptun, Aal-

borg–Egholm samt Birkholm–Marstal indberetter ikke trafiktal til Danmarks Statistik. Kommunerne har her

indberettet tal særskilt for årene 2016-2021 (passagerer) og 2017-2021 (gods). For øvrige ruter er tal tilgæn-

gelige hos Danmarks Statistik, og her har kommunernes kun særskilt indberettet foreløbige trafiktal for 2021.

Kilde: Danmarks Statistik (SKIB31) og kommunernes indberetninger.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 3

Baggrund og fokus for evaluering

Der er her tale om den samme type oplysninger, som blev indsamlet til brug for evalue-

ringen i 2018, med anvendelse af de samme kriterier og definitioner.

Kommunernes indberetninger fra de to evalueringer kan således kombineres til et sam-

let datagrundlag fra 2014 til 2021, dvs. 8 år i alt

. Det er en væsentlig udvidelse i forhold

til 2018-evalueringen, som kun indeholdt data for en periode på 2-3 år.

om trafik- og omsætningstal i 2021 er dog indhentet på et tidspunkt, hvor kommunernes regnska-

ber for 2021 endnu ikke var afsluttede. Der kan således være mindre afvigelser fra de oplyste tal og de tal, som

fremgår af de enkelte kommuners regnskaber, årsrapporter m.v.

Oplysningerne

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 4

Udviklingen på øer omfattet af færgetilskud

Kapitel 4

Udviklingen på øer omfattet af færgetilskud

Godsordningen blev etableret som led i

Aftale om en vækstpakke

fra juni 2014, hvor der

blev afsat midler til nedsættelse af færgetakster ”med henblik på at understøtte er-

hvervsudviklingen i ø-samfundene”.

For passagerordningen var udgangspunktet

Aftale om vækst og udvikling i hele Dan-

mark

fra februar 2016, hvor der blev afsat midler til nedsættelse af færgetakster for at

”understøtte væksten i turisme og styrke bosætningen på øerne”.

I vurderingen af status for øerne efter 7-8 år med tilskud til nedsættelse af færgetakster

fokuserer evalueringen derfor på disse 3 mål: Bosætning, turisme og erhvervsudvikling.

Det skal bemærkes, at der er et større datagrundlag til rådighed for ø-kommunerne end

for de små øer. Det skal ses i lyset af, at småøerne indgår som mindre dele af en kom-

mune, og at forhold på øen derfor ikke kan sidestilles 1:1 med udviklingen i kommunen.

4.1 Bosætning

Figur 4.1

Befolkning på småøer omfattet af tilskud til nedsættelse af færgetakster

5.400

5.200

5.000

4.800

4.600

4.400

2022

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

Anm.: Befolkningstal pr. 1. januar i året. Kommuner med små øer omfatter af udligningslovens § 21 a og § 21 b.

Kilde: Danmarks Statistik, BEF4.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 4

Udviklingen på øer omfattet af færgetilskud

Figur 4.2

Befolkning i ø-kommuner omfattet af tilskud til nedsættelse af færgetakster

17.500

17.000

16.500

16.000

15.500

15.000

14.500

2022

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

Anm.: Befolkningstal pr. 1. januar i året. Kommuner med små øer omfatter af udligningslovens § 21 a og § 21 b.

Kilde: Danmarks Statistik, BEF4.

Figur 4.3

Befolkningsudvikling siden 2000 (indeks, 2000=100)

110

100

2022

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

2002

2001

2000

Små øer

Anm.: Befolkningstal pr. 1. januar i året

Kilde: Danmarks Statistik, BEF4 og BEF5.

Ø-kommuner

Hele Landet

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 4

Udviklingen på øer omfattet af færgetilskud

Figur 4.1 – 4.2

viser befolkningsudviklingen fra 2000 til 2022 for småøer og i de ø-kom-

muner, som modtager tilskud til nedsættelse af færgetakster. Det fremgår heraf, at der

har været et ret markant befolkningsfald siden år 2002, som dog fra 2015-2016 og frem

er stabiliseret.

Figur 4.3

er der samtidig udarbejdet et indeks for befolkningsudviklingen på småøer, i

ø-kommuner og i landet som helhed. Det fremgår her, at der på landsplan har været en

jævn befolkningsstigning siden 2000, mens befolkningsudviklingen på øerne først er fal-

det og siden i de seneste år har stabiliseret sig.

Figur 4.4

Befolkningsudvikling siden 2000 på kommunetyper (indeks, 2010=100)

106

104

102

100

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Større bykommuner

Kommuner tæt på en større by

Kommuner længere væk fra en større by

Små øer

Ø-kommuner

Hele landet

Anm.: Opdeling af kommunetyper ud fra Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2021.

Kilde: Danmarks Statistik (BEF4, FOLK1A).

Figur 4.4. viser et indeks for befolkningsudviklingen med udgangspunkt i 2015. Udvik-

lingen er her sammenlignet med kommunetypologien fra regeringens

”Regional og

landdistriktspolitisk redegørelse 2021”

i relation til afstand til større byer.

Det fremgår heraf, at befolkningsudviklingen for hele landet er præget primært af udvik-

lingen i og omkring de større byer, mens udviklingen på øerne under ét ca. har været

den samme som i de 36 kommuner, der ligger længere væk fra en større by.

I 2022 er der 4.503 beboere på de små øer, og 14.927 beboere i de 4 ø-kommuner.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 4

Udviklingen på øer omfattet af færgetilskud

Færgetilskuddene skal ses som ét tiltag blandt flere, og der kan således ikke konkluderes

entydigt på færgetilskuddenes andel i denne udvikling, men det kan fremhæves, at ud-

viklingen er vendt samtidig med, at færgetilskudsordningerne er blevet indført.

Flere kommuner nævner i besvarelserne på spørgeskemaerne også, at tilskudsordnin-

gerne har været med til enten at understøtte en tilflytning til øerne eller modvirke en

fraflytning. Det gælder både for kommuner med små øer og for ø-kommuner.

Samsø Kommune har konkret fremhævet, at tilskudsordningerne indirekte har medvir-

ket til etablering af en supplerende færgerute (Samsø-Aarhus) i kommunen, der bidra-

ger positivt til bosætning.

4.2 Turisme

Et af formålene med tilskudsordningen på passagerområdet var at gøre det mere økono-

misk attraktivt for turister at besøge øer som følge af lavere priser på færgebilletter.

En sådan effekt forventes især at påvirke

endagsturismen

– dvs. hvor turisterne ikke

overnatter på lokaliteten - og i mindre grad turismen med overnatninger. Det skyldes, at

billetprisen – når der ikke skal betales for hotelværelser, campingpladser m.v. – forven-

tes at udgøre en større andel af endagsturisternes samlede udgifter.

Endagsturismen til øerne kan belyses via selve aktiviteten på færgeruterne, som gen-

nemgås i kapitel 6.

For

overnatninger

er der ikke officielle opgørelser for småøerne. Det er dog muligt at

opgøre udviklingen i antallet af overnatninger specifikt for de fire ø-kommuner.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 4

Udviklingen på øer omfattet af færgetilskud

Figur 4.5

Udvikling i antallet af overnatninger i ø-kommuner, 2017-2021 (Indeks, 2017=100)

180

160

140

120

100

2017

Hele landet

Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark.

Figur 4.5

viser et indeks for udvikling i overnatninger. Det fremgår her, at der samlet set

været en stigning i antallet af overnatninger i alle ø-kommuner undtagen Fanø.

Det kan også fremhæves, at der i COVID-19 situationen i 2020 og 2021 er sket en stig-

ning i antallet af overnatninger på Læsø, Samsø og Ærø. Det tyder således på, at ø-kom-

munerne i mindre grad er blevet påvirket negativt af COVID-19 end landet som helhed

ift. overnattende turister.

Læsø Kommune har desuden haft en særlig høj vækst i antallet af overnatninger, også i

perioden før 2020, hvor der ikke var en situation med COVID-19 og sommerpakker. For

Læsø er antallet af overnatninger således steget med mere end 40 pct. fra 2017 til 2019,

og mere end 70 pct. i alt fra 2017 til 2021.

2018

Ærø

2019

Fanø

2020

Samsø

2021

Læsø

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 4

Udviklingen på øer omfattet af færgetilskud

Figur 4.6

Antal overnatninger ift. befolkningstal, ø-kommuner, 2021

250

200

150

100

Ærø

228

Fanø

Samsø

Læsø

Hele landet

Kilde: Danmarks Statistik, VisitDenmark og egne beregninger.

Figur 4.6

viser antallet af overnatninger i 2021 sammenholdt med befolkningen i ø-

kommunerne. Det fremgår heraf, at de fire ø-kommuner alle har et relativt højere antal

overnatninger end landet som helhed.

Det kan også fremhæves, at den mere afdæmpede udvikling i Fanø Kommune siden

2017 i

Figur 4.5

skal ses i lyset af, at antallet af overnatninger i forvejen lå på et meget

højt niveau på 228 pr. indbygger i 2021.

Kommunerne har stort set enstemmigt i deres besvarelser fremhævet, at færgetilskud på

passagerområdet har understøttet en vækst i turismen, både når det gælder overnatnin-

ger og endagsturisme. Enkelte kommuner har dog også nævnt, at det fra 2020 og frem

er vanskeligt at adskille effekten af færgetilskud og sommerpakker.

4.3 Erhvervsudvikling

Hensigten med at indføre tilskud til nedsættelse af færgetakster på godsområdet var at

kompensere for merudgiften på fragt for de erhverv (fx landbrug og industri) på øen,

som er afhængige af godstransporten.

Herudover kan tilskud til lavere færgetakster for passagerer forventes at stimulere er-

hvervsudviklingen i andre erhverv, fx i form af større omsætning og beskæftigelse i tu-

risme- og detailerhverv m.v.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 4

Udviklingen på øer omfattet af færgetilskud

Figur 4.7

Antal arbejdssteder, ø-kommuner, 2008-2021 (Indeks, 2008=100)

110

105

100

2008

2010

2012

Ærø

Læsø

2014

2016

2018

Fanø

De 4-økommuner

2020

Hele landet

Samsø

Anm.: Arbejdssteder er opgjort pr. ultimo november.

Kilde: Danmarks Statistik (ERHV2).

Figur 4.7 viser et indeks udviklingen i antallet af arbejdssteder i de 4 ø-kommuner i peri-

oden 2008-2021. Det fremgår heraf, at der generelt har været en lidt svagere udvikling

for de 4 kommuner end for landet som helhed.

I Læsø Kommune er antallet af arbejdssteder samlet faldet med ca. 15 pct. over perio-

den, dog med en vending i udviklingen i dele af perioden. Fanø Kommune har omvendt

haft en lidt højere stigning end landsgennemsnittet.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 4

Udviklingen på øer omfattet af færgetilskud

Figur 4.8

Antal job, ø-kommuner, 2008-2021 (Indeks, 2008=100)

105

100

2008

2010

2012

2014

Ærø

Læsø

2016

2018

Fanø

De 4-økommuner

2020

Hele landet

Samsø

Anm.: Job er opgjort pr. ultimo november, og omfatter samtlige job uanset om det drejer sig om hovedjob, bijob, ter-

tiære job osv.

Kilde: Danmarks Statistik (ERHV2).

Figur 4.8 viser et indeks for udviklingen i samme periode målt på antal job, og her ses

omtrent den samme udvikling på tværs af ø-kommunerne.

Den generelle udvikling vil være præget af finanskrisen, som startede i 2008-2009. Her

har ø-kommunernes udvikling i antal job efter krisen dog været mere afdæmpet end i

landet som helhed, og i 2021 er antallet af job på Læsø, Samsø og Ærø fortsat på et la-

vere niveau end i 2008.

Fanø Kommune er igen en undtagelse. Tendensen for udviklingen i antal job har her væ-

ret den samme som i hele landet – og evt. en smule bedre.

Der kan – til forskel fra bosætningen – ikke umiddelbart ses nogen særskilt effekt om-

kring 2015-2016 med indførelsen af færgetilskudsordningerne, dog evt. med undtagelse

af Læsø Kommune, hvor antallet af job har været stigende fra 2016 til og med 2019, jf.

Figur 4.8.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 4

Udviklingen på øer omfattet af færgetilskud

Et stort flertal af kommunerne har nævnt, at færgetilskudsordningerne – særligt gods-

ordningen – har haft en positiv effekt på erhvervsudviklingen på øerne, enten ved at op-

retholde eksisterende erhverv eller ved at skabe grundlag for vækst.

De 4 ø-kommuner har alle fremhævet, at tilskudsordningerne er af stor eller ligefrem af-

gørende betydning for erhvervslivet. Omvendt har flere kommuner med små øer også

fremhævet, at der flere steder er et begrænset erhvervspotentiale og derfor kun få virk-

somheder, som kan have gavn af tilskudsordningerne.

Det tyder derfor på, at effekten på erhvervsudviklingen afhænger af øens størrelse, hvil-

ket også går igen i kapitel 5 vedrørende godsområdet.

4.4 Samlet vurdering af udviklingen

På baggrund af de tilgængelige datakilder kan følgende konstateres:

Bosætning: Der har været et fald i befolkningen på øerne siden år 2000, og en stabi-

lisering fra 2015 og frem. Udviklingen modsvarer ikke den stigende befolkning i og

omkring de større byer, men er på niveau med områder længere væk fra de større

byer.

Turisme: Målt på overnatninger har der været en positiv udvikling på øerne, som

især i 2020-2021 har været bedre end for landet som helhed.

Erhvervsudvikling: Siden 2008 har ø-kommunerne – med undtagelse af Fanø – haft

en relativt svagere erhvervsudvikling end resten af landet. Under ét er de 4 ø-kom-

muner således endnu ikke tilbage på niveauet før finanskrisen.

En stor del af kommunerne har herudover i deres besvarelser på spørgeskemaet tilken-

degivet, at færgetilskudsordningerne har været til gavn for udviklingen på øerne. De 4-

ø-kommuner har oplevet den mest positive udvikling.

Der tegner sig således ikke et entydigt billede af udviklingen på øerne. Der kan konstate-

res positive tendenser for både bosætning og turisme, men ikke i samme grad i forhold

til erhvervsudviklingen.

Det vurderes dog samlet sandsynligt, at færgetilskuddene har haft betydning for udvik-

lingen på øerne. Der ses således også et sammenfald mellem indførelsen af ordningerne

og stabiliseringen af befolkningsudviklingen. For at vurdere sammenhængen med sik-

kerhed ville udviklingen dog skulle sammenlignes med en situation, hvor tilskuddene

ikke var indført, hvilket i praksis ikke er muligt.

Det er også vanskeligt at drage konklusioner for 2020 og 2021 på grund af COVID-19 si-

tuationen samt sommerpakkerne.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 5

Tilskud og udvikling på godsområdet

Kapitel 5

Tilskud og udvikling på godsområdet

5.1 Baggrund og rammer

I juni 2014 indgik den daværende regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-

keparti, Enhedslisten og Det Konservative om Folkeparti

”Aftale om en vækstpakke”.

Med henblik på at understøtte erhvervsudviklingen i ø-samfundene blev der her afsat en

årlig ramme på 50 mio. kr. i 2015 og 125 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til en perma-

nent nedsættelse af færgetaksterne for erhvervstransport til og fra øerne.

Ordningen blev fastlagt til at omfatte de små øer samt Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm.

Med lov nr. 582 af 4. maj 2015 blev aftalen – for kommunernes vedkommende – efter-

følgende implementeret i § 21a i lov om ændring af lov om kommunal udligning og gene-

relle tilskud til kommuner (udligningsloven).

Udligningslovens § 21a er løbende blevet justeret siden 2015, jf.

kapitel 3,

og den gæl-

dende bestemmelse har følgende ordlyd:

Boks 5.1

Udligningslovens § 21 a:

§ 21 a.

Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport

til og fra øer. Tilskuddet ydes til kommuner med mindre øer og til kommuner på øer uden fast forbindelse,

der består af én kommune. Private færger kan modtage tilskud gennem en kommune. Social- og indenrigsmi-

nisteren yder ikke tilskud til de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø.

(…)

Stk. 4. Social- og indenrigsministeren fordeler tilskuddet efter stk. 1 og 2 efter en nøgle for godsomsætning

eksklusive vareafgift opkrævet af havnene på de enkelte færgeruter. Nedsættelsen af færgetakster for gods-

transport kan maksimalt udgøre 80 pct. af færgetaksten pr. 1. januar 2015 eksklusive vare-afgift opkrævet af

havnene.

(...)

Anm.: Stk. 2-3 samt 5-8 er udeladt ovenfor.

Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 63. af 19. januar 2021

Det fremgår af Boks 5.1, at tilskuddet ikke omfatter de statslige ruter til Samsø og Born-

holm, hvilket skal ses i lyset af, at der her er indgået særskilte kontrakter efter gennem-

førelse af udbud på Transportministeriets område. Dog har Samsø Kommune både en

statslig færgerute (Samsø-Kalundborg) og to kommunale ruter (hhv. Samsø-Aarhus og

Samsø-Hou), som begge er omfattet af færgetilskud i medfør af udligningslovens § 21a.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 5

Tilskud og udvikling på godsområdet

Herudover er der i § 21 a, stk. 4, en bestemmelse om, at nedsættelsen af færgetakster for

godstransport maksimalt kan udgøre 80 pct. af færgetaksten.

Denne bestemmelse udspringer af, at der ved indførelse af ordningen i 2015 indgik over-

vejelser om, hvorvidt tilskud til nedsættelse af færgetakster kunne være i strid med EU’s

statsstøtteregler. Kammeradvokaten vurderede i den forbindelse, at en takstreduktion

på maksimalt 80 pct. kunne være begrundet i almene hensyn om territorial kontinuitet

og samhørighed, og dermed inden for rammerne af medlemsstaternes skøn.

Kammeradvokatens vurdering blev i forlængelse heraf lagt til grund for udformningen af

tilskudsordningen på godsområdet.

Den nærmere udmøntning af § 21 a er gennemført via en bekendtgørelse udstedt af In-

denrigs- og Boligministeriet, hvor krav om for overholdelse af 80 pct. målsætningen

også indgår, jf. kapitel 7.

5.2 Trafik, omsætning og tilskud siden 2014

I evalueringen anvendes 3 indikatorer for udviklingen på godsområdet for at vurdere ak-

tivitet og omsætning hos de tilskudsberettigede færgeruter:

Færgegods (1.000 ton): Gods, der transporteres med en færge - enten ombord på en

anden transportenhed, fx. lastvogn, sættevogn eller togvogn eller som stykgods.

Omsætning, gods (1.000 kr.): Godsomsætning eksklusiv vareafgift til havnen og

moms.

Omsætning, varevogne (1.000 kr.): Omsætning for varevogne, som er berettiget til

tilskud efter godsordningen.

Der anvendes her de samme kategorier som i 2018-evalueringen, og det er derfor muligt

at kombinere tidligere indsamlede data for årene 2014-2016 med de nyligt indsamlede

data for 2017-2021. Det bemærkes dog, at der mangler registreringer vedr. 2016 fra flere

kommuner, jf. uddybning i forlængelse af Figur 5.2-5.4.

Opgørelsen af færgegods mht. løst gods er hentet hos Danmarks Statistik, mens oplys-

ninger om omsætning er indsamlet fra de 21 kommuner til brug for evalueringen, jf.

ka-

pitel 3.

Bemærk, at året 2016 er udeladt i de efterfølgende figurer vedrørende omsætning (Figur

5.2 – 5.4) på grund af et databrud i året 2016, hvor der er et betydeligt antal manglende

registreringer af omsætning fra kommunerne. Data fra dette år vil derfor kunne give et

misvisende indtryk af omsætningen.

De oplysninger om 2016, som blev indsamlet til brug for 2018-evalueringen, var samti-

dig i flere tilfælde ikke dækkende for hele året, og derfor har det ikke været muligt at

konstruere valide omsætningsdata på tværs af de 21 kommuner for 2016.

Samme problem optræder i kapitel 6 vedrørende passagerområdet.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 5

Tilskud og udvikling på godsområdet

Figur 5.1

Årlig trafik af færgegods (1.000 ton) i kommuner omfattet af tilskud til nedsættelse af

færgetakster, 2014-2021

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Kommuner med små øer

Total (21 kommuner)

Kilde: Danmarks Statistik (SKIB31)

Ø-kommuner

Total (Alle færgeruter)

Der har, jf.

Figur 5.1,

været en stigning i den samlede godsmængde målt i vægt siden

2014, om end denne er faldet igen fra 2018 til 2019.

Samtidig kan det konstateres, at godsmængden fordeler sig ret jævnt mellem ø-kommu-

nerne og kommuner med små øer, dog er mængden en smule højere i ø-kommunerne.

I 2021 udgjorde den samlede godsmængde til de 21 øer med tilskud til nedsættelse af

færgetakster på godsområdet ca. 835.000 ton, svarende til en stigning på godt 40 pct.

siden 2014. Det højeste niveau blev opnået i 2018, hvor den samlede godsmængde over-

steg 900.000 ton.

Det er uklart, hvad der ligger til grund for faldet i godsmængden efter 2018. Det ser dog

ikke ud til at skyldes forhold, som er specifikke for de 21 kommuner, der modtager til-

skud. En tilsvarende udvikling over tid kan således ses for alle færgeruter i Danmark (55

i alt, inklusiv statslige og private ruter), hvor godsmængden også topper i 2018.

I 2021 udgør godsmængden på færgerne i de 21 tilskudskommuner ca. 37 pct. af den

samlede færgegodsmængde, som er indrapporteret til Danmarks Statistik.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 5

Tilskud og udvikling på godsområdet

Figur 5.2

Årlig samlet godsomsætning (løst gods og varevogne) på færgeruter (1.000 kr.) i kom-

muner omfattet af tilskud til nedsættelse af færgetakster, 2014-2021

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

2014

Gods

2015

2017

2018

Varevogne

2019

2020

2021

Total

Anm.: Året 2016 er udeladt pga. manglende registreringer.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet. Beløb er i 2022-priser.

Det fremgår af Figur 5.2, at godsomsætningen er steget støt siden 2014, og den samlede

godsomsætning på 51 mio. kr. i 2021 (opgjort i 2022-prisniveaue) er således ca. 90 pct.

højere end i 2014,

Langt størstedelen af omsætningsstigningen har været for løst gods, som er steget med

ca. 105 pct. fra 2014 til 2021, dvs. mere end en fordobling. Omsætningen for varevogne

er steget mindre markant med ca. 57 pct. i samme periode.

Til forskel for i Figur 5.1. er det ikke muligt at sammenligne udviklingen i omsætningen

hos ruter med tilskud til nedsættelse af færgetakster med omsætningen hos alle færgeru-

ter i Danmark. Det skyldes, at omsætningstallene ikke er indberettet til Danmark Stati-

stisk, men derimod er indsamlet specifikt til brug for evalueringen af færgetilskuddene.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 5

Tilskud og udvikling på godsområdet

Figur 5.3

Årlig godsomsætning (løst gods) på færgeruter (1.000 kr.) i kommuner omfattet af til-

skud til nedsættelse af færgetakster, 2014-2021

40.000

30.000

20.000

10.000

2014

2015

2017

2018

2019

2020

2021

Total

Kommuner med små øer

Anm.: Året 2016 er udeladt pga. manglende registreringer.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet.

Ø-kommuner

Figur 5.4

Årlig godsomsætning (varevogne) på færgeruter (1.000 kr.) i kommuner omfattet af tilskud til

nedsættelse af færgetakster, 2014-2021

15.000

10.000

5.000

2014

2015

2017

2018

2019

2020

2021

Total

Kommuner med små øer

Anm.: Året 2016 er udeladt pga. manglende registreringer.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet.

Ø-kommuner

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 5

Tilskud og udvikling på godsområdet

Figur 5.3 og 5.4 viser godsomsætningen fordelt på hhv. løst gods og varevogne samt

kommuner med små øer og ø-kommuner.

Det fremgår heraf, at den samlede stigning i godsomsætningen, jf.

Figur 5.1,

i høj grad

skyldes den stigende omsætning for løst gods i de 4 ø-kommuner.

Udviklingen i aktivitet og omsætning understøttes også af kommunernes egne tilbage-

meldinger, idet størstedelen af kommunerne har tilkendegivet, at tilskudsordningen på

godsområdet har haft en stor positiv indflydelse på godstrafikken og erhvervslivet på

øerne.

Der er her et sammenfald med besvarelserne om erhvervsudviklingen i kapitel 4. Og

som tidligere nævnt har svarene på spørgeskemaet fra de 4 ø-kommuner også været re-

lativt mere positive end for kommunerne med små øer, hvilket stemmer godt overens

med udviklingen i Figur 5.4.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 6

Tilskud og udvikling på passagerområdet

Kapitel 6

Tilskud og udvikling på passagerområdet

6.1 Baggrund og rammer – herunder landevejsprincippet

I februar 2016 indgik den daværende regering, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti ”Aftale om vækst og udvikling i hele Danmark”.

Med henblik på at understøtte væksten i turisme og styrke bosætningen på øerne var

parterne enige om at nedsætte færgetakster for passagerer og biler m.v. til og fra øer.

Der blev her afsat 48 mio. kr. i 2016 og 95 mio. kr. årligt fra 2017 og frem.

Udgangspunktet for tilskud til nedsættelse af færgetakster på passagerområdet er lande-

vejsprincippet (oprindeligt betegnet som ”amtsvejsprincippet” i 2003

Ved fremsættelsen af lovforslaget (L 179 af 27. april 2016) blev landevejsprincippet defi-

neret som følgende:

”Ved forslaget tages der et væsentligt skridt i retning af et såkaldt landevejsprin-

cip. Ved et landevejsprincip forstås, at billetprisen for at sejle med en færge fast-

sættes således, at den svarer til omkostningen ved at køre en tilsvarende stræk-

ning på landevej.”

Den efterfølgende udvidelse af tilskudsordningen på passagerområdet (L 197 af 26.

april 2017) tager også udgangspunkt i landevejsprincippet:

”Lovforslaget indebærer en forhøjelse af det nuværende tilskudsbeløb således, at

der frem mod 2019 sker en gradvis indførelse af et fuldt landevejsprincip, med

undtagelse af højsæsonen.”

Udligningslovens § 21 b, jf.

Boks 6.1,

udgør den vedtagne implementering af landevejs-

princippet. Tilskudsniveauet på 95,6 mio. kr. i 2022 er fastlagt ud fra et udgangspunkt

om, at kommunerne skal have mulighed for - men ikke pligt til - at give tilskud svarende

til landevejsprincippet i de 46 uger i året, som ikke omfatter sommerferieperioden.

” Læsø, Samsø og Ærø – udvikling og muligheder”

– AKF Forlaget 2003. Herunder blev betegnelsen RET

(Road Equivalence Tariff) anvendt i Skotland ifm. indførsel af en lignende model for færgetakster.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 6

Tilskud og udvikling på passagerområdet

Boks 6.1

Udligningslovens § 21 b:

§ 21 b.

Social- og indenrigsministeren yder et årligt tilskud til nedsættelse af færgetakster for biler,

passagerer m.v. til og fra visse øer. Private færger kan modtage tilskud gennem en kommune. Social-

og indenrigsministeren yder ikke tilskud til de statslige færgeruter til Bornholm og Samsø.

(…)

Stk. 4. Kommuner med små øer, der modtager tilskud efter stk. 1 og 2, kan anvende tilskuddet hele

året inden for en tidsramme på maksimalt 46 uger sammenlagt i det pågældende kalenderår.

(…)

Stk. 6. Fanø, Læsø, Samsø og Ærø Kommuner kan anvende tilskuddet efter stk. 1 og 2 hele året

med undtagelse af perioden fra den sidste lørdag i juni og 6 uger frem, inklusive lørdag og søndag i

umiddelbar forlængelse heraf.

Anm.: Stk. 2-3, 5 samt 7-11 er udeladt ovenfor.

Kilde: Lovbekendtgørelse nr. 63. af 19. januar 2021

Det følger heraf, at kommunerne selv kan beslutte det konkrete tilskudsniveau, og de

har således ikke pligt til at fastsætte den enkelte takst på et bestemt niveau. En kom-

mune kan fx vælge at gøre færgetrafik med passagerer helt gratis i bestemte perioder el-

ler at undlade at give tilskud i andre perioder.

Samtidig er tilskuddet fastsat ud fra en forudsætning om, at der gives tilskud til 46 af

årets 52 uger, dvs. uden højsæsonen for turister i sommerferieperioden. Baggrunden for

de 46 uger er, at tilskudsordningen er målrettet de perioder, som grænser op til skoler-

nes sommerferie - de såkaldte ”skuldersæsoner”.

Derfor blev det med den oprindelige lovændring lagt til grund, at kommunerne ikke

kunne benytte tilskuddet i de 6 uger i sommerferieperioden. Efterfølgende er der dog i

2019 indført en ændring i § 21 b, stk. 4, så kommuner med små øer kan benytte tilskud-

det i alle årets uger – dog stadigvæk inden for en maksimal tidsramme på 46 uger.

6.2 Trafik, omsætning og tilskud siden 2014

I evalueringen anvendes 6 indikatorer for aktiviteten på passagerområdet i forhold til de

tilskudsberettigede færgeruter:

Passagerer (1.000 personer)

Personbiler

Busser

Campingvogne

Motorcykler (inklusiv knallerter)

Cykler

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 6

Tilskud og udvikling på passagerområdet

For alle disse kategorier er aktivitetsdata indhentet hos Danmarks Statistik, og omsæt-

ningsdata inden for samme kategorier er indhentet fra kommunerne til brug for evalue-

ringen, jf.

kapitel 3.

Ligesom på godsområdet er omsætningen for året 2016 udeladt (jf.

Figur 6.5)

på grund

af et betydeligt antal manglende registreringer i kommunerne. Herudover er der ikke fo-

retaget en opdeling af omsætningen på passagerområdet på billettyper/kategorier.

Det skal ses i lyset af, at flere kommuner som led i dataindsamlingen efterfølgende har

fremhævet, at omsætningstallene på passagerområdet generelt kan være misvisende.

Det skyldes, at der i flere tilfælde ikke er overensstemmelse mellem aktivitet og omsæt-

ning pga. de prismodeller, som anvendes i praksis – med fx årskort, betaling for passa-

gerer og køretøjer under ét m.v. Derfor vil der være for stor usikkerhed forbundet med at

dele omsætningen op i mere detaljerede kategorier.

Udfordringer vedrørende kommunernes administration og opfølgning herpå behandles

særskilt i kapitel 7.

Som på godsområdet er det her muligt at kombinere de indsamlede data med tidligere

data fra 2018-evalueringen, så datasættet kan udvides til årene fra 2014 til 2021.

Tabel 6.1

Udvikling i færgeaktivitet på passagerområdet i kommuner omfattet af tilskud til nedsættelse

af færgetakster, 2014-2021, 1.000 antal

2014

Passagerer

Personbiler

Cykler

5.068

1.564

118

2019

5.396

1.825

237

2021

6.147

1.970

436

ændring, ændring, ændring,

2014-2021 2014-2019 2019-2021

21 pct.

6 pct.

14 pct.

26 pct.

271 pct.

17 pct.

101 pct.

8 pct.

84 pct.

Anm.: Passagerer, personbiler og cykler er angivet i 1.000 enheder.

Kilde: Danmarks Statistik, SKIB31.

Tabel 6.2

Udvikling i færgeaktivitet på passagerområdet i kommuner omfattet af tilskud til nedsættelse

af færgetakster, 2014-2021

2014

Busser

Campingvogne

Motorcykler

10.074

2019

9.485

ændring, ændring, ændring,

2014-2021 2014-2019 2019-2021

9.283

-8 pct.

-6 pct.

-2 pct.

2021

124 pct.

133 pct.

77 pct.

51 pct.

26 pct.

55 pct.

9.686 17.186 21.739

10.889 16.398 25.377

Kilde: Danmarks Statistik, SKIB31.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 6

Tilskud og udvikling på passagerområdet

Tabel 6.1 og 6.2 viser udviklingen i færgeaktiviteten på passagerområdet i de 21 kommu-

ner, der modtager tilskud til nedsættelse af færgetakster.

Da aktiviteten er markant højere for passagerer, biler og cykler, så er denne angivet i an-

tal 1.000 i Tabel 6.1. For busser, campingvogne og motorcykler er aktiviteten angivet i

faktiske tal i Tabel 6.2.

Det fremgår heraf, at det årlige passagerantal er steget med ca. 21 pct. (knap 1,1 mio.

passagerer årligt) fra 2014 til 2021. Antallet af personbiler er steget med ca. 26 pct. (godt

400.000), og antallet af cykler er steget markant med mere end 270 pct. (knap

320.000).

Væksten har også været ganske høj for både campingvogne og motorcykler, men ni-

veauet er fortsat væsentligt lavere end for de 3 første kategorier. Der kan konstateres et

fald i aktiviteten for busser, hvor den årlige aktivitet er lavere i 2021 end i 2014.

Figur 6.1

Indeks (2014=100) for færgeaktivitet på passagerområdet i kommuner omfattet af tilskud

til nedsættelse af færgetakster, 2014-2021

400

300

200

100

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Busser

Cykler

2021

Passagerer

Campingvogne

Kilde: Danmarks Statistik, SKIB31.

Personbiler

Motorcykler m.v.

Figur 6.1 viser et indeks for udviklingen inden for alle kategorier på passageområdet si-

den 2014. Det fremgår heraf, at der har været en ganske kraftig aktivitetsstigning fra

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 6

Tilskud og udvikling på passagerområdet

2019 til 2020. Og Tabel 6.1 viser også, at det høje niveau i 2021 sandsynligvis skal ses i

sammenhæng med COVID-19 situationen samt sommerpakkerne.

Hvis der fx alene ses på ændringen i perioden fra 2014-2019 (året før sommerpakken) i

Tabel 6.1-6.2, så er væksten således mere afdæmpet.

Væksten i antallet af passagerer er endda større fra 2019 til 2021 end i hele perioden

2014-2019. I lyset heraf er det derfor også sandsynligt at forvente, at aktiviteten vil falde

fra 2022 og frem, da niveauet i 2020 og 2021 ikke afspejler den mere langsigtede aktivi-

tetsstigning under mere normaliserede forhold som i årene før 2020.

Figur 6.2

Udvikling i færgeaktivitet for passagerer og biler, 2014-2021 (1.000 enheder)

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Kommuner med små øer, passagerer

Kommuner med små øer, personbiler

Ø-kommuner, passagerer

Ø-kommuner, personbiler

Anm.: Aktivitet er angivet i 1.000 enheder.

Kilde: Danmarks Statistik (SKIB31).

Figur 6.2 viser udviklingen i færgeaktiviteten for ø-kommuner og kommuner med små

øer ift. hhv. passagerer og personbiler, som er de to største kategorier.

Det fremgår her, at der har været en forholdsvis jævn aktivitetsstigning for ø-kommu-

nerne, vist med stiplede linjer, mens aktiviteten for kommunerne med små øer har vist

større udsving.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 6

Tilskud og udvikling på passagerområdet

Det tyder også på, at COVID-19 situationen samt sommerpakkerne har haft en forholds-

vis større betydning for aktiviteten i kommunerne med små øer end for ø-kommunerne.

Fra 2019 til 2020 stiger antallet af passagerer i kommuner med små øer således med

mere end 500.000, mens stigningen kun er på godt 140.000 passagerer for ø-kommu-

nerne. Til gengæld har der også før 2020 været en stigende tendens i passagertrafikken i

ø-kommunerne.

Figur 6.3

Udvikling i færgeaktivitet for cykler, 2014-2021

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Total

Kommuner med små øer

Ø-kommuner

Kilde: Danmarks Statistik (SKIB31).

Figur 6.3 viser den meget omfattende stigning i færgeaktiviteten for cykler. Her er det

tydeligt, at COVID-19 situationen samt sommerpakkerne har øget aktiviteten til et mar-

kant højere niveau end de tidligere år.

Fra 2019 til 2020 stiger aktiviteten således med hele 214.000, og selvom aktiviteten fal-

der i 2022, så er niveauet fortsat så højt, at det ligger knap 200.000 højere end i 2019.

Det fremgår også, at det først og fremmest er i ø-kommunerne, at aktiviteten er steget.

Før 2018 var der faktisk en lavere færgeaktivitet vedrørende cykler i ø-kommunerne end

i kommunerne med små øer. Og i kommunerne med små øer er aktiviteten i 2022 næ-

sten nede på samme niveau som i 2019, dvs. året før COVID-19 og sommerpakkerne.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 6

Tilskud og udvikling på passagerområdet

Figur 6.4

Udvikling i færgeaktivitet for busser, campingvogne og motorcykler, 2014-2021

20.000

15.000

10.000

5.000

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Kommuner med små øer, busser

Kommuner med små øer, campingvogne

Kommuner med små øer, motorcykler

Ø-kommuner, busser

Ø-kommuner, campingvogne

Ø-kommuner, motorcykler

Kilde: Danmarks Statistik (SKIB31).

Figur 6.4 viser, at der også for busser, campingvogne og motorcykler er forskelle set

mellem ø-kommuner, vist med stiplede linjer, og kommuner med små øer. I begge til-

fælde adskiller udviklingen i busser sig dog fra udviklingen i campingvogne og motor-

cykler. Udviklingen er mest positiv for campingvogne og motorcykler hos ø-kommu-

nerne.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 6

Tilskud og udvikling på passagerområdet

Figur 6.5

Årlig omsætning på passagerområdet på færgeruter (1.000 kr.) i kommuner omfattet af

tilskud til nedsættelse af færgetakster, 2014-2021 (2022-Pl)

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

2014

2015

2017

2018

2019

2020

2021

Kommuner med små øer

Anm.: Året 2016 er udeladt pga. manglende registreringer.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet

Ø-kommuner

Total

Endelig viser Figur 6.5 udviklingen fra 2014 til 2021 i passageromsætningen på færge-

området i kommunerne opgjort i 2022-pris- og lønniveau. Det fremgår her, at omsæt-

ningen i 2021 er ca. 94 mio. kr. højere end i 2014, svarende til en stigning på godt 40

pct.

Ø-kommunerne står for størstedelen af omsætningsstigningen, som her er steget med

knap 47 pct., mens stigningen i kommunerne med små øer kun er på knap 25 pct.

Udviklingen i omsætningen stemmer også godt overens med de foregående figurer, hvor

der er observeret en større stigning i færgeaktiviteten i ø-kommunerne end i kommu-

nerne med små øer siden 2014.

De fleste kommuner tilkendegiver også, at de har oplevet en stigende aktivitet og omsæt-

ning på passagerområdet som følge af færgetilskudsordningerne. Et par kommuner

nævner dog også, at den meget høje aktivitetsstigning som følge af COVID-19 situatio-

nen samt sommerpakkerne skabte kapacitets- og planlægningsmæssige udfordringer på

nogle færger og øer.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 6

Tilskud og udvikling på passagerområdet

Dette skyldtes dog ikke nødvendigvis aktivitetsniveauet, men at rammerne for sommer-

pakken i 2020 blev meldt ud meget kort tid før pakken trådte i kraft. Flere kommuner

nævner således, at der i 2021 ikke i samme omfang var kapacitetsproblemer, selvom ak-

tiviteten her fortsat var væsentligt højere end i de forudgående år.

På passagerområdet kan det dog generelt konstateres, at udviklingen siden 2014 i de 4

ø-kommuner, Fanø, Læsø, Samsø og Ærø, adskiller sig fra udviklingen i samme periode

hos de 17 kommuner med små øer. Der har således været en relativt højere vækst i både

aktivitet og omsætning i ø-kommunerne.

De præcise årsager hertil kan være vanskelige at identificere, men umiddelbart tyder det

på, at aktiviteten på passagerområdet hos ø-kommunerne i højere grad er præget af fær-

getilskud på passagerområdet og COVID-19 situationen samt sommerpakkerne end hos

kommunerne med små øer.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 7

Administration

Kapitel 7

Administration

Sammen med indførelsen af tilskud til nedsættelse af færgetakster på både gods- og pas-

sagerområdet er der indført krav om, at de tilskudsberettigede kommuner skal udar-

bejde årlige redegørelser med beskrivelse af anvendelsen af tilskuddet i praksis.

Redegørelserne tjener flere formål. Det handler for det første om at understøtte, at kom-

munerne anvender midlerne til færgeområdet, herunder også evt. overskydende midler,

som kan overføres mellem godsområdet og passagerområdet og fra år til år.

Samtidig skal kommunerne dokumentere, at anvendelsen af det enkelte tilskud lever op

til en række krav til ordningerne.

Det kan være krav som fx på godsområdet i forhold til en maksimal takstnedsættelse på

80 pct., som er begrundet i statsstøttereglerne i EU, jf.

kapitel 5.

Men også en række an-

dre mere detaljerede krav og regler ift. kommunernes udmøntning, hvor kravene er præ-

get af, at de to tilskudsordninger er blevet mere omfattende over tid, og at ordningerne

derfor i dag er mere komplekse og uensartede end i 2015-2016.

De årlige opfølgninger viser, at kommunerne i praksis kan have svært ved at leve op til

de detaljerede krav som fx kravet om ligelig nedsættelse af takster i anvendelsen af til-

skud.

Desuden er opfølgningsredegørelserne i sig selv ressourcekrævende, bl.a. på grund af

forskellige krav om detaljer i redegørelsen.

Administrationen er således også løbende blevet udsat for kritik fra kommunerne for at

være for administrativt tung og ressourcekrævende – herunder i kommunernes besva-

relser som led i 2018-evalueringen og denne evaluering.

Denne kritik skal også ses i lyset af, at det i lovgrundlaget for begge tilskudsordninger

har været et eksplicit udgangspunkt, at administrationen skulle være let og enkel at

håndtere

Der vurderes således at være grundlag for at overveje, om administration og opfølgning

kan forenkles og fokuseres yderligere.

I lovbemærkninger for både godsordninger (L 159) og passagerordningen (L 179) blev det nævnt, at udgangs-

punktet for tilrettelæggelsen af ordningerne var, at de skulle være enkle og lette at administrere.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 7

Administration

7.1 Rammer for opfølgningsredegørelserne

I medfør af Indenrigs- og Boligministeriets bekendtgørelser om nedsættelse af færgetak-

ster for hhv. gods- og passagertransport til og fra visse øer skal kommunalbestyrelsen

redegøre for, hvordan tilskuddene er anvendt i det forudgående regnskabsår.

Dette har været gældende siden godsordningens indførelse i 2015 og senere passager-

ordningens indførelse i 2016.

Tildeling af tilskuddene forudsætter, at kommunalbestyrelsen på tilfredsstillende vis kan

godtgøre, at tilskuddene er anvendt efter formålet. I yderste konsekvens kan et tilskud

således tilbageholdes, hvis kommunens redegørelse ikke er tilfredsstillende.

Opfølgningsredegørelserne omfatter i dag en række forhold, jf.

Boks 7.1:

Boks 7.1

Krav til opfølgningsredegørelse for tilskud til nedsættelse af færgetakster

Godstransport

Persontransport

1. Færgetakster pr. 1. januar i tilskudsåret for de en-

1. Færgetakster for de enkelte billettyper i det på-

kelte billettyper, ekskl. moms og vareafgift opkrævet

gældende regnskabsår, ekskl. moms.

af havnene.

2. Årsomsætning for de enkelte billettyper, ekskl.

moms og vareafgift opkrævet af havnene.

2. Anvendelsen af tilskuddet for det pågældende

regnskabsår specificeret på de enkelte billettyper,

ekskl. moms.

3. Gennemsnitlig, vægtet tilskudsprocent for de en-

kelte billettyper, ekskl. moms og vareafgift opkrævet

3. Anvendelsen af eventuelt overskydende midler

af havnene, i forhold til færgetaksterne pr. 1. januar

fra det forudgående regnskabsår, ekskl. moms.

2015, samt redegørelse for eventuelle forskelle i til-

skudsprocenter.

4. Anvendelse af eventuelt overskydende midler fra

det forudgående regnskabsår, ekskl. moms og va-

reafgift opkrævet af havnene.

5. Andre oplysninger, som kommunen finder rele-

vante.

4. For kommuner med små øer oplyses de tidsperi-

oder, hvor tilskuddet er anvendt i det pågældende

kalenderår, jf. § 4, stk. 3.

5. Andre oplysninger, som kommunen finder rele-

vante.

Kilde: § 8 i bekendtgørelse nr. 602 af 6. april 2021 og § 7 i bekendtgørelse nr. 603 af 6. april 2021.

Ud over kravene i Boks 7.1 skal opfølgningsredegørelsen for både gods- og passagerord-

ningen ledsages af en revisorerklæring i de tilfælde, hvor tilskuddet udgør 1 mio. kr. eller

derover. Såfremt tilskuddet udgør mindre end 1 mio. kr., skal opfølgningsredegørelsen

være ledsaget af en påtegning fra kommunalbestyrelsen om redegørelsens rigtighed.

Før evalueringen i 2018 var det påkrævet med en påtegnelse fra kommunens revisor

uanset tilskuddets størrelse. En af konklusionerne fra 2018-evalueringen var dog, at

kommunerne oplevede kravet om revisorpåtegnelse som en tung og tidskrævende admi-

nistrativ byrde.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 7

Administration

Derfor blev der gennemført en ændring af kravet om revisorpåtegning i 2019, så dette

kun omfattede tilskud, der oversteg 1 mio. kr. årligt. En grænse på 1 mio. kr. blev her an-

set for en passende afvejning mellem behovene for hhv. enkel administration og sikring

af, at tilskuddene blev anvendt til formålet.

Kommunerne skal ligeledes fremsende en opfølgningsredegørelse for anvendelsen af

kommunens andel af det forhøjede generelle tilskud i henhold til § 20, stk. 1, i udlig-

ningsloven. Her skal kommunen redegøre for, at tilskuddet er anvendt til finansiering af

initiativer på færgeområdet.

Det skal her bemærkes, at det forhøjede tilskud i henhold

til udligningslovens § 20, stk. 1, ikke i sig selv er en del af færgetilskudsordningerne,

men at opfølgningen på tilskuddet herpå er forankret i lovens § 21 a vedrørende færgetil-

skud på godsområdet.

Et særligt kritikpunkt fra flere kommuner er kravet om at redegøre for takster for de en-

kelte billettyper på passagerområdet, jf.

Boks 7.1.

Kritikpunktet er dels blevet rejst lø-

bende i forhold til de årlige opfølgningsredegørelser, men også i forbindelse med data-

indsamlingen til brug for denne evaluering.

Det har også ført til, som beskrevet i kapitel 6, at der ikke er grundlag for at lave en mere

detaljeret opdeling af omsætningen på passagerområdet i evalueringen, da der her er en

betydelig risiko for, at tallene bliver misvisende. Der kan således også sættes spørgs-

målstegn ved, om kravet om opgørelse på billettyper i opfølgningsredegørelserne reelt

afspejler den praktiske virkelighed på færgeruterne.

7.2 Kommunernes administration af tilskud

Indenrigs- og Boligministeriet vurderer generelt, at kommunerne i perioden siden 2015-

2016 på tilfredsstillende vis har redegjort for, at tilskuddene er anvendt efter formålene.

Denne vurdering er baseret på kommunernes fremsendte opfølgningsredegørelser for

anvendelse af tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport, personbefordring

og det forhøjede generelle tilskud samt ministeriets løbende opfølgning. I forbindelse

med gennemgangen af kommunernes opfølgningsredegørelser er der dog en række op-

mærksomhedspunkter, som er fremhævet nedenfor.

Overskydende midler

Det forhøjede § 20-tilskud blev indført i 2014 som følge af ”Aftale

om justeringer i udligningssystemet”

fra maj

2012. Tilskuddet er ikke en del af færgetilskudsordningerne, men et krav om opfølgning herpå blev indført sam-

men med tilskuddet på godsområdet i 2015.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 7

Administration

Boks 7.2

Regler for overførsel af uforbrugte midler vedr. færgetilskud

Godstransport (§ 3, stk.4-5)

Tilskuddet kan alene anvendes til nedsættelse af

færgetakster for godstransport til og fra visse øer, jf.

dog stk. 5.

Passagertransport (§ 3, stk. 4-5)

Tilskuddet kan alene anvendes til nedsættelse af

færgetakster for biler, passagerer m.v., jf. dog stk. 5.

Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre, at even-

tuelt overskydende midler anvendes i det efterføl-

gende kalenderår til

nedsættelse af færgetakster

på godsområdet.

Eventuelt overskydende midler

Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre, at even-

skal anvendes til

nedsættelse af færgetakster på

tuelt overskydende midler anvendes i det efterføl-

passagerområdet

i de tilfælde, hvor nedsættelsen gende kalenderår til

nedsættelse af færgetakster.

af færgetakster på godsområdet

har nået grænsen

på maksimalt 80 pct.,

ekskl. moms og vareafgift

opkrævet af havnene.

Kilde: Bekendtgørelse nr. 602 af 6. april 2021 og i bekendtgørelse nr. 603 af 6. april 2021.

Kommunerne har, jf.

Boks 7.2,

mulighed for at overføre uforbrugte midler til nedsæt-

telse af færgetilskud fra år til år. Bemærk, at det er muligt for kommunerne at overføre

midler fra godsområdet til passagerområdet, men ikke omvendt.

Det fremgår også heraf, at de overførte midler kun kan bruges af kommunerne til ned-

sættelse af færgetakster, og altså ikke til andre formål.

Samtidig er overførsel af tilskudsmidler fra gods til passagerer betinget af, at grænsen på

maksimalt 80 pct. takstreduktion er nået på godsområdet. Det skal ses i lyset af, at kom-

munen hermed ikke kan anvende yderligere midler på godsområdet, og at midlerne der-

for ellers ikke ville blive anvendt. Denne bestemmelse blev indført pr. 1. september 2019.

Det har i perioder været en udfordring for nogle kommuner at tilrettelægge takstnedsæt-

telserne, så alle midler anvendes i det enkelte år på både gods- og passagerområdet. For

2020 udgør kommunernes overskydende midler på godsområdet 5,8 pct. af det samlede

tilskud, mens det tilsvarende tal er 3,6 pct. på passagerområdet, jf.

Tabel 7.1.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 7

Administration

Tabel 7.1

Tilskud til nedsættelse af færgetakster - Overskydende midler 2016-2020, årets pl

2016

Godsområdet

(i 1000 kr.)

Pct. af samlet tilskud

Passagerområdet

(i 1000 kr.)

Pct. af samlet tilskud

2.223,4

6,2

1.464,6

5,2

2017

1.361,2

3,7

5.107,2

9,0

2018

1.498,1

4,1

1.992,1

2,6

2019

1.243,3

3,3

3.699,7

4,2

2020

2.228,7

5,8

3.279,1

3,6

Anm.: Et overblik over kommunernes uforbrugte midler i 2021 foreligger først i efteråret 2022.

Kilde: Kommunernes opfølgningsredegørelser og egne beregninger.

I 2020 har 12 af de 21 kommuner overskydende midler på godsområdet, mens dette gæl-

der for 9 kommuner på passagerområdet. Andelen af overskydende midler skyldes for

nogle kommuner, at de har akkumuleret overskydende midler fra flere tidligere år.

Beløbsmæssigt er omfanget af uforbrugte midler steget siden 2016, men samtidig er det

samlede tilskud steget i samme periode, og andelen af uforbrugte midler er dermed la-

vere i 2020 end i 2016 for både gods- og passagerområdet.

Generelt set fremgår det af kommunernes årlige opfølgningsredegørelser, at færgetak-

sterne for godstransport i de fleste kommuner er nedsat med mellem 55 og 80 pct. Dog

har nogle kommuner med overskydende midler på godsområdet fortsat rum for yderli-

gere takstnedsættelser på godsområdet ift. de maksimale 80 pct.

Omfanget af overskydende midler kan skyldes, at kommunerne fastlægger taksterne

forud for den periode, hvor de skal udarbejde et skøn for antallet af passagerer.

Flere kommuner har i opfølgningsredegørelserne fremhævet, at det kan være vanskeligt

at forudsige mængden af trafik, og at de derfor har valgt et mere beskedent skøn for at

undgå et overforbrug. Flere kommuner påpeger desuden, at det ikke er hensigtsmæssigt

at ændre takststrukturen i løbet af året.

Da der, jf.

Tabel 7.1,

fortsat er et niveau af overskydende midler, som opretholdes – og i

nogle tilfælde akkumuleres - år efter år, så kan der dog fortsat være et forbedringspoten-

tiale ift. at nedbringe mængden af overskydende midler.

Det bemærkes i den forbindelse, at periodeafgrænsningen på passagerområdet, jf. ne-

denfor, også gælder for overførte midler, og at kommunerne derfor også her er begræn-

set i deres mulighed for at benytte tilskuddet hen over året.

Indenrigs- og Boligministeriet har igennem årene været i dialog med kommunerne om

omfanget af overskydende midler og reglerne for anvendelse heraf. Og ministeret har se-

nest primo 2022 skrevet til kommunerne og gjort opmærksom på reglerne for anven-

delse af overskydende midler i et forsøg på at nedbringe omfanget.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 7

Administration

Den lige procentvise nedsættelse på godsområdet

I medfør af § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen på godsområdet skal nedsættelsen af færgetak-

ster på godsområdet ske med en

”ligelig procentvis nedsættelse af færgetakster for de

enkelte billettyper og rabatordninger, der vedrører godstransport, i forhold til færge-

taksterne pr. 1. januar 2015, med mindre særlige forhold gør sig gældende.”

Ud fra de årlige opfølgningsredegørelser kan det dog konstateres, at 13 ud af de 21 kom-

muner i 2020 har udmøntet nedsættelserne med en varierende procentsats.

Som en mulig forklaring herpå kan fremhæves, at flere kommuner har påpeget, at det

kan være udfordrende at håndtere kravet om den ligelige procentvise nedsættelse, bl.a.

fordi det i dag er vanskeligt at finde taksttyper på godsområdet, som er sammenlignelige

med taksttyperne i 2015, jf. førnævnte bestemmelse.

Det skal bemærkes, at kravet om en lige procentvis nedsættelse – modsatsat kravet om

maksimal takstnedsættelse på 80 pct. – ikke skyldes hensyn til EU’s statsstøtteregler.

Der er således mulighed for at overveje at åbne for en øget fleksibilitet ift. dette krav på

godsområdet, såfremt dette findes hensigtsmæssigt.

Den periodemæssige afgrænsning på passagerområdet

På passagerområdet kan kommuner med små øer anvende tilskuddet hele året inden for

en samlet tidsramme på maksimalt 46 uger, jf. § 4, stk. 3 i bekendtgørelsen på passager-

området. Dette blev ligeledes indført i 2019 på baggrund af evalueringen i 2018.

De 4 ø-kommuner kan derimod, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 6, anvende tilskuddet til

nedsættelse af færgetakster for biler, passager m.v. hele året med undtagelse af perioden

fra den sidste lørdag i juni måned og 6 uger frem, inkl. lørdag og søndag i umiddelbar

forlængelse heraf. Før 2018 omfattede denne bestemmelse alle 21 kommuner.

Det fremgår af opfølgningsredegørelserne fra kommunerne med små øer, at de har be-

nyttet friheden til at fordele tilskudsmidlerne hen over året. Mange kommuner har holdt

fast i den tidligere ordning og anvender tilskuddet uden for skolernes sommerferie, men

fx har Assens Kommune i stedet valgt at undtage takstnedsættelse i bl.a. januar måned.

Flere ø-kommuner har i deres svar på det udsendte spørgeskema nævnt, at de gerne vil

have større frihed til at anvende tilskuddet på passagerområdet hen over året, dvs. den

frihed, som kommunerne med små øer i vid udstrækning har haft siden 2019.

Opdeling af takstnedsættelser på billettyper i redegørelserne

Der har generelt været udfordringer med at få oplysninger fra kommunerne om tak-

sterne fordelt på billettype. Dette er også en medvirkende årsag til de tidligere nævnte

udfordringer med datakvaliteten på passagerområdet, jf.

kapitel 5-6.

Udfordringen vurderes her at være, at de anvendte billettyper i bekendtgørelsen for pas-

sagerer i nogle situationer ikke afspejler den billetstruktur, som er anvendt i praksis.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 7

Administration

I forbindelse med dataindsamlingen har flere kommuner fx nævnt, at nogle færgeruter

ret konsekvent benytter årskort i stedet for enkeltbilletter, eller at der fx kun opkræves

takster for det enkelte køretøj, og ikke for passagerne.

Det forhøjede generelle tilskud – 15. mio. kr. fra 2014

Det fremgår af redegørelserne, at de fleste kommuner anvender tilskuddet til oprethol-

delse eller forbedring af serviceniveauet for færgen, herunder indkøb af udstyr, vedlige-

holdelse, ansættelse og uddannelse af personale, finansiering af afløserfærge, beredskab,

markedsføring eller fastholdelse af antal afgange. Flere af kommunerne har ligeledes an-

vendt tilskuddet til at finansiere medlemskab af Færgesekretariatet. Enkelte kommuner

har anvendt tilskuddet til nedsættelse af færgetakster på gods- og passagerområdet.

Kommunerne vurderes således at anvende det forhøjede generelle tilskud inden for det

tilsigtede, men der er en stor spredning mellem kommuner ift. den konkrete anvendelse.

Forenklinger i 2019

Som led i implementering af den politiske aftale om justering af færgetakster i 2018 blev

der gennemført en række forenklinger af færgetilskudsordningerne, jf.

Boks 7.3:

Boks 7.3

Forenklinger af færgetilskudsordninger i 2018

Adgang til overførsel af tilskudsmidler fra gods- til passagerområdet



Det bliver muligt for kommunerne – hvis godstaksterne er nedsat med 80 pct. - at over-

føre uforbrugte tilskudsmidler fra godsområdet til passagerområdet

Forenklet afgrænsning af varebiler på godsområdet



Afgrænsningen af tilskudsordningen på godsområdet forenkles, så alle gulpladebiler

fremover omfattes af ordningen.

Bortfald af krav om revisorpåtegnelse under 1 mio. kr. (både gods og passager)



Ved tilskud på mindre end 1 mio. kræver opfølgningsredegørelsen ikke revisorpåteg-

nelse, men skal være ledsaget af en erklæring fra kommunalbestyrelsen

Større fleksibilitet for kommuner med små øer ift. tilskud på passagerområdet



Kommuner med små øer – men ikke ø-kommuner – får mulighed for at anvende passa-

gertilskuddet hele året inden for en samlet tidsramme på 46 uger.

Ændret frist for opfølgningsredegørelser



Fristen for indsendelse af opfølgningsredegørelser m. revisorerklæring ændres fra ud-

gangen af marts måned til udgangen af august måned i det efterfølgende år.

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 7

Administration

Nogle af disse forenklinger var ganske substantielle (særligt ift. periodeafgrænsning på

passagerområdet for de små kommuner), mens andre var mere afgrænsende, fx flytning

af fristen for indsendelse af opfølgningsredegørelser.

Indførelsen af momskompensation i 2017 og den fleksible periodeafgrænsning for kom-

muner med små øer i 2019 er samtidig også blevet ledsaget af specifikke opfølgnings-

krav i relation hertil, hvilket til dels har modvirket ovenstående forenklingstiltag.

Samlet set er opfølgningskravene på passagerområdet i dag ca. af samme omfang som

da ordningerne blev indført i 2016, mens opfølgningen på godsområdet er blevet en

smule lettere end i 2015.

Nogle kommuner har i deres svar på spørgeskemaet udtrykt tilfredshed med de forenk-

linger, som blev gennemført i forlængelse af evalueringen i 2018, mens andre efterspør-

ger yderligere forenklinger, herunder især i forhold til de årlige opfølgningsredegørelser.

Sommerpakker

Sommerpakkerne i 2020 og 2021 var ikke en del af færgetilskudsordningerne, men til-

skuddene omfattede her i vid udstrækning de samme kommuner og færgeruter, som

modtager tilskuds til nedsættelse af færgetakster. Derfor indeholdt spørgeskemaet til

kommunerne også et særskilt spørgsmål 8 herom.

En stor del af kommunerne udtrykte i spørgeskemaet stor tilfredshed med sommerpak-

kerne i forhold til effekten på turismen og passageraktiviteten.

Men en lige så stor del af kommunerne har samtidig fremhævet, at administrationen af

sommerpakken i 2020 var udfordret af manglende fleksibilitet

, idet der på forhånd var

angivet, i hvilke tidsperioder tilskuddet skulle anvendes. For flere kommuner førte dette

til kapacitetsproblemer på færgerne.

Den korte udmeldingsfrist fra regeringen ift. sommerpakken i 2020 blev også nævnt af

kommunerne som et problem, da de dermed kun havde kort tid til at forberede sig på

den øgede turisttilstrømning.

Omvendt påpeger flere kommuner i deres svar, at der ikke var de samme kapacitets-

mæssige udfordringer med sommerpakken i 2021, idet kommunerne her selv kunne be-

stemme de konkrete tidspunkter, hvor der skulle være gratis billetter.

Kommunernes opfattelser af sommerpakken i 2020 afspejler også flere af kommunernes

erfaringer med færgetilskuddene på passagerområdet. Her vurderer flere kommuner

også, at periodeafgrænsningen i forhold til sommerferien er ufleksibel i forhold til at an-

vende kapaciteten bedst muligt hen over året.

Sommerpakken i 2020 omfattede gratis indenrigsfærger i juli måned (og kun i denne måned) samt billigere

færger til små øer i august –september. Sommerpakken i 2021 omfattede gratis indenrigsfærger i juli-september

måned, men her var det op til operatøren at beslutte hvornår i perioden færgebilletterne skulle være gratis.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 7

Administration

Erfaringen med sommerpakkerne kan således pege på, at tilskuddene generelt udnyttes

bedst i kommunerne, når der er givet en vis fleksibilitet til den nærmere anvendelse.

7.3 Erfaringer og anbefalinger

Kommunernes løbende tilbagemeldinger og besvarelser af spørgeskemaer tegner et bil-

lede af, at administrationen af tilskudsordningerne i praksis er blevet mere omfattende

end oprindeligt tilsigtet.

Der er således også løbende blevet rejst kritik af omfanget af administration for de to til-

skudsordninger på gods- og passagerområdet, dels i forbindelse med de årlige opfølg-

ninger og dels i svar på spørgeskemaer i forbindelse med både 2018-evalueringen og

denne evaluering.

Udfordringer med administrationen af færgetilskudsordninger er et gennemgående

tema i kommunernes besvarelser på spørgeskemaet, og spørgsmål 5 vedrørende admini-

stration er også det spørgsmål, hvor kommunerne generelt har været mest negative., jf.

også et uddrag heraf fra 10 kommuner i

Boks 7.4:

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 7

Administration

Boks 7.4

Uddrag af kommunernes svar på spørgsmål 5 vedr. administration

Kommune

Assens

Svar

Takstnedsættelsen på passagerområdet er besværligt at admini-

strere. På vores lille færge ville vi helst fordele tilskuddet jævnt over

hele året, og på den måde lave en ny normalpris.

Det er stadig et administrativt tungt system og det har været en ud-

fordring for rederiet at ramme netop den procentsats for rabat, som

udnytter den bevilgede ramme uden at overskride den.

Ordningerne har givet øget administration til bl.a. kommunens øko-

nomiafdeling i forhold til at få udarbejdet redegørelserne og få dem

revisorgodkendt.

For en lille færgefart uden administrative medarbejdere er admini-

stration af ordningerne mærkbar.

Det er kommunens opfattelse, at udbetalingen af tilskuddet er præ-

get af unødigt bureaukrati og dokumentation med bl.a. indhentning

af særlig underskrift fra kommunens underskriftberettigede. I stedet

bør revisionen af ordningen indgå i kommunens almindelige regn-

skabs- og revisionsproces.

Det største arbejde med administrationen af tilskuddene er de årlige

opgørelser, som kræver mange timers beregninger (…) Der burde

udarbejdes en noget mere smidig afrapporteringsordning fra mini-

steriets side.

Det giver ekstra arbejde med at administrere ordningerne, da alt jo

skal registreres og bogføres og efterfølgende redegøres overfor mi-

nisteriet, revideres af revisionen, godkendes af byrådet osv.

Det er et stort arbejde at administrere de to tilskudsordninger. Dels

at udfærdige opfølgningsredegørelsen, men også at tilpasse ordnin-

gerne undervejs.

Det er stadig et administrativt tungt system. Især håndteringen af et

nyt privat rederis indtræden, hvor de ligger under den kommunale

revisionsordning.

Det er meget tidskrævende i forhold til de årlige opgørelser. Meget

mere administration til spørgeskema samt opfølgning af evt. nye

regler / opgørelser.

Fanø

Haderslev

Hedensted

Langeland

Lolland

Skive

Svendborg

Ærø

Aabenraa

Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet, kommunernes besvarelser.

Flere kommuner påpeger også, at nogle små færgeruter har ganske få administrative

ressourcer, og her kan den administrative byrde i forbindelse med opfølgning og doku-

mentation være en større udfordring end for de større kommuner/ruter.

I forbindelse med de årlige opfølgninger kan det også konstateres, at de enkelte færge-

operatører i flere tilfælde af kommunen selv får til opgave at udarbejde opfølgningsrede-

gørelser til Indenrigs- og Boligministeriet og lave opgørelser af aktivitet og omsætning.

Denne opgave bør med fordel udføres centralt i de kommunale forvaltninger, som i for-

vejen har erfaring med administrative opgaver ift. kommunale tilskud m.v.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 7

Administration

Hvis hovedformålet med administration og opfølgning på færgetilskuddene er at sikre,

at de anvendes til formålet, dvs. nedsættelse af færgetakster, vurderes der at være et po-

tentiale for at forenkle nogle af de detaljerede krav til administration og opfølgning.

Konkret kan fremhæves følgende overvejelser:



Afskaffelse af periodeafgrænsningen

og afvikling af forskellige regler

mellem ø-kommuner og kommuner med små øer, så samtlige 21 kommuner

fleksibelt kan anvende tilskuddet i alle årets 52 uger.

Periodeafgrænsningen blev oprindeligt indført for at tilgodese ”skuldersæso-

nerne” uden for højsæsonen i sommerferieperioden. Ud fra efterfølgende erfa-

ringer tyder det dog på, at periodeafgrænsningen svækker kommunernes mu-

lighed for at anvende tilskuddet fleksibelt efter lokale forhold.

Da flere kommuner specifikt har efterspurgt større fleksibilitet i forhold til at

planlægge priser og takster hen over året, så kan en afskaffelse af periodeaf-

grænsningen samtidig understøtte en forventning om, at kommunerne kan og

bør reducere omfanget af uforbrugte midler fra år til og år.



Afskaffelse af kravet om opfølgning ift. forhøjet generelt tilskud

medfør af udligningslovens § 20.

Det forhøjede tilskud i medfør af § 20 er et generelt tilskud, som ikke er øre-

mærket til taksnedsættelser på færgeområdet. En opfølgning herpå skaber der-

for kun meget lidt klarhed om anvendelsen af tilskuddet i praksis, som ikke

modsvarer de ressourcer, der er forbundet med opfølgningen i kommunerne.



Reduktion i krav til opfølgningsredegørelser,

herunder afvikling af krav

om udspecificering af billettyper i forhold til omsætning og anvendt tilskud.

Kategorier for aktivitet og omsætning afspejler ofte ikke den praktiske virke-

lighed, og opfølgningen kan derfor tvinge kommunerne til at lave kunstige ind-

beretninger, som både kan være ressourcekrævende og misvisende.



Generel forenkling af opfølgningskrav på færgeområdet,

herunder

med afvikling af krav om en ligelig procentvis takstnedsættelse for gods, mere

gennemskuelige krav ift. moms, ensartning ift. regnskabspraksis m.v.

Det vil være oplagt at gennemgå de to bekendtgørelser for hhv. gods og passa-

gerer for at vurdere, om det enkelte krav er nødvendigt ift. at sikre, at tilskud-

det anvendes til formålet – eller om det evt. kan forenkles eller ophæves.

Samtidig kan det her være relevant at vurdere, om der kan fastlægges en mere

overordnet årligt indberetning, hvor der kun indhentes mere detaljerede ind-

beretninger til brug for større evalueringer m.v. af ordningerne.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 7

Administration



Skabelon for opfølgningsredegørelse på indtast.dk,

som skal sikre

ensartet og korrekt opfølgning fra kommunerne samt mindske den admini-

strative byrde for færgeruterne.

Opfølgningsredegørelserne indeholder formelle krav til at sikre, at tilskuddene

anvendes til formålet (dvs. til nedsættelse af takster for hhv. gods og passage-

rer). Disse krav er dog ens for alle kommuner, og en standardisering kan både

forenkle opgaven for kommunerne og gøre oplysningerne mere sammenligne-

lige og gennemsigtige.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 8

Særlige problemstillinger

Kapitel 8

Særlige problemstillinger

Det er forudsat, at evalueringen også behandler enkelte særskilte problemstillinger.

Vesthimmerlands Kommune har rejst ønske om, at Livø bliver omfattet af de eksiste-

rende tilskud til nedsættelse af færgetakster for passagerer og gods.

Herudover indgik det i den politiske aftale i 2018, at der skulle igangsættes et udred-

ningsarbejde om samspillet mellem ø-kortordningen og tilskudsordningen på passager-

området i forhold til Orø. Disse to problemstillinger er beskrevet nedenfor.

8.1 Livø og Vesthimmerlands Kommune

Vesthimmerlands Kommune har udtrykt ønske om at få Livø-færgen omfattet af de eksi-

sterende tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster.

Der blev ikke taget stilling til Livø i evalueringen af de eksisterende færgetilskud i 2018,

og i den politiske aftale fra november 2018 er Livø heller ikke nævnt som et af de ele-

menter, der skal indgå i evalueringen i 2022.

Der er dog– herunder på baggrund af tilkendegivelser i svar til Folketinget m.v. –

fundet relevant, at evalueringen også beskriver Livø-færgens status, herunder ift.

mulighed for tilskud efter §§ 21 a og 21 b i udligningsloven.

Vesthimmerlands Kommune er ikke omfattet af tilskud til nedsættelse af færgetakster

for hhv. gods (§ 21 a) og passagerer (§ 21 b) i udligningsloven. Det har hidtil været be-

grundet med, at færgeruten til Livø (som sejler i april-oktober måned) ikke blev betrag-

tet som en helårsrute.

Af lovbemærkningerne til § 21 b (L 179 af 27. april 2016) fremgår således følgende:

Ordningen omfatter alene biler og passagerer m.v., der transporteres på færger,

som er i rutefart til og fra de pågældende øer. Der ydes således ikke tilskud til

anden form for transport af biler og passagerer m.v. til de pågældende øer, fx

andre skibstyper eller sommerruter.

Vesthimmerlands Kommune har i den forbindelse fremhævet at der er en vintersejlplan

i perioden oktober-april, som administreres af Naturstyrelsen.

Indenrigs- og Boligministeriet har i forlængelse heraf drøftet spørgsmålet med Vesthim-

merlands Kommune. Endvidere har ministeriet indhentet oplysninger fra kommunen og

Naturstyrelsen om passagertal og omsætning for færgesejladsen i både sommer- og vin-

terhalvåret.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 8

Særlige problemstillinger

Boks 8.1

Fakta om Livø



Livø er på ca. 333 hektar (3,3 km²), og er beliggende godt 4 km vest fra Rønbjerg i

Vesthimmerlands Kommune.

Øen var i 1911-1961) internat for bl.a. udviklingshæmmede og kriminelle mænd, og ef-

terfølgende bl.a. andet ungdomsskole, ø-lejr og landbrugsskole.

Øen ejes og administreres af Miljøministeriet (Naturstyrelsen). De primære erhvervsak-

tiviteter er økologisk landbrug og bevaring/udvikling af natur

Der er en bebyggelse på Livø, hvor flere af de historiske anstaltsbygninger er omdan-

net til overnatningsfaciliteter.

Pr. 1. januar 2022 er der 6 beboere på Livø (jf. Danmarks Statistik), hvor de fleste er

Naturstyrelsens ansatte og disses familiemedlemmer.



Kilde: Vesthimmerlands Kommune, Naturstyrelsen.

I Boks 8.1 er gengivet baggrund om Livøs status, herunder Naturstyrelsens ejerskab.

Vesthimmerlands Kommune og Naturstyrelsen har tilkendegivet et potentiale for udvik-

ling af Livø som turistdestination, fx i forhold til ø-lejre og festivaler under forudsætning

af en opgradering af overnatningsfaciliteterne.

Med en kort sejltid og øens lille størrelse er øen desuden oplyst at være relevant for en-

dagsturister, hvor billetprisen vil udgøre en stor del af den samlede udgift til besøget.

Det bemærkes i øvrigt, at der var gratis billetter på Livø-færgen fra 1. august til 12. sep-

tember 2021 som led i sommerpakkens initiativ om gratis indenrigsfærger i 2021.

Kommunen og Naturstyrelsen har mere konkret oplyst følgende om færgeruten:



Færgeoverfarten mellem Livø Havn og Rønbjerg Havn er på godt 4 km og tager ca.

20 minutter. Færgedriften varetages af en privat færgeoperatør (JK Shipping) i

sommerhalvåret og af Naturstyrelsen i vinterhalvåret.

Pr. 2021 sejler i alt 3 færger mellem Livø og Rønbjerg:

M/S Svanen og M/S Bertha-K er begge indsat på sommerruten, som aktu-

elt omfatter perioden 23. april 2021 – 24- oktober 2021.

Livø II er indsat på vinterruten, som aktuelt omfatter perioden 25. oktober

2021 – 21. april 2022.

Antal passagerer med færgen til Livø i sommerhalvåret er faldet fra 21.600 færge-

passagerer i 2011 til knap ca. 14.700 i 2017. Det tilskrives primært færre lejrskoler.

Senest er der igen sket en stigning til 16.800 passagerer i 2020. Det skal dog evt.

tilskrives COVID-situationen i 2020.

I vinterhalvåret anslås det, at der samlet set er knap 2.400 passagerer årligt.



Årlig aktivitet på færgeruterne til Livø fremgår videre nedenfor, jf.

Tabel 8.1.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 8

Særlige problemstillinger

Tabel 8.1

Aktivitet på Livø-overfarten

Sommer

Passagertal, 2020-2021

(tur-retur)

Voksne

Voksne, grupper

Børn

Børn, grupper

Cykler og påhængsvogne

Total

Omsætningstal, 2020-2021

Billetter, personbefordring

Gods (ekskl. moms)

Total

1.554.830 kr.

98.140 kr.

1.652.970 kr.

229.428 kr.

1784.258 kr.

98.140 kr.

15.806

1.857

534

18.197

594

1.805

129

2.585

16.400

1.805

1.986

548

20.782

Vinter

Hele året

229.428 kr. 1.882.398 kr.

Anm.: Sommersejlplanen (Vesthimmerlands Kommune/JK Shipping) i 2021 er fra 23. april 2021 til 24. oktober 2021.

Vintersejlplanen (Naturstyrelsen) i 2021 er fra 18. oktober 2020 til 9. april 2021.

Passagertal i sommerperioden er inklusiv rejsende dækket af fast driftstilskud

Inkl. tilskud ifm. gratis overfart i del af sommerperioden, men ekskl. befordrede dækket af fast driftstilskud

Naturstyrelsens drift (personale, forpagter samt materialer og gods til styrelsens ø‐drift) er ikke medtaget.

Kilde: Vesthimmerlands Kommune, JK Shipping og Naturstyrelsen.

Ud fra ovenstående oplysninger lægges det til grund, at der er færgedrift til Livø hele

året rundt, idet der foreligger både en sommer- og vintersejlplan for færgeoverfarten

med faste afgange, hvor passagerer har mulighed for at benytte færgeoverfarten til Livø i

alle årets måneder.

Vinterruten, som også varetages af Naturstyrelsen, anvendes dog i vid udstrækning til at

understøtte rejsebehovet for Naturstyrelsens ansatte ifm. med løsning af deres arbejds-

opgaver på Livø, mens turisme m.v. kun står for en meget begrænset del af aktiviteten.

Dette understøttes af, at billetter til vinterruten skal bestilles direkte hos en ansat under

Naturstyrelsen. I vinterhalvåret 2020-2021 udgjorde Naturstyrelsens egne aktiviteter på

Livø desuden ca. 45 pct. af passagertrafikken og stort set hele godstrafikken.

Dertil må tages i betragtning, at formålet med færgetrafikken til Livø er mere snævert

set i forhold til de målsætninger, som Folketinget har opstillet i forhold til færgetilskud

på gods- og passagerområdet – som er målsætninger om at understøtte bosætning, tu-

risme og erhvervsudvikling.

Der vurderes på den baggrund ikke at være grundlag for, at færgefarten til Livø omfattes

af tilskudsordningerne til nedsættelse af færgetakster på gods- og passagerområdet.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Kapitel 8

Særlige problemstillinger

8.2 Orø og Holbæk Kommune

Som led i evalueringen af færgetilskud i 2018 blev der rettet fokus på to forhold vedr. de

to færgeruter i Holbæk Kommune (Orø-Holbæk og Orø-Hammer Bakke):

Fordelingen af tilskudsmidler til nedsættelse af færgetakster mellem de to fær-

geruter i kommunen.

Samspil mellem tilskud til nedsættelse af færgetakster og ø-kortordning for den

private færgerute (Orø-Hammer Bakke)

Hvad angår (1), så var det i 2018-evalueringen vurderingen, at der ikke var grundlag for

at ændre fordelingen af tilskud i lyset af landevejsprincippet og de generelle rammer for

det kommunale udlignings- og tilskudssystem. Dette forhold anses således som afklaret.

Hvad angår (2), så blev det i den politiske aftale fra november 2018 fastlagt, at der skulle

igangsættes et udredningsarbejde om ”samspillet mellem ø-kortordningen og tilskuds-

ordningen på passagerområdet i forhold til Orø” med henblik på, at vurdere om der er

grundlag for ændringer.

Ministeriet har vurderet, at problemstillingen ikke kan færdigbehandles inden for de

tidsmæssige rammer for denne evaluering. Indenrigs- og Boligministeriet vil derfor fort-

sætte behandlingen af spørgsmålet i forlængelse af evalueringen.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Bilag 1

Spørgeskema til kommuner

Åbne spørgsmål med hjælpetekst til inspiration

Der er tale om åbne spørgsmål, som de omfattede kommuner/færgeruter frit kan be-

svare. Der er ingen krav til form eller indhold af besvarelsen. Det ses dog meget gerne, at

besvarelsen er kortfattet.

Under hvert spørgsmål er angivet nogle underspørgsmål, som kommunen kan vælge at

anvende som inspiration til besvarelsen.

Spørgsmål 1-7 tager udgangspunkt i de spørgsmål kommunen blev stillet ifm. med den

tidligere evaluering i 2018. Kommunen bedes besvare spørgsmålene med henblik på at

dække hele perioden siden tilskudsordningernes indførelse i 2015. Derudover bør besva-

relsen tage udgangspunkt i kommunens egne oplevede erfaringer.

Spørgsmål 8 er nyt og vedrører kommunernes erfaringer med sommerpakkerne i 2020

og 2021 ift. færgeområdet.

1. Hvilken betydning har godsordningen haft for er-

hvervslivet på øen?

Hjælpetekst til inspiration

På hvilke måder vurderes tilskudsordningen at have betydning for erhvervslivet.

Har tilskudsordningen fx haft betydning for konsolidering af eksisterende virksomhe-

der, etablering af nye virksomheder eller vækst i eksisterende virksomheder. Er effekten

afgrænset til bestemte erhverv.

Beskriv gerne med eksempler. Kan der sættes tal på eventuelt afledte økonomiske gevin-

ster for erhvervslivet.

Har der fx været virksomheder, som muligvis ville være fraflyttet øen, men som med de

nedsatte godstakster forbliver på øen.

2. Hvilken betydning har passagerordningen haft for tu-

risterhvervet på øen?

Hjælpetekst til inspiration

På hvilke måder vurderes tilskudsordningen at have betydning for turisterhvervet.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Har tilskudsordningen fx haft betydning for antal hotelovernatninger, omsætning i de-

tailforretninger eller etablering af nye turistfaciliteter.

Beskriv gerne med eksempler. Kan der sættes tal på eventuelt afledte økonomiske gevin-

ster for turisterhvervet.

For kommunerne med små øer: Beskriv gerne erfaringerne, hvis muligheden siden me-

dio 2019 for at anvende tilskuddet hele året har været anvendt.

3. Hvilken betydning har de to tilskudsordninger haft på

bosætningsmønstret på øen?

Hjælpetekst til inspiration

Vurderes tilskudsordningerne at have en effekt på bosætningen på øen.

Er bosætningsmønstret ændret. Har der fx været en tilflytning til øen og kan denne i gi-

vet fald i et eller andet omfang tilskrives tilskudsordningerne.

Er et ændret bosætningsmønster i givet fald koncentreret om bestemte befolkningsgrup-

per, fx småbørnsfamilier eller pensionister.

Beskriv gerne et eventuelt ændret bosætningsmønster. Kan der sættes tal på.

4. Hvilken betydning har de to tilskudsordninger haft for

færgedriften til øen, herunder udnyttelsen af færgekapa-

citeten?

Hjælpetekst til inspiration

Har tilskudsordningerne betydet en ændret kapacitetsudnyttelse på færgerne – og i givet

fald på hvilken måde. Er ændringer i trafiktal koncentreret på bestemte afgange.

Er der væsentlige afledte økonomiske effekter af stigende trafik, fx øget brændstoffor-

brug og slidtage på færgerne. Kan der i givet fald sættes tal på.

Har tilskudsordningerne betydet ændringer i sejlplanen.

5. Hvilke erfaringer er der gjort med administrationen af

de to tilskudsordninger?

Hjælpetekst til inspiration

Er der vanskeligheder med at administrere de to tilskudsordninger – og i givet fald

hvilke.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Hvordan fastlægges perioderne med takstnedsættelse på passagerområdet. Er der fx tale

om en jævn fordeling af tilskudsmidlerne, eller anvendes tilskudsmidlerne meget kon-

centreret til markant nedsættelse af taksterne i bestemte perioder, eksempelvis i efter-

årsferien.

Fordeles tilskudsmidlerne ligeligt på passagerområdet mellem de enkelte transportmid-

ler, eller ydes der forholdsmæssigt mere i tilskud til nedsættelse af færgetakster for be-

stemte transportmidler, fx cykler.

6. Hvilken betydning har de to tilskudsordninger haft for

anvendelsen af de generelle § 20 og § 21 tilskud?

Hjælpetekst til inspiration

Har tilskudsordningerne haft betydning for, hvor stor en andel af det generelle § 20 eller

§ 21 tilskud, der anvendes på færgeområdet.

Beskriv gerne med tal.

7. Hvilke erfaringer er der i øvrigt gjort med de to til-

skudsordninger?

Hjælpetekst til inspiration

Vurderer kommunen, at der i øvrigt er særlige lokale forhold, som har betydning i til-

knytning til de to tilskudsordninger.

Har tilskudsordningen på passagerområdet fx afstedkommet en uhensigtsmæssig høj

biltrafik på øer, hvor der kan være et lokalt ønske om at begrænse biltrafikken af hensyn

til beskyttelse af øens natur.

Hvilken betydning har tilskudsordningen på godsområdet i relation til godstransportø-

rers takster og udbringningsfrekvens, fx i PostNord.

Beskriv gerne med eksempler.

8. Hvilke erfaringer er der gjort med sommerpakkerne på

færgeområdet i hhv. 2020 og 2021?

Hjælpetekst til inspiration

Hvilke oplevelser har der været ifm. at administrere sommerpakkerne i praksis, herun-

der fleksibiliteten i forhold til anvendelse af midlerne.

Hvilken effekt har sommerpakkerne på færgeområdet haft for turisterhvervet på øen /

øerne.

Beskriv gerne med eksempler.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Bilag 2

Sammenfatning af evaluering fra 2018

Økonomi- og Indenrigsministeriet har gennemført en evaluering af de to tilskudsordnin-

ger til nedsættelse af færgetakster for henholdsvis godstransport og passagerbefordring

til og fra en række danske øer.

De overordnede hovedkonklusioner i evalueringen er:

For det

første

er vurderingen, at de to tilskudsordninger på henholdsvis gods- og passa-

gerområdet overordnet fungerer godt og efter hensigten.

For det

andet

er der grund til at udvise tilbageholdenhed med at lave omfattende æn-

dringer i de to tilskudsordninger. Dels set i lyset af at de grundlæggende lever op til de-

res formål, dels at der er tale om en meget tidlig evaluering, hvorfor de forskydninger i

trafiktal, der er registreret, også kan skyldes andre forhold i den korte periode ordnin-

gerne har været i kraft end selve tilskudsordningerne.

For det

tredje

peger evalueringen dog på en række mulige justeringer, som der kan være

anledning til at overveje.

Forslagene til justeringer tager udgangspunkt i de eksisterende økonomiske rammer for

de to ordninger.

De to tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster på gods- og passagerområdet

blev etableret med virkning fra henholdsvis den 1. juni 2015 og den 1. august 2016.

Tilskuddet til de enkelte færgeruter er beregnet med udgangspunkt i trafik- og omsæt-

ningstal for de enkelte færgeruter. Data til beregning af tilskuddene blev oprindeligt ind-

hentet i forbindelse med et analysearbejde i 2015.

Forskydninger i trafiktal kan betyde ændrede tilskudsbehov på såvel gods- som passa-

gerområdet. En væsentlig del af evalueringen har derfor været at indhente opdaterede

trafik- og omsætningstal for de enkelte kommuner. På basis af de opdaterede trafik- og

omsætningstal er der foretaget en række tekniske beregninger, som sigter mod at give et

billede af, hvad forskydninger i færgetrafikken har betydet for tilskudsbehovet. Det er

ikke muligt at beregne de præcise konsekvenser uden meget detaljerede driftsøkonomi-

ske analyser for de enkelte færgeruter. Sådanne detaljerede økonomiske analyser ligger

uden for rammerne af evalueringen, men det er dog muligt gennem relativt enkle regne-

stykker at få et groft billede af de konsekvenser, som forskydninger i trafiktal har for til-

skudsbehov.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Desuden har Økonomi- og Indenrigsministeriet som et supplement til de kvantitative

analyser udsendt et spørgeskema til de omfattede kommuner med henblik på at få kom-

munernes egne vurderinger af effekter, bl.a. i forhold til erhvervslivet, turisterhvervet og

bosætningsmønstre.

Passagerområdet

På basis af opdaterede trafik- og omsætningstal fra 2016/2017 har Økonomi- og Inden-

rigsministeriet foretaget en teknisk beregning af en ny fordelingsnøgle inden for den

økonomiske ramme på 57,4 mio. kr. (2018-pl) på passagerområdet, der blev afsat ved

ordningens etablering. Tilskudsmidlerne var ved ordningens etablering målrettet den

turistmæssige lavsæson om foråret og efteråret.

Med Finanslovsaftalen for 2017 blev der afsat yderligere midler, således at der er et fuldt

landevejsprincip fra 2019, med undtagelse af skolernes sommerferie. Den fordelings-

nøgle, der blev anvendt ved ordningens etablering, er også anvendt ved fordelingen af de

nye tilskudsmidler. I 2019 er den samlede økonomiske ramme 81,2 mio. kr. på passager-

området.

Det bemærkes, at de tekniske genberegninger af fordelingsnøglen med opdaterede tra-

fik- og omsætningstal er baseret på forårs- og efterårsperioderne, lige som det var tilfæl-

det ved beregningen af fordelingsnøglen ved ordningens etablering. Det giver mulighed

for at få et billede af forskydningerne ruterne imellem siden ordningens etablering.

En teknisk genberegning af fordelingsnøglen vil flytte midler til de færgeruter, som har

haft en forholdsvis større omsætning i forhold til øvrige ruter. På ruteniveau kan det in-

debære store procentvise ændringer både i opadgående og nedadgående retning.

Imidlertid medfører en stigende trafik som følge af billigere færgebilletter i et eller andet

omfang en højere kapacitetsudnyttelse på færgerne og dermed en bedre driftsøkonomi,

hvilket reelt reducerer tilskudsbehovet. Dette taler for ikke at lade forskydninger i trafik-

mængderne slå fuldt igennem i en eventuel omfordeling af tilskudsmidlerne.

Dertil kommer, at der vil være en betydelig usikkerhed forbundet ved at lave større æn-

dringer i fordelingsnøglen på baggrund af data fra et enkelt år, da der kan være lokale

udsving fra det ene år til det andet, som ikke nødvendigvis kan forklares med tilskuds-

ordningen på passagerområdet.

Alt i alt er det vurderingen, at der ikke er grundlag for at lade de opdaterede trafik- og

omsætningstal slå igennem i fuld udstrækning i en ny fordelingsnøgle.

Der opstilles derfor tre forskellige varianter af fordelingen af tilskudsmidler på baggrund

af de opdaterede trafik- og omsætningstal, hvor omfordelingen imellem ruterne slår

igennem i varierende omfang med en forskellig procentsats.

I de tekniske beregninger af tilskudsbehovet på passagerområdet indgår en grundtakst

på 20,85 kr. (2018-pl).

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

Økonomi- og Indenrigsministeriet har på basis af de opdaterede trafik- og omsætnings-

tal foretaget en teknisk genberegning af tilskudsbehovet for de enkelte færgeruter med

og uden denne grundtakst. Der kan være tale om betydelige ændringer for de enkelte

færgeruter.

Der er ligeledes for beregningerne uden grundtakst opstillet tre forskellige varianter af

fordelingen af tilskudsmidler, hvor tilskuddet gradueres med en forskellig procentsats.

Samlet vurderes det fortsat rimeligt at antage, at der er visse administrative omkostnin-

ger forbundet med at håndtere en passagerbillet. Det er derfor vurderingen, at grund-

taksten på godt 20 kr. fortsat er et rimeligt grundbeløb for en retur passagerbillet.

Godsområdet

På basis af opdaterede omsætningstal fra 2016 er der ligeledes foretaget en teknisk be-

regning af en ny fordelingsnøgle inden for den samlede økonomiske ramme på 36,6 mio.

kr. (2018-pl)

En genberegning af fordelingsnøglen vil flytte tilskudsmidler til de færgeruter, hvor

godsomsætningen er vokset, mens ruter med faldende omsætning får færre midler. På

ruteniveau kan det indebære store procentvise ændringer både i opadgående og nedad-

gående retning.

Imidlertid må der alt andet lige forventes faldende marginalomkostninger ved en vis

stigning i godsmængden. Tilsvarende må det også forventes, at det ikke er muligt fuldt

ud at tilpasse omkostningerne ved et fald i godsmængderne. Desuden har også godsord-

ningen kun været i kraft i forholdsvis kort tid, hvilket taler for at udvise forsigtighed i

forhold til at lave store ændringer af ordningen.

Alt i alt er det vurderingen, at der heller ikke på godsområdet er grundlag for at lade de

opdaterede omsætningstal slå igennem i fuld udstrækning i en ny fordelingsnøgle.

Der opstilles derfor tre forskellige varianter af fordelingen af tilskudsmidler på baggrund

af opdaterede omsætningstal, hvor omfordelingen imellem ruterne slår igennem i varie-

rende omfang med en forskellig procentsats.

Spørgeskemaundersøgelse

Kommunernes besvarelser af det udsendte spørgeskema underbygger samlet set, at de

to tilskudsordninger grundlæggende fungerer godt og i samklang med intentionerne.

Hvilket også er i tråd med det overordnede billede, som bl.a. er fremkommet gennem

kommunernes årlige opfølgningsredegørelser til Økonomi- og Indenrigsministeriet og

den høring, som Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer afholdt den 22. februar

2017 om de to tilskudsordninger.

Besvarelserne bærer naturligt præg af, at der gælder vidt forskellige vilkår for de enkelte

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring

færgeruter, og at der er stor lokal variation, når det handler om udfordringer og potenti-

aler for erhvervslivet, turisterhvervet og bosætningen på den enkelte ø.

Overvejelser om eventuelle øvrige justeringer af tilskudsordningerne

Siden etableringen af de to tilskudsordninger har der fra flere sider været rejst forskel-

lige problematikker i tilknytning til ordningernes indhold og administration. Evaluerin-

gen omhandler derfor også en række problemstillinger ud over spørgsmålet om forde-

lingsnøgler. Samtidig giver kommunernes tilbagemeldinger på spørgeskemaundersøgel-

sen anledning til at overveje justeringer af tilskudsordningerne på flere områder.

Det foreslås i evalueringen, at det overvejes at afskaffe kravet til en revisorpåtegning i

forbindelse med opfølgningsredegørelsen, hvis tilskuddet er af en mindre størrelsesor-

den, fx 1 mio. kr. Endvidere lægges der op til at ændre fristen for de årlige revisorpåteg-

nede opfølgningsredegørelser til udgangen af august måned, således at kadencen følger

det almindelige tidsforløb for kommunernes færdiggørelse af godkendte regnskaber.

Det foreslås desuden at overveje en ændring af godsordningen i forhold til varebiler på

godsområdet. Det foreslås mere konkret at ændre ordningen, så alle gulpladebiler er

omfattet af godsordningen kombineret med, at papegøjepladebiler og udenlandske biler,

der anvendes til erhvervsmæssig kørsel, fortsat indgår i ordningen.

I forhold til spørgsmål om tilskud til slutbrugeren på godsområdet, når evalueringen

frem til den konklusion, at der ikke ses at være mulighed for at ændre tilskudsordningen

på godsområdet i forhold til, hvem rabatten skal ydes til.

I forhold til en særlig Holbæk-problematik er det vurderingen, at der med et landevejs-

princip som udgangspunkt alt andet lige ikke ses at være mulighed for at ændre forde-

lingen af tilskuddet mellem de to færgeruter til Orø, ligesom der ikke ses at være mulig-

hed for at ændre de nuværende rammer for ordningens administration.

Endvidere når evalueringen frem til, at der ikke umiddelbart ses at være mulighed for at

fastlægge detaljerede regler for fordelingen af en kommunes tilskud, når der oprettes en

ny færgerute, som vil være omfattet af de respektive ordninger.

Det foreslås i evalueringen at overveje at tilvejebringe en hjemmel ved førstkommende

lovændring, der bemyndiger økonomi- og indenrigsministeren til at fastsætte regler om

tilbagebetaling af tilskudsmidler, hvis det står klart, at det ikke er muligt at bruge mid-

lerne lokalt efter formålet.

I forhold til spørgsmålet om at inddrage Mandø i godsordningen er det vurderingen, at

der kan overvejes en løsning, hvor Esbjerg Kommune tildeles et tilskud på 89.000 kr.

(2018-pl) årligt til at etablere en særlig godsordning for Mandø.

Evaluering af tilskudsordninger til nedsættelse af færgetakster for godstransport og personbefordring