Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 51
Offentligt
2676101_0001.png
Styrk
mobiliteten
i land-
områderne
Trafikselskabernes bud på løsninger
TRAFIKSELSKABERNE
TRAFIKSELSKABERNE
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Henvendelse af 15/3-23 fra Trafikselskaberne i Danmark vedr. pjece om forslag til en styrket mobilitet i landområderne
2676101_0002.png
Lad os styrke mobiliteten
i landområderne
Som samfund ønsker vi at styrke mobiliteten i landområderne,
og i trafikselskaberne oplever vi stor interesse for at udvikle
nye løsninger. Skal vi lykkes, kræver det bredt samarbejde,
investeringer og mere fleksible lovrammer.
Introduktion
Lukkede lokalskoler og voksende trans-
portafstand til uddannelsesinstitutioner,
sundhedstilbud og indkøbsmuligheder
betyder, at især børn, unge, ældre og
andre uden egen bil i stigende grad er
afhængige af den kollektive transport.
Kapaciteten i den traditionelle bus udnyt-
tes fuldt ud, når børn skal til og fra skole
og pendlerne på arbejde. Men når bussen
kører uden for myldretiden, hvor efter-
spørgslen er meget mindre og er spredt,
kan den være udfordret på fleksibiliteten.
I trafikselskaberne oplever vi derfor en
stigende interesse fra borgere, kommun-
er, regioner og politikere for at vi sammen
kan udvikle nye og mere fleksible trans-
portløsninger, som supplement til og
afløsning af den traditionelle kollektive
transport.
Nye rammevilkår
I dag udgør de lovmæssige rammevilkår
en barriere for at styrke mobiliteten og
skabe bedre sammenhæng mellem by
og land.
For eksempel har trafikselskaberne under
den nuværende ramme ikke lovhjemmel
til at påtage sig en mere aktiv og koordi-
nerende rolle inden for blandt andet
samkørsel og mikromobilitet. Samtidig
betyder de økonomiske konjunkturer,
at selskaberne sammen med kommuner
og regioner har svært ved at prioritere
storskala-forsøg, hvor de kan teste
fremtidens grønne og mere sammen-
hængende mobilitetsløsninger for land-
områderne, som vil kræve investeringer
Med denne folder ønsker vi at give bud
på, hvilke nye tiltag, der i tillæg til eller
som erstatning for den traditionelle
kollektive transport kan styrke mobilitet
i landområderne. I Danmark har vi et
solidt udgangspunkt, men vi skal udvikle
og forny os for at fremme omstillingen
til mere miljørigtig transport og service
for at sikre den kollektive transport i de
tyndest befolkede områder af landet.
I trafikselskaberne er vi klar til dialog
om, hvordan vi skaber de bedste
rammevilkår og afprøver løsninger.
Det er en vigtig og ikke helt let opgave.
Klar til at tage ansvar
Trafikselskabernes erfaringer er, at der
ikke findes én løsning til alle udfordringer
på tværs af Danmark. Det er en kompli-
ceret opgave, hvor der skal tages hensyn
til mange interessenter, lokal geografi
og den demografiske udvikling. Nye
tiltag kræver økonomi, bredt samarbejde
og koordinering på tværs af stat, regioner,
kommuner og lokale aktører. Det er en
vigtig opgave, som trafikselskaberne
gerne tager større ansvar for.
Trafikselskaberne har stor erfaring inden
for drift og optimering af kerneproduk-
terne i form af bus og lokaltog, lige som vi
har udviklet Flextrafik og samarbejdet om
at skalere og standardisere den løsning på
tværs af landet. På den baggrund har vi
forslag til flere løsninger, som kan styrke
den kollektive transport i landområderne,
hvis der er politisk opbakning til at tilpasse
rammevilkårene og føre dem ud i livet.
Vi præsenterer fire anbefalinger til mulige
løsningsforslag på side 7 til 10.
Formand for Trafikselskaberne
Steen Vindum, Midttrafik
2
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Henvendelse af 15/3-23 fra Trafikselskaberne i Danmark vedr. pjece om forslag til en styrket mobilitet i landområderne
2676101_0003.png
Vores udgangspunkt
Danmark er overordnet set godt dækket af kollektiv transport.
Statens jernbanetrafik er rygraden i den kollektiv transport på tværs
af landet. Trafikselskabernes kerneprodukter består af bus, lokaltog
og flextrafik, der til sammen opfylder behovet hos mange.
Trafikselskabernes kerneprodukter
Bus
Styrken ved den tradi-
tionelle bus er, at den
er velkendt, har faste
afgange, og at den kan
flytte mange mennesker.
Begrænsningen ligger
i de tyndt befolkede
områder, hvor bussen
ikke altid er den bedste
løsning ud fra hverken
et økonomisk eller miljø-
mæssigt perspektiv.
Lokaltog
Styrken ved lokaltoget
er, at det som en del af
rygraden i den kollektive
transport forbinder
regionale stationsbyer
og udgør en central del
af disse byers identitet.
Begrænsningerne er,
at lokalbanerne ofte er
ensporede jernbaner,
hvilket gør det svært at
øge frekvensen. Og at
det er dyrt at udvide
skinnenet og anlægge
nye stationer.
Plustur
Styrken ved Plustur er,
at det giver mulighed
for at bestille transport
til eller fra en adresse,
som ikke kan nås med
bus eller tog. Transporten
sker til eller fra nærmeste
tilslutning til kollektiv
transport. Begræns-
ninger er lang bestillings-
tid, ringe kendskab, og
at det ikke tilbydes i alle
kommuner.
Flextur
Styrken ved Flextur er,
at det er et tilbud om
transport fra én adresse
til en anden i de områder,
hvor busruten eller
Plustur af forskellige
årsager ikke passer til
passagerens behov.
Begrænsningerne er
lang bestillingstid, lavt
kendskab, særskilt
takstsystem og usikker-
hed om økonomien
for kommunerne.
Tilbud indenfor
Nordjyllands
Trafikselskab
Flextrafikken
Plustur
Fra stoppested til
dør
X
Midttrafik
Sydtrafik
Fynbus
BAT
Movia
X
X
X
X
Flextur
Fra dør til dør
Flexbus
Fra stoppested til
stoppested efter
køreplan
X
X
X
X
X
X
X
X
X
3
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Henvendelse af 15/3-23 fra Trafikselskaberne i Danmark vedr. pjece om forslag til en styrket mobilitet i landområderne
2676101_0004.png
Kerneprodukterne løser
forskellige opgaver
Der er stor variation i antal passagerer, kapacitet og funktion for
trafikselskabernes kerneprodukter. Alle produkter er med til at løse
en samfundsopgave.
Trafikselskabernes kerneprodukter
244 mio.
passagerer om året
Bus
23 mio.
passagerer om året
Lokaltog
0.07 mio.
passagerer om året
Plustur
0.89 mio.
passagerer om året
Flextur
MYTER ?
De store ”tomme” busser ?
De fleste buslinjer har en spidsbelastning
i forbindelse med pendling til og fra arbejde,
uddannelse og skole. Derfor vil antallet af
passagerer i bussen variere i løbet af dagen
og i løbet af ruten. Det er med andre ord
spidsbelastningen, der dimensionerer
bussens størrelse. Hvis man på nogle tid-
spunkter skulle køre med en mindre bus,
ville det i mange tilfælde være en ekstra-
omkostning. Fra et økonomisk synspunkt
er det således mest rentabelt at køre med
den store bus, man allerede har betalt for,
selvom efterspørgslen er lav.
Flextrafik kan erstatte busserne ?
Både flex- og plustur er gode løsninger, der
giver mobilitet for borgerne i de områder og
på de tidspunkter, hvor bus og lokaltog ikke
kan slå til. Men som det fremgår af de årlige
passagertal, har flextrafik ikke den fornødne
kapacitet til at erstatte busserne i spidsbelast-
ningsperioderne med mange skolebørn og
uddannelsessøgende. Dertil vil der også være
store kommunale merudgifter forbundet
med en overflytning. Der køres i dag knap
900.000 ture årligt med Flextur på lands-
plan, og en typisk busrute på landet har
50.000 - 100.000 passagerer årligt.
4
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Henvendelse af 15/3-23 fra Trafikselskaberne i Danmark vedr. pjece om forslag til en styrket mobilitet i landområderne
2676101_0005.png
Fire løsnings-
forslag til
at få flere
med ombord
5
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Henvendelse af 15/3-23 fra Trafikselskaberne i Danmark vedr. pjece om forslag til en styrket mobilitet i landområderne
2676101_0006.png
Trafikselskaberne er klar
til at teste og udrulle nye
transportløsninger
Sammen med vores samarbejdspartnere
har vi opbygget viden, erfaring og kom-
petencer med drift og udvikling af den
kollektive transport i landområderne.
Vi har gennemført test af forskellige bud
på nye løsninger såsom delecykler, sam-
kørsel og nye flexprodukter. Erfaringer fra
vores forsøg viser, at den gode mobilitet
i landområderne består af et bredt
udbud af løsninger med opbakning
i lokalbefolkningen.
Nogle løsninger har potentialet til at gå
fra pilotforsøg til nye hyldevarer, enten
som helt nye produkter, eller som tiltag,
der kan understøtte og styrke de eksiste-
rende kerneprodukter. På de følgende
sider præsenteres selskabernes anbe-
falinger til fire konkrete løsninger, der
kan være næste skridt i en styrkelse af
den kollektive transport i landområderne.
Selvom løsningerne enkeltvis har en
begrænset størrelsesorden sammenlignet
med klassisk kollektiv transport, så kan de
i sammenhæng og som supplement til
kerneprodukterne bidrage til den gode
mobilitet. Løsninger som trafikselskab-
erne er klar til at teste i stor skala i lan-
dområderne.
imellem og ikke mindst med regioner,
kommuner og landsbyråd mv. Flextrafik-
ken er med sine 30 år på bagen et godt
eksempel på, hvordan et forsøg i ét sel-
skab er blevet skaleret, harmoniseret og
integreret på tværs af trafikselskaberne.
Når der skal etableres offentlig-privat
samarbejde og integreres nye løsninger
i eksisterende systemer, er der behov
for en aktør, der kan igangsætte, koordi-
nere og holde hånden under lokale
initiativer. Det viser erfaringerne fra
bl.a. Flextrafikken.
Fire løsningsforslag til at få flere med ombord
Fleksible rammevilkår og
investeringer
Den teknologiske udvikling kan give
mulighed for at integrere nye transport-
former i eksisterende løsninger som
Rejseplanen og Rejsekortet.
Derimod er de eksisterende lovrammer
en barriere. I trafikselskaberne ser vi
derfor et behov for en samlet vurdering
af investeringsbehovet, samt hvordan
vi kan tilpasse lovgivningen og andre
rammevilkår, så de tager højde for at
integrere samkørsel, mikromobilitet
og for eksempel civilsamfundsbaserede
løsninger i den kollektive trafik.
Med fleksible rammevilkår og investe-
ringer kan vi i fællesskab sikre mobiliteten
og skabe et økonomisk, miljømæssigt
Samarbejde og lokal forankring
Storskalaforsøg af løsningerne bygger
videre på den gode tradition for sam-
arbejde og vidensdeling selskaberne
husstande
i landdistrikterne har ikke
adgang til egen bil
95.000
6
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Henvendelse af 15/3-23 fra Trafikselskaberne i Danmark vedr. pjece om forslag til en styrket mobilitet i landområderne
2676101_0007.png
Samkørsel
Udnytter de tomme bilsæder
1.
Virksomheder og uddannelser skal hjælpe
med at markedsføre, mens trafikselskab-
erne sammen med kommune og region
skal finde en økonomisk fordelingsnøgle.
Økonomisk forventes samkørselsord-
ninger at være billigere for kommunerne
end Plustur og Flextur.
Anbefaling
Betal med Rejsekortet for at køre med
i din nabos bil. Det er konceptet bag et
pilotprojekt gennemført mellem Nord-
jyllands Trafikselskab (NT), Region
Nordjylland og samkørselstjenesten
NaboGo i 2022. Målsætningen var 8.000
ture, og der blev kørt 20.000.
NT og NaboGo har integreret samkørsel
i Rejseplanen, og NaboGo har integreret
alle NT’s stoppesteder i deres app.
Proces
Anden fase af pilotprojektet i Nord-
jylland består af to dele. Den ene er
samkørsel til og fra et knudepunkt
for kollektiv transport, mens den
anden er etablering af samkørsels-
ruter i korridorer på landet uden
kollektiv transport, for eksempel
til uddannelsesinstitutioner.
Processen kræver etablering af
nye partnerskaber, igangsætning
af nyt pilotprojekt og herefter fuld
idriftsættelse.
Økonomisk integration og
nye korridorer
Fortsætter passageren rejsen med kol-
lektiv transport, indgår samkørslen i den
samlede rejsepris på samme måde, som
hvis passageren havde skifte fra bus til tog.
Trafikselskaberne køber pladser hos
private bilister i oplagte korridorer for
samkørsel. Bilisterne får et lille beløb for
at stille sæder til rådighed, uanset om der
er passagerer med eller ej. Dermed kan
trafikselskaberne skabe nye korridorer,
der hvor bussen er for dyr en løsning.
Nemt at udbrede
Projektet kan relativt nemt skaleres til
andre geografiske områder, hvor der
er mange biler og begrænset kollektiv
transport. Succesfuld udbredelse kræver
samarbejde mellem trafikselskaber, sam-
kørsels-tjenester, ungdomsuddannelser,
virksomheder, kommuner og regionen.
Barrierer og risici
Lov om trafikselskaber og anden
relevant lovgivning skal justeres,
så trafikselskaberne kan købe
kapacitet af andre udbydere af
mobilitet, i dette tilfælde sam-
kørselstjenester.
7
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Henvendelse af 15/3-23 fra Trafikselskaberne i Danmark vedr. pjece om forslag til en styrket mobilitet i landområderne
2676101_0008.png
Fleksibel offentlig
transport
Gør bussen mere fleksibel
Fleksibel offentlig transport er et koncept,
hvor trafikselskaberne tilbyder mindre
busser, der kører i en direkte rute mellem
eksisterende og/eller nye stoppesteder,
men kun kører, når de bliver bestilt af en
borger. Det vil sige uden en fast køreplan.
De mindre busser vil, når borgerne har
brug for det, køre med højere frekvens
og kortere rejsetid end den sædvanlige
busdrift i landområderne. Dermed bliver
det mere effektivt for borgerne, og trafik-
selskaberne undgår at køre ture uden
passagerer.
2.
Nemt at komme til knudepunkter
Fleksibel offentlig transport med behovs-
styrede busser vil skabe et mere fleksibelt
transporttilbud i landdistrikterne. Trafik-
selskaberne vil have særligt fokus på at
bringe pendlere og studerende uden
for de større byer direkte til trafikale
knudepunkter, men servicen skal være
attraktiv for alle kundegrupper, da det
skal erstatte den traditionelle rutedrift.
Bedre økonomisk overblik
Bestillingen af bussen vil foregå nemt via
en app, og betalingen sker i Rejsekortet.
Da Fleksibel offentlig transport forventes
at erstatte mange flexture, vil det give
kommunerne bedre mulighed for at
styre økonomien.
Et succesfuldt projekt kræver samarbejde
mellem kommune, trafikselskab og
lokalbefolkningen.
Anbefaling
Bus i rutedrift
Proces
Movia designer et pilotforsøg i
samarbejde med Faxe Kommune
om serviceniveau og driftsøko-
nomi, med henblik på at afgøre
om der skal gennemføres egent-
lige forsøg på en til tre linjer i
perioden 2023 til 2025. Projektet
er skalerbart, da geografi, demo-
grafi og busbetjening i området
er typisk for landområder.
Fleksibel offentlig transport
Barrierer og risici
Risiko for lav anvendelsesgrad,
hvis løsningen bliver for kom-
pleks, eller det bliver for svært at
finde en løsning til ikke-digitale
passagerer. Lav anvendelsesgrad
vil give usikkerhed om drifts-
økonomien for kommunerne og
trafikselskabet.
8
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Henvendelse af 15/3-23 fra Trafikselskaberne i Danmark vedr. pjece om forslag til en styrket mobilitet i landområderne
2676101_0009.png
Frivilligbussen
Aktiverer de lokale kræfter
3.
Frivilligbussen kan udover at øge
mobiliteten være med til at styrke sociale
fællesskaber i et lokalsamfund.
Anbefaling
Konceptet bag Frivilligbussen er, at trafik-
selskabet stiller en eller flere 9-personers
minibusser til rådighed for et landsby-
samfund. Trafikselskabet varetager køb
eller leasing af minibussen og stiller et
booking- og betalingssystem til rådighed,
mens bussen køres af frivillige fra lokal-
samfundet. Ruter og frekvens aftales
i lokalsamfundet, så det kan for eksempel
være daglige ture til indkøbsmuligheder
eller sundhedscentre.
Frivilligbussen skal være et lokalforankret
supplement til den eksisterende flextrafik
i områder, der ikke har busbetjening
ud over enkelte skolebusture morgen
og eftermiddag.
Proces
Med udgangspunkt i læringen
fra tidligere forsøg med landsby-
busser udvikles et koncept
for Frivilligbussen. Konceptet
finjusteres i et pilotprojekt
og udbredes herefter til aktive
lokalsamfund over hele landet.
Barrierer og risici
Lov om trafikselskaber og anden
relevant lovgivning skal justeres,
så trafikselskabet kan påtage
sig koordineringsrollen, hvis en
kommune ønsker det. Lokal-
samfundet skal være aktivt og
kunne sikre tilstrækkeligt med
pålidelige chauffører, der kan
leve op til nogle fastsatte kriterier.
Passagerer skal være dækket
af bussens ansvarsforsikring.
Øget mobilitet for unge og ældre
Frivilligbussen skal øge mobiliteten for
især unge og ældre uden egen bil i de
områder, hvor der ikke er kundegrundlag
for at opretholde en almindelig busrute.
Da et succesfuldt projekt er afhængig af
stort lokalt engagement, er skalerings-
potentialet moderat. Men med trafik-
selskabet som igangsætter og tovholder
i forhold til køretøj og økonomi øges
sandsynligheden for succes, da lokalsam-
fundet kun skal koncentrere sig om driften.
9
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Henvendelse af 15/3-23 fra Trafikselskaberne i Danmark vedr. pjece om forslag til en styrket mobilitet i landområderne
2676101_0010.png
Hubs binder
mobiliteten sammen
Styrker sammenhængen mellem
transportformer
4.
Anbefaling
Fra forblæst busterminal til inspirerende
trafikknudepunkt, der samler kollektive
transportformer, p-pladser, ladestandere,
samkørsel, delecykler og andre tilbud
inden for mikromobilitet.
Bedre faciliteter for parkering, indkøb og
andre dagligdagsfunktioner i forbindelse
med skift mellem transportformer kan få
flere borgere i de små byers opland til at
vælge kollektiv transport. Gode hubs vil
gøre det mere attraktivt for bilister at
skifte til den kollektive transport for en
del af rejsen og gøre trafikknudepunkter
til oplagte udgangspunkter for flextrafik,
samkørsel og mikromobilitet.
trafikselskaber, skaleres til resten af
landet og bidrage til at øge mobiliteten
i landområder, så flere får glæde af den
kollektive transport.
Proces
Strategien konkretiseres, og to til
tre pilotprojekter etableres med
henblik på udvikling og udrulning af
et fælles, samlet koncept for hubs.
Barrierer og risici
Trafikselskaber, regioner, kom-
muner, mobilitetsudbydere og
lokale interessenter skal arbejde
sammen på tværs af ansvar og
retning. For eksempel er gode
publikumsfaciliteter af afgørende
betydning for trafikselskaberne,
men ligger uden for trafiksel-
skabernes ansvarsområde.
I landområderne er der ikke
et marked for dele-og mikro-
mobilitet. Under den nuværende
lovgivning har trafikselskaberne
ikke mulighed for at understøtte
denne markedsudvikling, selv
om det ligger inden for selskab-
ernes interessesfære.
Rønde sætter retningen
I samarbejde med lokale aktører har
Midttrafik udarbejdet en vision for,
hvordan Rønde Busterminal kan blive
fremtidens mobilitetshub. Tiltag som
tryghed, komfort, tilgængelighed, rejse-
information, grønne arealer og gode
ventefaciliteter er defineret som para-
metre for at inspirere rejsende til i højere
grad at bruge knudepunktet til at skifte
fra cykel, bil, flextrafik eller lokalbus til
den regionale hovedrute mod Aarhus.
Hver dag står 1.300 passagerer fra Rønde
og opland på en busrute i Rønde, og det
tal forventes at vokse med en ny mobili-
tetshub. Konceptet kan udbredes til andre
10
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Henvendelse af 15/3-23 fra Trafikselskaberne i Danmark vedr. pjece om forslag til en styrket mobilitet i landområderne
2676101_0011.png
Kontakt
Nordjyllands Trafikselskab
John F. Kennedys Plads 1R, 3.sal
9000 Aalborg
[email protected]
www.nordjyllandstrafikselskab.dk
Fynbus
Tolderlundsvej 9
5000 Odense C
[email protected]
www.fynbus.dk
Din bus på
Bornholm
Midttrafik
Søren Nymarks vej 3
8270 Højbjerg
[email protected]
www.midttrafik.dk
BAT
Snellemark
bus på
Din
30
Bornholm
3700 Rønne
[email protected]
www.bat.dk
Sydtrafik
Banegårdspladsen 5
6600 Vejen
[email protected]
www.sydtrafik.dk
Trafikselskabet Movia
Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby
[email protected]
www.movia.dk
TRAFIKSELSKABERNE
Trafikselskaberne
Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby
TRAFIKSELSKABERNE
[email protected]
www.trafikselskaberne.dk
11
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 51: Henvendelse af 15/3-23 fra Trafikselskaberne i Danmark vedr. pjece om forslag til en styrket mobilitet i landområderne
2676101_0012.png
TRAFIKSELSKABERNE
TRAFIKSELSKABERNE