ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 50: Opfølgende notat vedr. landdistriktsudvikling pba. møde d. 22/2-23 mellem Landdistrikternes Fællesråd og Udvalget for Land-distrikter og Øer

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 50
Offentligt

Landdistrikternes Fællesråd

Rådhusgade 100

DK-8300 Odder

Tlf.: 61 313 636

Email: [email protected]

www.landdistrikterne.dk

CVR: 20257180

Dato: 15.03.2023

Opfølgende notat vedr. landdistriktsudvikling pba. møde

mellem Landdistrikternes Fællesråd og Udvalget for Land-

distrikter og Øer

Enhed: Sekretariatet

Sagsbehandler: SLB

Hermed fremsendes et opfølgende notat på baggrund af mødet mellem Landdi-

strikternes Fællesråd og Udvalget for Landdistrikter og Øer den 22. februar

2033. Notatet indeholder følgende punkter:

1. En planlov, der understøtter udvikling i landdistrikterne................................. 2

2. Digital infrastruktur.......................................................................................... 3

3. Vedvarende energi og lokal opbakning............................................................ 6

4. Uddannelse ....................................................................................................... 8

5. Finanslov for 2023 ........................................................................................... 8

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 50: Opfølgende notat vedr. landdistriktsudvikling pba. møde d. 22/2-23 mellem Landdistrikternes Fællesråd og Udvalget for Land-distrikter og Øer

1. En planlov, der understøtter udvikling i landdistrikterne

Planlovens nuværende udformning sætter begrænsninger for udviklingen i land-

distrikterne. Selvom der med tiden er sket mindre lempelser af planloven – blandt

andet i den seneste planlovsaftale – så begrænser den stadig nye former for bo-

sætning og erhverv i landdistrikterne. Derfor er der behov for grundlæggende æn-

dringer af planloven, så den er tilpasset nutidens landdistrikter.

1.1 Omplacering af boliger i det åbne land.

Når der i dag nedlægges boliger i landzone, kan der stort set ikke opføres nye

boliger i landzone, medmindre der aktuelt ligger en bolig. Det betyder for det

første, at hvis der fjernes en bolig (uden at der samtidig gives byggetilladelse til

en ny bolig same sted), så forsvinder byggeretten. Derfor er der gennem mange

år blevet færre og færre bygningsmatrikler i landzone i Danmark. Samtidig må

man ikke flytte en dårlig beliggende bolig fra ét sted til et mere attraktivt sted.

Det er et benspænd for opdateringen af den samlede boligmasse i landdistrikterne,

så den bliver gjort mere attraktiv for mulige tilflyttere. Skal den grønne omstilling

lykkes, så er det samtidig helt afgørende, at man lokalt i kommunerne får mulig-

hed for at omplacere boliger i det åbne land (landzone) og ikke blot nedrive boli-

ger, når der skal placeres store energianlæg. Det er ikke mindst væsentligt ift. at

sikre lokal opbakning til den grønne omstilling, da det ellers vil nedskalere lokal-

samfundet og fjerne befolkningsgrundlaget for flere vigtige servicefunktioner.

1.2 Ændret anvendelse og tilbygninger af bygninger i landzone.

Der er fortsat behov for at løsne op for anvendelsen af bygninger i landzonen og

samtidig skabe bedre muligheder for tilbygninger – både for erhverv og ny bo-

sætning.

I dag opleves planlovens §§ 35-37 som en hæmsko for at skabe flere boliger i den

eksisterende bygningsmasse samt etablere nye erhverv i landzoner. Det skyldes,

at kommunerne kun kan give landzonetilladelse til at indrette flere boligenheder

i en eksisterende bolig eller oprette en virksomhed i en tidligere driftsbygning,

hvis det sker uden til- og ombygning i væsentligt omfang. Denne bestemmelse er

med til at fastholde en ældre bygningsmasse på landet, som med fordel kunne

fornyes og gentænkes med afsæt i nutidens forventninger til at drive erhverv og

skabe nye boformer.

1.3 Bedre rammer for bygge- og bofællesskaber samt udnyttelse af funkti-

onstomme bygninger.

Nedlagte landbrugsejendomme eller industriejendomme, som for længst har ud-

tjent sin funktion er oplagte at omdanne til f.eks. bofællesskaber for derved at

skabe ny bosætning i landdistrikterne.

Det kræver dog, at der skabes bedre rammer for at planlægge for bygge- og bo-

fællesskaber samt skabe bedre rammer for at udnytte udtjente bygninger. Derfor

bør der i planloven indføres mulighed for, at en kommune i en lokalplan kan plan-

lægge for bygge- og bofællesskaber ved f.eks. at kunne reservere en grund eller

en ejendom til bygge- eller bofællesskab, ligesom det i dag er muligt i forhold til

Side

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 50: Opfølgende notat vedr. landdistriktsudvikling pba. møde d. 22/2-23 mellem Landdistrikternes Fællesråd og Udvalget for Land-distrikter og Øer

almene boliger. Dertil bør man af hensyn til at gøre det nemmere at omdanne

nedlagte landbrug til flere boliger udarbejde en vejledning for, hvilke muligheder

der er, og hvordan det kan gøres.

1.4 Manglende fleksibilitet mellem land-, byzone og nybyggeri.

I dag må der ikke ligge landzoneområder mellem den eksisterende byzone og ny-

byggeri, idet byudvikling som bekendt skal ske i tilknytning til eksisterende by-

zone. Det betyder, at den nuværende zoneinddeling ofte er en barriere for at kunne

lave meningsfuld byudvikling med afsæt i specifikke lokale behov. Derfor bør

kravet om zoneinddelinger blødes op, således at landsbyernes attraktivitet og na-

turkontakten besvares i takt med, at nybyggeri etableres.

1.5 Mere fleksibel landsbyafgrænsning.

Den nuværende landsbyafgræsning kommer flere steder til at spænde ben for mål-

sætningen om at skabe en større integration af bolig og erhverv på landet. Det vil

være givtigt for udviklingen på landet, hvis der er større fleksibilitet i forhold til

at udvide landsby-afgrænsningerne til at forløse projekter med stedspecifikke

kvaliteter – eksempelvis omdannelsen af en gård til flere boliger med tilknyttede

erhverv. Derfor bør der iværksættes tiltag, som skal sikre en mere fleksibel lands-

byafgrænsning i respekt for et områdes stedspecifikke kvaliteter.

1.6 Flere sommerhuse, herunder med fokus på bæredygtighed.

Der bør gives tilladelse til at etablere flere sommerhuse rundt om i Danmark. Der

skal være mulighed for at udlægge både små eller store sommerhuse ud fra en

kommunal vurdering. I tillæg hertil bør der gives tilladelse til at etablere flere

bæredygtige sommerhuse for at imødekomme efterspørgslen og tiltrække turister

med interesse for bæredygtig turisme.

2. Digital infrastruktur

I dag er der stadig tusindvis af danske husstande og virksomheder særligt uden

for de større byer, som ikke har adgang til lynhurtig internetforbindelse. Bred-

båndspuljen er med sine årligt 100 mio. kr. netop etableret for at undgå digitale

A- og B-hold, og det er derfor vigtigt at fastholde midlerne til Bredbåndspuljen

fremadrettet.

Derudover har Landdistrikternes Fællesråd to forslag til, hvordan Bredbåndspul-

jen med fordel kan ændres for at sikre, at vi får de sidste adresser løftet ind i den

digitale fremtid.

2.1 Ændring af kriterierne for Bredbåndspuljen

I 2021 blev størstedelen af Bredbåndspuljens 100 millioner kroner tildelt projek-

ter i Region Hovedstaden.

Hovedstadsregionen fik i alt 39 mio. kr., hvilket udgør

knap 40 pct. af de samlede puljemidler. Det gennemsnitlige tilskud pr. adresse var

på 36.648 kroner, hvilket også udgjorde det højeste tilskud på tværs af alle

https://sdfi.dk/Media/637907020988196677/Faktaark,%20BBP%202021-3.pdf

Side

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 50: Opfølgende notat vedr. landdistriktsudvikling pba. møde d. 22/2-23 mellem Landdistrikternes Fællesråd og Udvalget for Land-distrikter og Øer

regionerne. Samme mønster så vi året efter i 2022.

Selvom det samlede tilskud

her er størst i Region Midtjylland, så er det i Hovedstaden, at der er klart det

største gennemsnitlige tilskud pr. adresse på ca. 48.000 kr. Til sammenligning er

det kun ca. 18.500 kr. i Region Sjælland og ca. 25.500 kr. i Region Syddanmark.

I 2022 har hele 976 adresser ovenikøbet fået afslag på tilskud i bredbåndspuljen.

Derfor bør Bredbåndspuljen tilpasses, så yderkommuner, landkommuner og mel-

lemkommuner får bedre vilkår.

Bredbåndspuljens aktuelle udformning gør, at boliger beliggende i en landzone i

en bykommune, som primært er tilfældet i Region Hovedstaden, er helt sidestillet

med boliger beliggende i et landzoneområde i en yder-, land- eller mellemkom-

mune. Det vil med andre ord sige, at en bolig i landzone i bykommune får det

samme antal point i Bredbåndspuljens pointmodel som en bolig i en landzone i

eksempelvis en yderkommune.

Problemet opstår i den situation, hvor borgerne i hele landet søger for mere end

de 100 mio. kroner, som der er i Bredbåndspuljen. Her kan resultatet blive, at det

er boliger i tætbefolkede områder som Region Hovedstaden, som løber med mid-

lerne på bekostning af boliger i de mere tyndtbefolkede kommuner særligt i Jyl-

land.

Når man overordnet ser på markedskræfternes udfordringer med hurtigt bredbånd

i hele landet, så bør der være en prioritering efter de kommunetyper som er mest

udsatte, frem for en ligestilling, hvor eksempelvis landzoner i bykommuner er

ligestillet med en landzone i en yderkommune, som ovenfor bemærket.

Udrulningen af bredbånd er mere udfordret i yder-, land- og mellemkommuner,

hvor der i hele kommunen er længere mellem husene og dermed længere mellem

de kommercielt attraktive bredbåndsprojekter.

I bykommuner hvor størstedelen af boligerne tæt, kan der naturligvis være få om-

råder med boliger der ligger i en landzone. Men som bemærket vil der i de by-

kommuner generelt set være en bedre økonomi i projektet for bredbåndsselska-

berne til også at påtage sig opgaven med at dække de få landzoner i bykommu-

nerne - enten helt uden statsstøtte eller hvor projekterne får færre point i Bred-

båndspuljen, så det er bedre svarende til graden af udfordringerne i kommunerne.

Tilpasningen af Bredbåndspuljens kriterier er nem at foretage. Ved blot at diffe-

rentiere pointene i Bredbåndspuljens pointmodel efter kommunetype som en gi-

ven bolig i en landzone ligger i, kan den skitserede udfordring løses.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd, at:

- Flest point til projekter i landzone i yderkommuner.

https://sdfi.dk/Media/638066157374863694/BBP2022%20alm%20ordning%20-

%20Fakta-ark.pdf

I alt 2.447 adresser fik tilskud til etablering af bredbånd i 2022.

Side

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 50: Opfølgende notat vedr. landdistriktsudvikling pba. møde d. 22/2-23 mellem Landdistrikternes Fællesråd og Udvalget for Land-distrikter og Øer

Lidt færre point til projekter i landzone i landkommuner.

Endnu færre point til projekter i landzone i mellemkommuner.

Færrest point til projekter i landzone i bykommuner

Denne løsning svarer til, hvordan Bredbåndspuljen var indrettet, inden den blev

tilpasset i 2020. Denne tilpasning har nu vist sig ikke at være fair for den fremti-

dige fordeling af puljens midler, hvor målet jo netop er at sikre, at midlerne går

til de egne af landet, hvor udfordringen er største – og det er altså ikke i bykom-

muner, uanset om de også har landzoneområder.

Landdistrikternes Fællesråds forslag har taget udgangspunkt nedenstående opde-

ling af kommuner i Danmark, hvor det er tydeligt, at de fleste af kommunerne i

Region Hovedstaden ikke bør få samme point sammenlignet med yder-, land- og

mellemkommunerne i andre regioner.

KOMMUNEINDDELING EFTER KOMMUNETYPE

Side

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 50: Opfølgende notat vedr. landdistriktsudvikling pba. møde d. 22/2-23 mellem Landdistrikternes Fællesråd og Udvalget for Land-distrikter og Øer

2.2 Øget medfinansiering for bredbåndsudbydere

Når midlerne i Bredbåndspuljen i dag fordeles, indgår der er en medfinansiering

fra bredbåndsudbyderen på minimum 4.000 kr. pr. adresse jf. § 12, stk. 3 i be-

kendtgørelsen for Bredbåndspuljen.

Et forsigtigt skøn fra branchekyndige lyder, at etableringen af bredbånd for en

gennemsnitlig husstand koster en udbyder mellem 20.000 – 30.000 kr. på kom-

mercielle vilkår. Derfor er de 4.000 kr., som udbyder som minimum er forpligtet

til at betale jf. bekendtgørelsen for Bredbåndspuljen meget lavet sat.

Det bør være i almen interesse, at Bredbåndspuljens 100 mio. kr. omfatter flest

mulige husstande, hvorfor det er formålstjenesteligt at kigge på den medfinansie-

ring, der kræves af udbyderne. Dertil er det forskelligt, hvor mange penge de en-

kelte aktører geografisk set anvender til medfinansiering. Derfor er det en skæv-

vridning i, hvor stor den statslige støtte ender med at være til hvert område. Sim-

pelthen fordi, at aktører landet over bidrager vidt forskelligt.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd, at:

Udbydernes medfinansiering til bredbåndsprojekter under Bredbåndspul-

jen hæves fra nuværende minimum 4.000 kr. pr. adresse til minimum

20.000 kr. pr. adresse.

Hvis en sådan justering gennemføres, vil der frigives flere midler i Bredbånds-

puljen til at få de resterende adresser koblet på et hurtigt bredbånd.

3. Vedvarende energi og lokal opbakning

Hele Danmark står overfor et fælles ansvar for at få omlagt sort energi til grøn

energi, men det er landdistrikterne, der fortrinsvist skal lægge jord til vindmølle-

og solcelleparker samt biogas- og Power-to-X-anlæg. Det risikerer at få store lo-

kale omkostninger og svække sammenhængskraften, hvis ikke regeringen og Fol-

ketingets partier tager landdistriktsborgerne seriøst i processen. På mange måder

er den lokale opbakning selve forudsætningen for, at den grønne omstilling kan

blive en succes.

3.1 Grøn energi skal udbygges på demokratiske principper

Borgermodstand mod vindmøller og solceller har i de seneste år været en af de

største udfordringer i forhold til at realisere VE-anlæg. Det er afgørende, at de

berørte lokalbefolkninger bliver en del af processen fra dag ét, idet det er forud-

sætning for opbakning og dermed en forudsætning for, at projekterne kan realise-

res.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd at:

Prioritér kommunale udpegninger fremfor statslige udpegninger i videst

muligt omfang, idet kommunerne har erfaringen og lokalkendskabet til at

indgå i dialog med de berørte aktører.

Side

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 50: Opfølgende notat vedr. landdistriktsudvikling pba. møde d. 22/2-23 mellem Landdistrikternes Fællesråd og Udvalget for Land-distrikter og Øer

Opstil klare procedurer for, hvordan de berørte lokalområder bliver en

aktiv part i processen og indgår i tæt samarbejde med kommune og ud-

vikler om planlægning af energianlægget. Det bør bl.a. være en forudsæt-

ning, at der har været en forhåndsdialog med de berørte lokalområder, så

borgerne får reel medbestemmelse og medindflydelse i projektets ud-

formning.

Etabler et uvildigt videns- og rådgivningscenter, der skal vejlede og råd-

give landsbyer og kommuner om etablering af VE-anlæg og best practice.

Omplacering af boliger i det åbne land (landzone). (omtalt tidligere)

3.2 Lokale gevinster skal skabe opbakning og forankring

Jorden i landdistrikterne vil i de kommende år opleve en enorm værditilvækst,

hvis firedoblingen af produktionen fra sol- og vindenergi på land bliver en realitet.

Det kan blive afgørende for at reducere modstanden og skabe bedre rammer for

landdistriktsudviklingen i Danmark, hvis Folketinget følger sine ambitioner op

med handling og sørger, at værditilvæksten også tilfalder lokalsamfundene og

ikke kun - som nu - energiproducenterne. Det kræver en konkret model for forde-

lingen af gevinsterne.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd at:

Indfør en model for lokale gevinster, hvor projektejere – årligt – skal be-

tale 10 pct. af produktionsværdien til lokal udvikling. Midlerne kan med

fordel gå til en lokal fond, som udmøntes i et partnerskab bestående af

lokale borgere, kommune og foreninger.

Udvid den nuværende VE-bonusordning således, at en husejer får ret til

0,2 pct. af produktionsværdien fra alle vindmøller, der er inden for 10 x

vindmøllehøjde eller solcelleanlæg, der er inden for 200 meter. Dertil bør

der indføres en ny eller tilsvarende kompensationsordning for naboer til

bl.a. PtX-anlæg og transformerstationer, hvis de placeres midt i land-

zone.

Genindfør køberetsordningen på minimum 20 pct. af energianlæggets an-

lægs-kostpris.

Udbred muligheden for lokaldemokratisk ejede energianlæg, som fx

energifællesskaber.

3.3 Nye grønne arbejdspladser i landdistrikterne

Danmark skal bibeholde sin styrkeposition inden for vind og udnytte potentia-

lerne inden for sol for på den måde at sikre, at de nye grønne arbejdspladser for-

bliver på lokale hænder. Lige nu er danske såvel som europæiske producenter af

grøn energiteknologi presset af ulige konkurrence fra bl.a. Kina på grund af han-

delspolitiske rammer og statsstøttepraksis. Derfor er det vigtigt, at der fra euro-

pæisk og dansk side iværksættes tiltag, der sikrer arbejdspladserne.

Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd at:

Alternativt skal der ydes erstatning for værditab ved transformerstationer, på lige fod

med højspændingsmaster, vindmøller og solceller.

Side

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 50: Opfølgende notat vedr. landdistriktsudvikling pba. møde d. 22/2-23 mellem Landdistrikternes Fællesråd og Udvalget for Land-distrikter og Øer

Udrulningen af vedvarende energi skal tage hensyn til, at arbejdsplad-

serne forbliver på danske og allerhelst lokale hænder. Det kan bl.a. ske

ved at stille krav til CO2-udledning fra leverandører til de kommende

danske energiprojekter. Samtidig bør virksomhedernes sociale ansvar

også vægtes langt højere i udbudskravene. Det gælder fx virksomheder-

nes ansvar for at tage lærlinge og bidrage til at flere unge tager en er-

hvervsuddannelse.

Nye PTX-teknologier skal i videst muligt omfang placeres tæt på, hvor

energien produceres. Det skal ses i lyset af, at elnettet aktuelt ikke har

kapacitet til at transportere store mængder af energi over længere af-

stande. Placering af PTX-anlæg tæt ved, hvor strømmen produceres eller

i-land-føres kan styres via regulatoriske rammer f.eks. indenfor tarifering.

4. Uddannelse

4.1 Velfærdsuddannelser i hele landet

Landdistrikternes Fællesråd er kritisk over for, at man slækker på de decentrale

uddannelsesambitioner ved at undtage velfærdsuddannelserne i udflytningspla-

nerne. I landdistrikterne er der store rekrutteringsudfordringer og undersøgelser

viser, at de regionale uddannelser er afgørende for rekrutteringen af medarbejdere

lokalt. Derfor skal udflytningskravene gælde på alle typer videregående uddan-

nelser.

4.2 Ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelser

Der er fortsat et udestående behov for at sikre de rette økonomiske rammer for

mindre gymnasier og erhvervsskoler i land- og yderkommunerne. Det er afgø-

rende, at økonomien forbedres, så der sikres gode uddannelsesmuligheder i hele

landet. Det er både et højere tilskudsniveau og især en større ændring i tilskuds-

og taxameter-systemet, som skal sikre mod, at mindre uddannelsesinstitutioner

og ungdoms- og erhvervsuddannelser lukker.

På langt sigt bør der også tænkes i at knytte nye uddannelsestilbud på allerede

eksisterende uddannelsesinstitutioner, hvor der i dag ellers er store afstande mel-

lem de udbudte ungdomsuddannelser. Dette vil sikre bredere geografisk dækning

af bæredygtige ungdoms- og erhvervsuddannelser.

5. Finanslov for 2023

Landdistrikternes Fællesråd har følgende ønsker til en kommende finanslov for

2023:

5.1 Landsbyfornyelse

Siden 2013 har der været afsat midler til at forskønne og udvikle mindre byer i

landdistrikterne (Puljen for Landsbyfornyelse). Midlerne kan efter en fordelings-

nøgle søges hjem af kommuner til bl.a. nedrivning, områdefornyelse, klima-

skærmsrenovering og opkøb af ældre ejendomme.

Side

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 50: Opfølgende notat vedr. landdistriktsudvikling pba. møde d. 22/2-23 mellem Landdistrikternes Fællesråd og Udvalget for Land-distrikter og Øer

Midlerne har været afgørende ift. at skabe forskønnelse rundt omkring i landet og

har samtidig højnet boligstandarden i landdistrikterne. Desværre er der fortsat et

stort antal nedrivningsparate huse i landdistrikterne, og mange landsbyer der

trænger til områdefornyelse, hvorfor det er afgørende at tilføre flere midler til

puljen. Landsbyfornyelsesmidlerne bør derfor øges fra de i finanslovsudspillet for

2023 foreslået 100 mio. kr. årligt til 330 mio. kr. årligt, som foreslået af det tidli-

gere regeringsnedsatte Udvalget for Levedygtige landsbyer.

5.2 Bredbåndspuljen

Jf. afsnit 2 er der fortsat behov for at videreføre midlerne fra bredbåndspuljen, så

endnu flere danskere løftes ind i den digitale fremtid. Hvis Danmark også i frem-

tiden skal være et digitalt foregangsland, så kræver det, at de sidste adresser med

boliger og virksomheder har adgang til stabilt og lynhurtigt bredbånd.

5.3 Fuldt landevejsprincip

Færgetransport til de små øer og ø-kommunerne er af væsentlig betydning for at

bevare sammenhængskraften mellem fastlandet og øerne. Samtidig har det stor

betydning for at bevare et velfungerende og levende helårssamfund på øerne og

for øboernes mulighed for at drive virksomhed, herunder især turisterhverv. Flere

ø-borgmestre har i den forbindelse tilkendegivet, at de ser færgetakster som den

største barriere for udvikling af ørerne. Det samme tilkendegives fra de mindre

øers lokale organiseringer. Og det kan betale sig at nedsætte færgetakster, for in-

vesteringen i lavere takster giver konkret afkast i form af ny udvikling på øerne –

både hvad angår bosætning, turisme- og erhvervsudvikling. Det er konklusionen

i en ny

evaluering

udgivet af Indenrigs- og Boligministeriet.

For at understøtte og fremme de danske øers udvikling mener Landdistrikternes

Fællesråd, at der bør indføres et fuldt landevejsprincip. Det betyder, at det skal

koste det samme beløb at rejse den samme strækning til søs som på landevejen

hele året, og at staten som følge heraf yder tilskud til kommuner til at dække de

ekstra omkostninger, der er forbundet med færgedriften. Indførelse af Landevejs-

princippet er opgjort til at koste omtrent 45 mio. kr. om året.

5.4 Støtte til ugeaviser

De lokale ugeaviser er vigtige for sammenhængskraften, nyhedsformidlingen og

lokaldemokratiet i de danske landdistrikter og lokalsamfund. Desværre er ugeavi-

serne stærkt pressede af faldende annonceindtægter, stigende omkostninger og

tech-giganternes årelange udhuling af markedet.

Selvom der har været politisk enighed om en ugeavispulje først i 2018 og siden-

hen i 2022, så har ugeaviserne stadig ikke set skyggen af midler. Derfor opfordrer

Landdistrikternes Fællesråd på lige fod med Danske Medier til, at den ugeavis-

pulje der blev aftalt med medieaftalen i 2022 implementeres hurtigst muligt. Hvis

først puljen implementeres fra 2024 risikerer vi at se endnu flere lukninger af

lokale ugeaviser.

https://www.regeringen.dk/media/5087/anbefalinger-fra-udvalget-for-levedygtige-

landsbyer.pdf

Side