ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 47: Notat vedrørende handlekommunereglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 47
Offentligt

Enhed

Jura og International

Sagsbehandler

Maria Schultz

Koordineret med

Sagsnr.

2023 - 863

Doknr.

678307

Dato

01-03-2023

Notat vedrørende handlekommunereglerne i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(retssikkerhedsloven) indeholder i §§ 9-9 b de såkaldte handlekommuneregler.

Det er regler, som fastlægger, hvilken kommune der har ansvar for at yde

hjælp og støtte efter den sociale lovgivning, herunder lov om social service

(serviceloven), og som udgangspunkt også skal afholde udgifterne hertil.

I det følgende gives et generelt overblik over reglerne med fokus på, hvad der

gælder for voksne. Begrebet handlekommune anvendes som betegnelse for

den kommune, der er forpligtet til at yde hjælp og støtte til en borger.

1. Voksne

Udgangspunktet for voksne

Udgangspunktet for voksne er, at handlekommunen er den kommune, hvor

borgeren bor eller sædvanligvis opholder sig. Dette følger af § 9, stk. 1, i

retssikkerhedsloven. Handlekommunen vil derfor ofte være den kommune,

hvor borgeren i CPR er registreret som havende bopæl. Det er dog ikke altid

tilfældet. Hvis borgeren er bopælsregistreret i én kommune, men sædvanligvis

opholder sig i en anden kommune, vil handlekommunen være den kommune,

hvor borgeren sædvanligvis opholder sig. De faktiske forhold er således

vigtigst. I vurderingen af, hvilken kommune der er borgerens handlekommune,

er et væsentligt element borgerens egne oplysninger, bl.a. om hvor borgeren

sædvanligvis opholder sig.

Hvis to kommuner er uenige om, hvilken kommune der er borgerens

handlekommune, kan Ankestyrelsen træffe afgørelse herom. Mens sagen

behandles i Ankestyrelsen, har borgeren en midlertidig handlekommune, så det

sikres, at borgeren ikke står uden hjælp. Den midlertidige handlekommune er

den af de uenige kommuner, hvor borgeren senest var registreret i CPR som

havende bopæl i.

Undtagelser

I visse tilfælde er handlekommunen for voksne mht. at yde hjælp og støtte efter

serviceloven til en borger ikke den kommune, hvor borgeren bor eller

sædvanligvis opholder sig. Dette gælder særligt for borgere, som har fået

ophold på et botilbud, et herberg eller et kvindekrisecenter i en anden

kommune. Her bliver den oprindelige handlekommune, som visiterede

borgeren til botilbuddet, ved med at være handlekommune med hensyn til

hjælp og støtte efter serviceloven. Denne regel gælder også for borgere, som

bliver indlagt på et sygehus, afsoner i en af Kriminalforsorgens institutioner

eller har ophold på et tilbud for veteraner.

Herudover gælder to andre undtagelser. For det første er handlekommunen for

ægtefæller den kommune, hvor den fælles bopæl er beliggende.

For det andet kan en kommune med borgerens samtykke aftale med borgerens

tidligere handlekommune, at denne vedbliver at være handlekommune for

borgeren, uanset at borgeren er flyttet.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 47: Notat vedrørende handlekommunereglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Handlekommunen kan også aftale med en anden kommune, at denne rent

praktisk yder hjælpen eller støtten til borgeren. Dette betyder dog ikke, at

handlekommunen ophører med at være handlekommune. Det er således

fortsat handlekommunen, der skal træffe afgørelse om hjælp og støtte.

2. Børn

For børn gælder andre regler end for voksne. Et barn har således efter § 9 a,

stk. 1, i retssikkerhedsloven som udgangspunkt samme handlekommune som

sine forældre. Loven indeholder særlige regler, der tager højde for, når barnets

forældre ikke bor sammen.

Herudover indeholder retssikkerhedsloven særlige regler om handlekommune

for bl.a. børn, der er anbragt uden for hjemmet.

3. Midlertidige ophold uden for handlekommunen

Endelig indeholder retssikkerhedsloven i § 9 b den såkaldte ”sommerhusregel”.

Denne bestemmelse skal sikre, at en borger har ret til praktisk og personlig

hjælp efter § 83 i serviceloven, når borgeren opholder sig midlertidigt uden for

handlekommunen – f.eks. i et sommerhus.

§ 9 b indeholder også regulering, der sikrer borgeren hjælp ved ophold uden

for handlekommunen i andre situationer, herunder når et barn har samvær med

en forælder, der bor uden for barnets handlekommune.