Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 44
Offentligt
2670401_0001.png
Final
Bæredygtigt Fiskeri
Den 18. marts 2021
Aftale om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet 2021-2023.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
2
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
Aftale om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet 2021-2023
Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet om Hav-, Fiskeri- og
Akvakulturprogrammet for perioden 2021-2023.
Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond er det finansielle instrument til at
gennemføre EU’s fælles fiskeripolitik og maritime politik. Aftalen om det danske Hav-, Fiskeri-
og Akvakulturprogram understøtter målsætningerne i den fælles fiskeripolitik om økonomisk
udvikling og en langsigtet bæredygtig hav-, fiskeri- og akvakulturforvaltning.
Aftaleparterne er enige om at udmønte midlerne inden for hovedområderne: 1) grøn
omstilling, 2) bæredygtig fiskeriforvaltning baseret på biologisk rådgivning, 3) udvikling på
land og i kystnære områder og kystfiskeri, herunder skånsomt kystfiskeri og 4) fremme af
afsætning. Hovedområderne udmøntes i syv ordninger, der fremgår af bilag 1.
Med aftalen tages der markante skridt for at sikre: 1) at dansk fiskeri- og akvakultur kan
bevæge sig ambitiøst fremad på den grønne dagsorden, 2) at natur, miljø, vækst og
beskæftigelse, i både land og by, fortsat opretholdes og udvikles, og 3) at fiskerierhvervet rustes
til at stå imod fremtidens udfordringer, hvor fangstkapacitet og ressourcegrundlag konstant
skal afstemmes.
Aftalen fokuserer på støtteberettigede aktiviteter, der understøtter den grønne omstilling, en
styrket forskningsindsats og brug af biologisk rådgivning. Aftalen bidrager til at fremme
væksten i særligt de kystnære områder og opretholdelse af de mindre fiskersamfund med
indsatser rettet mod en styrkelse af kystfiskeriet. Aftalen viser, at det at benytte og beskytte
havets ressourcer går hånd i hånd. Aftalen lægger vægt på at skabe et hav i balance og samtidigt
sikre, at vi kan få friske fisk fra naturen.
Aftalen prioriterer indsatser, som kan komme f.eks. små fiskere og virksomheder,
producentorganisationer og lokale fiskersamfund til gavn.
Grøn omstilling og modning
Ambitionen om at være førende inden for den grønne omstilling tilsiger, at der i de danske
fiskeri- og akvakulturerhverv udvikles og afprøves grønne teknologier, der kan understøtte den
nationale klimamålsætning om at reducere CO2-udledningerne med 70 pct. frem mod 2030.
Det Blå Klimapartnerskab anbefaler et udviklings- og demonstrationsprogram til maritime
klimaløsninger og forsøgsordninger med el eller nye brændstoffer. I fiskerisektoren kan en
klimaomstilling, hvor diesel og olie erstattes med nul- og lav-emissionsløsninger som el- og
hybridmotorer, nedbringe udslippet af drivhusgasser markant. Der findes imidlertid en række
barrierer for udbredelsen. I dag findes der ikke fiskerfartøjer på grønt brændstof, og der er
behov for at styrke og tilpasse løsninger til kommerciel anvendelse.
Tilsvarende er der på akvakulturområdet behov for udvikling af miljøforbedrende løsninger,
der kan styrke en ressourceeffektiv akvakulturproduktion med henblik på at fastholde og
udvikle akvakulturerhvervets lederskab inden for brug af grønne teknologier.
Aftaleparterne er enige om at afsætte 138,3 mio. kr. i perioden til demonstrations- og
afprøvningsprojekter i grøn omstilling af fiskerflåden og akvakulturerhvervet. Midlerne skal
3
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
bruges til at styrke udviklingen af kommercielle løsninger, der har en effekt i fiskeri- og
akvakulturerhvervet, og målrettes derfor projekter med potentiale for markedsintroduktion og
potentiale for udbredelse. Der stilles krav om, at erhvervsprojekter skal demonstrere udvikling
for at få del i midlerne. Herved øger tilskuddet incitamentet til at foretage risikofyldte grønne
investeringer, der ellers ikke ville være foretaget. Der er derfor ikke fokus på at understøtte
investeringer, hvor der allerede er dokumenteret gevinster eller positive omsætningseffekter.
Ordningen opdeles i to puljer til henholdsvis grøn omstilling af fiskeriet og grøn omstilling af
akvakultursektoren.
Under puljen til grøn omstilling af akvakultursektoren afsættes en pulje på 21 mio. kr. over
aftaleperioden til tilskud til investeringer i klimaløsninger og renseteknologi for at reducere
akvakulturerhvervets klimaaftryk samt udledningen af kvælstof, fosfor og organisk materiale
til det omgivende miljø.
Der er under puljen til grøn omstilling af akvakultursektoren støtte til udvikling af lavtrofisk
akvakultur, herunder udvikling af skaldyrsopdræt til f.eks. muslinger og østers. Aftaleparterne
er desuden enige om, at afsætte en særskilt pulje på 5,1 mio. kr. over aftaleperioden til udvikling
af erhvervsmæssig tangproduktion.
Bæredygtig fiskeriforvaltning baseret på biologisk rådgivning
Nedgangen i fiskeressourcer indikerer, at der er fortsat behov for at sikre en bæredygtig
forvaltning af fiskeriet, hvor beskyttelsen af havets natur samtidigt understøttes.
Vidensgrundlaget og den biologiske rådgivning skal derfor styrkes med henblik på at fremme
en bæredygtig forvaltning af fiskebestandene og havet.
Aftaleparterne afsætter 75,0 mio. kr. over perioden til forskning og erhvervsprojekter ift. en
bæredygtig forvaltning af havet og fiskeriet, hvor der f.eks. opnås forbedret viden til brug ved
tilstandsvurderinger, monitering af marine arter, selektive/skånsomme/bæredygtige
fiskeredskaber og metoder, økosystemsammenhænge og økosystembaseret fiskeriforvaltning,
betydningen af klimaforandringer for havmiljøet og fiskebestande, klimaskånsomme
fiskemetoder samt viden til at løse udfordringer vedr. landingsforpligtelsen. Aftaleparterne er
desuden enige om, at det er særligt vigtigt, at der under ordningen er mulighed for at støtte
håndtering af sæl- og skarvproblematikken.
Aftaleparterne er desuden enige om at støtte forskning, der har til hensigt at beskytte
havnaturen såsom kortlægning af marine habitater og belysning af tilstanden og effekterne af
beskyttelsestiltag i marine beskyttede områder.
Der er endvidere behov for at gøre en særlig indsats mod marint affald, der stammer fra
fiskeriet, både af hensyn til naturen og bæredygtigheden. Der skal derfor være fokus på
oprydning og forebyggelse. Aftaleparterne afsætter derfor 9,0 mio. kr. over perioden til tiltag,
der kan fjerne og forebygge spøgelsesnet, der forurener havmiljøet og dræber havdyr.
Udvikling på land og i kystnære områder samt kystfiskeri
Det er nødvendigt at styrke udviklingen af det kystnære og skånsomme fiskeri i Danmark.
Kystfiskeriet er udfordret, og flere lokalsamfund er afhængige af et velfungerende og sundt
kystfiskeri, der kan bidrage til at sikre arbejdspladser på havet og på land. Aftalen støtter derfor
aktiviteter, der vil styrke økonomien i kystfiskeriet, herunder det skånsomme kystfiskeri, og
derfor reserveres der i programmet investeringsstøtte til kystfiskere, der har svært ved at
4
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
foretage investeringer til udvikling selv. Herved bliver der ikke kun skabt et godt grundlag for
fiskeri men også for et levende lokalsamfund i fiskeriafhængige områder.
Der afsættes 34,5 mio. kr. over perioden til bedre fangsthåndtering og faciliteter i mindre
havne, hvor der landes kystfanget fisk, såsom isværker, kølevogne og ombygninger af fartøjer
ifm. omlægning til skånsomme redskaber. Formålet er at øge kvaliteten og afsætningen af
kystfiskeres fangst samt styrke udvikling af fartøjernes bæredygtighedsprofil. Det vil under
ordningen også være muligt at søge tilskud til forbedring af energieffektivitet og reduktion af
CO2-udledning, f.eks. gennem såkaldte retrofit-løsninger.
Aftaleparterne ønsker, at støtten målrettes kystfiskere, herunder skånsomme kystfiskere, og
havne, hvor der landes kystfanget fisk. Der kan indgås samarbejder med virksomheder, som i
det daglige servicerer eller hjælper kystfiskere med specifikke problemstillinger herunder
afsætning, logistik og udvikling af fartøjerne.
Fremme af afsætning
Det er vigtigt at understøtte producentorganisationernes virke og skabe de bedste betingelser
for medlemmernes afsætning af varer, herunder markedsføring af produkter, med henblik på
at fremme konkurrenceevnen.
Med aftalen afsættes der 35,4 mio. kr. over perioden til producentorganisationer. Der vil være
særlig fokus på afsætning af nye fiskeriressourcer og fiskerier med en bæredygtig profil. Der er
desuden mulighed for at fremme arbejdsmiljøet i fiskeriet.
Ud over de 21,6 mio. kr. fra EHFAF er aftaleparterne enige om at omprioritere midler indenfor
EHFF, således at der ekstraordinært tilvejebringes 13,8 mio. kr. til PAP. Herved sikres, at der
i perioden 2021-2023 i årligt gennemsnit er 11,8 mio. kr. til rådighed for
producentorganisationernes virke.
Øvrige bemærkninger
Fordelingen af midlerne i EHFAF i perioden 2021-2023 fremgår af tabel 1 og 2.
Aftaleparterne er enige om at bekæmpe sort arbejde og benyttelsen af skattely også i kontekst
af aftalen om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet. Derfor skal det være en betingelse for
støtte, at ansøgere ikke har gjort sig skyldig i skatteunddragelse og ikke er etablerede i skattely.
Der vil skulle tilvejebringes særskilt hjemmel ift. at indsætte støttebetingelse om disse forhold
i den kommende Hav-, Fiskeri- og Akvakulturlov.
Aftaleparterne er endvidere enige om, at mulighederne for tildeling af støtte - inden for
rammerne af den danske arbejdsmarkedsmodel - skal understøtte, at relevante ansatte hos
ansøgere kan sikres overenskomstlignende vilkår. Dette skal undersøges nærmere gennem
drøftelser med relevante parter på det danske arbejdsmarked.
Støtte til Fiskeri Lokale Aktionsgrupper, FLAG, videreføres af tekniske årsager som en
selvstændig, national ordning, uden for programmet.
Der kan forekomme behov for mindre justeringer som følge af programforslagets godkendelse
i EU-Kommissionen.
5
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
I tilfælde af manglende udnyttelse eller annullering af midler gælder det som udgangspunkt,
at midlerne genanvendes inden for samme ordning eller underpulje, og ellers overføres
midlerne til næste periode (2024-27). Fødevareministeren kan imidlertid foretage mindre
omfordelinger (<500.000kr) inden for programmets rammer. Større ændringer af
programmet skal drøftes med ordførerkredsen.
6
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
2670401_0007.png
Bilag 1
Tabel 1
Fordeling af midler; brutto årligt gennemsnit for 2021-23
Mio. kr.
løbende
priser
Beskrivelse
Årligt gnst.
1
Udvikling og afprøvning af klima- og miljøforbedrende
løsninger i fiskeri- og akvakultursektoren, herunder f.eks.
Grøn
afprøvning af el-motorer, omlægning til nye fiskerier eller
omstilling
udvikling af lavtrofisk akvakultur. Derudover
investeringer i renseteknologi og klimaløsninger fsva.
landbaseret akvakultur
Forbedringer af infrastruktur, herunder bedre
fangsthåndtering og faciliteter på mindre havne, f.eks.
Investeringer i
isværker, kølevogne og understøttelse af lokal
kystfiskeri
forarbejdning. Tilskud til energieffektivisering, bl.a. ved
retrofit-løsninger.
EU-direktiver og understøttelse af en vidensbaseret
Maritim viden
fiskeripolitik.
Indsats mod
Reduktion af marint affald iht. regeringens
marint affald plasthandlingsplan, f.eks. opfiskning af spøgelsesnet
Udarbejdelse og gennemførelse af produktions- og
afsætningsplaner, herunder certificering,
Produktions-
markedsundersøgelser og kampagner, der bidrager til
og afsætnings-
oplysning til forbrugerne og fremmer forbrug af
planer (PAP)
bæredygtige fiskeprodukter, f.eks. fisk som bæredygtig
spise.
Vandløbs-
Genopretning af gydepladser og passager for fisk samt
restaurering
forbedring af forholdene for flora og fauna i vandområder.
Opdatering og vedligeholdelse af fiskerisystemerne.
Uddannelse og kompetenceudvikling. Indkøb af både og
droner. Elektronisk monitorering.
46,1
11,5
25,0
3,0
7,2
2
60,0
66,3
Myndigheds-
opgaver inkl.
Dataindsamling til brug for hhv. rådgivningen fra ICES,
teknisk bistand
udvikling af forvaltningstiltag og kommercielle bestande.
Teknisk bistand.
I alt
68,2
18,3
305,6
1) Pga. afrundinger i de bagvedliggende beregninger kan der være en afvigelse i totalerne
på 0,1 mio. kr.
2)
Herudover tilføres der fra EHFF i alt 13,8 mio. kr til PAP via en omprioritering i EHFF.
7
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
2670401_0008.png
Tabel 2
Fordeling af midler for grønne og erhvervsrettede ordninger og disses
underpuljer; brutto for perioden 2021-23
Ordning
Grøn
omstilling
Pulje 1: Grøn omstilling
fiskeri
Pulje 2: Grøn omstilling
akvakultur
a) Udviklingsprojekter
b) Erhvervsmæssig
tangproduktion
c) Investeringsprojekter
-heraf: Reduktion af
klimaaftryk
-heraf:
Renseteknologier
Investeringer
i kystfiskeri
Maritim viden
Bæredygtig forvaltning af
havet og fiskeriet
Implementering af
miljøbeskyttelsestiltag
Udsætning af åleyngel
Indsats mod
marint affald
Produktions-
og afsætnings-
planer (PAP)
I alt
Pulje og underpulje
Mio. kr. total for
aftaleperioden
1
138,3
84,6
53,7
27,6
5,1
21,0
10,5
10,5
34,5
75,0
57,9
8,1
9,0
9,0
21,6
278,4
2
I alt inkl. EHFF
138,3
84,6
53,7
27,6
5,1
21,0
10,5
10,5
34,5
75,0
57,9
8,1
9,0
9,0
35,4
292,2
1) Pga. afrundinger i de bagvedliggende beregninger kan der være en afvigelse i totalerne
på 0,1 mio. kr.
2)
Herudover tilføres der 13,8 mio. kr til PAP via en omprioritering i EHFF.
8