ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 44
Offentligt

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

af 4. oktober 2021 mellem regeringen, Venstre, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige,

Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

Regeringen og aftaleparterne er enige om en aftale, som skal understøtte den grønne omstil-

ling i land- og skovbrugssektoren og sikre en forbedring af det danske vandmiljø og bedre

plads til naturen i landbrugslandet. Aftalen sikrer en drivhusgasreduktion på 1,9 mio. t. CO

e i

2030 og en reduktion i udledningen af kvælstof til vandmiljøet på 10.800 t. i 2027.

Aftaleparterne er enige om, at reduktionen i udledningen af drivhusgasser og kvælstof til

vandmiljøet skal ske ud fra følgende principper:

Landbruget skal udvikles og ikke afvikles

Landbruget skal omstilles til at være mere klima- og miljøvenligt samtidig med, at

det er økonomisk bæredygtigt

Landbrugets udledning af drivhusgasser skal nedbringes mest muligt under hensyn

til en fortsat bæredygtig udvikling af erhvervet, dansk landbrugs konkurrenceevne,

sunde offentlige finanser, beskæftigelse, sammenhængskraft og social balance

Udledningen af næringsstoffer skal nedbringes for at forbedre vandmiljøet

Landbrugsproduktion skal ske under hensyntagen til natur og biodiversitet

Landbruget skal sikres bæredygtige rammebetingelser og fastholdelse af arbejds-

pladser i alle dele af landet

Landbruget skal fortsat skabe arbejdspladser og bidrage til at producere gode,

sunde, klima- og miljøvenlige og sikre fødevarer og derigennem fastholde sin afgø-

rende position i dansk eksport

Aftaleparterne har en fælles ambition om, at udledningen af drivhusgasser for land- og skov-

brugssektoren skal reduceres med mindst 8 mio. t. CO

e i 2030 under hensyntagen til prin-

cipperne i Klimaloven, herunder bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft,

sunde offentlige finanser og beskæftigelse.

Aftalen skal endvidere understøtte udvikling af nye teknologier, der skal levere fremtidens

løsninger til at nedbringe landbrugets klima- og miljøpåvirkning yderligere. Der afsættes 575

mio. kr. til udvikling og demonstration af nye teknologier. Dermed vises med aftalen vejen til,

hvordan dansk landbrug kan reducere drivhusgasudledningerne med op til 7,4 mio. t. CO

frem mod 2030.

Aftaleparterne er enige om at fastsætte et bindende reduktionsmål for land- og skovbrugs-

sektorens drivhusgasudledninger på 55-65

pct. i 2030 ift. udledningen i 1990.

Udledningen af kvælstof er et væsentligt element i efterlevelsen af vandrammedirektivet. Af-

taleparterne er enige om at sikre implementering af vandrammedirektivet, der indebærer en

reduktion i udledningen af kvælstof til vandmiljøet på 13.100 t. med de nuværende skøn. Ifm.

genbesøg af aftalen i 2023/24 håndteres mankoen for at leve op til vandrammedirektivet.

Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at om-

stille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i er-

hvervet. Der afsættes derfor en ramme på 27 mia. kr. fra primært landbrugsstøtten til grønne

indsatser i 2023-2027.

Der følges op på udviklingsinitiativerne inden udgangen af 2023, hvor reduktionerne i udvik-

lingssporet konkretiseres og flyttes så vidt muligt over i implementeringssporet. Aftalen gen-

besøges senest i 2023/2024, hvor parterne – på baggrund af et oplæg fra regeringen – træf-

fer beslutning om håndtering af reduktionsmålet, kvælstofindsatsen og søgningen på frivillige

virkemidler. Genbesøget skal ses i sammenhæng med anden fase af Grøn Skattereform.

Aftalen indeholder følgende centrale initiativer:

•

Reduktion af landbrugssektorens drivhusgasudledninger

•

Vandmiljø

•

Udviklingstiltag

Svarende til ca. 6,1-8,0 mio. t. CO

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

•

Genbesøg

Plantebaserede fødevarer og grønne proteiner

Styrket økologi

Andre indsatser

Aftaleøkonomi

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Reduktion af landbrugssektorens drivhusgasudledninger

Land- og skovbrugssektoren ekskl. energiforbrug skønnes uden yderligere tiltag at udlede ca.

15 mio. t. CO

e i 2030. Klimaloven fastsætter, at udledningen af drivhusgasser skal reduce-

res med 70 pct. i 2030 ift. 1990-udledningen under hensyntagen til bl.a. den langsigtede

grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige

finanser og beskæftigelse. Regeringen og aftaleparterne er enige om, at landbrugets udled-

ning af drivhusgasser skal nedbringes, og at nye teknologier og løsninger skal understøtte en

drivhusgasreduktion fra sektoren.

Aftaleparterne har en fælles ambition om, at udledningen af drivhusgasser for land- og skov-

brugssektoren skal reduceres med 8 mio. t. CO

e i 2030 under hensyntagen til principperne i

Klimaloven, herunder bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offent-

lige finanser og beskæftigelse.

Aftaleparterne ønsker at opnå sikkerhed for land- og skovbrugssektorens (landbrugssektoren

og LULUCF ekskl. energiforbrug i landbruget) bidrag til reduktion af drivhusgasudledningen.

Aftaleparterne er derfor enige om, at der fastsættes et bindende reduktionsmål for land- og

skovbrugssektorens drivhusgasudledninger på 55-65 pct. ift. 1990-udledningen svarende til,

at land- og skovbrugssektorens drivhusgasudledninger skal nedbringes med ca. 6,1-8,0 mio.

t. CO

e i 2030 pba. Klimafremskrivningen 2021.

Reduktionsmålet skal indfries under hensyntagen til Klimalovens principper for klimaindsat-

sen, herunder den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk

konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse og hensyn til drivhusgaslækage

samt de i aftalen angivne principper, f.eks. at landbruget skal udvikles og ikke afvikles.

Med denne aftale gennemføres konkrete initiativer, der sikrer en reduktion i udledningen af

drivhusgasser med 1,9 mio. t. CO

e i 2030.

Aftaleparterne er enige om, at udledningen fra husdyrenes fordøjelse og gødningshåndtering

skal reduceres, samtidig med at dyrenes velfærd ikke må forringes. Aftaleparterne er på den

baggrund enige om at stille krav til hyppigere udslusning af gylle fra svinestalde, der skønnes

at reducere udledningen af drivhusgasser med 0,17 mio. t CO

e i 2030. Der indføres også et

generelt reduktionskrav på kvæg svarende til en effekt på 0,17 mio. t. CO

e i 2025 og 0,16

mio. t. CO

e i 2030 for at nedbringe udledningen fra husdyrenes fordøjelse. Såfremt det ikke

er muligt at fastsætte et generelt reduktionskrav, vil aftaleparterne beslutte andre metoder for

at opnå effekten, herunder indførsel af et specifikt krav om en højere fedtandel i foderet til

konventionelle malkekøer og kvier i 2025. Det vil fortsat være en prioritet, at nye virkemidler,

som f.eks. fodertilsætningsstoffer, hurtigst muligt overgår til implementeringssporet, samt at

kravet justeres efter det, der kan realiseres.

Aftaleparterne ønsker at gennemføre en jordreform, hvor udledningen fra jorder og skove

skal nedbringes. Aftaleparterne er på den baggrund enige om, at landbrugerne skal have mu-

lighed for at udtage og vådgøre så mange lavbundsjorder som muligt, at det aktuelle potenti-

ale for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder skal udtømmes, og at sporene til yderligere ud-

tagning skal lægges. Det er parternes ambition, at der skal udtages 100.000 ha lavbundsjor-

der inkl. randarealer.

Dertil afsættes i alt 613 mio. kr. i 2022-2030 til privat skovrejsning. Indsatserne skønnes at

nedbringe udledningen af drivhusgasser med 0,48 mio. t. CO

e i 2030. I tillæg skønnes eks-

tensivering af landbrugsjorder at kunne bidrage til indfrielse af aktiv udtagning af lavbundsjor-

der med et teknisk reduktionspotentiale på 0,5 mio. t. CO

e i 2030.

Der afsættes derfor midler til udtagning af 22.000 ha lavbundsjorder og randarealer og til eks-

tensivering af jorder mhp. senere udtagning. Med tidligere aftaler sikres dermed vådgøring af

50.500 ha landbrugsarealer og ekstensivering af 38.000 ha svarende til i alt 88.500 ha.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Aftaleparterne er endvidere enige om at nedsætte en ekspertgruppe for lavbundsjorder, der

kan bidrage til at øge det tekniske reduktionspotentiale for udtagning af lavbundsjorder med

en målsætning om at fremme realiseringen af de 0,5 mio. t. CO

e bl.a. som følge af ekstensi-

vering af 38.000 ha og bidrage med at nedbryde barrierer ift. at udtage yderligere 12.000 ha

svarende til ca. 0,2 mio. t. CO

e ved evt. realisering. Ambitionen er dermed, at der i alt skal

kunne udtages 100.000 ha lavbundsjorder inkl. randarealer. Ekspertgruppen skal bestå af ek-

sperter og personer med kendskab til de konkrete udfordringer. Ekspertgruppen skal i 2023

komme med konkrete anbefalinger til realisering af ambitionen. Der afsættes 9 mio. kr. til ek-

spertgruppen. I tilknytning til ekspertgruppen etableres en task-force samt en følgegruppe

med deltagelse af blandt andet Landbrug & Fødevarer, KL og Danmarks Naturfredningsfor-

ening.

Der afsættes 10 mio. kr. årligt i 2022-2027 til udtagningskonsulenter.

For at understøtte lodsejernes incitament til udtagning af lavbundsarealer igangsættes der i

2022 et udvalgsarbejde for at afdække mulighederne for en modernisering af ammoniakregu-

leringen som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer. De to

organisationer inddrages sammen med KL i udvalgsarbejdet, der skal afrapportere til aftale-

parterne primo 2023.

Parterne er enige om at tilføre i alt 2 mia. kr. i 2023-2024 i statslige midler til lavbundsindsat-

sen.

Aftaleparterne har en ambition om et større skovareal i Danmark. Derfor afsættes 613 mio.

kr. i 2022-2030 til privat skovrejsning. Skovrejsning kan søges af private ejere af landbrugs-

jord, dvs. landbrugere, selskaber, fonde, foreninger eller lignende. Ordningen vil forventeligt

fra 2023 blive udvidet til også at omfatte kommuner.

EU's landbrugsreform sætter nye rammer for landbruget. Den direkte landbrugsstøtte skal i

højere grad betinges af hensyntagen til miljø og klima. Reformen indebærer en ensretning af

landbrugsstøtten til arealerne, da betalingsrettighederne afskaffes fra og med 2023. Endvi-

dere tilbydes en række eco-schemes som bygger oven på de grundlæggende krav i CAP’en.

Aftaleparterne er enige om at implementere EU’s landbrugspolitik i Danmark og dertilhørende

krav, som skønnes at reducere udledningen af drivhusgasser med 0,38 mio. t. CO

e i 2030.

Aftaleparterne er enige om at reducere hugsten i de af statens skove, som ikke udlægges til

urørt skov, med 20 pct. i 2026-31.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Vandmiljø

Aftaleparterne er enige om at sikre stabile rammevilkår og en langsigtet regulering af landbru-

gets udledninger af næringsstoffer. Samtidig skal Danmark leve op til vandrammedirektivet,

som pt. skønnes at indebære, at der bl.a. skal iværksættes indsatser, der nedbringer kvæl-

stofudledningen som med det nuværende faglige grundlag fra Aarhus Universitet skønnes til

13.100 t. for at sikre forudsætningerne for god økologisk tilstand i vandmiljøet i 2027. Aftalen

iværksætter kvælstofreducerende tiltag svarende til en reduktion af udledningen til kystvande

og fjorde på ca. 10.800 t. Aftaleparterne er enige om at sikre fuld implementering af vandram-

medirektivet. Ifm. genbesøg af aftalen i 2023/24 træffes der beslutning om håndtering af

mankoen for at leve op til vandrammedirektivet på baggrund af et oplæg fra regeringen.

Aftaleparterne er enige om, at der indføres en miljøgaranti, hvor der hvert andet år gøres sta-

tus på fremdriften i de kollektive virkemidler. Garantien indebærer, at såfremt den forudsatte

kollektive kvælstofindsats på 1.500 t. kvælstofreduktion ikke kan løses ved frivillige virkemid-

ler, gennemføres regulering med kompensation. Der gøres status ifm. genbesøget i

2023/2024 samt i 2025/2026. Aftaleparterne drøfter finansiering ifm. genbesøget, såfremt der

viser sig behov for at justere kvælstofindsatserne. Aftaleparterne anerkender, at miljøgaran-

tien forudsætter en effektiv sagsbehandling i de relevante myndigheder. Udmøntning af miljø-

garantien drøftes af aftalekredsen på baggrund af oplæg fra regeringen.

Kvælstofindsatsen baseres på frivillighed. Med aftalen muliggøres, at kvælstofindsatsbehovet

realiseres med kollektive virkemidler, så det ikke bliver nødvendigt at øge den målrettede re-

gulering. Aftaleparterne forpligtiger sig til om nødvendigt at drøfte yderligere finansiering her-

til. Aftaleparterne noterer sig, at der er afsat en reserve til kollektive virkemidler på i alt 1 mia.

kr. i 2023-2024. Det er i budgetteringen teknisk lagt til grund, at kvælstofindsatsen opnås

med 6.500 t. kvælstofreduktion via målrettet regulering og 1.500 t. via kollektive virkemidler.

Miljøgarantien indebærer, at såfremt der opnås højere søgning på de kollektive virkemidler

end budgetteringen, nedjusteres den målrettede regulering.

Aftaleparterne er enige om, at der skal gennemføres en evaluering af det faglige grundlag for

kvælstofindsatsen (”second

opinion”),

bl.a. under inddragelse af internationale forskere. En

second opinion

vil omfatte en evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen mhp. at

afdække, om der er foretaget antagelser, forudsætninger eller valg, som vil kunne lede til en

justeret opgørelse af et resterende kvælstofindsatsbehov inden for de juridiske og naturviden-

skabelige rammer for vandrammedirektivet.

second opinion

skal også omfatte en opdateret vurdering af effekten af kvælstofbaselinen

og betydningen af opgørelser af kvælstofudledningen på baggrund af senest tilgængelige

data. Aftaleparterne drøfter kommissorium på baggrund af et oplæg fra regeringen. Der af-

sættes 29 mio. kr. til indsatsen. Der nedsættes en task-force, der ledes af Finansministeriet.

Gennemgangen skal være afsluttet mhp. at kunne indgå i genbesøget i 2023/2024.I tillæg til

second opinion skal der afsættes 16 mio. kr. til i udvalgte marine vådområder at gennemføre

lokalt funderede analyser, som skal afdække om der kan findes andre veje til at opnå målop-

fyldelse, som defineret i EU’s Vandrammedirektiv. Regeringen udarbejder oplæg herom til af-

taleparterne således at resultaterne af analyserne kan indgå i genbesøget i 2023/24.

Kvælstofindsatsen skal sikre et bedre vandmiljø og efterlevelse af vandrammedirektivet. Ind-

satsen skal samtidig tilrettelægges, så landbrugerne i videst muligt omfang kan levere den

nødvendige indsats ved frivillighed. Dvs. at hvis de kollektive virkemidler leverer mere end

den forudsatte kvælstofreduktion, vil den målrettede regulering blive nedjusteret tilsvarende.

Aftaleparterne er således enige om, at såfremt en second opinion justerer indsatsbehovet,

eller at de kollektive virkemidler afviger fra det forudsatte, vil der kunne blive foretaget juste-

ringer af indsatsen, som gennemføres via regulering. Dette kan medføre en lavere regule-

ringsindsats. Såfremt der vurderes grundlag herfor, drøfter aftaleparterne finansiering.

Aftaleparterne ønsker, at der i forbindelse med genbesøget i 2023/24 skal træffes endelig be-

slutning om gennemførelsen af kvælstofindsatserne, herunder en ny og mere omkostningsef-

fektiv reguleringsmodel samt evt. markmodel. Der vil blive foretaget relevante konsekvensbe-

regninger forud for den politiske stillingtagen i 2023/24.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Her vil der ligeledes kunne tages højde for fremdriften i de frivillige, kollektive indsatser samt

udfaldet af en

second opinion

på kvælstofindsatsen. Her skal der ses på om skærpede krav

for rensning af spildevand kan bidrage til reduktion af kvælstof, ligesom der skal gennemfø-

res et tjek af de nuværende regelsæt for etablering af efterafgrøder. Der afsættes i alt 5.552

mio. kr. i 2022-2030 til kvælstofindsatsen under EU’s landbrugspolitik, herunder til kompensa-

tion for regulering.

Med henblik på at understøtte efterspørgslen på frivillige kollektive virkemidler kan der indgå

finansiering fra en ny særskilt national reserve på i alt 1 mia. kr. i 2023-2024 til kollektive vir-

kemidler. Reserven ligger ud over midlerne i EU’s landbrugspolitik.

Kvælstofindsatserne har væsentlige klimaeffekter. Det skønnes, at indsatsen reducerer ud-

ledningen af drivhusgasser med 0,31 mio. t. CO

e i 2025 og 0,64 mio. t. CO

e i 2030.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Der er i dag kun et begrænset antal værktøjer til at reducere landbrugets klima- og miljøbe-

lastning, uden at det har betydelige konsekvenser for landbrugets produktion. Aftaleparterne

er enige om, at yderligere reduktioner af landbrugets udledning af drivhusgasser og nærings-

stoffer skal opnås ved udvikling og ikke afvikling af dansk landbrug med afsæt i en teknologi-

neutral tilgang. Til det er der behov for nye teknologier og løsninger til nedbringelse af land-

brugets udledning af drivhusgasser og næringsstoffer. Der skal derfor snarest muligt og se-

nest inden for et år udarbejdes en strategi for indfrielsen af reduktionspotentialerne i udvik-

lingssporet. Der følges op på udviklingssporet igen senest i 2023, hvor reduktionerne i udvik-

lingssporet konkretiseres og så vidt muligt flyttes over i implementeringssporet.

Aftaleparterne er enige om at afsætte 575 mio. kr. til et udviklingsspor. Dertil kommer midler

til grøn bioraffinering. Udviklingssporet skal danne afsæt for udvikling af nye teknologier og

virkemidler, der kan nedbringe udledningen af drivhusgasser fra landbruget.

Aftaleparterne er enige om at afsætte 196 mio. kr. til pyrolyse i 2023-2024 i tillæg til 200 mio.

kr. i 2021-2022 afsat med aftale om finansloven for 2021 således, at der samlet afsættes 396

mio. kr. til udvikling af brun bioraffinering såsom pyrolyse. Finansieringen søges tilvejebragt

via Fonden for Retfærdig Omstilling.

Den fremtidige regulering af landbrugets udledninger af drivhusgasser og næringsstoffer skal

i højere grad baseres på bedriftsnære opgørelser af udledningerne. Det kan sikre mere mål-

rettede og omkostningseffektive indsatser. Aftaleparterne er derfor enige om at afsætte 249

mio. kr. til at igangsætte forskning og udvikling af bedriftsregnskaber for landbruget og for-

bedret kortlægning til en ny reguleringsmodel.

Udvikling af bedriftsregnskaber skal tænkes sammen med resultaterne fra ekspertgruppen for

grøn skattereforms afrapportering i 2022.

Der afsættes endvidere 26 mio. kr. til udviklingsinitiativer inden for gylle- og gødningshåndte-

ring og fodertilsætningsstoffer, der kan nedbringe udledningen af drivhusgasser uden at dyre-

nes velfærd forringes.

Der afsættes 34 mio. kr. til udviklingsinitiativer for marine virkemidler (f.eks. ålegræs og tang),

der som supplement til de landbaserede, kan bidrage til hurtigere opnåelse af god økologisk

tilstand i marine vandområder.

Udviklingstiltagene skønnes samlet set at kunne tilvejebringe tekniske reduktionspotentialer

for i alt 5 mio. t. CO

e i 2030,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Udviklingstiltag

Initiativ

Støtte til brun bioraffinering

Håndtering af gylle og gødning

Fodertilsætningsstoffer

Fordobling af det økologiske areal

Udvidet lavbundspotentiale

I alt

Mio. t. CO

e i 2030

2,0

1,0

0,5

5,0

Udviklingstiltag

Anm.:

Potentialerne er behæftet med væsentlig usikkerhed, opgjort partielt og der kan være overlap. Realisering

af de tekniske potentialer vil bl.a. kræve yderligere finansiering, forskning samt udbredelse.

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Aftaleparterne noterer sig, at der med aftalen fastsættes et bindende reduktionsmål for land-

brugets drivhusgasudledninger på 55-65 pct. ift. 1990-udledningen. Aftaleparterne er enige

om, at der gøres status på indfrielsen af reduktionsmålet i 2023/2024.

Aftalen implementerer EU's nye landbrugspolitik frem til og med 2027. Dette sker dels via

landdistriktsprogrammet for 2022 dels gennem CAP-planen for 2023-2027. Den nye land-

brugsreform er en væsentlig omlægning af landbrugsstøtten. Der gøres status i 2023/2024

på ordningerne.

Med afsæt i resultaterne fra

second opinion

genbesøges kvælstofindsatsen i 2023/2024 og

der træffes beslutning om håndtering af den resterende indsats. Ved genbesøget følges der

ligeledes op på landbrugernes søgning på frivillige kvælstofvirkemidler. Aftaleparterne drøfter

finansiering ifm. genbesøget, såfremt der viser sig behov for at justere kvælstofindsatserne.

Aftaleparterne er enige om, at der skal følges op på udviklingstiltagene i 2023 mhp. at træffe

beslutning om implementering af udviklingstiltagene, så de i videst mulige omfang omsættes

til reelle drivhusgasreduktioner i 2030. Det gælder bl.a. målsætning om at fordoble det økolo-

giske areal. Der pågår et arbejde med at konsolidere fremskrivningen af det økologiske areal,

som vil kunne forbedre mulighederne for at vurdere realiseringen af målsætningen. Der ud-

vikles strategier for teknologierne og implementeringen drøftes i 2023 med afsæt i et oplæg

fra regeringen.

Udtagning af lavbundsjorder skal tilvejebringe væsentlige og omkostningseffektive drivhus-

gasreduktioner i landbrugssektoren. Med aftalen lægges sporene til forberedende indsatser,

der kan øge potentialet for udtagning af lavbundsjorder.

Parterne er enige om, at mulighederne for yderligere udtagning af lavbundsjorder genbesø-

ges i 2023/2024 mhp. at indfri ambitionen om udtag af 100.000 ha. Parterne gør i den forbin-

delse status og drøfter konkrete tiltag, der kan tilvejebringe den nødvendige finansiering.

Parterne er endvidere enige om, at der ved genbesøget skal følges op på udviklingen af be-

driftsregnskaberne. Genbesøget skal ses i sammenhæng med, at rammerne for en ensartet

e-afgift i sektorer, der ikke i dag er afgiftsomfattet fastlægges ifm. anden fase af grøn

skattereform.

Genbesøg

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Plantebaserede fødevarer og proteiner er et fremtidigt vækstområde, hvor nye indtjenings- og

jobmuligheder kan etableres, og hvor hensyn til vækst, miljø og klima går hånd i hånd. Aftale-

parterne er derfor enige om, at omlægning til mere planteproduktion er et centralt element i

den grønne omstilling.

På den baggrund skal der – under inddragelse af interessenter – udarbejdes en handlings-

plan for plantebaserede fødevarer, der indeholder målsætninger for en række nøgleområder.

Endvidere etableres Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Der afsættes 75 mio. kr. årligt i

2022-2030. Fonden kan bl.a. støtte udviklingsaktiviteter såsom sortsudvikling, dyrkning, forar-

bejdning, salgsfremme, eksportfremme, uddannelse og vidensformidling. Det tilstræbes, at

mindst halvdelen af fondens midler øremærkes til plantebaserede økologiske fødevarer. Fi-

nansieringen tilvejebringes ved en omprioritering af Promilleafgiftsfonden for landbruget.

Aftaleparterne er også enige om at afsætte 580 mio. kr. i 2023-2027 til et eco-scheme for

plantebaserede fødevarer. Aftaleparterne er ligeledes enige om, at investeringsstøtte til pro-

teinrige afgrøder, samt forarbejdning heraf søges indarbejdet i miljøteknologiordningen under

landdistriktsprogrammet.

Der skal udvikles en strategi for grønne proteiner til dyr og mennesker. Der afsættes 260 mio.

kr. i perioden 2022-2026 til bioraffinering af græs og produktion af forskellige typer grønne

proteiner til dyr og mennesker, som skal ses i relation til den nye strategi for grønne proteiner.

Endvidere er aftaleparterne enige om at relancere det Nationale Bioøkonomipanel samt ned-

sætte en taskforce for vertikalt landbrug.

Plantebaserede fødevarer og grønne proteiner

Styrket økologi

Aftaleparterne er enige om, at økologi er en vigtig brik i den grønne omstilling af landbruget.

En øget omlægning til økologisk arealanvendelse vil fremme en produktion med færre sprøjte-

midler og færre udledninger pr hektar til gavn for klima miljø, drikkevand og natur. Såfremt det

økologiske areal i Danmark fordobles, skønnes det at føre til en drivhusgasreduktion på 0,5

mio. t. CO

Mhp. at understøtte en fordobling af det økologiske areal, afsættes 3.556 mio. kr. til økologisk

arealstøtte. Midlerne går til at understøtte den danske produktion af økologiske fødevarer af

høj kvalitet med lav klima- og miljøbelastning.

Aftaleparterne er enige om, at der skal sikres bedre muligheder for at drive skovlandbrug ved

at lempe på støttebetingelserne i CAP’en. Der afsættes 1 mio. kr. til en analyse, der skal af-

dække muligheder og potentialer for skovlandbrug og regenerativt jordbrug.

Der udarbejdes endvidere en strategi for økologi, der kan understøtte en fordobling af det øko-

logiske areal, efterspørgsel efter økologiske varer, forbrug og eksport.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Andre indsatser

Aftaleparterne er enige om, at dyrevelfærden skal vægte højere i eksport af husdyr, herunder

smågrise. Aftaleparterne er derfor enige om at arbejde for en maksimal transporttid for hus-

dyr i EU.

Landbruget er en vigtig bidragsyder til skabelsen af arbejdspladser i Danmark. Aftaleparterne

er på den baggrund enige om, at der udarbejdes en strategi for grønne job i landbruget og

følgeerhverv. Strategien skal bl.a. bidrage til at realisere de erhvervs- og beskæftigelsespo-

tentialer, der ligger i den grønne omstilling af landbruget. Med henblik på at understøtte unge

landbrugere, afsættes 964 mio. kr. fra EU’s landbrugspolitik som især anvendes til en etable-

ringsstøtte på op til 745.000 kr.

Der har gennem en årrække været økonomiske udfordringer i dele af landbruget, og der er

derfor behov for nytænkning. Aftaleparterne mener, at nye finansieringsløsninger er en del af

vejen frem. Aftaleparterne er på den baggrund enige om at omprioritere 150 mio. kr. fra

Dansk Landbrugskapital og indskyde disse i en ny Grøn Landbrugskapital, der er en ny finan-

sieringsløsning under Vækstfonden, som skal bidrage til at understøtte generationsskifte og

sikre soliditet i landbrugets bedrifter.

Som følge af beslutningen om at udjævne landbrugsstøtten og afbøde at særlige sektorer

rammes urimeligt hårdt, afsættes der i 2023 et beløb på 25 mio. kr. til koblet støtte til arealer

med stivelseskartofler.

Aftaleparterne er enige om, at såfremt nogle landbrugere i visse områder vil blive mødt med

et uforholdsmæssigt højt indsatsbehov, skal der være muligheder for at hjælpe disse i f.eks.

en omstilling af produktionen inden for rammerne af CAP’en. Dette kan f.eks. være i form af

investeringsstøtte til ny teknologi eller omlægning til øget planteproduktion.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

EU’s landbrugspolitik er den overordnede finansieringsramme for aftalen. Reformen af EU’s

landbrugspolitikgiver nye muligheder for at skabe incitament til et grønnere landbrug. Det er

centralt, at omlægningen af landbrugsstøtten sker under hensyntagen til erhvervets konkur-

renceevne og omstillingsmuligheder.

Der er i perioden 2023-2024 afsat 3 mia. kr. i statslige midler til udtag af lavbundsjorder og

frivillige kollektive virkemidler.

Med aftalen lever Danmark op til EU-kravet om, at mindst 25 pct. af landbrugsstøtten bruges

på grønne tiltag.

Landbruget skal sikres de bedste betingelser for at tilpasse sig til nye rammevilkår og den

nye reform af EU’s landbrugspolitik. Bl.a. derfor indfases den grønne ramme gradvist. Dele af

aftalen forudsætter EU-Kommissionens godkendelse.

Aftaleparterne mødes efter endt høring af Danmarks CAP-plan og drøfter, om høringen giver

anledning til justeringer, ud over det, denne aftale medfører.

Aftaleøkonomi

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Tabel 2

Økonomi

Mio. kr.

Søj le I (eco-schemes)

Økologisk arealstøtte

Miljø- og klimavenligt græs

Ekstensivering af

lavbundsjorde (søjle II i 2022)

Ny reguleringsmodel

Eco-scheme planter

Eco-scheme biodiversitet og

bæredygtighed

Søj le II

Udtag af lavbundsjorder

Målrettet regulering

Kollektive virkemidler mv.

(eksl. privat skovrejsning)

Privat skovrejsning

Fosfor-vådområder

Fysiske vandløbsindsatser

Miljø- og klimateknologi

Grøn bioraffinering

Økologisk investeringsstøtte

Natura 2000

Lokale aktionsgrupper

Ø-støtte

Unge landbrugere

Forskning, udv ikling mv .

Ny bedriftsmodel

Bovaer samt stoffet X

Forskning i gyllehåndtering

Pyrolyse

Støtte til ICROFS

Bioøkonomipanel og

proteinstrategi

Plantefond

Second opinion

Ekspertgruppe for lavbund

Midlertidig reduktion i hugst

Merbevilling udtag af lavbund

Reserve til kollektive

virkemidler

Marine virkemidler og

vådområder (analyse mv.)

Øvrige (administration mv.)

I alt udgifter

Finansiering

CAP

Statsfinansiel ramme

- heraf merbevillinger

- heraf eksisterende bevillinger

- heraf Promilleafgiftsfonden

Fonden for Retf. Omstilling

305

122

183

1.443

774

250

437

2.001

2.201

1.759

354

2.201

2.126

1.652

387

2.640

396

321

2.713

374

299

2.903

361

286

1.680

462

387

1.680

462

387

1.679

462

387

18.940

7.922

3.782

3.427

713

196

2021

2022

134

2023

113

297

134

116

137

2024

226

297

134

116

137

2025

472

297

134

116

137

2026

529

297

134

302

116

137

2027

554

297

134

489

116

137

2028

554

297

134

489

137

2029

554

297

134

489

137

2030

554

297

134

489

137

I alt

3.556

2.376

1.206

2.258

580

1.096

325

185

392

185

386

236

193

185

386

315

193

200

185

386

100

267

193

199

386

100

167

193

199

386

246

193

246

923

740

2.320

613

440

260

140

2.313

837

100

964

344

186

305

116

303

2.246

1.000

500

319

4.230

1.000

500

248

4.352

190

3.046

167

3.108

155

3.287

2.154

2.153

249

196

675

2.000

1.000

1.825

27.033

Direkte landbrugsstøtte

Slagtepræmie

Ko-præmie

Markedsordninger mv. (bier og

frugt og grønt)

Stivelseskartofler

Direkte støtte mv . i alt

5.589

245

5.895

4.855

245

5.271

4.872

245

5.242

4.628

245

4.977

4.310

245

4.637

4.453

245

4.637

245

28.707

2.205

213

368

31.518

Anm.: Aftaleparterne er enige om at følge trækket på de forskellie ordninger under søjle I og søjle II og foretage de nødvendige

omdisponeringer for at sikre størst mulig fremdrift i den grønne omstilling. Der kan ske tekniske tilpasninger affødt af især EU-

krav. Forudsætter EU-Kommissionens godkendelse. Administrationsudgifter og den nationale medfinansiering på ordningsniveau

vil efterfølgende skulle konsolideres som følge af indholdet i den politiske aftale.

I budgetteringen af kvælstofindsatsen er en

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

reduktion på 6.500 t. via målrettet regulering hhv. 1.500 t. via kollektive virkemidlerlagt til grund.

EU’s landbrugspolitik.

I 2022

tildeles unge landbrugere 129 mio. kr. og Ø-støtte 20 mio. kr. af den direkte støtte. Fra 2023-2027 indgår ordningerne i søjle II.

Der kan forekomme justeringer til periodisering.

Rammerne i 2028-2030 er en teknisk fremskrivning af hensyn til opgørelsen af

effekter fsva. indsatser finansieret under EU’s landbrugspolitik.

Aftalen skønnes at reducere udledningen af drivhusgasser med 1,2 mio. t. CO

e i 2025 og

1,9 mio. t. CO

e i 2030,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Reduktionseffekter

Mio. t. CO

Nye indsatser

Reduktionskrav for husdyrenes fordøjelse

Hyppigere udslusning af gylle

Reform af EU's landbrugspolitik

Udtagning af 22.000 ha lavbundsjorder

Privat skovrejsning

Ekstensivering

Kvælstofindsats

Midlertidig reduceret hugst i skove

I alt (reduktioner)

Allerede besluttede

Udtagning af lavbundsjorder (FL20-FL21)

Øvrige tiltag

I alt allerede besluttede

Udviklingstiltag

Brun bioraffinering

Gyllehåndtering

Fodertilsætning

Fordobling af økologi

Udvidet lavbundspotentiale

I alt (udviklingstiltag)

I alt (reduktioner + udviklingstiltag)

2,0

1,0

0,5

5,0

7,4

0,3

0,2

2,4

2025

0,17

0,15

0,38

0,04

0,00

0,10

0,31

1,2

2030

0,16

0,17

0,38

0,33

0,05

0,10

0,64

0,07

1,9

Kvælstof (t. N)

2027

1.550

700

400

8.000

10.800

Anm.: De angivne effekter er afrundede. For flere af tiltagene vil en andel af kvælstofreduktionerne finde

sted i oplande uden behov for reduktion aht. vandområdeplanerne. Opgørelserne vil blive

konsolideret forud for præsentationen af vandområdeplanerne og i forbindelse med, at den

endelige indsatsfordeling fastlægges. De tekniske reduktionspotentialer er behæftet med betydelig

usikkerhed, opgjort partielt, og der kan være overlap mellem potentialerne. Realisering af

potentialerne vil bl.a. kræve yderligere finansiering, forskning samt udbredelse.

Kilde: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Aftalens karakter

Aftalen har karakter af et forlig, der udløber i 2030.

Partierne kan aftale yderligere indsatser, der understøtter landbrugets grønne omstilling, bl.a.

i forbindelse med finanslovsaftalerne, så længe beslutningerne ikke er i strid med forliget.

Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug