ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 44
Offentligt

Klimaaftale for energi og industri mv.

2020

af 22. juni 2020

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet er

enige om en klimaaftale med henblik på at udvikle, udbygge og integrere grønne teknologier i

energisektoren og industrien, der sikrer en drivhusgasreduktion på 3,4 mio. ton CO

e i 2030

inklusiv reduktionsbidraget fra Aftale om en klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær

økonomi af 16. juni 2020.

Klimaaftalen er første del af regeringens klimahandlingsplan og vil blive fulgt af yderligere kli-

maplaner, som vil adressere drivhusgasudledningen i øvrige sektorer,

jf. bilag 1.

Det vil være

muligt at vende tilbage til de sektorer, der berøres af denne aftale med yderligere tiltag.

Aftalen skal bane vejen for globalt lederskab inden for vedvarende energi og sikre en ambi-

tiøs grøn omstilling af industrien. Med aftalen står Danmark foran en ambitiøs udbygning af

grøn energi og en markant satsning på fremtidens grønne teknologier, såsom CO

-fangst og

Power-to-X. Samtidig er der behov for en målrettet energieffektiviseringsindsats, særligt i in-

dustrien, så vi kan sænke forbruget af fossile brændsler samt spare på den grønne energi.

Hertil skal danskernes varme være grøn. Det betyder, at det sorte valg skal være dyrere og

det grønne billigere. Olie- og gasfyr skal udfases og udskiftes med grønne alternativer.

Dansk erhvervsliv er allerede i dag ledende inden for udviklingen af bæredygtige teknologier,

såsom bl.a. vindenergi, fjernvarme og energieffektivisering. Det er afgørende for aftaleparti-

erne at udbygge og fastholde den position. Klimapartnerskabernes anbefalinger har været et

værdifuldt bidrag til aftalen, og det fremadrettede samarbejde med partnerskaberne giver

Danmark en unik mulighed for at udvikle fremtidens grønne løsninger.

Med klimaaftalen tages der samlet set et markant skridt på vejen mod Danmarks klimamål

om at reducere drivhusgasudledningerne i 2030 med 70 procent i forhold til 1990 samt om at

opnå klimaneutralitet i senest 2050. Aftalen sikrer, som klimaloven foreskriver, hensyntagen

til dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser, beskæftigelse og fastholdelsen af et

stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres.

Partierne er enige om, at såfremt der i udmøntningen konstateres utilsigtede konsekvenser,

eller forudsætninger for aftalen rykker sig markant, vil partierne drøfte dette.

Aftalen medfører ikke fordyrelser for borgere og virksomheder samlet set.

Aftalen indeholder følgende initiativer:



Etablering af verdens første energiøer

Overgang til markedsdrevet udbygning af solceller og landvind

Fremtidens grønne teknologier – Power-to-X og fangst af CO

Grøn omstilling af industrien

Støtte til biogas og andre grønne gasser

Energieffektiviseringer

Grøn omlægning af varmeafgifter

Fremme af udnyttelse af overskudsvarme

Udfasning af individuelle olie- og gasfyr

Grøn fjernvarme

Bæredygtighedskrav til biomasse til energi

Grøn transportpulje

Transport

Udvikling af bedriftsregnskaber i landbruget

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler



Grøn skattereform

Etablering af verdens første energiø

Danmark har en lang historie inden for havvind og har igennem tidens løb etableret nogle af

verdens førende virksomheder i udnyttelse af vindenergi. Geografisk har Danmark en unik

placering i forhold til etablering af havvind. Aftalepartierne er enige om, at tiden er inde til en

ny epoke for udbygningen af dansk havvind.

Partierne ønsker, at der senest i 2030 skal etableres to energiøer med i alt 5 GW tilkoblet.

Energiøerne bliver verdens første og skal fremtidssikre dansk havvindudbygning. Den ene

energiø skal placeres i Nordsøen og skal have en kapacitet på 3 GW i 2030 med plads til

mindst 10 GW på sigt. Øen i Nordsøen udbygges i faser i takt med, at elforbruget stiger, og

energiøen tilsluttes handelsforbindelser til andre lande. Den anden energiø etableres på

Bornholm og skal have en kapacitet på 2 GW. Det er en betingelse for projekterne, at de er

rentable.

Energiøerne skal sikre, at Danmark i de kommende år kan elektrificere flere dele af samfun-

det og samtidig bidrage til, at alle danske husstandes og virksomheders strømforbrug er

dækket af grøn strøm. Strømmen fra energiøerne kan desuden eksporteres til vores nabo-

lande og dermed bidrage til den grønne omstilling i Europa. På sigt skal energiøerne kunne

tilkoble teknologier, der kan lagre eller omdanne denne grønne strøm til for eksempel grønne

brændstoffer (gennem såkaldt ”Power-to-X”).

Partierne er enige om, at park 3 fra energiaftalen fra 2018 skal indgå i den første fase af

energiøerne og dermed blive realiseret senest i 2030. Midlerne reserveret til ilandføring af

park 2 og 3 i Energiaftale 2018 omprioriteres til finansiering af elementer i aftalen.

Arbejdet med at komme i gang med energiøerne sættes i gang omgående. Partierne oriente-

res løbende om tidsplanen.

Samtidig er partierne enige om at etablere park 2 fra Energiaftale 2018 ved Hesselø. Parken

etableres i tillæg til de 2 GW, der opsættes i forbindelse med energiøen på Bornholm. Parti-

erne er enige om, at parken skal stå færdig i 2027 og dermed fremrykkes i forhold til det af-

talte i Energiaftale 2018.

Partierne er enige om, at der afsættes 4 mio. kr. i 2020, 121 mio. kr. i 2021 og 89 mio. kr. i

2022 (2020-priser) til forundersøgelse af de to energiøer samt parken ved Hesselø, samtidig

med at der sker en omprioritering af midlerne afsat til forundersøgelser af park 2 og 3 i Ener-

giaftale 2018. Forundersøgelserne er første skridt i etableringen af energiøerne.

Endelig er partierne enige om, at energiøer potentielt kan spille en stor rolle i den fremtidige

elforsyning. Derfor er partierne enige om, at etableringen af energiøerne og parken ved Hes-

selø skal tage udgangspunkt i principperne fra Energiaftale 2018, som fastslår, at havvind

fremadrettet så vidt muligt skal være markedsdrevet uden offentlig støtte.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Overgang til markedsdrevet udbygning af solceller og landvind

Landvind og solceller er de billigste grønne teknologier, der er til rådighed på markedet i dag.

De teknologineutrale udbud i 2018 og 2019 resulterede i historisk lave støttepriser og viste, at

opstillingen af vedvarende energi i stigende grad kan opføres uden støtte.

Udbygningen vurderes derfor snart at kunne ske på markedsvilkår. Partierne er enige om at

fortsætte de teknologineutrale udbud, som blev aftalt i energiaftalen fra 2018, i 2020 og 2021

med en CfD-støttemodel med et budloft på 25 øre/kWh og et udbetalingsloft for staten på 600

mio. kr. Derudover reserveres midler til teknologineutrale udbud i 2022-2024 med tilsvarende

beløb.

Partierne er endvidere enige om, at der prioriteres 33 mio. kr. (2020-priser) til en fortsættelse

af de nuværende forsøgsmøllerordninger i 2020 samt 35 mio. kr. (2020-priser) hertil i 2021.

Aftalepartierne er enige om, at 202 mio. kr. (2020-priser) reserveres til forsøgsmøller i 2022-

24 for at styrke forskning- og udviklingsaktiviteter inden for vindenergi. De resterende midler

afsat til teknologineutrale udbud fra Energiaftalen 2018 omprioriteres til at finansiere øvrige

elementer i denne aftale.

Der er enighed om, at der igangsættes en analyse af markedets udvikling for at afklare, om

der fortsat er behov for teknologineutrale udbud efter 2021, samt en analyse af, hvordan ram-

mevilkår og støtteordninger for forsøg og demonstration kan understøttes bedst fra 2022.

Endvidere er partierne enige om, at tidspunktet for, hvornår landvindmølleloftet fra

Energiaftale 2018 skal være opnået, udsættes fra 2030 til 2040. Det skyldes, at

vindmøllernes levetid har vist sig at være længere end forudsat i Energiaftale 2018.

Forligskredsen forpligter sig til at sikre, at Energistyrelsens nye fremskrivning for reduktion af

mølletårne frem mod 2040 indfries. Regeringen fremlægger i 2020 modeller herfor, herunder

eksempelvis krav om nedtagning af gamle møller ved opsætning af nye (repowering).

Desuden er partierne enige om, at forholdene for borgere, som bor tæt på landvindmøller

forbedres ved, at indbetalingen til Grøn Pulje øges til 125.000 kr. pr. MW og der afsættes 15

mio. kr. årligt (2020-priser) i 2021-2024 for at etablere et loft på 6 måneder for

sagsbehandlingstiden af klager over VE-projekter i Nævnenes Hus. Partierne er desuden

enige om at kompensere de lokalsamfund, som har mange vindmøller i nærområdet ved at

tilføre 10 mio. kr. årligt (2020-priser) i 2021-2024 til Landdistriktspuljen. Endeligt hæves VE-

bonusordningen fra ca. 5.000 kr. til et beløb, der fastlægges af aftalepartierne.

Herudover er partierne enige om at ændre identitetskravet for egetforbrug af el fra

vedvarende energi. Den administrative barriere ændres, så virksomhederne kan investere i

mere solenergi.

Desuden er partierne enige om at igangsætte en analyse, der skal anvise veje til en

tidssvarende udbygning af solceller under hensyn til gældende EU-regulering.

Omkostningsægte prissignaler for VE-producenter

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Partierne er enige om, at udligningsordningen, der dækker netselskabernes omkostninger

forbundet med nettilslutning af VE-anlæg og efterfølgende nettab, drift og vedligehold, afskaf-

fes fra 2023 og frem.

Der er desuden enighed om, at der indføres den nødvendige lovgivning, der muliggør indfø-

relsen af et geografisk differentieret tilslutningsbidrag og indfødningstariffer for producenter

på både distributions- og transmissionsniveau samt en ændring af Energinets kompensati-

onsforpligtelse. Tiltagene skal bl.a. dække netselskabernes og Energinets omkostninger i for-

bindelse med udbygningen af vedvarende energi, som hidtil har været dækket af udlignings-

ordningen. Ændringerne vil understøtte, at en større del af omkostningerne i nettet, som ud-

bygningen af vedvarende energi giver anledning til, afholdes af producenterne selv. Tiltagene

giver desuden økonomisk incitament til, at nye VE-anlæg placeres der, hvor elnettet bedst

kan håndtere det og skærmer forbrugerne mod prisstigninger som følge af stigende omkost-

ninger i lokale net. Den konkrete udmøntning af metoden fastsættes af branchen og godken-

des af Forsyningstilsynet efter de gældende regler. Partierne vil blive orienteret inden ikraf-

træden.

Et fremtidssikret elnet

Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt, at Energinet og elnetvirksomhederne er

underlagt rammevilkår, der understøtter rettidige og effektive investeringer i takt med den

grønne omstilling af samfundet og den øgede elektrificering, samtidig med at der opretholdes

en høj forbrugerbeskyttelse. På den baggrund vil regeringen præsentere initiativer, der

understøtter den fortsatte udvikling af elinfrastrukturen.

Regeringen vil desuden præsentere en elektrificeringsstrategi med scenarier i relation til 70

pct.-målsætningen primo 2021.

Fremtidens grønne teknologier – Power-to-X og fangst af CO

Der er behov for nye værktøjer og teknologier for at indfri 70 pct.-målsætningen i 2030 og

målet om klimaneutralitet i senest 2050. Teknologierne skal bidrage til, at drivhusgasudled-

ningen kan mindskes i sektorer, hvor det i dag er svært eller ikke er muligt at nedbringe ud-

ledningerne – eller bidrage med negative emissioner. IPCC vurderer fx, at fangst og lagring

er nødvendig for at kunne opnå Parisaftalens målsætninger.

Fangst og lagring af CO

(CCS) samt fangst og anvendelse (CCU) kan bruges til både at re-

ducere fossile udledninger og til at skabe negative udledninger, når teknologien anvendes på

biogent materiale. Imidlertid er der i dag ikke et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at

fange og anvende eller lagre CO

. CCUS er en vigtig brik i omstillingen af produktionen og

indfrielse af de klimapolitiske mål, men er ikke et udtryk for mindskede ambitioner ift. den

grønne omstilling.

Partierne er enige om at etablere en teknologineutral, markedsbaseret pulje, der skal bidrage

til at fremme teknologien og levere drivhusgasreduktioner frem mod 2030 og efter. Der afsæt-

tes 202 mio. kr. i 2024, 406 mio. kr. i 2025, 406 i 2026, 626 mio. kr. i 2027 og 626 mio. kr. i

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

2028 samt 815 mio. kr. i 2029 og frem (opgjort i 2020-priser og inklusiv afledt afgiftstab), som

skønnes at levere en CO

e-reduktionseffekt på 0,4 mio. ton CO

e i 2025 og 0,9 mio. ton

e i 2030. Støtten løber i 20 år. Partierne vil træffe beslutning om konkret udmøntning på

baggrund af et oplæg fra regeringen.

Det følger heraf, at aftalepartierne er enige om, at der fremover skal være mulighed for

fangst, transport og lagring af CO

i Danmark og for at transportere indfanget CO

på tværs af

landegrænser under forudsætning af, at det foregår under forsvarlige sikkerheds- og miljø-

mæssige forhold.

Power-to-X

Power-to-X (PtX) kan bidrage med CO

e-reduktioner i de mest udfordrede sektorer, herunder

tung land-, skibs- og lufttransport og forskellige industriprocesser. Partierne ønsker at etab-

lere et partnerskab med eksterne aktører om en tilskudsordning gennem statsligt udbud til

PtX-anlæg, der bl.a. skal bidrage med at reducere produktionsomkostninger for grøn brint.

Den konkrete udmøntning aftales mellem partierne på baggrund af et oplæg fra regeringen.

Aftalepartierne noterer sig, at der er indgået aftale med Nederlandene om statistisk overførsel

af VE-andele, hvor Danmark overopfylder det bindende EU-VE-mål i 2020. Aftalen tilvejebrin-

ger et provenu på minimum 750 mio. kr., som skal gå til finansiering af tilskudsordningen til

PtX-projekter og dermed fremme af de nye teknologier, som skal bidrage til omstillingen af de

sektorer, der ikke kan elektrificeres direkte.

Partierne er desuden enige om, at der skal udarbejdes en samlet strategi for CO

-fangst, lag-

ring og anvendelse (CCUS) og PtX i Danmark. Strategien skal understøtte udbredelsen af

fremtidens grønne løsninger.

Grøn omstilling af industrien

Grøn omstilling og øget energieffektivisering af erhvervslivets fossile produktion er et vigtigt

element i den grønne omstilling. Ved at konvertere væk fra anvendelsen af fossil energi og

energieffektivisere de processer, som ikke kan omstilles til grøn produktion, kan erhvervsli-

vets klimabelastning mindskes.

Partierne er enige om, at der afsættes 200 mio. kr. i 2020, 305 mio. kr. i 2021, 210 mio. kr. i

2022, 215 mio. kr. årligt i 2023 og i 2024, 325 mio. kr. i 2025, 230 mio. kr. i 2026, 235 mio. kr.

årligt i 2027-2029 og 45 mio. kr. i 2030 (opgjort i 2020-priser og inklusiv afledt afgiftstab) til

tilskud til grøn omstilling af industrien. Tilskuddet målrettes konverteringer væk fra anven-

delse af fossil energi, tilskud til energieffektivisering af de processer mv., som ikke i dag kan

konverteres til el samt elektrificering og energieffektivisering af intern transport (gaffeltrucks,

traktorer mv.) i fremstillingserhverv, landbrug mv. Tilskudsmidlerne udmøntes som en tilfø-

jelse til erhvervspuljen, der er aftalt i energiaftalen fra 2018 til energieffektiviseringer i er-

hverv. Det skønnes, at tilskudsmidlerne vil medføre en CO

e-reduktionseffekt på 0,1 mio. ton

e i 2025 og 0,2 mio. ton CO

e i 2030.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Partierne er desuden enige om, at der skal igangsættes en analyse, der skal identificere po-

tentialer og barrierer for udfasning af fossile brændsler i erhverv, herunder i de dele af virk-

somhedernes processenergiforbrug hvor der i dag er begrænsede muligheder for fossiludfas-

ning, fx højtemperatur processer. Analysen forelægges partierne.

Endelig er partierne enige om at reducere brugen af klimaskadelige HFC-gasser. Der indfø-

res derfor en ny grænse, så klimabelastningen af påfyldte HFC-gasser i et køleanlæg maksi-

malt må være 5 ton CO

e. Desuden forhøjes CFC-afgiften med ca. 30 kr. pr. ton CO

e, så

udledningen af disse drivhusgasser afgiftsmæssigt ligestilles med CO

. Dertil ophæves loftet

over afgiften på 600 kr./kg, så afgiften for alle gasser svarer til skadesomkostningen for kli-

maet. Endelig indekseres CFC-afgiften fremadrettet, så afgiften ikke udhules. Partierne er

endvidere enige om at fjerne bagatelgrænsen på import af kølemidler, så der altid skal svares

afgift ved import af afgiftspligtige kølemidler. Justeringerne skønnes at medføre et begrænset

merprovenu samt at reducere CO

e-udledningerne marginalt.

Støtte til biogas og andre grønne gasser

Biogas og andre grønne gasser skal supplere den grønne el og bidrage til den grønne

omstilling af processer, der umiddelbart ikke forventes at kunne elektrificeres.

Partierne er enige om at afsætte en økonomisk ramme på i alt 200 mio. kr. i 2024, 200 mio.

kr. i 2025, 350 mio. kr. i 2026, 425 mio. kr. i 2027, 500 mio. kr. i 2028, 590 mio. kr. i 2029 og

678 mio. kr. i 2030 (2020-priser). Støtten løber i 20 år. Støtteudbuddene til grønne gasser

skal bidrage til øget konkurrence, lavere omkostninger og dermed reducere støtteniveauet og

skønnes at reducere drivhusgasudledningerne med ca. 0,2 mio. ton CO

e i 2025 og 0,7 mio.

ton CO

e i 2030. Det bemærkes, at puljen både kan yde støtte til biogas og andre grønne

gasser. Partierne fastlægger den konkrete udmøntning på baggrund af et oplæg fra

regeringen. I udmøntningen vil det blive undersøgt, om udbuddet kan fremrykkes til 2022.

Energieffektiviseringer

En mere effektiv brug af energien kan medføre CO

e-reduktioner for den del af

energiforbruget, som stadig er fossilt samt spare på forbruget af den grønne energi. Samtidig

kan effektiv brug af energien reducere behovet for at udbygge med VE-infrastruktur i form af

fx vindmøller, solceller og forstærkninger af elnettet mv. Aftalen indeholder en række

initiativer, som tilsammen sikrer mere effektiv brug af energien frem mod 2030, herunder

tilskud til udfasning af olie- og gasfyr og grøn omstilling af industrien.

Partierne er enige om, at der som tillæg hertil afsættes 18 mio. kr. i 2021, 36 mio. kr. i 2022,

33 mio. kr. i 2023, 32 mio. kr. i 2024, 27 mio. kr. i 2025, 52 mio. kr. årligt i 2026-28 og 77 mio.

kr. årligt i 2029 og 2030. (opgjort i 2020-priser og inklusiv evt. afledt afgiftstab) til en målrettet

energieffektiviseringsindsats. Indsatsen kan bl.a. indeholde krav om energibesparelser i

statslige bygninger samt understøtte gennemførelsen af energirenoveringer gennem data og

digitalisering. Midlerne udmøntes af aftalepartierne på baggrund af et oplæg fra regeringen.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Grøn omlægning af varmeafgifter

Afgiftssystemet skal understøtte den grønne omstilling af danskernes varmeforbrug. Det skal

være dyrere at varme op med fossile kilder og billigere at varme op med grøn el.

Partierne er derfor enige om at forhøje satsen for rumvarmeafgiften (fossile brændsler) fra

56,7 kr./GJ til 62,3 kr./GJ og at nedsætte satsen for elvarmeafgiften fra 15,5 øre/kWh til

henholdsvis 0,4 øre/kWh for erhverv og 0,8 øre/kWh for husholdninger (svarende til EU's

minimumssatser). Ændringerne træder i kraft med virkning fra 1. januar 2021.

Momsregistrerede erhverv vil med lempelsen have samme sats for el til både varme og

proces. Når afgifterne for elvarme og el til proces er ens, vil der ikke længere være en afgift

på elbaseret overskudsvarme fra fx supermarkeder og datacentre. Desuden reduceres

omkostningerne ved at nyttiggøre anden lunken overskudsvarme.

Fremme af udnyttelse af overskudsvarme

Med

Aftale om øget udnyttelse af overskudsvarme af 28. marts 2019 (V, LA, K, DF, S, RV,

EL, A og SF)

blev det besluttet at indføre nye rammevilkår for udnyttelsen af

overskudsvarme. Partierne bekræfter indholdet i denne aftale, men er enige om, at der er

behov for at fremme overskudsvarme yderligere.

Derfor er aftalepartierne enige om at lempe elvarmeafgiften til EU’s minimumssatser, hvorved

afgiften for elbaseret overskudsvarme bortfalder. Det fremmer overskudsvarme fra bl.a.

datacentre og supermarkeder.

Hertil er aftalepartierne enige om at fjerne overskudsvarmeafgiften, hvis overskudsvarmen er

certificeret eller underlagt en tilsvarende aftaleordning, der sikrer energieffektiviseringer hos

overskudsvarmeleverandøren.

Regeringen indkalder i august 2020 aftalepartierne til drøftelser om den konkrete model for

certificeringsordningen og prisregulering af overskudsvarme på baggrund af et oplæg fra

regeringen. Regeringens oplæg vil tage udgangspunkt i en administrativ simpel regulering,

som fremmer udnyttelsen af overskudsvarme.

Der tages dog forbehold for en endelig vurdering af den samlede omlægning af

overskudsvarmereglernes forenelighed med EU’s statsstøtteregler, herunder den endelige

udformning af prisregulering.

Udfasning af individuelle olie- og gasfyr

Olie og naturgas skal ud af varmesystemet, og grøn strøm og grøn fjernvarme skal ind i

stedet for. For at sætte tempo på udfasning af olie- og gasfyr og reducere udgifterne for

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

forbrugerne af omstillingen til grøn varme kombineres justeringerne af varmeafgifterne med

tilskud til konverteringer til grønne løsninger.

I 2020 afsættes 290 mio. kr. (opgjort i 2020-priser og inklusiv afledt afgiftstab) til udfasning af

olie- og gasfyr. Puljen udmøntes med 35 mio. kr. til Skrotningsordningen, og 245 mio. kr. til

Bygningspuljen. Der er derudover enighed om, at forbrugerbindingerne til naturgasnettet

afskaffes, og at samfundsøkonomikravet moderniseres,

jf. Grøn fjernvarme.

Partierne er endvidere enige om, at der afsættes 410 mio. kr. i 2021, 500 mio. kr. i 2022, 455

mio. kr. i 2023, 375 mio. kr. i 2024 og 545 mio. kr. årligt i 2025 og 2026, 240 mio. kr. i 2027,

260 mio. kr. i 2028, 280 mio. kr. i 2029 og 300 mio. kr. i 2030 (opgjort i 2020-priser og inklusiv

afledt afgiftstab) til tilskudspuljer til udfasning af olie- og gasfyr, herunder en pulje til afkobling

fra naturgasnettet og til udrulning af fjernvarme. Den konkrete udmøntning aftales mellem

partierne på baggrund af et oplæg fra regeringen.

I forbindelse med udmøntningen af tilskudsmidlerne vil det blive undersøgt, om der kan

etableres en særlig låneordning til borgere med manglende finansieringsmuligheder.

Undersøgelsen kan være færdig inden udgangen af 2020.

Den samlede indsats for udfasning af olie- og gasfyr (dvs. inklusiv afgifter, ophævelse af

forbrugerbindinger og modernisering af samfundsøkonomikravet samt udmøntning af puljer)

skønnes at give en samlet CO

e-effekt på 0,5 mio. ton i 2025 og 0,7 mio. ton i 2030.

Partierne er desuden enige om, at der afsættes 5 mio. kr. i 2020, 11 mio. kr. i 2021, 8 mio. kr.

i 2022, 8 mio. kr. i 2023 og 7 mio. kr. fra 2024 (2020-priser) og frem til tiltag målrettet

forbrugersikkerhed samt sikker implementering, der skal understøtte omstillingen fra olie- og

gasfyr til eldrevne varmepumper. Herunder er partierne enige om at udbrede VE-

godkendelsesordningen og undersøge om, det skal være obligatorisk for installation af

varmepumper. Ordningen er i dag frivillig. Den konkrete udmøntning aftales mellem partierne

på baggrund af et oplæg fra regeringen.

Partierne er enige om at afsætte 2 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 (2020-priser) til en indsats til

at kortlægge kommunale og regionale bygningers olie- og gasfyr. Partierne er samtidig enige

om, at kortlægningen skal udgøre grundlaget for, at der senere kan drøftes med

kommunerne og regionerne om, at de frivilligt vil udfase olie- og gasfyr.

Endelig er partierne enige om, at der skal udarbejdes en analyse af mulighederne for at

udfase olie og naturgas i husholdningers opvarmning.

Grøn fjernvarme

Den danske fjernvarmesektor har med sin forankring i fællesskabet leveret en sikker, stabil

og i stigende grad grøn varmeforsyning til de danske fjernvarmeforbrugere. Fjernvarmen vil

spille en væsentlig rolle i fremtidens forsyningssektor, hvor øget sektorkobling mellem fjern-

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

varme og andre sektorer bliver drivende for den grønne omstilling. Det er vigtigt, at fjernvar-

mesektoren er underlagt rammevilkår, der understøtter, at husholdninger og erhvervsliv har

adgang til grøn fjernvarme til forbrugervenlige priser.

På den baggrund er partierne enige om at foretage en række ændringer af sektorens

regulering.

For det første skal fjernvarmesektorens produktionsbindinger moderniseres for at give fjern-

varmeproducenterne et mere frit valg over egne investeringer. Det betyder konkret, at brænd-

selsbindingen til naturgas samt kraftvarmekravet ophæves for fjernvarmeproducenterne. Der-

udover justeres samfundsøkonomikravet, så fjernvarmeprojekter kan godkendes uden en

sammenligning med fossile alternativer, hvilket bl.a. vil sikre, at reguleringen ikke er en unød-

vendig bremse for konverteringer af naturgasområder til fjernvarmeområder. Derudover er

der enighed om, at aftagepligten til fjernvarme skal moderniseres, for at muliggøre en øget

udnyttelse af overskudsvarme og egen VE-produktion.

For det andet er aftalepartierne enige om, at de ambitiøse CO

-reduktionsmål i Klimaloven

har skabt behov for en ny model for regulering af fjernvarmesektoren, der skal sikre en om-

kostnings- og klimaeffektiv omstilling af sektoren. Partierne bag aftalen er enige om, at der i

anden halvdel af 2020 indkaldes til forhandlinger om en ny fremtidssikret økonomisk regule-

ring, der tager højde for Danmarks nye klimamål og sikrer effektivisering og fremtidige forbru-

gervenlige priser. Der skal desuden ses på rammerne for geotermi. Regeringen vil forud for

disse forhandlinger fremlægge forskellige modeller uden unødvendige administrative byrder

for dette med inddragelse af sektoren.

For det tredje igangsættes en række initiativer, der skal anskueliggøre en fossilfri

fjernvarmesektor og sikre, at reguleringen følger med den teknologiske udvikling i sektoren.

Partierne er enige om at vise vejen mod en energisektor, der i 2030 er fri for kul, olie og

naturgas. På den baggrund igangsættes en analyse, der skal belyse konsekvenserne ved et

eventuelt forbud mod olie og naturgas til fjernvarmeproduktion fra 2030, herunder for

forsyningssikkerhed, el- og varmepriser. Analysen skal desuden vurdere, hvordan relevante

initiativer i denne aftale vil påvirke elforsyningssikkerheden.

Partierne aftaler den konkrete regulering pba. af et oplæg fra regeringen. Der afsættes 2 mio.

kr. i 2021 og 2 mio. kr. i 2022 (2020-priser) til en række understøttende initiativer samt midler

til finansiering af afledt afgiftstab (de afsatte midler fremgår af tabel 1).

Bæredygtighedskrav til træbiomasse til energi

Biomasse står for hovedparten af den vedvarende energi, som bruges i Danmark og har i sti-

gende grad erstattet brugen af kul i el- og varmesektoren. Partierne er enige om at stille lov-

krav om bæredygtighed af træbiomasse til energi samt krav til dokumentation og verifikation.

Kravene skal understøtte, at brugen af træbiomasse til el og varme er så bæredygtig som

muligt under hensyntagen til forsyningssikkerheden. De konkrete krav aftales mellem parti-

erne på baggrund af et oplæg fra regeringen.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Aftalepartierne er enige om, at der skal ses på konsekvenserne ved på sigt at begrænse for-

bruget af træbiomasse til el- og varmeproduktion - herunder effekter på forsyningssikkerhe-

den og omkostningerne for forbrugerne. Der igangsættes en analyse af relevante tiltag og

konsekvenserne ved disse. På den baggrund vil regeringen komme med et oplæg til drøf-

telse.

Grøn transportpulje

En fremtidssikret infrastruktur skal understøtte den grønne omstilling af transportsektoren.

Partierne er derfor enige om at forhøje puljen med 50 mio. kr. i 2020. Samtidig fremrykkes

udmøntning af de resterende midler i Pulje til grøn transport til 2020 og 2021. Konkret priori-

teres 100 mio. kr. i 2020 og 375 mio. kr. i 2021 (opgjort i 2020-priser og inklusiv afledt afgift-

stab), som bl.a. finansieres af midler fra puljen i senere år. Fra 2022 og frem er der afsat 30

mio. kr. årligt til afledt afgiftstab. Partierne er enige om, at midlerne målrettes ladeinfrastruk-

tur, tung transport og færger, og at puljen udmøntes efter sommerferien. Udmøntningen af

puljen skønnes at medføre en samlet CO

e-effekt på ca. 0,1 mio. ton i 2025 og 2030.

Transport

Aftalepartierne noterer sig, at regeringen forud for forhandlinger om klimaaftale vedrørende

transportsektoren vil drøfte med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, hvordan

der kan sikres en hurtig overgang til i kommuner og regioner alene at anvende 0-emissions-

køretøjer.

Udvikling af bedriftsregnskaber i landbruget

Aftalepartierne er enige om at afsætte 5 mio. kr. i 2021 (2020-priser) til udviklingen af et kli-

maregnskab på bedriftsniveau, som kan bidrage til bedre regulering af landbrugets drivhus-

gasudledninger. Midlerne skal understøtte og supplere det allerede igangsatte projekt, som

forventes afsluttet i 2021 med henblik på at udarbejde et rådgivningskoncept til at identificere

potentialer for reguleringsformer for landbruget. Midlerne udmøntes i samarbejde med inte-

ressenterne. Udviklingen af klimaregnskaber på bedriftsniveau understøtter en omkostnings-

effektiv klimaregulering af landbruget.

Grøn skattereform

Afgifter på CO

-udledning har spillet en væsentlig rolle i omstillingen væk fra fossile brænds-

ler. Der er enighed om, at CO

-beskatning bør være et afgørende instrument til at indfri den

ambitiøse 70 pct.-målsætning under hensyntagen til bæredygtig erhvervsudvikling og dansk

konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, et stærkt velfærdssamfund,

sammenhængskraften og social balance og dermed reelle CO

e-reduktioner (minimere

e-lækage) og uden samlet tab af arbejdspladser til udlandet, jf. bestemmelserne i klima-

loven.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Partierne er derfor enige om, at der inden for rammerne af ovenstående principper bør gen-

nemføres en grøn skattereform, der via den generelle prissætning på klimagasudledninger

har som ambition at blive en af hovedmotorerne for at nedbringe CO

e-udledningen i alle

dele af det danske samfund uden at borgere og virksomheder samlet betaler mere i skat,

som følge af denne reform.

Aftalepartierne forpligter derfor regeringen til at udarbejde et oplæg til en grøn skattereform

og indkalde til forhandlinger herom i efteråret 2020. Partierne anerkender det betydelige ud-

viklingsarbejde forbundet med en effektiv CO

e-afgift og understreger behovet for at inddrage

relevante aktører.

Regeringens oplæg skal både indeholde modeller for grundlæggende justeringer af energiaf-

giftsbeskatningen, der indebærer en ensartet CO

e-afgift, som udgangspunkt med regulering

af alle branchers og sektorers klimagasudledninger (CO

e), og ændringer i det nuværende

energi- og CO

e–afgiftssystem, der på det kortere sigte trækker i retning af en mere ensartet

e-beskatning.

Denne aftaletekst giver ikke på forhånd partierne adgang til at være en del af en kommende

aftale om grøn beskatning.

Offentlige finanser

Med aftalen prioriteres 22,5 mia. kr. frem mod år 2030,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Provenumæssige konsekvenser – prioriteringer

2020-priser, mio. kr.

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Etablering af verdens første energiø

Energiøer samt park 2

ved Hesselø

Nedbringelse af sagsbe-

handlingstid i klagenævn

og landdistriktspuljen

Power-to-x og CCS

Tilskudspulje til storskala

brintproduktion

Markedsbaseret tilskuds-

pulje til køb og lagring af

202

406

626

815

121

-1

-15

Overgang til markedsdrevet udbygning af solceller og landvind

Grøn omstilling af industrien

Grøn strøm til erhverv

Analyse af fossiludfas-

ning i højtemperatur pro-

duktion

200

305

210

215

325

230

235

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Støtte til biogas og andre grønne gasser

Fremme af biogas og

andre grønne gasser

Energieffektiviseringer

Målrettet energieffektivi-

seringsindsats

Afgiftsomlægning på

varme

Fremme af udnyttelse

af overskudsvarme

Overskudsvarme

Tilskud til udfasning af

olie- og gasfyr

Understøttende tiltag

vedr. udfasning af olie-

og gasfyr

Grøn fjernvarme

Afledt afgiftstab ved æn-

dret regulering

Understøttende tiltag

vedr. grøn fjernvarme

Grøn transportpulje

Fremrykning og for-

øgelse af pulje til grøn

transport

Udvikling af bedrifts-

regnskaber i landbru-

get

Udvikling af bedriftsregn-

skaber

Prioriteringer, i alt

100

250

-70

200

350

425

500

590

678

Grøn omlægning af afgifter på varme

220

430

590

725

830

Udfasning af individuelle olie- og gasfyr

290

410

500

455

375

545

240

260

280

300

2.650

2.975

2.900

600 1.375

1.300 1.325

1.775 2.450

2.550 2.550

Anm.: Afgifter er angivet i 2020-niveau.

Udover midlerne i tabel 1 kommer yderligere midler til implementering af aftalen.

Adminitrationsomkostningerne til puljerne holdes inden for puljernes rammer.

Heraf foreslås ca. 3,1 mia. kr. finansieret via reserver og knap 6,0 mia. kr. finansieret via

øvrige puljer, omprioriteringer mv. Hertil kommer ca. 13,4 mia. kr., der håndteres i den

overordnede tilrettelæggelse af finans- og udgiftspolitikken,

jf. tabel 2.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Tabel 2

Provenumæssige konsekvenser - finansiering

2020-priser, mio. kr.

Finansiering

Nedjustering af ram-

men til teknologineu-

trale 2019-udbud

Overskydende midler

fra ilandføring af park

2 og 3

Omkostningsægte

prissignaler

NedjusterIng af ram-

men til teknologineu-

trale udbud

Omprioritering af

grundbeløbspuljer

VE-reserve

Reserve til grønne ini-

tiativer

Restprovenu fra op-

hævelse af fradragsret

Finansiering, i alt

Håndteres i den over-

ordnede tilrettelæg-

gelse af finans- og ud-

giftspolitikken

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

225

290

500

304

112

500

100

313

141

411

1.050

100

262

165

514

1.125

300

248

175

514

1.325

360

243

177

514

1.375

360

248

176

514

1.375

420

252

172

514

1.425

600

1.150

1.100

825

1.275

1.425

1.250

1.275

1.600

1.475

Anm.:

I forbindelse med Energiaftale 2018 er det besluttet at tilvejebringe et finansieringsbidrag

gennem en midlertidig energiafgiftsforhøjelse. Partierne er enige om at udskyde forhøjelsen

af energiafgifterne som følge af de økonomiske konsekvenser af COVID-19–krisen til 2023.

Aftalepartierne drøfter den konkrete udmøntning pba. et oplæg fra regeringen .

I alt bidrager aftalen med en drivhusgasreduktion på 1,4 mio. ton CO

e i 2025 og 3,4 mio. ton

i 2030 inklusiv reduktionsbidraget fra Aftale om en klimaplan for en grøn affaldssektor og

cirkulær økonomi af 16. juni 2020,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Drivhusgasreduktioner

Mio. t. CO

Ny epoke med energiøer

Fremrykning og forøgelse af pulje til grøn transport

Markedsbaseret tilskudspulje til køb og lagring af CO2

Grøn omlægning af afgifter på varme

2025

0,1

0,4

0,25

2030

0,02

0,1

0,9

0,35

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Grøn fjernvarme

Udfasning af olie- og gasfyr

Grøn strøm til erhverv

Fremme af biogas og andre grønne gasser

Aftale om klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi

I alt

0,05

0,2

0,1

0,2

0,1

1,4

0,02

0,35

0,2

0,7

3,4

Aftalens karakter

Partierne er enige om, at aftalen gælder for perioden 2020-24, hvorefter aftalens forligsbin-

dinger betragtes som udløbet.

Aftalepartierne er enige om, at følgende dele af aftalen er omfattet af forlig:



Udbud af havvindmølleparker som en del af energiøer.

Pulje til køb og lagring af fanget CO

Udbud for at fremme biogas og andre grønne gasser.

Ændringer af brændselsbindingen til naturgas og kraftvarmekravet.

Ophævelse af forbrugerbindinger til naturgas.

Resten af aftalen har karakter af en stemmeaftale. Aftalepartierne forpligter sig til at stemme

for de lovforslag og bevillingsmæssige hjemler, der udmønter aftalens indhold.

Aftalepartierne står frit, når den nødvendige lovgivning er vedtaget, og der er afsat de aftalte

bevillinger, med mindre der er tale om aftaleelementer omfattet af forlig.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Bilag 1

Figur 1

Regeringens foreløbige plan for klimaforhandlinger