Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 44
Offentligt
2670398_0001.png
Miljø- og Fødevareministeriet
Stemmeaftale om ændring af kystbeskyttelsesloven mv.
17. december 2019
Baggrund
Klimaforandringerne med stigende havspejl, hyppigere ekstreme vejrsituationer og
øgede stormvandstande betyder, at hændelser, der i dag er særdeles sjældne, må
forventes at forekomme meget hyppigere i fremtiden. Således kan en
oversvømmelseshændelse, der i dag er en 100-års hændelse om få år være en
hændelse, der må forventes hvert 20. år. Det er således vigtigt, at indsatsen for at
beskytte mod klimaforandringer primært sigter mod langsigtede løsninger, der kan
afværge behovet for akutte løsninger.
Aftaleparterne ønsker at understøtte arbejdet med at komme fremtidige
oversvømmelser og erosion i forkøbet og derved forebygge de negative
konsekvenser af klimaforandringerne. En af de mest effektive
kystbeskyttelsesmodeller til at modgå fremtidens mere voldsomme vejr er de
såkaldte kommunale fællesprojekter efter kystbeskyttelseslovens kapitel 1a.
Kommunale fællesprojekter er større kystbeskyttelsesprojekter, der gennemføres
for en længere kyststrækning i et samarbejde mellem berørte grundejere og den
eller de lokale kommuner. Disse projekter udformes og finansieres ofte i
samarbejde imellem en eller flere kommuner og grundejere, hvorved man effektivt
etablerer en kystbeskyttelsesforanstaltning over en længere strækning.
I dette arbejde er der en række hensyn, der skal tages i betragtning, som både
vedrører den enkelte grundejer, naturhensyn samt overordnede samfundsmæssige
hensyn i et givent område. I visse tilfælde bliver kystbeskyttelsesprojekter, der skal
beskytte mange grundejere på en gang, væsentlig forsinket som følge af klager fra
en enkelt eller få parter. Dette kan blokere for vigtige kystbeskyttelsesanlæg i
længere tid med negative konsekvenser for og omkostninger til følge for borgere
og samfundet.
Stemmeaftale mellem regeringen og V, DF, RV, SF, KF, ALT og LA
Der indgås stemmeaftale imellem regeringen og V, DF, RV, SF, KF, ALT og LA
om at ændre kystbeskyttelsesloven og anden lovgivning herunder planloven, så
der skabes hjemmel til at etablere en generel ordning, som åbner mulighed for i
særlige tilfælde at afskære den administrative klageadgang over afgørelser om
kommunale fællesprojekter efter kystbeskyttelseslovens kap 1a og eventuelle
tilknyttede lokalplaner for og landzonetilladelser til kystbeskyttelsesanlæg efter
planloven. Adgangen til at få spørgsmål prøvet ved domstolene ændres ikke.
Lovforslaget ændrer ikke på den proces, kommunalbestyrelsen skal gennemføre
forud for meddelelse af tilladelse til et kommunalt fællesprojekt, herunder
iagttagelse af en række retssikkerhedsmæssige aspekter såsom partshøring af
berørte borgere m.v., ligesom Kystdirektoratet forud for tilladelsen skal afgive en
vejledende udtalelse om projektets kysttekniske kvalitet. Kommunalbestyrelsen
sender det konkrete kystbeskyttelsesprojekt i høring hos alle, der kan tænkes at
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
Side 2 af 3
skulle bidrage til finansieringen, ejere af naboejendomme og en række
interesseorganisationer i minimum 4 uger. Høringsmaterialet skal beskrive, hvilket
projekt, der skal gennemføres, hvordan udgifterne til det skal fordeles og hvordan
man kan komme med bemærkninger. Der sker således i processen inddragelse af
berørte borgere og interessenter.
Lovforslaget vil betyde, at miljøministeren henholdsvis erhvervsministeren
tillægges kompetence til – efter anmodning fra kommunalbestyrelsen – konkret at
beslutte, om klageadgangen skal afskæres. Det er kommunalbestyrelsen, der
anmoder om den mulighed forud for kommunens samlede tilladelse til et givent
kystbeskyttelsesprojekt og forud for den endelige vedtagelse af en eventuel
lokalplan eller meddelelse af landzonetilladelse, og der kan ikke træffes endelig
afgørelse, før spørgsmålet om klageadgang er afklaret.
Modellen udformes således, at muligheden for at afskære klageadgangen bliver en
meget begrænset undtagelse til hovedreglen om fuld prøvelse. Der skal på den
baggrund foreligge særlige kvalificerede samfundsmæssige hensyn, som vejer
tungere end evt. øvrige overordnede/nationale og lokale interesser. Sådanne
samfundsmæssige hensyn kunne f.eks. være projekter om kystbeskyttelse, hvor en
forsinkelse vil skabe betydelig usikkerhed for væsentlige private eller offentlige
værdier. Dette svarer til modellen for gennemførsel af større statslige
anlægsprojekter, som ofte gennemføres ved lov uden mulighed for administrativ
klage.
Hensynet til naturen efter kystbeskyttelsesloven vægtes fortsat uændret således, at
ændringen ikke påvirker niveauet for naturbeskyttelsen, herunder:
a. Ændringen påvirker ligeledes ikke forholdet til EU-retten, herunder særligt
beskyttelsen efter Natura2000 reglerne.
b. Eksisterende regler for fravigelse af Natura 2000, herunder pligten til at
underrette EU-kommissionen, bevares.
Følgende kriterier forventes at indgå i ministerens vurdering:
1. Sandsynligheden for oversvømmelse og/eller erosion, herunder
sandsynligheden for gentagne oversvømmelser inden for en kort årrække.
2. Væsentlige private eller offentlige værdier truet af oversvømmelse og/eller
erosion.
3. Det pågældende områdes historik i forhold til oversvømmelser og/eller
erosion, herunder størrelsen på skadeudgifter.
4. Antallet af beskyttede hustande.
5. Konsekvenser for menneskers fysiske eller psykiske sundhed.
6. Øvrige relevante og betydende samfundsmæssige forhold.
Ved vægtning af kriterierne skal lægges særlig vægt på, at der er et aktuelt og
betydeligt behov for kystbeskyttelse, og at der foreligger særlige forhold, der taler
imod at følge den normale procedure.
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
Side 3 af 3
De enkelte kriterier vægtes individuelt, og der foretages en samlet, konkret
skønsmæssig vurdering af, om der er kvalificerede og tungtvejende grunde til at
afskære klageadgangen efter kystbeskyttelsesloven. I modsat fald meddeles der
afslag til kommunens anmodning.
Kriterierne fastsættes (ved lov eller bekendtgørelser) og danner grundlag for
miljøministerens vurdering af, i hvilke tilfælde klageafskæring kan finde sted.
Samtidig fastholdes miljøministerens og erhvervsministerens adgang til at klage til
Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet over kommunalbestyrelsens
afgørelse. Indsigelsesadgangen for myndigheder mod planforslag i planloven
fastholdes ligeledes.
Ændringen ændrer ikke den eksisterende ansvarsfordeling i kystbeskyttelsesloven.
Aftaleparterne orienteres om afgørelser om afskæring af klageadgang, når
bestemmelsen har været anvendt. Alt afhængig af antallet af sager om afskæring af
klageadgang mødes aftaleparterne og drøfter et evt. behov for revision af
bestemmelsen. Der aftales en årlig drøftelse af bestemmelsens anvendelse.
En større evaluering af ordningen foretages under alle omstændigheder i 2022
med deltagelse af juridiske eksperter. Aftaleparterne mødes med det formål at
drøfte, om lovgivningen skal fortsætte.
Løsning
Stemmeaftalen gennemføres ved ændring af kystbeskyttelsesloven samt øvrig
relevant sektorlovgivning, herunder planloven, i indeværende FT-samling
2019/20.