Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 44
Offentligt
Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om:
Opfølgning på evaluering af planloven m.v.
15. juni 2022
1
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
Indledning
Som opfølgning på aftalen
Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele
landet
mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti blev der i
2017 vedtaget en række ændringer af planloven. Samtidig blev naturbeskyttelseslovens regler om
strandbeskyttelse, klitfredning og sø- og åbeskyttelseslinjen ændret, og der blev etableret nye klagenævn
på planområdet og miljøområdet. Partierne aftalte endvidere, at der skulle gennemføres en evaluering.
Det er sket med Bolig- og Planstyrelsens
Evaluering af planloven m.v. 2021
fra marts 2021.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har aftalt at
følge op på evalueringen og gennemføre en række ændringer af planloven og anden relevant lovgivning.
Aftalen omhandler følgende hovedtemaer:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Klima, grøn omstilling og natur
Byudvikling mv.
Nye udviklingsmuligheder ved kysterne og for turisme
Mobildækning i hele landet
Forenkling, administrative lettelser og digitalisering
Klagesystemet
Ændring af regler i øvrigt
Køge Bugt Strandpark – modernisering og klimasikring
Aftalen følger op på og indgås mellem partierne bag ”Danmark i bedre balance” og har således karakter
af et forlig. Liberal Alliance er part i dele af forliget. I forhold til denne aftale gælder det initiativerne om
styrkede muligheder for krav til afværgeforanstaltninger og udbygningsaftaler om
afværgeforanstaltninger.
På baggrund af aftalen vil regeringen fremsætte lovforslag om ændring af planloven i folketingsåret
2022/23. Udkast til lovforslag vil blive forelagt forligskredsen, inden det sendes i høring.
Derudover vil indenrigs- og boligministeren årligt udarbejde en redegørelse for anvendelse af planlovens
bemyndigelser, navnlig landsplanbeføjelserne efter lovens § 3 og en oversigt over statslige indsigelser
efter planlovens § 29 mod kommunernes planlægning, jf. aftalen fra 2016 ”Danmark i bedre balance”.
1. Klima, grøn omstilling og natur
Aftaleparterne er enige om, at kommunerne skal have bedre muligheder for at gennemføre en
planlægning, der kan mindske udledningen af klimagasser, øge modstandsdygtigheden ift.
klimaforandringer samt styrke natur og bæredygtighed.
2
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
1.1
Nye muligheder for at varetage klimahensyn og understøtte den grønne omstilling
Med henblik på at give kommunerne nye muligheder for at varetage klimahensyn og understøtte den
grønne omstilling i deres planlægning er følgende aftalt:
Klimahensyn i planlovens formålsbestemmelse:
For at styrke kommunernes muligheder for at varetage
klimahensyn i planlægningen udvides planlovens formålsbestemmelse til at omfatte klima på linje
med miljø, natur samt vækst og udvikling.
Styrkede muligheder for krav til afværgeforanstaltninger:
Planlovens gældende regler om
afværgeforanstaltninger suppleres, så det gøres muligt for kommunerne at stille krav om etablering af
afværgeforanstaltninger uden for lokalplanområdet som en betingelse for ibrugtagning af byggeri
m.v., som skal sikres mod oversvømmelse eller erosion.
Udbygningsaftaler om afværgeforanstaltninger:
Planlovens regler om udbygningsaftaler suppleres med, at
grundejere, der ønsker det, også ved lokalplanlægning for et område, som kan udsættes for
oversvømmelse eller erosion, kan indgå frivillige aftaler med kommunen om, at grundejer betaler
etablering af afværgeforanstaltninger, der ligger uden for lokalplanområdet. Aftalen kan give
mulighed for at bebygge områder, der ellers ikke kan bebygges pga. af risiko for oversvømmelse.
Planlægning for solcelleanlæg i det åbne land:
Der udarbejdes en bekendtgørelse og vejledning for opstilling
af store solcelleanlæg i det åbne land, herunder om de særlige regler i kystnærhedszonen. For at
støtte en forudsigelig og en helhedsorienteret tilgang til kommunernes lokalplanlægning for
solcelleanlæg kan der indføres bestemmelser ift. kommuneplanens retningslinjer og rammer for
lokalplanlægning, borgerinddragelse, beskyttelse af nabointeresser samt varetagelse af jordbrugs- og
naturinteresser, herunder opførelse af solceller på lavbundsarealer.
Helhedsorienteret planlægning i det åbne land:
Der nedsættes et tværministerielt udvalg, der skal samle
erfaringer og afdække muligheder for helhedsorienteret kommunal planlægning for arealanvendelsen
i det åbne land, herunder nye vilkår for landbrug og erhvervsmuligheder i landzone som fx
ormefarme og fiskeopdræt, arealanvendelsen til VE-anlæg fx solceller og vindmøller. KL,
kommuner, samt interesseorganisationer som DN, Friluftsrådet, DI, Dansk Erhverv, Green Power
Danmark, landinspektørforeningen og Landbrug & Fødevarer inddrages i arbejdet, som der afsættes
et år til. Aftaleparterne forelægges udkast til kommissorium.
Klarere rammer for planlægning for VE-anlæg:
Der er behov for klarere rammer for udbygningen af VE-
anlæg. Det kræver bl.a. en styrket kommunal planlægning af, hvor der skal placeres vedvarende
energi, og en fokusering af det statslige tilsyn med kommunernes planlægning, herunder at der sikres
klare rammer for Stiftsøvrighedens indsigelsesret. Aftaleparterne vil drøfte, hvordan det kan ske.
3
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
1.2
Parkering
Med henblik på at tydeliggøre eksisterende og give kommunerne nye muligheder i deres planlægning for
parkering, der understøtter den grønne omstilling, er følgende aftalt:
Mulighed for øremærkning af grønne parkeringspladser til el- og delebiler:
Det præciseres, at kommunerne i nye
lokalplaner kan reservere parkeringspladser til bæredygtige mobilitetsformer så som el- og delebiler.
Mulighed for planlægning for 0 parkeringspladser:
Det præciseres, at kommunerne i nye lokalplaner har
mulighed for at fastsætte, at der i et lokalplanområde ikke skal etableres parkeringspladser, dog skal
der sikres parkeringspladser til mennesker med handicap. Det er ikke hensigten, at muligheden skal
anvendes generelt i større, nye byudviklingsområder. Det er kommunernes ansvar at sikre en
hensigtsmæssig udvikling i lokalområdet og i bydelen, herunder at der er tilstrækkelig parkering til
beboere, butikker, arbejdspladser mv.
Mulighed for krav til ladeinfrastruktur:
Kommunerne får i nye lokalplaner mulighed for at stille krav om
opsætning af ladeinfrastruktur i tilknytning til grønne parkeringspladser.
Der er enighed om, at disse nye muligheder vedr. parkering evalueres senest ved udgangen af 2026.
1.3
Nye muligheder for at sikre bynatur
Med henblik på at give kommunerne nye muligheder for at sikre bynatur og biodiversitet i deres
planlægning er følgende aftalt:
Mulighed for krav til bynatur:
Kommunerne får mulighed for i nye lokalplaner at stille krav til kvaliteten
af bynatur og krav til vækstbetingelser for beplantning, fx til etablering af specifik beplantning.
Kommunerne får således mulighed for at sikre, at krav om beplantning realiseres.
Mulighed for krav om minimum begrønnings-procent:
Kommunerne får mulighed for i kommuneplaner at
fastsætte en minimum begrønnings-procent for et område til brug for den efterfølgende
lokalplanlægning. Kommunerne kan således sikre ensartede krav i en bydel.
Mulighed for flere byhaver:
Kommunerne får mulighed for i en lokalplan at planlægge for midlertidig
anvendelse af områder, der er midlertidigt ubenyttede, til byhaver. Endvidere får kommunerne
mulighed for at dispensere fra en lokalplan til at anvende områder, der er midlertidigt ubenyttede, til
byhaver. Den midlertidige anvendelse giver ikke brugerne af byhaverne mulighed for at vinde hævd.
2. Byudvikling mv.
Særligt i de større byer er der behov for bedre helhedstænkning af bl.a. boliger, transport, uddannelser,
arbejdspladser og boliger til alle aldre og samfundsgrupper. Det er kommunernes ansvar at planlægge for
en blandet boligsammensætning, der giver mulighed for social sammenhængskraft og at de, der har deres
virke i de større byer også kan finde en bolig, der passer til indtægtsforhold og inden for rimelig afstand
4
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
til uddannelsesinstitution eller arbejdsplads. I flere af især de større byer er der behov for et mere varieret
boligudbud.
Samtidig ser man både i større og mindre byer, at bymidternes traditionelle struktur med detailhandlen
som omdrejningspunkt er under forandring. Aftaleparterne er enige om, at kommunerne med ændringer
af planloven skal have bedre muligheder for at planlægge for et mere varieret boligudbud og en styrkelse
af bymidter mv.
2.1
Nye muligheder for at sikre et varieret boligudbud
Det indgik i aftalen fra 2016
Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele
landet,
at kommunernes mulighed for at stille krav om almene boliger bevares. Med henblik på at give
kommunerne yderligere muligheder for at sikre et varieret boligudbud er følgende aftalt:
Mulighed for at planlægge for ungdomsboliger til unge under uddannelse:
Kommuner får i lokalplaner for nye
boliger mulighed for at fastsætte anvendelsen af boliger til ungdomsboliger til unge under
uddannelse.
Mulighed for midlertidig anvendelse af arealer under omdannelse:
Der er i 2017 givet mulighed for at
dispensere fra en lokalplans anvendelse for at muliggøre en midlertidig anvendelse af ubenyttede
arealer i op til tre år, dog 10 år for studieboliger. Der blev med revideringen af bekendtgørelse om
tilskud til fremme af udviklingen af almene boliger til særligt udsatte grupper (skæve boliger) åbnet
for, at skæve boliger kan etableres på midlertidige grunde på baggrund af en konkret vurdering af
den enkelte ansøgning. Der er enighed om, at kommunerne skal have yderligere muligheder
herunder til lokalplanpligtige projekter, og at de skal have mulighed for at lokalplanlægge for
midlertidig anvendelse af et område til fx studieboliger, boliger til socialt udsatte, midlertidigt byggeri
til skoler og daginstitutioner m.v., indtil den endelige lokalplan kan realiseres. Den midlertidige
anvendelse, der planlægges for, skal følge planlovens almindelige regler, herunder for beskyttelse af
produktionsvirksomheder. Tidsbegrænsningen for den midlertidige anvendelse i lokalplanen
fastsættes til højst ti år, men vil kunne forlænges med op til fem år ad gangen. Den midlertidige
anvendelse giver ikke anledning til, at der kan vindes hævd på arealet.
Udvalgsarbejde om ejerboliger i de større byer:
Aftaleparterne er enige om, at der igangsættes et
udvalgsarbejde, der inden for et år skal afdække, hvilke initiativer der kan tages for at fremme
opførsel af flere ejerboliger for at sikre blandede byer.
2.2
Levende byer
Med henblik på at bidrage til levende byer er følgende aftalt:
Krav om strategisk planlægning for bymidter:
Der indføres krav i planloven om, at kommunerne i
kommuneplanen skal foretage en strategisk planlægning for levende bymidter med angivelse af
målsætninger for levende bymidter, herunder placering af offentlige bylivsskabende funktioner i
5
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
2670396_0006.png
bymidten som fx bibliotek, sundhedshus, rådhus, uddannelsesinstitutioner og offentlig transport, og
bylivsskabende elementer som bevaring af kulturmiljøer og bygninger.
Bedre mulighed for bosætning og udvikling af landsbyer:
Kommunerne får mulighed for, inden for rammerne
af den strategiske planlægning for landsbyer i tæt dialog med lokalsamfundet, at foretage en videre
geografisk afgrænsning af landsbyer end i dag – også for landsbyer, der ikke er i tilbagegang. Inden
for afgrænsningen kan der gives landzonetilladelse til nyt byggeri med mere attraktive placeringer i og
i tilknytning til den eksisterende landsby, samt anlæg til rekreation, stier ud i naturen mm. i tæt
samspil med natur-, miljø-, klima- og landskabsinteresser. Kommuner med befolkningstilvækst kan
dog kun foretage en videre geografisk afgrænsning af op til to landsbyer.
Sikring af kulturmiljøer:
Et ekspertudvalg udpeget af kulturministeren, udpeger i dialog med
kommunerne kulturmiljøer, der efterfølgende varetages som national interesse. Der lægges således op
til en tidlig dialog med kommunen ved planforslag, der berører de udpegede kulturmiljøer.
Kulturministeren skal via indenrigs- og boligministeren gøre indsigelse, hvis et forslag til
kommuneplan ikke er i overensstemmelse med opretholdelsen af de bærende bevaringsværdier i et
udpeget nationalt kulturmiljø. Ved eventuel indsigelse vil der være en tæt dialog om mulighederne for
tilpasning af planen. Aftalekredsen vil få forelagt udkast til kommissorium for ekspertgruppen, hvor
kriterier for udpegningen fremgår. Aftalekredsen forelægges udpegning af kulturmiljøer, inden den
varetages som national interesse.
Beskyttelse af erhvervshavne:
For bedre at beskytte erhvervshavne defineres nationale interesser omkring
erhvervshavne i den kommende Oversigt
over nationale interesser i kommuneplanlægningen.
De nationale
interesser i erhvervshavne varetages af Transportministeriet med henblik på at sikre tilstrækkelig
havnekapacitet og placeringsmuligheder for virksomheder med særlige behov for havnebeliggenhed,
forsyningssikkerhed og søtransport.
Mulighed for at regulere religiøse bygningers beliggenhed:
Kommunerne får mulighed for i lokalplaner at
fastlægge forbud mod bygninger til religiøse formål i et givent område. Eventuelle forbud vil gælde
alle religiøse formål og vil skulle begrundes med planmæssige hensyn, fx hensyn til at mindske støj,
trafikbelastning mv.
3. Nye udviklingsmuligheder ved kysterne og for turisme
Turismeerhvervet har stor betydning for vækst og udvikling i hele landet også uden for de større byer,
hvor bl.a. kyst- og naturturismen er grundlaget for mange arbejdspladser inden for fx hotel- og
restauration, feriehusudlejning, oplevelsesøkonomi, detailhandel, byggeri, transport m.v. Aftaleparterne
er enige om med ændringer af planloven at styrke kommunernes muligheder for at understøtte
udviklingsmulighederne. På den baggrund er aftaleparterne enige om følgende:
Ny ansøgningsrunde om udlæg af sommerhusområder:
Der gennemføres en ny ansøgningsrunde på baggrund
af en ændring af regler for omplacering af sommerhusgrunde, så grunde der ikke må bebygges pga.
6
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
naturbeskyttelse m.v. ikke kan omplaceres. Kommunerne får med frist ultimo 2023 mulighed for at
ansøge inden for den gældende ramme på ca. 3.300 sommerhusgrunde mod, at der tilbageføres ca.
3.050 sommerhusgrunde til landzone.
Bedre mulighed for glamping i landzone i tilknytning til eksisterende virksomheder:
Planloven tilføjes en
bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen under nærmere betingelser kan give landzonetilladelse til
etablering af glampingenheder i forbindelse med visse nærmere bestemte aktiviteter, som ikke
allerede omfatter udlejning til overnattende gæster. Der kan være tale om at etablere
glampingenheder i forbindelse med veletablerede, større virksomheder med væsentlige
besøgsaktiviteter eller veletablerede, større turistattraktioner. Derudover udarbejdes en
eksempelsamling til iværksættere og turismevirksomheder med vejledning om mulighederne for
glamping.
Udbud af forsøgsprojekter og målrettet model for at omdanne bygninger inden for strandbeskyttelseslinjen:
Planlovens
kriterier for forsøgsordningen vedr. kyst- og turismeprojekter fra 2017 justeres, så der kan gives
forsøgstilladelse til, at eksisterende overflødiggjorte bygninger, der ikke ligger i tilknytning til øvrige
turismemæssige aktiviteter, også kan omdannes til turismeformål, og at de nye forsøgstilladelser
udbydes efter disse kriterier. Endvidere genudbydes forsøgstilladelser fra den første forsøgsordning i
2015, der ikke udnyttes. Der kan således udbydes mellem 3 og 7 forsøgstilladelser.
Mulighed for sammenhængende planlægning for land- og vandarealer ved havne:
Kommunerne får kompetence til
at lokalplanlægge for vandarealer inden for en havns dækkende værker, fx at planlægge for husbåde i
bynære havne, hvor der er behov for at sikre en sammenhængende planlægning for land- og
vandarealer. Planklagenævnet har i maj 2019 afgjort, at kommunerne ikke har hjemmel til at
lokalplanlægge for vandområderne i en havn, medmindre der er tale om et såkaldt
byomdannelsesområde. I dag fastlægges anvendelse af vandarealer i havneområder navnlig med
konkrete tilladelser efter kystbeskyttelsesloven og/eller havnelovgivningen til ansøgte projekter,
f.eks. etablering af en husbåd. Ændringen af planloven vil betyde, at kommuner kan planlægge og
sikre en offentlig debat om anvendelse af områder på søterritoriet.
Udviklingsmuligheder på de små øer:
På initiativ af øens lokalbefolkning kan den ansvarlige kommune
udarbejde en udviklingsplan for øen, der fastlægger sammenhængen mellem lokal udvikling og
fortsat hensyntagen til beskyttelsen af natur og landskab. Når planen er godkendt af indenrigs- og
boligministeren og miljøministeren, kan Kystdirektoratet og kommunen inden for planens rammer
give dispensation i større omfang end efter naturbeskyttelsesloven og planlovens almindelige regler
til at placere faciliteter i tilknytning til eksisterende anlæg eller bebyggelse. Der gennemføres i 2027
en evaluering af denne ordning, herunder hvilke muligheder det har givet øerne med henblik på, at
aftalekredsen drøfter perspektiverne for ordningen.
7
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
Udviklingsområder i kystnærhedszonen:
Vejledning om udviklingsområder i kystnærhedszonen opdateres.
Vejledningen vil beskrive, praksis med vurdering af særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser i
forbindelse med kommunerens ansøgninger om udviklingsområder i kystnærhedszonen.
4. Mobildækning i hele landet
Der er særlige samfundsmæssige interesser i at sikre mobildækning i hele landet. Aftaleparterne ønsker
på baggrund af klagenævnspraksis at give teleselskaberne bedre mulighed for at finde teknisk egnede
placeringer efter aftale med lodsejere. På den baggrund er aftaleparterne enige om:
Nye regler for opsætning af mobilmaster:
Der fastsættes særlige regler for opstilling af mobilmaster i
landzonen med henblik på at lempe praksis om, at mobilmaster så vidt muligt skal placeres i
tilknytning til eksisterende bebyggelse. Der fastsættes en generel regel i planloven om, at kommunen
kan give landzonetilladelse til mobilmaster, der opstilles for at opfylde dækningskrav, medmindre
væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø eller naboer taler afgørende imod placeringen. I en sådan
sammenhæng vil det kunne præciseres, at det i højere grad skal være muligt at give landzonetilladelse
til en placering uden tilknytning til eksisterende bebyggelse.
Forbedring af muligheder for opsætning af mobilmaster i allerede udpegede dækningsområder:
Indenrigs- og
boligministeren udsteder et landsplandirektiv, der med retsvirkning som kommuneplan fastsætter
retningslinjer for opstilling af mobilmaster til opfyldelse af dækningskrav i områder med
dækningskrav. Retningslinjerne vil kunne fastsætte, at opstilling af mobilmasterne skal prioriteres
under hensyn til den overordnede samfundsinteresse i at sikre dækning. Der sigtes efter, at
aftalekredsen forelægges et udkast til landsplandirektiv ultimo 2022 med henblik på, at det kan have
virkning for sager i forbindelse med 2019-auktionerne, der har fået fristudsættelse til foråret 2023, og
2021- auktionerne med frist i foråret 2024.
5. Forenkling, administrative lettelser og digitalisering
I dag har kommunalbestyrelsen både kompetencen til at vedtage lokalplaner og til at dispensere fra de
bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyttelsesloven, som sikrer områder ved søer og åer, fortidsminder,
skove og kirker. Afgørelser herom træffes ofte hver for sig, hvilket kan forsinke afklaringen af om
lokalplanprojekter kan muliggøres. Aftaleparterne ønsker med ændringer af planloven og
naturbeskyttelsesloven at sikre en hurtigere afklaring, så der parallelt med vedtagelse af en lokalplan både
tages stilling til og gives de nødvendige dispensationer efter anden lovgivning. På den baggrund er
aftaleparterne enige om følgende:
One-stop-shop lokalplaner der indeholder nødvendige dispensationer:
Det skal være muligt, at en lokalplan kan
indeholde og dermed erstatte en ellers nødvendig dispensation efter naturbeskyttelseslovens bygge-
og beskyttelseslinjer, når lokalplanens bestemmelser og redegørelsesdel er tilstrækkelig detaljeret og
udtrykkeligt angiver og begrunder, hvilke tilladelser den erstatter. Dispensationer efter
8
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
naturbeskyttelsesloven skal som hidtil kunne prøves fuldt ud, dvs. både retlige og skønsmæssige
spørgsmål skal kunne afprøves af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Mulighederne for klage i
forbindelse med vedtagelse af lokalplanen bliver dermed samlet.
Øget digitalisering på planområdet kan bidrage til, at det bliver mere gennemsigtigt for både borgere,
virksomheder og kommuner, hvilke planer der gælder hvor, og hvad planerne betyder. Samtidig kan
digitalisering af planer give administrative lettelser i kommunerne og styrke datagrundlaget, når
kommunerne skal give byggetilladelser og udarbejde nye planer. Aftaleparterne ønsker med ændringer af
planloven mv. at styrke brugen af digitale løsninger i planarbejdet. På den baggrund er aftaleparterne
enige om følgende:
Forenkling og digitalisering af kommuneplaner m.v.:
Kommunerne får mulighed for at aflevere en digital
kommuneplan i Plandata.dk, og Plandata.dk udbygges, så det bliver muligt at registrere og udstille en
digital kommuneplan i Plandata.dk. Samtidig udvides Plandata.dk, så alle relevante
sektorkortlægninger – i det omfang det er muligt – kan vises sammen med kommuneplanen i
Plandata.dk med henblik for at skabe større gennemsigtighed i de nationale interesser i
kommunernes planlægning.
Effektivisering af tilsyn med nationale interesser i kommuneplanlægningen:
De ansvarlige nationale
tilsynsmyndigheder får mulighed for at basere dets tilsyn med den pågældende interesse på en digital
screening af kort og undlade en manuel screening.
6. Klagesystemet
Et velfungerende klagesystem er afgørende for, at planloven fungerer efter hensigten. Det er vigtigt, at
borgere, virksomheder og myndigheder oplever et klagesystem med hurtige og smidige processer, der
understøtter udviklingen i Danmark. Som opfølgning på aftalen fra 2016 om ”Danmark i bedre balance
– Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet” blev der gennemført en række
ændringer i klagesystemet.
I forlængelse af disse ændringer og med henblik på at fremme hurtige og smidige klageprocesser er
følgende aftalt:
Forbedring og effektivisering af opgaveløsningen i Nævnenes Hus:
Fuldtidsansatte medarbejdere i Nævnenes
Hus får mulighed for at repræsentere Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet i retssager,
herunder møde i retten.
Forenkling og smidiggørelse af klagesagsprocesser:
Kravet om fuldtalligt nævn i Planklagenævnet ophæves,
og der indføres krav om, at et fraværende medlem ikke må kunne have haft den afgørende stemme.
Der gives mulighed for at foretage en direkte, digital partshøring i den online selvbetjeningsløsning.
Det sikres, at ikke-digitale borgere, der er fritaget for NemID, automatisk fritages for at bruge den
9
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
online selvbetjeningsløsning. Planklagenævnets forretningsorden fastsættes på
bekendtgørelsesniveau. Endeligt gives mulighed for, at treårsfristen for endelig vedtagelse af et
lokalplanforslag kan forlænges af Planklagenævnet i de tilfælde, hvor fristen ellers vil blive
overskredet i forlængelse af klagesagsbehandlingen, medmindre det åbenlyst skyldes kommunens
forhold.
Styrket vejledningsindsats:
Der gennemføres en styrket vejledningsindsats om klagenævnenes virke,
herunder om planlægning for og omkring produktionsvirksomheder samt om opstilling af store
solcelleanlæg i det åbne land.
7. Ændring af regler i øvrigt
Aftaleparterne er enige om, at den generelle samfundsudvikling og en række afgørelser fra
Planklagenævnet m.v. indikerer et behov for at foretage følgende mindre justeringer og præciseringer af
regler i planloven:
Planloven ændres, så spørgsmålet om hvorvidt forholdet er ulovligt efter anden lovgivning end
planloven, navnlig byggelovgivningen, kan indgå i kommunens vurdering af, om der kan nedlægges
forbud.
Planlovens undtagelse fra krav om landzonetilladelse udvides til generelt at omfatte antennesystemer
til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet med tilhørende radiofrekvens- eller
kabelbaseret teleinfrastruktur m.v.
Planlovens bestemmelse om forudgående offentlighed ifm. forslag til ændringer af kommuneplanen,
der ikke er truffet beslutning om i en kommuneplanstrategi, udgår.
Planloven ændres, således at mulighederne for bebyggelse i transformationsområder i første række
mod produktionsvirksomheder udvides til andet end beboelse, fx hoteller, kontorerhverv o.l.
Planlovens kapitel 6 a om redegørelse for Lokal Agenda 21 ophæves.
Planlovens krav om, at indenrigs- og boligministeren efter nyvalg til Folketinget afgiver en
landsplanredegørelse, udgår.
Kommunerne får også mulighed for at overføre landzonelandsbyer til byzone, så de kan udvikles
med boliger og erhverv på lige fod med tilsvarende landsbyer, der er byzone i dag.
8. Køge Bugt Strandpark – modernisering og klimasikring
Køge Bugt Strandpark blev kunstigt anlagt i slutningen af 1970’erne som rekreativt område for især
Vestegnens borgere i Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve. Strandparkkommunerne har
planer for modernisering af strandparken med bedre muligheder for vand-, kultur- og
landskabsaktiviteter og forbedring af diger m.v. med henblik på klimasikring. Dette vil ikke kunne
realiseres inden for de gældende lovbestemmelser, navnlig naturbeskyttelseslovens regler om beskyttelse
af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen.
10
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
Aftaleparterne er enige om, at der skal udarbejdes en anlægslov, som muliggør en modernisering og
klimasikring af Køge Bugt Strandpark under hensyntagen til kystlandskabet og områdets natur.
Konkret er der enighed om, at der udarbejdes en anlægslov, der bl.a. ophæver strandbeskyttelseslinjen og
åbner mulighed for planlægning for helt specifikke formål, som fastlægges i loven. Loven udformes
således, at bl.a. strandbeskyttelseslinjen som udgangspunkt kun ophæves i en nærmere fastlagt årrække i
forbindelse med realiseringen af de tiltag, som en anlægslov skal muliggøre, for derefter at blive
genindført. Loven fastlægger en meget klar arealmæssig afgrænsning af bynære strandområder og
fastsætter, at det udelukkende er inden for disse områder, at bl.a. strandbeskyttelseslinjen midlertidigt kan
suspenderes.
Aftalen vedr. Køge Bugt Strandpark er ikke omfattet af forliget om planloven, men aftalepartierne er
enige om at stemme for en anlægslov, som regeringen vil fremsætte på baggrund af en principaftale med
strandparkkommunerne. Principaftalen forventes indgået i efteråret 2022, mens anlægsloven forventes
fremsat i efteråret 2023.
Aftaleparterne vil få forelagt principaftalen, der vil ligge til grund for lovforslaget.
11