ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 44
Offentligt

19. december 2018

Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti) Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om udlæg af sommerhus-

områder og styrket naturhensyn

I forlængelse af aftalen om

Danmark i bedre balance

(regeringen, Socialdemokratiet og Dansk

Folkeparti) fra juni 2016 er aftaleparterne enige om følgende opfølgning fsva. udlæg af som-

merhusområder og styrket naturhensyn, herunder Grønt Danmarkskort og mere bynær drikke-

vandsskov.

1. Udlæg af sommerhusområder

Sommerhusområder er omdrejningspunktet for turisme udenfor de større byer. For at give bedre

vilkår for turismeerhvervet er der med planlovsændringen fra 2017 åbnet op for udlæg og om-

placering af kystnære sommerhusområder. Med ændringen fra 2017 giver planloven således

mulighed for udlæg af op til 6.000 sommerhuse i kystnærhedszonen under forudsætning af, at

kommunerne lader områder med mindst 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde tilbageføre. De

nye sommerhusområder skal udlægges ved landsplandirektiv.

1.1 Fordeling af sommerhusgrunde

Med henblik på udlæg og omplacering af sommerhusgrunde er der gennemført en ansøgnings-

runde blandt landets kystkommuner med ansøgningsfrist i oktober 2017. 25 ud af landets kyst-

kommuner har ansøgt. Heraf opfylder 20 kommuner ansøgningskriterierne, mens 5 kommuner

ikke har baseret ansøgningen på en vedtaget kommuneplanstrategi – hvilket er et krav i loven –

og derfor afvises.

De 20 kommuner ansøger samlet set om udlæg af 2.893 grunde og om tilbageførsel af i alt 1.437

ubebyggede sommerhusgrunde.

Aftaleparterne er enige om, at kommuner, der anviser sommerhusgrunde til tilbageførsel, vil få

mulighed for at udlægge et tilsvarende antal nye sommerhusgrunde i forholdet 1:1 i det omfang,

de har ansøgt herom. Ansøgninger om i alt 1.173 sommerhusgrunde imødekommes således gen-

nem omplacering af grunde 1:1 i samme kommune.

Efter planloven kan der udlægges i alt 1.000 ekstra sommerhusgrunde uden modgående tilbage-

førsel. Aftaleparterne er enige om, at udmønte 750 af disse ekstra sommerhusgrunde. Dertil

kommer, at 4 kommuner har ønsket at tilbageføre i alt 264 ubebyggede sommerhusgrunde mere,

end de ønsker at udlægge, hvorfor disse 264 grunde kan fordeles blandt de øvrige kommuner.

Ansøgninger om i alt 1.014 sommerhusgrunde kan således imødekommes foruden de grunde,

der omplaceres 1:1 i samme kommune.

Samlet set kan der dermed udlægges op til 2.187 sommerhusgrunde i kommunerne. Alle som-

merhusgrunde skal udlægges jf. kriterierne herfor i planloven, herunder at der ikke kan udlæg-

ges nye sommerhusgrunde inden for naturområder beskyttet af naturbeskyttelsesloven eller

strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Aftalepartnerne er enige om at samle kapaciteten af sommerhuse, hvor turismepotentialet er

størst, og hvor udlægget understøtter vækst og udvikling lokalt, men samtidig sikre en vis

spredning af sommerhusgrundene på tværs af kommunerne. Aftaleparterne er på denne bag-

grund enige om den fordeling af sommerhusgrunde mellem kommunerne, der fremgår af bilag

1.2 Solnedgangsklausul på 4 år

Efter udstedelse af det kommende landsplandirektiv for udlæg og omplacering af sommerhus-

områder skal kommunerne udarbejde og vedtage lokalplaner for at kunne udnytte de nye som-

merhusområder, samt for at tilbageføre allerede lokalplanlagte sommerhusområder til landzone.

Efter planloven kan et landsplandirektiv for udlæg og omplacering af sommerhusområder inde-

holde en ’solnedgangsklausul’, som medfører, at sommerhusområder udlagt i landsplandirekti-

vet bortfalder, hvis der ikke er udarbejdet lokalplaner herfor indenfor 8 år. En solnedgangsklau-

sul har til hensigt at sikre, at udlæg af nye sommerhusgrunde følger behovet for og efterspørgs-

len efter nye sommerhusgrunde.

Aftaleparterne er enige om at de sommerhusgrunde, som kommunerne får mulighed for at ud-

lægge, hurtigt skal ud at virke til gavn for dansk turisme. Aftaleparterne er derfor enige om at

ændre planloven med henblik på, at der kan indføres en solnedgangsklausul i landsplandirekti-

ver herom på 4 år, således at sommerhusgrunde, der ikke er udlagt ved lokalplan indenfor 4 år

fra landsplandirektivets ikrafttræden, bortfalder. Den kortere solnedgangsklausul kræver lovæn-

dring og får derfor først virkning fra næste ansøgningsrunde for udlæg og omplacering af kyst-

nære sommerhusområder, som igangsættes i 2019. Sommerhusgrunde, der bortfalder som følge

af solnedgangsklausulen, kan udlægges andre steder indenfor kystnærhedszonen indenfor ram-

merne af planloven.

1.3 Grønne områder i nye, større sommerhusområder

Omfanget af de kommende sommerhusområder varierer i størrelse og antal sommerhusgrunde. I

store, sammenhængende sommerhusområder vil offentlig adgang til grønne og rekreative arealer

gøre sommerhusområderne attraktive for besøgende og desuden skabe større naturværdi.

Aftalepartnerne er enige om, at der i det kommende landsplandirektiv fastsættes forhold for ud-

læg og omplacering af nye, større sommerhusområder i kommunerne, som sikrer, at der i den

forbindelse forestås udlæg af grønne og rekreative områder med henblik på at bidrage positivt til

den omkringliggende natur og også gerne til gode naturoplevelser.

Konkret indføres derfor følgende tre forhold i det kommende landsplandirektiv for udlæg og

omplacering af sommerhusområder:



For nye sommerhusområder, der forventes at skulle indeholde 100 eller flere sommer-

husgrunde og/eller udgøre 12 ha eller mere, skal minimum 4 pct. af arealet som ud-

gangspunkt udlægges til et eller flere offentligt tilgængelige, rekreative og grønne arealer

med højt naturindhold.



For nye sommerhusområder, der forventes at skulle indeholde 100 eller flere sommer-

husgrunde og/eller udgøre 12 ha eller mere, skal kommunerne i den videre planlægning

sikre etablering af en offentlig grøn sti gennem området.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler



Kommunerne skal i den videre planlægning for sommerhusområderne som udgangs-

punkt placere det ovenfor nævnte rekreative og grønne areal indenfor det udpegede

sommerhusområde eller i umiddelbar tilknytning til det udpegede sommerhusområde, så

det så vidt muligt bidrager positivt til den omkringliggende natur.

2. Styrket naturhensyn

Med udlæg og omplacering af sommerhusområder øges aktiviteten i en række kystnære områ-

der. Det er i den forbindelse vigtigt at sikre balancen mellem beskyttelse og benyttelse af natu-

ren. De nye muligheder for udviklingen af turismen skal således ses i sammenhæng med bl.a.

implementeringen af Aftale om Naturpakken, hvor biodiversiteten i skovene styrkes gennem

udlægning af 13.800 ha urørt skov (10.200 ha) og anden biodiversitetsskov (3.600 ha). Hermed

vil der samlet set være mindst 25.000 ha statslig og privat biodiversitetsskov, herunder 19.300

ha urørt skov.

I forlængelse af den nuværende indsats er der aftalt følgende:

2.1. Styrkelse af Grønt Danmarkskort

Med

Danmark i bedre balance

fra juni 2016 er aftalt en forstærket indsats for større og bedre

sammenhængende naturområder, baseret på Grønt Danmarkskort, herunder krav om at kommu-

nernes udpegning af udviklingsområder skal ske parallelt med kommunernes udpegning af eksi-

sterende og potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort, således at såvel udviklingsområ-

der som indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende naturområder kommer til at ind-

gå integreret i kommuneplanlægningen. Kommunerne skal løbende revidere deres planlægning

herunder for Grønt Danmarkskort og skal i den forbindelse redegøre for planens forudsætninger.

Kommunerne skal nu for første gang samlet udpege Grønt Danmarkskort på baggrund af anbe-

falinger fra de lokale naturråd, der er afgivet i juli 2018. Aftaleparterne er enige om en yderlige-

re styrkelse af arbejdet med Grønt Danmarkskort ved i planloven at stille krav om, at kommu-

nerne i forbindelse med kommuneplanen skal redegøre for, i hvor høj grad deres planlægning

for udvikling af naturområder inden for Grønt Danmarkskort kan siges at være realiseret. Afta-

leparterne er enige om, at der i perioden 2019-2022 afsættes i alt 2,4 mio. kr. til indsatsen.

Ud over udpegning af Grønt Danmarkskort skal kommunerne allerede i dag udpege områder

med særlige landskabsinteresser fx større sammenhængende landskaber og områder med særlig

geologisk værdi med henblik på at sikre disse værdier.

2.2 Styrket parallelitet mellem udpegning af udviklingsområder og Grønt Danmarkskort

I oktober 2017 er gennemført første ansøgningsrunde i forhold til udlæg af udviklingsområder i

kystnærhedszonen. Aftaleparterne er enige om at styrke paralleliteten mellem udpegningen af

udviklingsområder og udpegning af Grønt Danmarkskort i forbindelse med denne ansøgnings-

runde, i lyset af at de lokale naturråd først har afsluttet deres arbejde efter ansøgningsfristen.

Aftaleparterne er således enige om, at der i det kommende landsplandirektiv om udlæg af udvik-

lingsområder, der ventes sendt i høring primo 2019, vil blive indarbejdet en betingelse om, at de

konkrete udpegninger af udviklingsområder først træder i kraft, når kommunen har gennemført

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

deres planlægning for Grønt Danmarkskort, samt at udpegningen ikke vil omfatte arealer, som

kommunalbestyrelsen herved har udpeget til Grønt Danmarkskort.

2.3 Bynære drikkevandsskove gennem statslig skovrejsning

Statslig skovrejsning er med til at sikre grundvandet. Det skyldes, at der i de rejste skove ikke

anvendes pesticider eller næringsstoffer, hvorved udledningen af disse til overfladevandet mind-

skes. Således bidrager skovrejsning til opnåelse af målene i vandplanerne. Nye skove binder

samtidig CO2 fra atmosfæren og bidrager dermed også til klimaindsatsen.

Nye statslige skove placeres bynært og giver samtidig med drikkevandsbeskyttelsen flere borge-

re bedre mulighed for at opleve naturen tæt på deres bopæl.

Miljø- og Fødevareministeriet (Naturstyrelsen) etablerer pt. ca. 200 ha ny statsskov hvert år. De

nye statsskove anlægges for finanslovsmidler kombineret med medfinansiering fra forsynings-

selskaber og kommuner. Medfinansieringen skal udgøre minimum 50 pct. af arealprisen, før et

skovrejsningsprojekt iværksættes.

De nye statsskove etableres ved opkøb af private landbrugsarealer ved frivillig handel (ekspro-

priation er ikke tilladt), overtagelse af kommunale landbrugsarealer eller overtagelse af arealer

købt af forsyningsselskaber. Naturstyrelsen står for den efterfølgende tilplantning, etablering af

stiforløb, m.v. samt den løbende drift. I dag har Naturstyrelsen ca. 30 aktive skovrejsningspro-

jekter i samarbejde med forskellige kommuner og forsyningsselskaber landet over.

På finansloven er der i 2018 afsat 34,3 mio. kroner og i 2019-2021 er der afsat 21,1 mio. kroner

årligt til statslig skovrejsning.

Aftaleparterne er enige om, at der i perioden 2019-2022 afsættes yderligere i alt 22,6 mio. kr. til

statslig skovrejsning. Det forventes, at der på baggrund af denne aftale samlet set vil kunne op-

føres yderligere ca. 150 ha bynær drikkevandsskov.

2.4 Mere urørt skov på private arealer

Urørt skov er en billig og effektiv måde til at fremme biodiversiteten og har stor effekt i forhold

til at fremme forholdene for en lang række truede arter. Som en del af naturpakken er derfor

besluttet at udlægge 10.200 ha urørt skov og 3.600 ha anden biodiversitetsskov.

Aftaleparterne er enige om, at der i perioden 2019-2022 afsættes yderligere i alt 5 mio. kr. til

urørt skov på private arealer. Det forventes, at der på baggrund af denne aftale vil kunne opføres

yderligere mindst 35 ha urørt privat skov.

2.5 Bedre planlægning der mindsker trafikstøj

Trafikstøj er et stort samfundsproblem med gener og en række alvorlige helbredseffekter til føl-

ge. Over 700.000 boliger i Danmark er udsat for støj fra veje, der overskrider de gældende vej-

ledende grænseværdi og heraf er ca. 140.000 boliger stærkt støjbelastet. Vejdirektoratet har fo-

kus på at nedbringe støjen når der planlægges og bygge nye statslige vejanlæg, idet der indar-

bejdes støjdæmpende indsatser i projektet. Vejdirektoratet arbejder desuden løbende med udvik-

lingsaktiviteter for at målrette, forbedre og optimere indsatsen mod vejstøj.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Langt størstedelen af de støjbelastede boliger ligger langs kommunale veje. Kommunerne har

allerede i dag en del redskaber til at bekæmpe vejstøj fx ved støjreducerende asfalt, nedsættelse

af hastighedsgrænser og omlægning af trafikken mv., herunder i planloven, der rummer mulig-

hed for at kommunerne kan nedbringe trafikstøjen ved fx at planlægge for opførelse af støjaf-

skærmning i form af støjskærme eller ved at anvende mindre støjfølsom byggeri som støjskærm

langs eksisterende veje. Støjdæmpende initiativer kræver i mange tilfælde betydelige investerin-

ger, og kan dermed sætte begrænsninger ift at reducere antallet af eksisterende støjbelastede

boliger.

Aftaleparterne er enige om behovet for at kigge på, hvordan man kan mindske trafikstøj i bolig-

områder. Der igangsættes derfor et servicetjek af, om kommunerne i planloven kan gives yderli-

gere redskaber og muligheder for forebyggelse og reduktion af vejstøj. Regeringen vil som en

del heraf åbne mulighed for at opføre støjvolde i de grønne kiler langs motorvejen, i forbindelse

med den igangværende revision af Fingerplanen.

Aftaleparterne noterer sig i øvrigt, at en omlægning til el-biler i fremtiden vil medvirke til min-

dre vejstøj i byerne, idet motorstøjen ved lave hastigheder i dag overstiger dækstøjen.

2.6 Bedre adgang til naturen

Naturoplevelser og friluftsliv bidrager til både større livskvalitet og folkesundhed. Aftaleparter-

ne er derfor enige om, at flere danskere skal have mulighed for at benytte sig af naturens tilbud.

Aftaleparterne noterer sig, at Miljøstyrelsen, som sekretariat for adgangsforum, der er et ufor-

melt samarbejde mellem organisationer og myndigheder, og som har til formål at drøfte

spørgsmål om offentlighedens adgang til naturen, vil tage initiativ til, at forbedring af den gene-

relle adgang til naturen drøftes på forummets næste møde.

2.7 Klimatilpasning

Aftaleparterne noterer sig, at energi-, forsynings- og klimaministeren omkring årsskiftet

2018/2019 præsenterer et forslag til nye regler for vandselskabernes klimatilpasning for forligs-

kredsen bag

”Aftale om en ny og forbedret regulering af den danske vandsektor”

med henblik

på efterfølgende forhandlinger i denne aftalekreds”

2.8 Multifunktionel jordfordeling

Multifunktionel

jordfordeling, er en god måde at sammentænke

landbrugsproduktion med bl.a.

biodiversitet, klimagasreduktion, klimatilpasning, ammoniakudfordring, kvælstofreduktion, fri-

luftsliv samt landdistriktsudvikling.

Aftaleparterne noterer sig, at med ”hjælpepakke til landbruget” fra september 2018 har regerin-

gen, S og DF besluttet at etablere en multifunktionel jordfordelingsfond på 150 mio. kr., som

skal fremme multifunktionel jordfordeling gennem køb og salg af landbrugsjorde mv. Miljø- og

Fødevareministeriet vil inddrage relevante parter i forberedelsen af indsatsen.

***

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

Opfølgning på aftalen

Den aftalte ændring af planloven for så vidt angår præcisering af redegørelseskravet for Grønt

Danmarkskort og den halverede solnedgangsklausul gennemføres ved lovgivning senest i folke-

tingsåret 2019/20. Aftaleparterne er enige om at stemme for lovforslaget.

Erhvervsministeren forestår udlæg af de 2.187 sommerhusgrunde i et landsplansdirektiv, der

udstedes i foråret 2019. Der igangsættes en ny ansøgningsrunde for udlæg og omplacering af

kystnære sommerhusområder med frist for kommunernes ansøgninger 1. december 2019.

Aftaleparterne er enige om, at finansiering af den styrkede indsats for Grønt Danmarkskort, for-

højelsen af beløbet afsat til statslig skovrejsning til bynær drikkevandsskov og de yderligere

midler til urørt skov på private arealer finansieres ved reserven til grønne initiativer på finanslo-

ven for 2019.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler

BILAG 1: Fordeling af nye sommerhusgrunde mellem kommunerne

Kommune

Assens

Faxe

Faaborg-Midtfyn

Hedensted

Hjørring

Jammerbugt

Lemvig

Lolland

Mariagerfjord

Nordfyn

Odder

Ringkøbing-Skjern

Stevns

Syddjurs

Sønderborg

Varde

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

Totalt antal grunde

Antal sommerhusgrunde

der vil kunne udlægges

194

146

168

483

340

190

2.187