Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 44
Offentligt
Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folke-
parti og Det Konservative Folkeparti om Danmark i bedre
balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virk-
somheder i hele landet
Juni 2016
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
2670387_0002.png
2
Aftale om Danmark i bedre balance - Bedre rammer for kommu-
ner, borgere og virksomheder i hele landet
Planloven er med til at sætte rammen for udviklingsmulighederne i hele landet.
Planlægningen af arealanvendelsen er vigtig for at afveje forskellige samfunds-
mæssige hensyn og for at give forudsigelighed for borgere og virksomheder, der
vil investere i Danmarks udvikling.
Den nuværende planlov stammer fra 1992 og er udformet på basis af lovgivning
fra 1970’erne. Den fysiske planlægning skal i dag håndtere væsentligt anderledes
udfordringer, end da planloven blev skabt.
Der er behov for at styrke mulighederne for vækst, beskæftigelse og bosætning i
hele Danmark. Uden for de største byer og i landdistrikterne er man mange ste-
der udfordret af faldende beskæftigelse, et svagt boligmarked og en ændret be-
folkningssammensætning.
Planloven indebærer i dag en række udfordringer for, at kommunerne kan give
rum for initiativ og engagement fra virksomheder og borgere, som kan skabe
vækst og udvikling lokalt. Planloven bør i højere grad være et redskab til at un-
derstøtte potentialer og forbedre mulighederne for udvikling i hele Danmark.
Offentlig adgang til strandene og beskyttelse af sårbar natur er centrale og vigtige
hensyn, som fortsat skal varetages. Men når folk, som bor i nærheden af stran-
den, får nej til at måtte lave et højbed eller opstille en gynge i deres egen have, så
er det tid at give strandbeskyttelsesreglerne et eftersyn.
Regeringen (Venstre), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservati-
ve Folkeparti er derfor enige om at gennemføre en modernisering af planloven.
Kommuner, virksomheder og borgere skal have bedre muligheder for at skabe
vækst og udvikling i hele Danmark. Samtidig skal der fortsat værnes om et godt
miljø og en righoldig natur. Derved understøttes det fælles ansvar for fremtidens
Danmark.
Der er fortsat behov for en lovfæstet og velordnet fysisk planlægning, som tilgo-
deser behov for eksempelvis infrastruktur og transportkorridorer, som giver for-
udsigelige rammer for virksomheder og borgere og afvejer de forskellige sam-
fundsmæssige interesser i arealanvendelsen. Dette kan dog gøres på en anderle-
des måde end i dag.
Kommunerne vil med den foreslåede modernisering af planloven få nye mulig-
heder i den fysiske planlægning. Det skal bl.a. ses på baggrund af, at kommuner-
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
3
ne med kommunalreformen er blevet større og mere professionaliserede, så de er
bedre klædt på til opgaven end dengang, da planloven blev til, i 1970’erne.
Med de nye muligheder følger også et større ansvar for kommunerne. Kommu-
nalbestyrelsen skal i højere grad bære det politiske ansvar for den fysiske plan-
lægning. Planlægningen vil fortsat baseres på en åben demokratisk proces, hvor
planforslag lægges frem til offentlig høring og debat, så alle interesser og syns-
punkter kan komme til orde. Aftaleparterne finder det centralt, at kommunerne,
som led i deres øgede planansvar, styrker borgernes inddragelse i den lokale plan-
lægning. Det fremmer grundlaget for, at kommunerne kan varetage opgaven med
at afveje de forskellige interesser i den lokale arealanvendelse.
Hovedelementerne i aftalen er følgende:
1. Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszonen og
strandbeskyttelseslinjen
2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion
3. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
4. Friere rammer, investeringer og administrative lettelser
5. Almene boliger og byudvikling mv.
6. Andre initiativer (luftfart, biobrændstof, landsbyer, turisme og oplevelses-
økonomi, fremtidens produktionssamfund)
Aftalen indebærer også en forstærket indsats for større og bedre sammenhæn-
gende naturområder, baseret på Grønt Danmarkskort.
På baggrund af aftalen vil regeringen i oktober 2016 fremsætte lovforslag om
ændring af henholdsvis planloven og naturbeskyttelsesloven med henblik på
ikrafttræden i januar 2017.
Det er vigtigt, at der er stabile rammer omkring planlægningen i Danmark, blandt
andet af hensyn til langsigtede investeringer. Aftalepartierne er enige om, at der
med aftalen indgås politisk forlig om planloven og justeringer af naturbeskyttel-
seslovens regler om strandbeskyttelseslinjen mv. Ændringer kræver således enig-
hed mellem forligspartier.
Regeringen vil i tilknytning til den nye planlov udstede vejledninger m.v., der
nærmere fastlægger rammerne for kommunernes råderum i planlægningen.
Kommunernes anvendelse af de nye muligheder vil blive fulgt af Erhvervs- og
Vækstministeriet og indgå i en årlig redegørelse til forligskredsen og til Folketin-
get.
Endvidere er aftaleparterne enige om, at erhvervs- og vækstministeren og miljø-
og fødevareministeren tager initiativ til, at den nye planlovgivning mv. bliver eva-
lueret inden 1. juli 2020.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
4
1. Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszonen
og strandbeskyttelseslinjen
Danmarks smukke kyster og strande er et særkende, og den frie og lige adgang til
strandene er et fælles gode. Disse værdier skal bevares, samtidig med at livet gø-
res nemmere for borgere i de kystnære områder og får virksomheder blandt an-
det inden for kyst- og naturturisme, som kan skabe vækst og jobmuligheder også
i dele af Danmark, hvor der savnes udvikling og nye jobs.
Der gennemføres en modernisering af planlovsreglerne, der skal give bedre ud-
viklingsmuligheder samtidig med at kystnærhedszonen fastholdes og rammerne
for at sikre udviklingen af større og bedre sammenhængende naturområder styr-
kes. Det sker for at understøtte vækst og jobpotentialet i de kystnære områder
under fortsat hensyn til de åbne kyster og landskabelige værdier.
Naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen
opretholdes for at sikre, at de åbne kyststrækninger og deres værdier bevares. Der
er dog behov for justeringer for at give borgere flere muligheder i egen have og
med henblik på at give kommuner, turismevirksomheder og det lokale fritids- og
foreningsliv bedre muligheder for – i moderat omfang – at skabe tidssvarende
faciliteter, som ikke skæmmer de åbne strande og kyster.
Det er endvidere vigtigt, at der samtidig med nye muligheder gennemføres en
oprydning i uudnyttede arealreservationer, så der ikke lægges unødigt beslag på
arealer og natur.
1.1. Flere udviklingsmuligheder næ r kysterne med fortsat beskyttelse af
landskaber, natur og miljø
Kystnærhedszonen strækker sig fra kysten og ca. 3 km ind i landet. Den omfatter
landzone- og sommerhusområder, men ikke byzone. For at give flere muligheder
for borgere og virksomheder ændres reglerne om planlægning i kystområder.
Den eksisterende kystnærhedszone bevares, men der gives mulighed for, at
kommunerne kan udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, hvor
der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg.
Det sker gennem et landsplandirektiv, der udstedes af erhvervs- og vækstministe-
ren på baggrund af ansøgninger fra den enkelte kommune.
De udpegede udviklingsområder vil være områder i kystnærhedszonen:
•
•
Hvor kommunen ønsker at planlægge for udvikling af kommunens byer og
landsbyer, eller områder, hvor kommunen ønsker at åbne mulighed for at gi-
ve tilladelse til virksomheder og anlæg, svarende i øvrigt til i landzone
Uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Udviklingsområderne
vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i
landet. Udviklingsområderne kan dog også åbne mulighed for udvikling af
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
5
områder tæt ved kysten fx omkring byerne og på de små og mellemstore øer,
hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser.
I udviklingsområderne vil der, som i de øvrige dele af kystnærhedszonen, fortsat
gælde følgende begrænsninger for kommunernes planlægning:
•
•
•
Der kan alene udlægges nye sommerhusgrunde ved landsplansdirektiv, jf. de
i afsnit 1.2 beskrevne kriterier herfor.
Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både
borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.
Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske
overvejelser og i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie-
og fritidsbebyggelser.
Det gælder endvidere, at natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven,
herunder fredede områder og områder beskyttet af strandbeskyttelseslinjen og
klitfredning, ikke kan komme i betragtning som udviklingsområder. Fredninger,
herunder Natura 2000-områder, udgør ca. en fjerdedel af den nuværende kyst-
nærhedszone og beskytter landskab, natur og miljø.
Udpegningen af udviklingsområder vil ske første gang i 2017 og skal bl.a. ses i
lyset af, at en række kommuners kommuneplaner har afventet den iværksatte
planlovsrevision.
Herefter vil processen om udpegning af udviklingsområder følge turnus omkring
kommunernes planlægning. På baggrund af kommunens kommuneplanstrategi,
som efter planloven skal udarbejdes inden udgangen af første halvdel af den
kommunale fireårige valgperiode, kan kommunerne ansøge erhvervs- og vækst-
ministeren om udpegning af udviklingsområder inden for deres dele af kystnær-
hedszonen. Kommunerne kan på samme vis ansøge om, at eksisterende udvik-
lingsområder føres tilbage til den almindelige kystnærhedszone. Kommunens
ansøgning skal basere sig på en konkret og systematisk vurdering af kystlandska-
berne.
Sammenhængende naturområder og Grønt Danmarkskort
Indsatsen for større og bedre sammenhængende naturområder understøtter en
positiv udvikling i biodiversitet og indfrielsen af intentionerne med Naturplan
Danmark.
Kommunernes udpegning af udviklingsområder vil derfor skulle ske parallelt
med kommunernes udpegning af eksisterende og potentielle naturområder til
Grønt Danmarkskort, herunder i kystnærhedszonen, således at såvel udviklings-
områder som indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende naturområ-
der kommer til at indgå integreret i kommuneplanlægningen. Kommunerne skal i
den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet kan styrkes. Derved styrkes an-
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
6
vendelsen af Grønt Danmarkskort og fokus på, hvordan udviklingsområder og
grønne frirum kan styrke rammerne for et aktivt lokalt friluftsliv.
Udpegningen af naturområder til Grønt Danmarkskort skal efter gældende regler
ske ved anvendelse af Digitale Naturkort, som staten stiller til rådighed, samt
nationale kriterier med henblik på at opnå ensartethed i de kommunale udpeg-
ninger. De Digitale Naturkort, som blandt andet indeholder et biodiversitetskort,
sikrer at kommunerne får det bedst mulige faglige grundlag for at udpege og ud-
vikle Grønt Danmarkskort. Med Grønt Danmarkskort understøttes opfyldelsen
af FN’s og EU’s mål for biodiversitet i 2020.
Kommunernes udpegninger af potentielle naturområder til Grønt Danmarkskort
indebærer ikke i sig selv, at der stilles nye krav til landbruget om naturbeskyttelse.
Der lægges således vægt på, at kommunernes udpegninger heller ikke på sigt kan
påføre lodsejernes begrænsninger ift. udnyttelse af mulighederne for landbrugs-
ejendomme, fx til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse.
1.2. Udlæ g og omplacering af kystnæ re sommerhusområder
Uden for kystnærhedszonen kan kommunerne frit udlægge nye sommerhusom-
råder. Det kan de ikke inden for kystnærhedszonen. Sådan vil det også være efter
moderniseringen af planloven.
De fleste kystkommuner har sommerhusområder med ubebyggede grunde og i
nogle tilfælde større ubebyggede sommerhusområder i kystnærhedszonen. Men
mange af disse sommerhusområder er ubebyggede pga. uattraktive placeringer.
Der er i dag er ca. 20.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen.
Dog ligger kun ca. 7.200 af disse som del af et større ubebygget sommerhusom-
råde (ca. 3.300 er lokalplanlagte og 3.900 er uden lokalplan). De øvrige ca. 12.800
ubebyggede grunde er enkelte grunde, der ligger spredt inden for bebyggede
sommerhusområder.
For at give bedre vilkår for turismeerhvervet åbnes der for udlæg og omplacering
af kystnære sommerhusområder. Der gives mulighed for udlæg af nye sommer-
husområder med op til 6.000 sommerhuse, under forudsætning af, at kommu-
nerne lader områder med mindst 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde i kyst-
nærhedszonen tilbageføre. Regeringen vil indlede drøftelser med KL herom.
Der vil gælde følgende kriterier for udlæg af sommerhusområder i kystnærheds-
zonen:
•
Sommerhusene skal være beliggende i sammenhængende områder, og som-
merhusområderne skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte
bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder, hvor der er et turistmæssigt
potentiale.
Den enkelte kommune skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i
kystnærhedszonen, der kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebygge-
•
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
7
•
•
•
•
•
de sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er
muligt.
Offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges, således at både
borgere og turister også fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster.
Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for naturområder be-
skyttet af naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede
områder.
Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige land-
skabsinteresser og naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i strid med
væsentlige nationale interesser.
Kommunerne skal i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye som-
merhusgrunde kan understøtte vækst og udvikling lokalt. Som led i strategien
skal kommunerne også gennemgå eksisterende ubebyggede sommerhusom-
råder og vurdere, om de kan tilbageføres.
De nye sommerhusområder kan også omfatte omdannelse af tidligere hotel-
ler, hvor hoteldriften ikke er rentabel.
De nye sommerhusområder tilbageføres 8 år efter landsplandirektivets udstedel-
se, hvis området ikke er udstykket, byggemodnet eller bebygget.
Omplaceringen og udlægningen af sommerhusområder i kystnærhedszonen fast-
lægges ved landsplandirektiv af erhvervs- og vækstministeren, på baggrund af
dialog mellem staten og kommunerne.
Den første ansøgningsrunde gennemføres i 2017 og aftaleparterne vil umiddel-
bart herefter blive orienteret om arbejdet med udlæg af sommerhusområder.
Overførsel til byzone
Endvidere gives der mulighed for, at kommuner kan ansøge om overførsel af
sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone. Overførslen kan herefter ske
i lokalplaner. Der kan fx være mindre sommerhusområder, der ligger i umiddel-
bar tilknytning til eksisterende byzone, og hvor den rekreative værdi for kommu-
nens og nabokommunens indbyggere er af underordnet betydning.
Der vil gælde følgende kriterier for overførsel af sommerhusområder i kystnær-
hedszonen til byzone:
•
De generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone skal være opfyldt. Dvs.
at der skal være et behov for yderligere areal til byvækst, og det er kun som-
merhusområder i umiddelbar tilknytning til eksisterende sammenhængende
byzone, der kan overføres, så byen udvikles indefra og ud..
Mindst ¾ af de berørte grundejere skal ønske en overførsel til byzone.
Kommunen skal forinden redegøre for de konsekvenser, som en overførsel
kan have for den enkelte grundejer.
•
•
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
2670387_0008.png
8
Danmarks smukke strande er et særkende. Derfor har strandene gennem genera-
tioner nydt en særlig beskyttelse. Den frie og lige adgang til vores strande skal
bevares, så de vedbliver at være en unik naturoplevelse, som alle kan få gavn af.
Men beskyttelsen kan justeres for at give mere rum til bl.a. friluftslivet.
Strandbeskyttelseslinjen går fra kysten og 300 m ind i landet (i sommerhusområ-
der dog kun 100 m). Klitfredningslinjen omfatter strandene og arealerne ind i
landet på den jyske vestkyst og kan nogle steder strække sig op til 500 meter ind i
landet.
Inden for strandbeskyttelseslinjen gælder et forbud mod tilstandsændringer. Det
betyder, at der ikke må opføres bebyggelse, opstilles campingvogne, etableres
hegn eller beplantning, eller foretages terrænændringer og udstykning m.v. Det
betyder, at fx opførelse af bygninger og andre anlæg kun kan ske, hvis der er di-
spenseret hertil.
Nye dispensationsregler
For at værne om strandene, gælder der som nævnt særlige regler for beskyttelse
af naturen inden for strandbeskyttelseslinjen. Reglerne indebærer, at borgere,
som bor inden for strandbeskyttelseslinjen, i dag skal søge om dispensation til
ting, som normalt kan opsættes i andre haver, og som de i vid udstrækning får
dispensation til. På havne, der er omfattet af reglerne, kræver det i dag dispensa-
tion, hvis overflødige havnebygninger skal anvendes til andet end havnerelaterede
formål, fx klubhuse eller caféer, som kan bidrage til liv på havnen.
Aftaleparterne er enige om, at der skal ske en administrativ forenkling, der skal
sikre større gennemsigtighed i reglerne og mindre bureaukrati for både borgere
og myndigheder. Det skal fremgå klart, hvad der er en umiddelbart ret til at opfø-
re, og hvad der kræver en forudgående dispensation.
Som en del af denne forenkling vil man principielt i alle de tilfælde, hvor man i
dag først skal søge den relevante myndighed (Kystdirektoratet) om dispensation
til opførelse af installationer på ens grundareal indenfor strandbeskyttelseslinjen,
og hvor man i dag efter gældende praksis får dispensation, fremover kunne opfø-
re installationen uden forudgående ansøgning om dispensation. Der skal således
ikke længere ansøges om dispensation i de tilfælde, der er beskrevet nedenfor.
Reglerne i naturbeskyttelsesloven for installationer i private haver ændres. Æn-
dringen indebærer, at borgere fremover automatisk og uden først at søge om
dispensation hertil får en umiddelbart ret til at opføre alle installationer, som der
allerede i dag gives dispensation til. Dermed skal borgerne ikke længere søge om
en dispensation, de alligevel ville få. Det gælder for installationer som terrasser,
gyngestativer, højbede, mindre skure på op til 10 m
2
m.v., som opføres i tilknyt-
ning til beboelsen.
1.3. Justering af strandbeskyttelsesreglerne m.v.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
2670387_0009.png
9
I dag gælder det, at man som udgangspunkt får dispensation til at genopføre en
bolig, der har nogenlunde samme størrelse og beliggenhed som det forrige hus på
grunden. Dette forudsætter i dag, at der ansøges herom. Kravet om forudgående
dispensation ophæves, hvis der tale om genopførelse af et hus på eksisterende
sokkel, og der således er tale om et hus af samme dimensioner som det hidtidige.
Ligesom i dag vil det fortsat være muligt at udføre almindelige vedligeholdelses-
arbejder, f.eks. udskiftning af tag og vinduer, uden dispensation, når bygnings-
højden ikke forøges eller kun i ubetydeligt omfang.
Endvidere ændres reglerne, så der ikke længere skal søges om dispensation til
arealoverførsler i jordbrugserhvervet ved mageskifte eller ved salg af mindre jord-
lodder på op til 2 ha. Øvrige regler om naturbeskyttelse og anvendelse m.v. af
sådanne arealer ændres ikke.
Private, der har dyrehold, fx ko-græsserlaug, skal ikke længere søge om dispensa-
tion til læskure til deres dyr, så det hermed bliver lettere for private at leve op til
kravene i dyreværnslovens bestemmelser om, at dyr skal sikres mod vejr og vind i
overensstemmelse med deres behov. Opsætning af sådanne læskure skal i stedet
anmeldes til Kystdirektoratet, og har Kystdirektoratet ikke reageret inden for 14
dage, kan skuret frit opsættes. Der vil blive udarbejdet en vejledning med ret-
ningslinjer for opsætning, indretning og udseende af læskure.
Derudover finder aftaleparterne under hensyn til administrativ forenkling, at reg-
lerne skal ændres sådan, at kravet om dispensation ophæves på to områder, hvor
der i dag ikke er generel dispensationsadgang.
Reglerne ændres, så klubber, foreninger og institutioner på havne får mulighed
for at opføre eller udvide omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af fx kajak-
ker eller fiskeudstyr, bålhytter, madpakkehytter, shelters m.v. Samtidig gives der
mulighed for, at tomme bygninger på havne uden dispensation kan indrettes til
nye formål, fx kiosker, souvenirbutikker, caféer, overnatningsmuligheder m.v.,
der kan bidrage til at fremme turismen.
Herudover vil aftaleparterne give mulighed for at plante få, enkeltstående træer
uden for den egentlige have, således at de eksisterende åbne kystlandskaber fort-
sat bevares.
Udover de forhold, der er beskrevet ovenfor, skal der ved alle andre forhold sø-
ges om dispensation.
Generelt for det ovenfor beskrevne gælder herudover, at indenfor klitfrednings-
linjen opretholdes kravet om dispensation og den gældende dispensationspraksis
af hensyn til risikoen for sandflugt.
Lempelse af dispensationspraksis på områder, hvor der fortsat skal søges om dispensation
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
2670387_0010.png
10
Dispensationspraksis er i dag restriktiv, og i de nedenfor nævnte tilfælde er det i
dag ofte ikke muligt at få dispensation.
Aftaleparterne er enige om, at reglerne skal justeres, så dispensationspraksis lem-
pes i forhold til blandt andet private haver og boliger samt faciliteter, der opføres
i tilknytning til eksisterende bygninger ved en turismevirksomhed. Hermed vil
både borgere og turismevirksomheder, der allerede ligger inden for strandbeskyt-
telseslinjen, få mulighed for at få kunne opføre enkelte faciliteter, der normalt
kan opføres i haver eller i tilknytning til turismevirksomheder. På de nedennævn-
te områder vil der skulle søges om dispensation hos den relevante myndighed
(Kystdirektoratet), idet aftaleparterne ønsker, at dispensationspraksis lempes som
nedenfor beskrevet.
I private haver kan der søges om dispensation til mindre bygninger og anlæg, der
ikke ligger op til beboelsen, som fx hævede eller fritliggende terrasser, udhuse og
drivhuse på op til 10 m
2
samt gyngestativer og sandkasser. Hermed vil der blive
muligheder for at etablere mindre bygninger m.v. som normalt kan etableres i
haver beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen.
Med henblik på at vurdere mulighederne for, om der kan gives dispensation til
udvidelse af en bolig inden for strandbeskyttelseslinjen, nedsættes der en arbejds-
gruppe, der skal se på mulighederne herfor i lyset af den gældende byggelovgiv-
ning.
Der kan tillige søges om dispensation til udvidelser af boliger, når udvidelsen sker
af hensyn til medlemmer af husstanden med funktionsnedsættelser, og der er et
dokumenteret behov for en udvidelse af boligen af hensyn til denne funktions-
nedsættelse.
Det skal samtidig være muligt at søge om dispensation til modernisering og udvi-
delse af toilet- og badefaciliteter i eksisterende sommerhuse, som i dag er omfat-
tet af restriktioner. I dag er det kun de helt små sommerhuse under 40 m
2
, der får
lov til at udvide med få kvadratmeter for at kunne få tidssvarende sanitære for-
hold. Med ændringen får alle sommerhuse med samme problem denne mulighed.
Der kan desuden søges om dispensation til at opstille en mindre bænk også uden
for haver.
Endelig kan der søges om dispensation til visse udstykninger i sommerhus- og
sommerhuslignende områder, hvor der er tale om allerede eksisterende huse på
lejet grund.
Eksisterende turismevirksomheder kan søge om dispensation til at opføre mindre
anlæg på deres ejendom i tilknytning til den eksisterende bebyggelse, fx en pavil-
lon, en tennisbane, en swimmingpool, eller en petanquebane.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
2670387_0011.png
11
Reglerne er i dag udformet, således at der er mulighed for en lempelig dispensati-
onspraksis, når det drejer sig om anlæg, der vil komme en bredere kreds af of-
fentligheden til gavn, men praksis er restriktiv, når det drejer sig om anlæg, der
alene er til brug for en begrænset kreds, fx for klubber, foreninger, institutioner
eller en turismevirksomheds kunder.
Aftaleparterne er enige om, at der skal ske justeringer i reglerne, så det bliver
muligt at opføre mindre faciliteter langs strandene, der opføres til brug for en
begrænset kreds. Dette skal ske under fortsat hensyntagen til natur og landskab
samt til offentlighedens adgang til strandene, ligesom den stedlige kommune skal
tages med på råd.
Reglerne justeres derfor, så dispensationsadgangen lempes til en række mindre
faciliteter langs strandene, jf. nedenfor. Kravet om dispensation opretholdes for
at sikre, at der fortsat tages hensyn til natur og landskab, og de pågældende anlæg
skal indpasses hertil i forhold til beliggenhed, placering og udseende. Samtidig
tages kommunen med på råd, inden der kan meddeles dispensation fra Miljø- og
Fødevareministeriet, så det sikres, at der sker en konkret, lokal vurdering af den
pågældende facilitets indvirkning på landskab og natur, herunder også en vurde-
ring af, hvor mange af disse anlæg, der vil være plads til på en given lokalitet.
Kommunen skal således, hvis der ønskes en dispensation, udarbejde en lokalplan
for området, som nærmere regulerer placeringen af de konkrete faciliteter¸ her-
under antal, beliggenhed og udseende.
Det indebærer, at der også i kommuneplanen skal være retningslinjer for, hvor på
kyststrækningen det vil være relevant at tillade disse anlæg. Det skal ske, så de
åbne kyststrækninger altid bevares, og så faciliteterne som udgangspunkt udfor-
mes og placeres, hvor de falder naturligt ind i stedets natur og landskab, og så
den frie adgang til strandene ikke hindres.
Det forudsættes, at den, der ønsker at opføre et anlæg, ejer ejendommen eller har
rådighed over den på anden måde.
Klubber, foreninger og institutioner m.v. kan søge om dispensation til at etablere
omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af fx kajakker eller fiskeudstyr, bål-
hytter, madpakkehytter, shelters m.v., når de opføres i tilknytning til eksisterende
aktiviteter, fx en parkeringsplads, vejnedkørsel m.v.
Ved dispensation efter naturbeskyttelsesloven kan der endvidere stilles krav om,
at bygninger, der ikke benyttes i et længere tidsrum, skal fjernes eller overgå til
andre brugere. Endelig kan sådanne faciliteter i det omfang, det er muligt, stilles
til rådighed for offentligheden. Dette vil forudsætte en frivillig aftale herom.
Samtidig kan turismevirksomheder søge om dispensation til at opstille faciliteter
til brug for frilufts- og ferieaktiviteter, som opføres
uden
tilknytning til eksisteren-
de bebyggelse. De nærmere regler om opstilling af sådanne faciliteter vil på bag-
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
2670387_0012.png
12
grund af en nærmere undersøgelse blive fastsat af aftaleparterne i forbindelse
med kommende lovgivning og udarbejdelse af vejledninger herom.
Kommunerne vil samtidig få muligheder for at søge dispensation til at etablere
boardwalks m.v. på strandene for at skabe øget tilgængelighed, så bl.a. mennesker
med funktionsnedsættelser også vil få bedre muligheder for at benytte strandene.
Sådanne anlæg skal udformes under hensyntagen til, at disse så vidt muligt falder
naturligt ind i forhold til natur og landskab på stedet.
Mulighed for ophævelse af strandbeskyttelseslinjen på havne og arealer mellem by og havn
De fleste byer og sammenhængende bebyggelser og mange havne er undtaget fra
strandbeskyttelse, men nogle havne er fortsat omfattet af strandbeskyttelseslinjen.
Det indebærer, at det på nogle havne og arealer mellem by og havn kan være
vanskeligt at planlægge for nye aktiviteter, herunder faciliteter til overnatning,
butiksliv og turismeformål.
Naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen ændres, således at
kommunerne får mulighed for at søge miljø- og fødevareministeren om at få
linjen ophævet på havne og på arealer mellem by og havn (både på arealer mel-
lem by og havn i byzone og for tilsvarende helt bynære arealer i landzone). Hvor
der etableres byzone til større byggeri eller anlæg, vil der også skulle gennemføres
en almindelig lokalplanproces.
Der fastsættes nærmere kriterier for, hvornår linjen kan ophæves. Udgangspunk-
tet vil være en vurdering af de konkrete bebyggelsesforhold på havnen og kysten,
både i forhold til havnens karakter og afstand mellem by og havn. Hvor der er
tale om større byhavne eller havne med væsentlig eksisterende bebyggelse, vil
linjen som udgangspunkt kunne ophæves. Hvor der er tale om ”indeklemte”
arealer mellem byen og havnen, vil en ophævelse af linjen forudsætte, at der er
sammenhæng mellem byen og havnen, således at der skabes mulighed for at bin-
de by og havn sammen. Der vil ikke kunne søges om at få strandbeskyttelseslin-
jen ophævet på åbne kyststrækninger.
Sø- og åbeskyttelseslinjerne
Ligesom ved strandene er der også beskyttelseslinjer omkring søer og vandløb.
Dispensation fra disse beskyttelseslinjer administreres af kommunerne.
Reglerne vedrørende sø- og åbeskyttelseslinjerne justeres, således at man i haver
inden for disse beskyttelseslinjer – på linje med kommunernes eksisterende
dispensationspraksis og svarende til ændringen inden for strandbeskyttelseslinjen
– uden dispensation kan opføre installationer som terrasser, gyngestativer, højbe-
de, mindre skure på op til 10 m
2
m.v., som opføres i tilknytning til beboelsen.
For andre tilstandsændringer skal der fortsat søges dispensation, indtil aftalepar-
terne måtte aftale andet i forbindelse med servicetjekket nævnt nedenfor.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
2670387_0013.png
13
Der foretages et servicetjek af den nuværende administrationspraksis vedrørende
disse beskyttelseslinjer samt skovbyggelinjen, fortidsminde- og kirkelinjen med
henblik på at afklare, om den er hensigtsmæssig.
Der gennemføres i 2016/17 en generel oprydning i ikke udnyttede kystnære re-
servationer til ferie- og fritidsanlæg, der lægger beslag på kyst og natur i den fysi-
ske planlægning. Der er over 250 endnu ikke udnyttede arealreservationer til ferie
og fritidsanlæg i kystnærhedszonen mv., hvoraf mere end 100 ikke er lokalplan-
lagte. Nogle reservationer er foretaget for ganske længe siden af amterne i en tid,
hvor turisterne efterspurgte noget andet end i dag.
Oprydningen søges gennemført i samarbejde med KL og igangsættes ved, at er-
hvervs- og vækstministeren udsteder et pålæg til alle kommuner om at gennemgå
alle uudnyttede kommuneplanlagte og lokalplanlagte arealreservationer til ferie-
og fritidsanlæg placeret i kystnærhedszonen mv. med henblik på ophævelse af
uaktuelle reservationer i henhold til planlovens § 11 f, stk. 2. Kommunernes vur-
deringer vil blive gennemgået ud fra fælles retningslinjer for afgrænsningen mel-
lem aktuelle og uaktuelle reservationer.
Målet for oprydningen er, at mindst halvdelen af de mere end 100 reservationer,
der ikke er lokalplanlagt, ophæves.
På baggrund af ovenstående etableres der mulighed for en ny forsøgsordning for
kyst- og naturturisme i planloven mv. Aftalepartnerne vil efter oprydningen tage
stilling til antallet af potentielle nye forsøgsprojekter (Mellem 0 og 15), idet op-
hævelsen af uaktuelle reservationer skal have et væsentligt større omfang end de
nye forsøgsprojekter. Igangsættelse af nye potentielle forsøgsprojekter kræver
enighed i forligskredsen.
En ny forsøgsordning vil gøre det muligt efter nærmere fastsatte betingelser at
give tilladelse til innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter til
fremme af dansk kyst- og naturturisme og udformes på baggrund af erfaringer fra
den tidligere forsøgsordning og efter de i bilag 1 fastsatte kriterier
Godkendelsen af forsøgsprojekter vil afhænge af dels en vurdering af projektets
potentiale for tiltrækning af turister og forventede resultater for forsøget, dels af
projektets bæredygtighed i forhold til natur, miljø mv., herunder naturtiltag, der
er indarbejdet i projektet, samt sammenligneligheden med allerede eksisterende
projekter. Der vil også blive lagt vægt på at tilgodese forskelligartede projekter i
forskellige dele af landet, som kan bidrage til at udvikle Danmark attraktivitet
som turismedestination. De nye tilladelser vil udløbe efter 5 år, såfremt projek-
terne ikke er påbegyndt.
1.4. Oprydning i ikke udnyttede reservationer til ferie- og fritidsanlæ g og
mulighed for etablering af nye forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
14
Hvis nogle af projekterne under den eksisterende forsøgsordning ikke bliver
igangsat, kan de genudbydes efter samme kriterier som de potentielle nye for-
søgstilladelser.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
15
2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion
Der er behov for en positiv udvikling i de danske landdistrikter. Mange landdi-
strikter har igennem en årrække oplevet lavere vækst end i resten af landet, og der
oprettes relativt set færre nye virksomheder i nogle af områderne uden for de
større byer. Samtidig har der været befolkningstilbagegang i en række områder
uden for de større byer, selvom der nu er tegn på en mere positiv udvikling.
Planloven har til formål at bidrage til en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og
i de enkelte kommuner. På samme måde bør det være et formål, at der sker en
hensigtsmæssig udvikling i de enkelte lokalsamfund.
Derfor skal planlovens landzoneregler være mere fleksible, så der er bedre mulig-
hed for at drive virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne. Ændringerne skal
skabe mere tidssvarende rammer for landbrug samt nye muligheder for udvikling
af attraktive landsbyer. Disse muligheder bør gælde i hele landet. Derfor ophæves
planlovens nuværende særregler for vanskelligt stillede landdistrikter, da de bliver
overflødige. Endvidere ændres reglerne for udlejning og anvendelse af sommer-
huse.
Samtidig skal der sikres et større hensyn til produktionsvirksomheder i den
kommunale planlægning, da de kan have særlige behov i relation til de fysiske
rammer, som den kommunale planlægning giver.
De nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne understøtter den indsats, der er
igangsat på andre områder for at gøre landsdistrikterne mere levedygtige og styr-
ke vækst og udvikling i hele Danmark.
2.1.
Ny anvendelse af tomme bygninger til gavn for ivæ rksæ tteri og virk-
Der er et voksende antal tomme landbrugsbygninger, tidligere skolebygninger,
gamle mejerier m.v. i landdistrikterne. Baggrunden er strukturudviklingen i land-
bruget, hvor landbrug slås sammen til større og mere effektive bedrifter. Men
også et svagt boligmarked og befolkningstilbagegang er medvirkende til, at der er
kommet flere tomme bygninger, særligt i de tyndere befolkede dele af landet.
Bygningerne er relativt billige og rummer et potentiale for iværksættere og virk-
somheder, som kan skabe vækst og udvikling lokalt.
Derfor ændres reglerne for anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger,
således at reglerne ikke alene gælder muligheden for at anvende overflødiggjorte
landbrugsbygninger, men udvides til at omfatte alle overflødiggjorte bygninger i
landzone. Regelændringen betyder, at der i alle overflødiggjorte bygninger, uden
kommunal landzonetilladelse, kan etableres: én bolig, håndværks- og industrivirk-
somhed, mindre butikker (op til 250 m
2
), lager og kontorformål, liberale erhverv
og forenings- og fritidsformål. Reglerne gælder, som det også er tilfældet i dag,
alene etableringen i eksisterende bygninger, der har en reel bygningsværdi (ikke er
somheder
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
16
en ruin), der ikke om- eller tilbygges (kun indrettes) og der ikke er opført inden-
for de seneste 5 år.
Alle virksomheder, der er etableret i en overflødiggjort bygning, får mulighed for
at udvide bygningen med op til 500 m
2
, uden at det kræver landzonetilladelse fra
kommunen. I dag er reglerne sådan, at det kun er virksomheder med op til 5 an-
satte, etableret i en tidligere landbrugsbygning, der uden en landzonetilladelse kan
udvide med ca. 500 m
2
.
Der vil fortsat være krav om byggetilladelse, så til- eller ombygninger følger reg-
lerne i bygningsreglementet. Arbejdsmiljølovgivningens regler om, at arbejdsrum
på faste arbejdspladser skal være mindst 7 m
2
, vil desuden fortsat gælde.
Samtidig gøres reglerne om etablering af ferieboliger i overflødiggjorte bygninger
mere fleksible, så kommunerne kan give landzonetilladelse til etablering af mere
end 10 ferieboliger i overflødiggjorte bygninger. Det bliver dermed størrelsen af
de eksisterende overflødiggjorte bygninger, der sætter grænsen for antallet af fe-
rieboliger.
Udvidelsen af ovenstående regler i landzone, gælder dog ikke inden for strandbe-
skyttelseslinjen eller inden for områder beskyttet af naturbeskyttelsesloven samt
uden for udviklingsområder i kystnærhedszonen.
2.2. Bedre og mere tidssvarende rammer for landbrug mv. ved udvidelse
og opførelse af ny bebyggelse
Strukturudviklingen i landbruget betyder, at der er kommet større bedrifter, hvor
flere ejendomme drives samlet. Derfor gives landbrugene mulighed for, uden
landzonetilladelse, at opføre erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger, bortset
fra husdyranlæg (fx gylletanke og stalde), på alle landbrugsbedriftens ejendomme.
Dvs. ikke kun hvor det er erhvervsmæssigt nødvendigt for den enkelte ejendom,
sådan som reglerne kræver i dag.
Der kræves dog fortsat landzonetilladelse, hvis bygningen ikke opføres i tilknyt-
ning til eksisterende bebyggelse. Herved tages der hensyn til naboer og de land-
skabelige interesser.
Den øvrige natur- og miljølovgivning skal fortsat iagttages, herunder naturbeskyt-
telseslovens regler om blandt andet Natura 2000-områder.
I tilknytning til landbrugsproduktion opstår der stadig oftere virksomheder, der
forarbejder fødevarer, og som udvikler sig til attraktioner for borgere og turister.
Planlovens regler for det åbne land skal tilpasses, så kommunerne kan planlægge
for, at sådanne fødevarevirksomheder kan udvikle sig med besøgsfaciliteter mv.
Samtidig skal nye beboelsesbygninger i tilknytning til en landbrugsejendom, kun-
ne etableres op til 50 meter væk fra eksisterende bebyggelse. Det skal dog ske ud
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
17
fra kommunens konkrete vurdering, således at afstanden har en passende pro-
portionalitet med bebyggelsernes størrelse.
For at gøre det mere attraktivt at bo og leve i landdistrikterne, hæves grænsen for
størrelsen af til- og ombygning af helårshus uden landzonetilladelse fra 250 m
2
til
500 m
2
. For større helårshuse vil kommunen kunne give landzonetilladelse efter
planlovens øvrige regler herom.
Eksisterende dambrug skal ikke længere søge om landzonetilladelse for opførsel
af erhvervsmæssigt nødvendigt mindre byggeri. Opførelse af sådan mindre byg-
geri skal i stedet anmeldes til kommunen, og har kommunen ikke reageret inden
for 45 dage, kan bygningen opføres, forudsat at byggelovgivningens krav er
overholdt. Der vil i lovgivningen blive fastsat nærmere kriterier for afgrænsnin-
gen af mindre byggeri mv.
I alle andre tilfælde vil dambrug skulle have en landzonetilladelse. Både udvidel-
ser af eksisterende dambrug og etablering af nye dambrug skal desuden fortsat
overholde de særlige miljømæssige krav, der gælder i dag. Der ændres således ikke
i kravene til miljøgodkendelse for dambrug.
Mange kommuner har i dag landsbyer, hvor husene ikke kan sælges og forfalder.
Det afskrækker folk fra at flytte til landsbyerne og er til gene for borgere, der bor
der. Kommunernes frihed til at udvikle landsbyerne positivt gennem planlægnin-
gen er i dag begrænset af en række regler.
Kommunerne får derfor mulighed for hvert fjerde år at udpege 2 omdannelses-
landsbyer i kommuneplanen. Kommunerne får her særligt frie rammer til at ska-
be en helhedsorienteret og langsigtet plan inden for afgrænsningen af omdannel-
seslandsbyen.
Erhvervs- og Vækstministeriet vil i samarbejde med KL evaluere kommunernes
konkrete brug af muligheden for at tænke helhedsorienteret og langsigtet for
udviklingen af landsbyerne.
For at imødekomme lodsejeres tilbageholdenhed med at rive en eksisterende
bolig ned med henblik på efterfølgende at bygge en ny bolig, får kommunerne
muligheden for, efter en konkret vurdering, at give landzonetilladelser med op til
10 års gyldighed, til opførelse af en ny bolig. Derudover forlænges fristen for at
udnytte en landzonetilladelse fra 3 år til 5 år generelt.
2.3. Nye muligheder for omdannelse og udvikling af mere attraktive
landsbyer
2.4. Fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af sommerhuse
Sommerhusområderne er omdrejningspunkter for turismen uden for de større
byer. De understøtter butikslivet og skaber jobs lokalt og er dermed også med til
at fastholde liv og udvikle lokalsamfundene.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
18
For at give mere fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af sommerhuse
udvides den periode, hvor sommerhuse beliggende i sommerhusområder kan
benyttes ubegrænset til overnatning, fra 26 til 34 uger om året (den såkaldte
sommerperiode). Sommerhuse beliggende uden for sommerhusområder kan
bruges til overnatning hele året, men kan ikke bruges til helårsbeboelse.
Endvidere får pensionister ret til, efter 1 års forudgående ejerskab, at bo i deres
sommerhus hele året, uanset om sommerhuset ligger i et sommerhusområde eller
i landzone.
2.5. Campingpladser
Der vil blive iværksat en undersøgelse af mulighederne dels for en tilpasning af
reglerne i campingreglementet til nye ferieønsker, herunder muligheden for større
hytter, dels for omdannelse eller modernisering af campingpladser.
2.6. Større hensyn til produktionsvirksomheder i den kommunale plan-
læ gning
Produktionsvirksomhederne er afgørende for vækst, udvikling og beskæftigelse i
Danmark. Der har de seneste år været en række eksempler på, at fx nye boliger i
havneområder, har begrænset udviklingsmulighederne for de produktionsvirk-
somheder, der var der i forvejen.
Der indføres derfor i planlovgivningen regler, som sikrer, at kommunerne i deres
planlægning tager hensyn til produktionsvirksomhederne. Reglerne vil indebære,
at kommunerne skal udpege de erhvervsområder, som fremover helt eller delvist
skal være forbeholdt produktionsvirksomheder og derfor ikke skal omdannes til
kontorarbejdspladser eller boliger. Det kan også indebære, at kommunerne skal
afgrænse områder omkring eksisterende produktionsvirksomheder, der skal fri-
holdes for boliger, kontorer eller anden miljøfølsom anvendelse.
Desuden kan reglerne sikre, at kommunerne i deres planlægning for byomdan-
nelse i eller omkring erhvervsarealer for produktionsvirksomheder, tager højde
for alle relevante potentielle miljøkonflikter og ikke kun støj, som tilfældet er i
dag. Derved skabes der større investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder for
disse virksomheder.
Der fastsættes i den nye planlovgivning regler om, at kommunerne i deres kom-
muneplan skal fastholde arealer udlagt til miljøbelastende virksomheder, og som
sikrer, at erhvervsarealer langs motorveje fortsat forbeholdes transport- og logi-
stikvirksomheder og andre transporttunge virksomheder.
Derudover er der igangsat et udvalgsarbejde med henblik på at revidere regler
vedrørende virksomheders miljøpåvirkning. I dette arbejde vil muligheden for at
indføre den såkaldte Hamborg-model blive undersøgt – bl.a. med fastlæggelse af
et præcist støjbeskyttelseskoncept – med henblik på, at eksempelvis nye boliger,
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
19
der placeres i nærheden af eksisterende virksomheder, ikke medfører en ind-
skrænkning af virksomhedernes aktiviteter. Når udvalgsarbejdet er færdigt senest
i januar 2017, vil aftaleparterne behandle konsekvenserne for plan- og miljølov-
ningen.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
20
3. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel
Siden detailhandelsbestemmelserne blev indført i planloven i 1997, er der sket en
rivende udvikling, senest som følge af e-handlens fremkomst. Samtidig må det
erkendes, at de nuværende regler ikke har kunnet forhindre en udvikling mod
færre butikker.
Forbrugerne lægger vægt på nærhed, men også på lave priser og et godt sorti-
ment, og reglerne skal balancere begge hensyn. Planlægningen skal fremme et
varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de
større byer, og samtidig skabe gode rammer for velfungerende markeder med en
effektiv butiksstruktur.
Planloven sætter i dag en række grænser for butikkers placering og deres størrel-
se, alt efter deres placering. Det kan være en hindring for hvor stort et sortiment,
butikkerne kan have, hvor effektivt, de kan drives, og dermed hvor meget, de
konkurrerer med billige varer til fordel for forbrugerne.
Aftaleparterne ønsker at give kommunerne større fleksibilitet i planlægningen for
detailhandel, så der bedre kan tages hensyn til lokale forhold, og så kommunerne
kan tage udgangspunkt i lokale styrker og udvikle nye områder af byerne efter
lokale præferencer. Med fokus på vækst i hele Danmark skal mulighederne være
mere lige landet over, så der også er gode muligheder for at udvikle detailhandlen
ikke kun i de største byer, men i hele landet.
Større fleksibilitet i reglerne for planlægning for detailhandel kan samtidig være
en hjælp til de fysiske butikker i konkurrencen med e-handelen, herunder den
udenlandske.
Der er behov for at give mere fleksibilitet i forhold til størrelse og placering af
udvalgsvarebutikker (dvs. butikker, som forhandler fx tøj, sko, jagt- eller sports-
udstyr, hårde hvidevarer m.v.).
Alle byer, uanset størrelse, skal fremover have mulighed for at planlægge for ud-
valgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger, hvis det ønskes lokalt. Planlo-
vens størrelsesbegrænsninger for udvalgsvarebutikker i bymidter, bydelscentre,
lokalcentre, enkeltstående butikker og aflastningsområder, ophæves derfor.
Det betyder, at kommunerne fremover vil have frihed til at planlægge for større
udvalgsvarebutikker, under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale for-
hold.
Kommunernes planlægning vil fortsat bestemme hvor der kan placeres udvalgs-
varebutikker. Kommunerne vil fremover kunne placere butikker med særligt
pladskrævende varer (fx en tømmerhandel eller bilforhandler) i et erhvervsområ-
de eller hvor det ellers er hensigtsmæssigt. Den meget detaljerede statslige liste
3.1. Udvalgsvarer
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
21
over hvilke varer, der er særligt pladskrævende, vil blive lempet for at kommu-
nerne får mere fleksible rammer.
Mulighederne for etablering af showrooms i forbindelse med e-handel beliggende
uden for områder udlagt til detailhandel klargøres med ny vejledning.
3.2. Dagligvarer
For dagligvarebutikker (dvs. butikker, som forhandler mad og andre hushold-
ningsfornødenheder mv.) spiller fysisk nærhed en rolle. Planlovens begrænsnin-
ger på størrelsen af dagligvarebutikker kan imidlertid være en hindring for, hvor
stort et sortiment butikkerne kan have, hvor effektivt de kan drives, og dermed,
hvor meget de konkurrerer med billige varer og andre fordele til forbrugerne.
Derfor skal reglerne gøres mere fleksible, så kommunerne kan planlægge for lidt
større dagligvarebutikker.
Planlovens størrelsesbegrænsning for dagligvarebutikker i lokalcentre og som
enkeltstående butikker vil være 1.200 m
2
, hvilket angiver det maksimale brutto-
etageareal. Det omfatter salgsareal, lager, kontor og personalefaciliteter mv.
Størrelsesbegrænsningen for dagligvarebutikker i bymidter og bydelscentre vil
fremover være 5.000 m
2
(mod 3.500 m
2
i dag). I aflastningsområder vil grænsen
fremover være 3.900 m
2
. Der vil som i dag kunne tillægges 200 m
2
til personale-
faciliteter. Det bemærkes, at hypermarkeder typisk har størrelser på 10.000-
25.000 m
2
.
Kommunerne vil kunne planlægge for dagligvarehandel inden for disse rammer,
under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold, herunder hensy-
net til effektiv konkurrence og handelslivet i bymidterne. Det er fortsat ikke hen-
sigten at muliggøre nye hypermarkeder eller hypermarkedslignende indkøbscen-
tre, som er butikskoncepter, hvor en større udvalgsvarebutik designmæssigt
fremtræder som en identificerbar enhed sammen med en dagligvarebutik.
3.3. Afgræ nsning af bymidter, udlæ g af aflastningsområder mv.
Kravet om brug af den statistiske metode til fastlæggelse af bymidter ophæves, og
der udarbejdes en ny vejledning til kommunerne om, hvordan bymidten fastlæg-
ges. Vejledningen udstedes efter forelæggelse for aftaleparterne. Endvidere lem-
pes redegørelseskravene til kommuneplanlægningen for detailhandel.
Kommunerne gives endvidere mulighed for at udlægge nye aflastningsområder i
de byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag. Et aflastningsområde udgør
sammen med bymidten og lokalcentre samt evt. bydelscentre mv. en del at den
samlede, fysiske detailhandelsstruktur, som kommunerne efter planloven skal
planlægge for. Formålet med et aflastningsområde er bl.a. at aflaste bymidten ved
at give plads til butikker, som ikke uden videre kan indplaceres i bymidten – ek-
sempelvis store udvalgsvarebutikker.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
22
I forbindelse med planlægningen for et aflastningsområde skal kommunerne re-
degøre for det kundegrundlag, som etableringen af nye butikker baseres på, det
opland, som aflastningsområdet henvender sig til, og påvirkningen af butiksfor-
syningen jf. nedenfor.
Erhvervs- og vækstministeren vil, efter forelæggelse for aftaleparterne, udstede
en vejledning for udformning af denne redegørelse, som skal belyse:
•
•
•
hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et
større vareudvalg og lavere priser til fordel for forbrugerne,
hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i
bymidten, de mindre oplandsbyer og i landdistrikterne, samt
hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens
størrelse, forventes at påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til na-
bokommuner.
I lovgivningen og vejledningen vil det blive gjort klart, at kommunerne ikke kan
omgå hensigten med størrelsesbegrænsningen for enkeltstående og lokalcentres
dagligvarebutikker ved at lave et aflastningsområde til én dagligvarebutik.
Redegørelsen vil, som del af plangrundlaget, skulle i offentlig høring, og dermed
bidrage til at understøtte den lokale demokratiske proces. Der skal foretages en
særskilt høring af nabokommunerne.
Erhvervsstyrelsen vil kunne tage sager op, hvis kommunen i planlægningen for
aflastningsområdet ikke har redegjort for ovenstående forhold.
Arealer til butiksformål skal udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle
trafikarter, og så transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede.
Der vil skulle fastlægges nærmere retningslinjer for udmøntning af de ovenståen-
de ændringer for hovedstadsområdet efter lovændringernes ikrafttræden.
Udviklingen i detailhandlen og kommunernes brug af de nye muligheder vil blive
fulgt i Erhvervs- og Vækstministeriets nye årlige redegørelse til aftaleparterne og
Folketinget.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
23
4. Friere rammer, investeringer og administrative lettelser
Planloven skal fremme vækst og udvikling i hele landet, samtidig med at der skal
tages hensyn til miljø og natur og fortsat udvikling af levedygtige lokalsamfund. I
et tæt sammenspil med nationale interesser skal kommunerne have de nødvendi-
ge planlægningsmæssige redskaber til at sikre dette.
4.1. Mindre statslig indblanding i kommunernes planlæ gning
Den lokale planlægning skal tage hensyn til nationale interesser og staten har
fortsat en vigtig rolle i forhold sikre udvikling af hele Danmark, og at Danmark
hænger sammen og kan fungere som en helhed.
Samtidig er det dog vigtigt, at staten ikke blander sig unødigt i kommunernes
planlægning, idet vi i dag har fået væsentligt større kommuner end tidligere. Der
gennemføres derfor en modernisering af planloven, så staten fremover alene skal
komme med indsigelser mod den lokale planlægning, hvis planlægningen er i strid
med væsentlige nationale interesser, dvs. interesser vedrørende:
•
•
•
•
Vækst og erhvervsudvikling, fx fastholdelse af store produktionsvirksomhe-
der,
nationale og regionale anlæg, fx transportkorridorer,
miljø og natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven, fx Natura 2000-
områder, eller
kulturarv og landskaber, fx strandenge, herregårdslandskaber eller ådale.
Aftaleparterne inddrages i udarbejdelsen af nye oversigter over statslige interes-
ser. Derudover vil erhvervs- og vækstministeren årligt udarbejde en oversigt over
statslige indsigelser.
4.2. Tiltræ kning af udenlandske investeringer
Udenlandske investeringer spiller også en vigtig rolle for vækst og udvikling i hele
Danmark. I særlige situationer kan adgang til de rette arealer være af afgørende
betydning for, at nye omfangsrige aktiviteter placeres i Danmark. I sådanne særli-
ge situationer vil staten i samarbejde med de relevante kommuner kunne få det
planmæssige grundlag på plads fx ved anvendelse af landsplandirektiver.
4.3. Kortere høringsfrister
Planloven stiller i dag samme krav til, hvordan den kommunale planproces skal
forløbe, uanset omfanget af det, der skal planlægges for. Det gør planprocessen
ufleksibel. Det betyder, at kommunerne har svært ved at handle hurtigt, hvis der
opstår nye behov, som planlægningen ikke tager højde for.
Kommunerne skal have mulighed for at gennemføre kortere høringer for mindre
indgribende kommunale planer, dvs. lokalplaner og kommuneplantillæg, forudsat
at det giver mulighed for tilstrækkelig inddragelse af offentligheden.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
24
Høringsfristerne nedsættes derfor fra minimum 8 uger til minimum 4 uger for
forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg. Kommunen skal i hvert
enkelt tilfælde vurdere, om det er nødvendigt med en længere høringsfrist for at
sikre tilstrækkelig inddragelse af offentligheden, herunder i forbindelse med ferie.
Der indføres endvidere et forenklet lokalplaninstrument med begrænsede krav til
redegørelse og bestemmelser og med en kortere høringsfrist på minimum 2 uger.
De fleste lokalplanforslag forventes fortsat at vedrøre gennemførelse af nye pro-
jekter, som vil forudsætte en længere høringsfrist.
Anvendelsen af det forenklede lokalplaninstrument forudsætter en vurdering af
ændringen i forhold til omgivelserne mv. Det vil typisk være i tilfælde, hvor der
kun er brug for at ændre en eller et par bestemmelser i en eksisterende lokalplan.
Det kan fx være, hvis en bygning alene ændres fra offentlige til private kontor-
formål, opstilling af mobilmaster o.lign.
Moderniseringen af planloven indebærer et behov for et nyt klagesystem på
planområdet. Klagesystemet skal afspejle en bedre balance mellem hensynet til
vækst og udvikling over for hensynet til natur og miljø. Derfor nedlægges det
nuværende Natur- og Miljøklagenævn, og der etableres et nyt klagenævn på plan-
området med et selvstændigt fagligt miljø omkring fysisk planlægning. Det nye
planklagenævn vil blive sammensat af faglige eksperter, relevante organisationer
og lægmænd.
Regeringen vil placere det nye klagenævn sammen med en række andre statslige
klagenævn, bl.a. det nye klagenævn for natur og miljø, i det kommende Nævne-
nes Hus i Viborg. Hensigten med etableringen af Nævnenes Hus er at skabe en
indgang for klagesager og et stærkt fagligt juridisk miljø, der kan bidrage til en
bedre og mere effektiv sagsbehandling i de forskellige nævn, herunder i situatio-
ner, hvor der klages over flere forskellige afgørelser hos forskellige nævn.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Natur- og Miljøklagenævnet har i de
seneste år svinget imellem ca. 190 og 350 dage, bl.a. som følge af varierende byg-
geaktivitet i landbruget. Det er et mål, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
på sigt kan nedbringes og varigt være under 6 måneder.
Der indføres et differentieret klagegebyr for plansager på 900 kr. for privatperso-
ner og 1800 kr. for organisationer og virksomheder for at sikre, at klagegebyret
dækker en større andel af de gennemsnitlige udgifter til klagebehandlingen. Disse
klagegebyrer er baseret på vurdering af praksis i den såkaldte Compliance komité
under UNECE, der fastlægger den nærmere fortolkning af Århuskonventionen.
Den gennemsnitlige statslige udgift for en klagesag udgør ca. 30.000 kr.
Der ændres ikke ved, at klager over fx ekspropriation er gebyrfrie, ligesom geby-
ret vil blive tilbagebetalt, hvis klager får helt eller delvist medhold i sin klage.
4.4. Etablering af nyt klagenæ vn på planområdet
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
25
4.5. Undersøgelse af planlovens ekspropriationsbestemmelser
Der foretages en undersøgelse af planlovens ekspropriationsbestemmelser med
henblik på, at se på muligheder for og konsekvenser ved at forbedre borgernes
retssikkerhed ved ekspropriation. Denne undersøgelse forventes færdig i løbet af
2017.
4.6. Bedre Skiltning
Der er igangsat et tværministerielt serviceeftersyn vedrørende reglerne for skilt-
ning i det åbne land. Med bedre skiltning bliver det nemmere at finde vej til loka-
le erhverv og turistattraktioner og lettere for lokale erhverv og turistmål at til-
trække besøgende, og det vil understøtte mulighederne for udvikling i landdistrik-
terne. Når resultatet af serviceeftersynet foreligger efter sommeren 2016, vil afta-
leparterne nærmere drøfte mulige initiativer.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
26
5. Almene boliger og byudvikling mv.
5.1 Almene boliger
Planloven giver i dag kommunerne mulighed for at fastsætte i en lokalplan, at en
vis del af boligmassen skal være almene boliger, op til 25 pct. Denne mulighed
bevares.
Med reformen af planloven vil staten fremadrettet komme med færre indsigelser
imod byvækst i det åbne land. Det betyder, at det bliver kommunerne, der skal
sikre, at der ikke udlægges for mange arealer til byvækst. For at give kommunerne
klarere rammer for at varetage denne opgave, præciseres det i planlovgivningen,
hvornår der kan udlægges nye arealer til byvækst:
•
•
•
•
Kommunerne kan omfordele allerede udlagte arealer til byvækst mellem
kommunens byer.
Nye arealer til byvækst kan udlægges af kommunerne, hvis de med anvendel-
se af en standardiseret metode kan dokumentere, at der ikke er tilstrækkelige
arealer til rådighed.
Byudviklingen skal ske i tilknytning til eksisterende byer for at begrænse be-
hovet for offentlige følgeinvesteringer, jf. princippet om ”indefra-og-ud”.
Princippet om ”indefra-og-ud” moderniseres, således at der kan ske byudvik-
ling, der ikke er en naturlig afrunding af byen, fx udvikling langs centrale veje.
I kystnærhedszonen, bortset fra udviklingsområder, vil byudvikling normalt
skulle ske bagved eksisterende bebyggelse, eller som ”hulopfyldning” mellem
to områder i by- eller landzone.
Erhvervs- og vækstministeren kan i konkrete sager give tilladelse til byvækst,
som ikke kan rummes inden for den standardiserede metode og et moderni-
seret princip om ”indefra-og-ud”, men kun hvis særlige forhold taler herfor.
Brug af denne mulighed forelægges aftaleparterne.
5.2. Byvæ kst
•
5.3 Midlertidige studieboliger
Planloven giver i dag ikke mulighed for at planlægge for midlertidig anvendelse.
Ligeledes kan en kommune ikke give dispensation fra en lokalplan til opførelse af
midlertidige studieboliger.
Det foreslås at udvide kommunernes muligheder for at dispensere fra lokalplaner
med henblik på at muliggøre en midlertidig anvendelse af ubenyttede arealer i op
til 3 år med mulighed for forlængelse. Udvidelsen vil bl.a. gøre det muligt at give
dispensation til etablering af midlertidige studieboliger i de perspektivområder,
hvor der foreligger en endnu ikke realiseret lokalplan. Dispensationen må ikke
stride mod uforenelige hensyn fx i forhold til støj eller nærhed til risikovirksom-
heder.
Kommunen kan således give dispensation fra en planlagt fremtidig anvendelse i
et område, der først forventes realiseret senere (”perspektivarealer”). Dispensati-
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
27
onen kan fx være til midlertidige studieboliger, selvom det strider mod formåls-
og anvendelsesbestemmelser i lokalplanen.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
28
6. Andre initiativer
International tilgængelighed og gode flyforbindelser spiller en væsentlig rolle for
vækst og jobskabelse i hele Danmark. Det er et konkurrenceparameter i kampen
om virksomhedernes placering af deres aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at
vækstvilkårene for Københavns Lufthavn og de andre danske lufthavne er kon-
kurrencedygtige.
Københavns Lufthavn er, givet dens størrelse og placering, i en særlig situation.
Lufthavnens ambition er at udvide fra ca. 26 mio. passagerer årligt til ca. 40 mio. i
fremtiden. Det vil kræve en væsentlig udbygning af de nuværende faciliteter, og
derfor kan ændring af plangrundlag mv. være afgørende for at Københavns
Lufthavn kan bevare og udvikle sin position som et nordeuropæisk knudepunkt
for luftfarten.
Aftaleparterne er enige om at skabe rammerne for at den danske luftfartssektor,
herunder Københavns Lufthavn fortsat kan være internationalt konkurrencedyg-
tig med henblik på at tiltrække yderligere trafik, virksomheder og turisme til
Danmark.
Regeringen har igangsat et forberedende arbejde med en luftfartspolitisk strategi,
som bl.a. ser på mulighederne for at tiltrække yderligere trafik til de danske luft-
havne til gavn for vækst og beskæftigelse.
Når dette arbejde foreligger, vil aftaleparterne primo 2017 drøfte en vækstplan
for luftfarten, herunder bedre rammer for udbygning af Københavns Lufthavn.
For at understøtte en dansk produktion af avancerede biobrændstoffer vil rege-
ringen fremsætte lovforslag i den kommende Folketingssamling, der giver ener-
gi-, forsynings- og klimaministeren bemyndigelse til at fastsættes krav om iblan-
ding af 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer i energiforbruget til transport. Dette
iblandingskrav kan sammenlignes med et iblandingskrav på 2,5 pct., hvis kravet
alene gjaldt for bioethanol.
Der er enighed om at sætte et fornyet fokus på landsbyernes fremtid, og hvordan
de kan være levedygtige. Erhvervs- og vækstministeren nedsætter derfor efter
drøftelse med aftaleparterne et udvalg, som kan komme med bud herpå. Arbejdet
skal være afsluttet inden udgangen af 2017.
6.1 Udvikling af luftfarten og Københavns Lufthavn
6.2 Avancerede biobræ ndstoffer
6.3 Landsbyer
6.4. Turisme og oplevelsesøkonomi
Aftaleparterne er enige om, at det vigtigt at udnytte det vækst og jobpotentiale,
som turismen rummer for hele Danmark.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
29
På baggrund af arbejdet i Det Nationale Turismeforum, vil regeringen snarligt
fremlægge en national turismestrategi, der skal bidrage til øget vækst og beskæfti-
gelse i dansk turisme. Strategien skal effektivisere turismefremmeindsatsen og
bidrage til flere turismeovernatninger, større turismeomsætning og et bedre tu-
rismeprodukt til gavn for vækst og udvikling i hele Danmark. Strategien vil blive
drøftet med aftaleparterne.
For at skabe øget forretningsorientering og omsætning i turismen i landdistrik-
terne vil der blive udmøntet 10 mio. kr. som en ansøgningsrunde under Landdi-
striktspuljen i efteråret 2016. Midlerne kan søges til initiativer, der fx skaber gode
madoplevelser for turisterne, underbygger nye kommercielle naturbaserede akti-
vitetstilbud og faciliteter til turisterne eller styrker tiltrækningen af turister til loka-
le events.
Oplevelsesøkonomien, herunder store sportsbegivenheder, er et væksterhverv,
der kan tiltrække mange turister og skabe job. Aftaleparterne er enige om, at
iværksætte en undersøgelse af behovet for bedre adgangsforhold til oplevelses-
økonomiske byudviklingsområder.
Oplevelsesøkonomien kan også fremmes i landdistrikterne, og der vil blive set
nærmere på om landdistriktspuljen fra 2017 i højere grad kan understøtte vækst
og innovation i fødevaresektoren.
6.5. Fremtidens produktionssamfund
Med denne aftale tages en række skridt for at forbedre vækstmulighederne for
produktion. Mange politikområder, udover planloven, har betydning for vækst og
udvikling i hele Danmark. Det gælder bl.a. hele spørgsmålet om Industri 4.0,
kompetencer og den digitale omstilling af dansk erhvervsliv.
Regeringen vil følge op med yderligere initiativer for at styrke produktiviteten og
sikre et
Danmark i Vækst.
Der er bl.a. nedsat et Produktionspanel 4.0, og aftale-
parterne vil blive inviteret til drøftelser, når der foreligger anbefalinger fra pane-
let.
Adgang til kvalificeret arbejdskraft er vigtig for væksten, men stadig flere virk-
somheder i alle dele af Danmark oplever at de har svært ved at rekruttere den
rette arbejdskraft. På den baggrund har Danmarks Vækstråd igangsat en analyse
om fremtidens arbejdskraftsbehov og erhvervslivets rekrutteringsudfordringer på
tværs af brancher og regioner. Aftaleparterne vil drøfte Danmarks Vækstråds
analyse og anbefalinger, når de foreligger.
Aftaleparterne er enige om, at det er en udfordring at nye og mindre virksomhe-
der kan have vanskeligt ved at tilvejebringe den nødvendige risikovillige kapital til
deres investeringer, herunder til digital omstilling, og udvidelser. Det er derfor
væsentligt, at bl.a. Vækstfonden har fokus herpå og styrker indsatsen herfor i hele
Danmark.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
30
Aftaleparterne lægger vægt på, at der skabes vækst og arbejdspladser i hele Dan-
mark. Det Blå Danmark spiller en vigtig rolle heri og skal fortsat udvikles, og
derfor har regeringen netop nedsat et vækstteam for det Blå Danmark. Havnene
kan fungere som omdrejningspunkt for udvikling og vækst i de maritime klynger,
hvilket vil indgå i vækstteamets arbejde. For at styrke vækst, udvikling og nye
arbejdspladser i danske havne er aftaleparterne enige om at igangsætte en under-
søgelse af finansieringsmuligheder ved oprensnings- og vedligeholdelsesopgaver
af havnebassiner og moleanlæg i forbindelse med havneudvidelser.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 44: Oversigt over lovgivning og politiske aftaler
31
Bilag 1. Kriterier for nye forsøgsprojekter
Der vil gælde følgende kriterier for, at der kan gives tilladelse til nye forsøgspro-
jekter:
•
Projekterne skal have et væsentligt potentiale for at skabe vækst og udvikling
i kyst- og naturturismen og for øget tiltrækning af turister og skal via nyska-
bende elementer være særegne, så de kan bidrage til udviklingen af det danske
turismeprodukt.
Etableringen af de konkrete projekter skal ske i tilknytning til øvrige turis-
memæssige aktiviteter og skal være i overensstemmelse med de sammenhæn-
gende turistpolitiske overvejelser i kommunens planlægning for turismen og
kommunens planstrategi.
Projekterne skal indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen
til den omkringliggende natur og landskabet.
Projekterne skal indeholde tiltag, som bidrager positivt til den omkringlig-
gende natur og også gerne til gode naturoplevelser (eksempelvis etablering af
nye offentlige stiforbindelser, naturformidling, naturgenopretning, oprydning
af forfalden bebyggelse eller fjernelse af veje, der adskiller naturområder).
•
•
•
Forsøgsordningen giver mulighed for dispensation fra strandbeskyttelseslinjen og
arealer med klitfredning samt øvrige bygge- og beskyttelseslinjer i naturbeskyttel-
sesloven. I tilknytning til nye feriecentre med fællesfaciliteter af en væsentlig stør-
relse giver ordningen desuden mulighed for udlæg af sommerhusområder i kyst-
nærhedszonen. De nye sommerhusområder skal være en integreret del af ferie-
centeret.
I tilknytning til større ferieprojekter uden for strandbeskyttelseslinjen gives der
også mulighed for dispensation fra campingreglementets fysiske krav til cam-
pingpladser og -hytter. Ved omdannelse af eksisterende campingpladser kan en
sådan dispensation også gives inden for strandbeskyttelseslinjen.
I forbindelse med projekter, der understøtter naturoplevelser, kan der etableres
anlæg på ubebyggede kyststrækninger, men ikke hvor der er særlige naturinteres-
ser. Det vil dog kræve, at projektet ligger i direkte tilknytning til eksisterende tu-
rismeaktiviteter af større omfang, hvor der i forvejen er væsentlig færdsel.