Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 4
Offentligt
2644264_0001.png
Balance Danmark
Geografisk fordeling af statslige
arbejdspladser 2015-2022
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0002.png
Balance Danmark 2022
Viden. Analyse. Udvikling.
Degnemosen 1
8740 Brædstrup
www.balance-danmark.dk
Titel:
Geografisk fordeling af statslige arbejdspladser 2015-2022
Kontakt:
Martin Ø. Carstensen, sekretariatschef
Tlf.: 23 71 00 43
E-mail: [email protected]
Udgiver:
Balance Danmark, oktober 2022
Forsidefoto:
Landbrugsstyrelsen, Augustenborg
Balance Danmark
er en partipolitisk uafhængig organisation, der kæmper for et Danmark i bedre balance.
2
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0003.png
Indhold
1.
Indledning
.....................................................................................................................................................................................................4
1.1.
1.2.
1.3.
2.
3.
Baggrund ...............................................................................................................................................................................................5
Hovedkonklusioner ..........................................................................................................................................................................6
Anbefalinger ........................................................................................................................................................................................7
Geografisk fordeling af statslige arbejdspladser 2022
.......................................................................................................9
Udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser 2015-2022
............................................ 12
Bilag
.......................................................................................................................................................................................................................... 16
3
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0004.png
1. Indledning
I denne analyse ser vi på den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser i Danmark i 2022 og sammenligner
med tilsvarende tal fra 2015. Vi ser samtidig på effekten af de flytninger og etableringer af statslige
arbejdspladser, som blev besluttet i forbindelse med de politiske aftaler om
’Bedre
Balance I’
2
og
’Bedre
Balance
II’
3
. De to politiske aftaler medførte sammenlagt, at ca. 7.900 statslige arbejdspladser enten skulle flyttes fra
hovedstaden til resten af landet eller etableres som nye arbejdspladser uden for hovedstaden.
Den overordnede konklusion i analysen er, at København og omegn fra 2015 til 2022 har et plus på 4.219
statslige arbejdspladser. Vel at mærke i samme periode, hvor ca. 5.750 statslige arbejdspladser er flyttet fra
hovedstaden. På den baggrund kan vi konkludere, at hovedstaden har fået tilført knap 10.000 nye statslige
arbejdspladser fra 2015 til 2022. Antallet af statslige arbejdspladser i Danmark er i alt steget med 13.378 fra
2015 til 2022. Det vil sige, at hovedstaden har fået knap 75 % af alle nye statslige arbejdspladser i perioden. Og
det i en tid, hvor flertallet på Christiansborg har erklæret deres støtte til forslaget om, at alle nye statslige
arbejdspladser som udgangspunkt skal placeres uden for hovedstaden. Danmark har altså en underliggende
centraliseringsmaskine, der helt uberørt af politikernes ønsker fortsætter en centralisering til fordel for
hovedstaden.
Balance Danmark har tidligere udgivet en analyse af den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser i 2020,
hvor vi også sammenlignede med tilsvarende tal fra 2015. På daværende tidspunkt var 70 % af flytningerne og
etableringerne overstået. I 2022 er stort set hele implementeringsplanen fuldført, og derfor kan vi i denne
analyse endeligt konkludere, hvordan udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser ser ud,
efter både flytningerne og etableringerne er overstået.
2
3
https://www.regeringen.dk/publikationer-og-aftaletekster/bedre-balance/
https://fm.dk/udgivelser/2018/januar/bedre-balance-ii-statslige-arbejdspladser-taettere-paa-borgere-og-virksomheder/
4
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0005.png
1.1.
Baggrund
I 2015 præsenterede den daværende Venstre-regering planen
’Bedre
Balance I’ for flytning af ca. 3.900 statslige
arbejdspladser fra hovedstaden til resten af landet. Planen blev i 2018 fulgt op af
’Bedre
Balance II’. Her
besluttede den daværende VLAK-regering, at yderligere knap 4.000 statslige arbejdspladser enten skulle flyttes
fra hovedstaden til resten af landet eller etableres som nye arbejdspladser uden for hovedstaden.
Den seneste opgørelse
4
fra Indenrigsministeriet over flytningen af statslige arbejdspladser viser, at der pr. marts
2022 er etableret ca. 7.900 statslige arbejdspladser uden for hovedstaden. Opgørelsen viser også, at der pr.
marts 2022 kun mangler at blive etableret 68 statslige arbejdspladser, før hele implementeringsfasen er
afsluttet
5
.
Balance Danmark har på baggrund af implementeringsplanerne for
’Bedre
Balance I og II’ og den seneste
statusopgørelse fra marts 2022 beregnet, hvor mange statslige arbejdspladser der enten er flyttet fra
hovedstaden til resten af Danmark eller er blevet etableret som nye arbejdspladser uden for hovedstaden i 2022.
I 2. kvartal 2022 er ca. 5.750 statslige arbejdspladser flyttet fra hovedstaden til resten af Danmark som følge af
’Bedre Balance I og II’. Samtidig er ca.
2.150 statslige arbejdspladser blevet etableret som nye arbejdspladser
uden for hovedstaden
–
heraf over 2.000 nye arbejdspladser inden for skatteministeriets koncern fordelt i 21
byer uden for hovedstaden.
På baggrund af de seneste tilgængelige tal for offentlig beskæftigelse redegør vi i denne analyse for den
geografiske fordeling af statslige arbejdspladser i Danmark i 2022 og sammenligner med tilsvarende tal for
2015. Analysen bygger oven på tidligere analyser foretaget af Balance Danmark i 2018
6
og 2020
7
. For at basere
analysen på den nyeste data og samtidig fastholde sammenlignelighedsgrundlaget på tværs af årstal baseres
analysen på tal for 2. kvartal i både 2015 og 2022. Alle henvisninger til årstallene 2015 og 2022 i analysen
referer således til 2. kvartal i indeværende år.
Analysen er lavet på baggrund af en særkørsel fra Danmarks Statistik over beskæftigede lønmodtagere i den
statslige sektor fordelt på kommuner efter arbejdsstedsniveau
8
. Statslige arbejdspladser er i analysen opgjort
som årsværk, dvs. samtlige antal timer på de enkelte job summeret op til fuldtidsbeskæftigede.
Når vi i analysen bruger betegnelsen
’hovedstaden’,
henviser vi til landsdelene Byen København og Københavns
omegn. Når vi bruger betegnelsen
’hovedstadsområdet’
9
, henviser vi til de 34 hovedstadskommuner, dvs. alle
kommuner i Region Hovedstaden (minus Bornholm) og kommunerne Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge og
Stevns.
https://im.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2022/jun/fakta-ark-status-paa-bedre-balance-i-og-ii
Styrelsen for Patientsikkerhed mangler at flytte 12 arbejdspladser til Slagelse, mens dele af Erhvervsstyrelsen fortsat mangler at flytte 56
arbejdspladser til Nykøbing F jf. Indenrigsministeriets seneste opgørelse fra marts 2022. Derudover skal der etableres 600 årsværk ude i
landet, som følge af Aftale på Forsvarsområdet 2018-2023. De nye årsværk vil blive tilført i løbet af forligsperioden og forventes først fuldt ud
etableret i 2023. Af samme grund følges implementeringen på Forsvarsministeriets område ikke løbende.
6
balance-danmark.dk/wp-content/uploads/2019/05/Geografisk-fordeling-af-statslige-arbejdspladser.-Balance-Danmark.pdf
7
http://balance-danmark.dk/wp-content/uploads/2020/11/Analyse.-Geografisk-fordeling-af-statslige-arbejdspladser-2020.pdf
8
I tidligere analyser af den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser foretaget af Balance Danmark er opgørelsen desuden gjort på
brancheniveau. Pga. ændrede regler vedr. grænse for diskretionering hos Danmarks Statistik har dette ikke været muligt i denne analyse.
9
Betegnelsen bruger hovedstadsområdets kommuner selv ifm. med bl.a. den kommunale udligningsordning.
4
5
5
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0006.png
1.2.
Hovedkonklusioner
•
Den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser i Danmark i 2022 er skæv og til klar fordel
for hovedstadsområdet.
o
Der er i alt 187.281 statslige arbejdspladser i Danmark i 2022. 48 pct. af disse ligger i
hovedstadsområdet, hvor 36 pct. af landets indbyggere bor.
o
I landsdelen Byen København er der 71 statslige arbejdspladser pr. 1.000 indbyggere, mens der
i de resterende ti landsdele er 14-34 statslige arbejdspladser pr. 1.000 indbyggere.
o
Kun otte kommuner, hvoraf de syv ligger i hovedstadsområdet, har mere end 50 statslige
arbejdspladser pr. 1000 indbyggere. 77 kommuner har under 30 statslige arbejdspladser pr.
1000 indbyggere.
•
Udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser fra 2015 til 2022 viser en
massiv, underliggende centralisering sideløbende med udflytningerne. Samtidig er effekten af
udflytningerne tydelige i flere landsdele.
o
I København og omegn er der
–
på trods af flytningen af ca. 5.750 statslige arbejdspladser fra
hovedstaden til resten af landet under
’Bedre
Balance I og II’
–
i alt 4.219 flere statslige
arbejdspladser i 2022 sammenlignet med 2015. Hovedstaden har altså fået tilført knap 10.000
nye statslige arbejdspladser fra 2015 til 2022.
o
I både Sydjylland, Vest- og Sydsjælland og Vestjylland er der etableret over 1.500 flere statslige
arbejdspladser i perioden.
o
Den geografiske balance mellem hovedstadsområdet og resten af landet er stort set uændret fra
2015 til 2022 med ca. 50 pct. af de statslige arbejdspladser placeret hvert sted.
6
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0007.png
1.3.
Anbefalinger
I denne analyse dokumenterer Balance Danmark, at selvom der er blevet flyttet ca. 5.750 statslige arbejdspladser
fra hovedstaden til resten af Danmark fra 2015 til 2022, kommer København og omegn i perioden ud med et plus
på hele 4.219 statslige arbejdspladser. Det kan kun lade sig gøre, fordi der konstant foregår en underliggende
centralisering, der pumper nye statslige arbejdspladser ind i hovedstaden. Tager Folketinget ikke et endeligt
opgør med den underliggende centralisering, vil skævvridningen af Danmark blot fortsætte og dermed blive
større og større.
Balance Danmark kommer i dette afsnit med nogle konkrete anbefalinger, som skal sikre, at de statslige
arbejdspladser gøres mere nærværende i hele Danmark ved bl.a. at placere dem i bedre overensstemmelse med
befolkningsfordelingen.
I første omgang giver Balance Danmark her fem konkrete eksempler på, hvorfor flytningen og tilstedeværelsen
af statslige arbejdspladser i hele Danmark er en rigtig god idé.
1. Tilstedeværelse i hele Danmark:
Staten er til for hele Danmark og har til opgave at betjene hele Danmark.
Derfor er det også ganske naturligt, at de statslige arbejdspladser fysisk er til stede i hele landet. Det vil samtidig
sikre større
’ejerskab’
til staten i hele landet og dermed øge sammenhængskraften i Danmark.
2. Styrker erhvervslivet:
Statslige styrelser, institutioner og virksomheder skal placeres i de områder af
Danmark, hvor de passer til den erhvervsmæssige aktivitet i det private erhvervsliv. Det er
–
i langt de fleste
tilfælde
–
ikke i hovedstaden. På den måde kan vi skabe klynger rundt i Danmark, hvor det offentlige og private
får langt mere gavn af hinanden. Flytter vi samtidig flere uddannelser med, som passer til det regionale
jobmarked, kan vi skabe erhvervsklynger i verdensklasse.
3. Jobrotation:
Større nærhed mellem statsadministrationen, erhvervslivet og relevante uddannelser giver
mulighed for flere jobskifter på tværs af offentlige og private enheder. Medarbejdere fra en styrelse eller en
uddannelsesinstitution kan få ansættelse i en virksomhed og omvendt. Det øger indsigt og ekspertise på alle
sider og giver mulighed for større forståelse, bedre videndeling og mere samarbejde mellem offentlige og private
enheder
–
til gavn for innovationen, produktiviteten, udviklingen og medarbejdernes trivsel.
4. Økonomisk gevinst:
Det er klart, at der vil være omkostninger på den korte bane, men på længere sigt vil
flytningen af statslige arbejdspladser være en gevinst. Både for de områder, hvor de statslige arbejdspladser
bliver etableret, men også for staten, hvor flytningen af statslige arbejdspladser automatisk vil føre til lavere
omkostninger i form af lavere stedtillæg og husleje uden for hovedstaden.
5. Øger virksomhedernes konkurrenceevne:
En bedre geografisk fordeling af statslige arbejdspladser vil
skabe flere såkaldte ægtefællejobs i de områder, hvor det private erhvervsliv holder til, men hvor de offentlige
arbejdspladser pga. centraliseringsreformer er forsvundet. Det er afgørende for virksomhederne uden for de
7
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0008.png
store byer, der i stigende grad har vanskeligt ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft
–
og som vel at mærke
står for langt størstedelen af Danmarks nettoeksport.
På den baggrund anbefaler Balance Danmark følgende:
Anbefaling 1:
At de enkelte ressortministerier i samarbejde med relevante styrelser og institutioner
gennemfører en grundig evaluering af flytninger og etableringer af statslige arbejdspladser i relation til ’Bedre
Balance I og II’
–
herunder med fokus på rekruttering af medarbejdere, ændrede arbejdsprocesser, omkostninger
over tid, dynamiske effekter, overlevering af viden, effektivitet og kvalitet etc.
Anbefaling 2:
At en ny regering i samarbejde med et bredt flertal i Folketinget på baggrund af evalueringerne
igangsætter en ny runde strategiske flytninger af statslige arbejdspladser.
Anbefaling 3:
At statslige arbejdspladser altid bør placeres dér, hvor de samlet set og langsigtet sikrer
værdiskabelse for landet som helhed - både i forhold til økonomisk værdiskabelse og i forhold til at skabe lige
muligheder for borgere i hele landet. På den baggrund bør statslige arbejdspladser placeres der:
- hvor de i størst muligt omfang understøtter eksisterende produktivitet, værdiskabelse, omkostningsbesparelser og
vækst i de eksporterende eller importkonkurrerende erhverv.
- hvor en mere ligelig geografisk fordeling af statslige arbejdspladser kan være med til at styrke og fremme ny vækst
og udvikling gennem balance og økonomisk bæredygtighed i alle dele af Danmark.
Anbefaling 4:
At alle nye statslige arbejdspladser som udgangspunkt altid placeres uden for hovedstadsområdet
- herunder at politikerne særligt er opmærksomme på at stoppe den underliggende centralisering, som pumper
statslige arbejdspladser ind i hovedstaden.
8
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0009.png
2. Geografisk fordeling af statslige arbejdspladser 2022
I dette afsnit redegør vi for den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser i 2022. Vi ser først på
fordelingen mellem landsdelene, dernæst mellem hovedstadsområdet og resten af Danmark og til sidst på
kommuneniveau. I bilag 1 kan du se en samlet oversigt over antallet af statslige arbejdspladser i hver enkelt
kommune.
I 2022 var der i alt 187.281
10
statslige arbejdspladser i Danmark. Figur 1 nedenfor viser, hvordan disse
arbejdspladser er fordelt mellem landets 11 landsdele
11
. Figuren viser en særdeles skæv geografisk fordeling,
hvor antallet af statslige arbejdspladser, der er placeret i Byen København, er over dobbelt så højt, som fx
landsdelen Østjylland, hvor der vel at mærke bor flere mennesker.
FIGUR 1: STATSLIGE ARBEJDSPLADSER
2022 FORDELT PÅ LANDSDELE
57.322
23.006
18.786
17.622
17.301
14.289
12.493
12.383
6.647
6.249
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik.
31 % af alle statslige arbejdspladser ligger i 2022 i landsdelen Byen København, hvilket er markant større end
landsdelens andel af indbyggere. Dette er afspejlet i figur 2, der viser antal statslige arbejdspladser pr. 1.000
indbyggere i 2022. Her ligger landsdelen Byen København igen helt i toppen med 71 statslige arbejdspladser pr.
1000 indbyggere. Nummer to er landsdelen Københavns omegn med 34 statslige arbejdspladser pr. 1000
indbyggere efterfulgt af Vestjylland, Bornholm og Nordjylland.
Derudover er der 184 statslige arbejdspladser, som Danmarks Statistik har diskretioneret i særkørslen. De er ikke medregnet i denne
analyse.
11
I bilag 2 kan du se en oversigt over kommunerne i de enkelte landsdele.
10
1.183
9
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0010.png
FIGUR 2: STATSLIGE ARBEJDSPLADSER 2022
PR. 1000 INDBYGGERE FORDELT PÅ LANDSDELE
71
34
33
30
29
25
25
25
24
21
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik og FOLK1A.
Den store koncentration af statslige arbejdspladser i og omkring København er understreget i figur 3 nedenfor,
der viser fordelingen af statslige arbejdspladser mellem hovedstadsområdet
12
og resten af landet i 2022. Her ses
det, at stort set halvdelen af alle statslige arbejdspladser er placeret i hovedstadsområdet, hvor 36 pct. af landets
indbyggere bor. I resten af landet, hvor 64 pct. af landets indbyggere bor, er 52 pct. af de statslige arbejdspladser
placeret.
FIGUR 3: FORDELING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER
SAMT INDBYGGERE I PROCENT 2022
Statslige arbejdspladser 2022
Indbyggere 2022
64
48
HOVEDSTADSOMRÅDET
36
RESTEN AF DANMARK
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik og FOLK1A.
’Hovedstadsområdet’ er betegnelsen for
de 34 hovedstadskommuner, dvs. alle kommuner i Region Hovedstaden (minus Bornholm) +
kommunerne Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge og Stevns.
12
52
14
10
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0011.png
Nedenstående danmarkskort viser fordelingen af statslige arbejdspladser i 2022 pr. 1000 indbyggere på
kommuneniveau.
I de tre øverste kategorier, fra 51 til +70 statslige arbejdspladser pr. 1000 indbyggere, finder vi kun otte
kommuner, hvoraf de syv ligger i hovedstadsområdet: Lyngby-Taarbæk, København, Ballerup, Allerød,
Frederiksberg, Glostrup, Roskilde og Viborg. Derudover er det værd at bemærke, at hele 77 kommuner har under
30 statslige arbejdspladser pr. 1000 indbyggere.
Ser man på den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser isoleret set for 2022, er arbejdspladserne altså
stærkt overrepræsenteret i området i og omkring København. Det gælder i absolutte antal arbejdspladser så vel
som i arbejdspladser relativt til indbyggere.
11
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0012.png
3. Udviklingen i den geografiske fordeling af statslige
arbejdspladser 2015-2022
I dette afsnit ser vi på udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser fra 2015 til 2022. Denne
periode dækker de år, hvor
’Bedre
Balance I og II’ blev implementeret og ca. 7.900 statslige arbejdspladser blev
etableret uden for hovedstaden.
Som omtalt i afsnit 1.1. har Balance Danmark beregnet, at ca. 5.750 statslige arbejdspladser er flyttet fra
hovedstaden til resten af Danmark som følge af ’Bedre
Balance I og II’ fra 2015 til 2022. Samtidig er ca. 2.150
statslige arbejdspladser blevet etableret som nye arbejdspladser uden for hovedstaden i perioden.
Resultaterne i dette afsnit viser derfor, hvilken effekt flytningen af statslige arbejdspladser har haft for den reelle
geografiske fordeling af statslige arbejdspladser i Danmark og for balancen mellem hovedstadsområdet og
resten af Danmark.
Samtidig med implementeringen af
’Bedre
Balance I og II’ er antallet af statslige arbejdspladser i Danmark i alt
steget med 13.378 årsværk fra 2015 til 2022.
Figur 4 nedenfor viser, hvilke landsdele der enten har oplevet en vækst eller har mistet statslige arbejdspladser
fra 2015 til 2022.
FIGUR 4: UDVIKLING I ANTAL STATSLIGE
ARBEJDSPLADSER 2015-2022
2.526
2.032
1.926
1.739
1.693
1.648
1.075
455
318
15
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik.
-49
12
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0013.png
Landsdelen Byen København har jf. figur 4 oplevet den største vækst på i alt 2.526 statslige arbejdspladser fra
2015 til 2022. Derefter følger landsdelene Østjylland, Sydjylland, Vest- og Sydsjælland, Københavns omegn og
Vestjylland, som alle kan notere en stigning på mellem 1.600-2.000 statslige arbejdspladser. Tallene i landsdele
som Sydjylland, Vest- og Sydsjælland og Vestjylland er klare indikationer på, at udflytningspolitikker som
’Bedre
Balance I og II’ har betydet en vækst i antallet af statslige arbejdspladser i de nævnte områder.
Landsdelen Østsjælland kommer som den eneste ud af perioden med et minus på 49 statslige arbejdspladser.
Klart mest bemærkelsesværdigt er dog udviklingen i landsdelene Byen København og Københavns omegn. I figur
5 herunder kan du se den samlede udvikling i perioden for de to landsdele.
FIGUR 5: UDVIKLING I ANTAL STATSLIGE
ARBEJDSPLADSER 2015-2022
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
Landsdelene Byen København og Københavns omegn
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik.
4.219
Fra 2015 til 2022 flyttede 5.750 statslige arbejdspladser fra hovedstaden. Det har ikke medført et fald i det
samlede antal statslige arbejdspladser i landsdelene Byen København og Københavns omegn. Tværtimod. Som
figur 5 viser, kan København og omegn fra 2015 til 2022 notere en stigning på hele 4.219 statslige
arbejdspladser. Lægger vi den umiddelbare vækst i antallet af statslige arbejdspladser sammen med antallet af
flyttede statslige arbejdspladser, kan vi konkludere, at hovedstaden har fået tilført knap 10.000 nye statslige
arbejdspladser fra 2015 til 2022. Det svarer til knap 75 % af alle nye statslige arbejdspladser i Danmark i
perioden. Der er altså sideløbende med flytningerne foregået en massiv, underliggende centralisering.
Ser vi nærmere på udviklingen i de enkelte kommuner, kan man på nedenstående danmarkskort se, hvilke
kommuner der har vundet eller tabt statslige arbejdspladser fra 2015 til 2022.
13
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0014.png
Kun fire kommuner i Danmark kan i perioden 2015-2022 notere en stigning i antal statslige arbejdspladser på
over 1.000: København og Aarhus, som begge kan notere en stigning på ca. 1.900 statslige arbejdspladser i
perioden, samt Lyngby-Taarbæk og Odense.
Det er dog også værd at bemærke, at kommunerne Næstved, Viborg, Fredericia og Esbjerg kan notere en stigning
i perioden på mellem 500-999
statslige arbejdspladser. De fire kommuner fik i forbindelse med ’Bedre
Balance I
og II’ tildelt flere hundrede statslige arbejdspladser, og det er altså endnu et klart bevis på, at flytningerne har
haft en umiddelbar positiv effekt på antallet af statslige arbejdspladser i flere kommuner.
Danmarkskortet viser dog også en anden historie: Hele 46 kommuner har i perioden oplevet et fald i antallet af
statslige arbejdspladser. De 46 kommuner er fordelt bredt over hele Danmark
–
dog er det bemærkelsesværdigt,
at alle fynske kommuner - bortset fra Odense og Middelfart - har oplevet et fald i perioden 2015-2022.
14
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0015.png
Bemærk dog jf. bilag 1., at flere kommuner, som på danmarkskortet er farvet orange, kun har oplevet en minimal
vækst i antallet af statslige arbejdspladser i perioden
–
fx Lolland, der har et plus på sølle 7 statslige
arbejdspladser, selvom NOTA flyttede
til Nakskov med ca. 60 årsværk ifm. ’Bedre Balance
II’.
Men hvordan står det så til med balancen mellem hovedstadsområdet på den ene side og resten af landet på den
anden her efter danmarkshistoriens største samlede flytning af statslige arbejdspladser?
Baseret på figur 6 nedenfor er svaret, at effekten har været ét procentpoint. Det er det, den geografiske fordeling
af andelen af statslige arbejdspladser har rykket sig mellem hovedstadsområdet og resten af landet fra 2015 til
2022.
FIGUR 6: FORDELING AF STATSLIGE ARBEJDSPLADSER
I 2015 OG 2022 I PROCENT
Hovedstadsområdet
49
51
Resten af Danmark
52
STATSLIGE ARBEJDSPLADSER 2015
STATSLIGE ARBEJDSPLADSER 2022
Kilde: Egne beregninger foretaget på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik.
Ser man på udviklingen i den geografiske fordeling af statslige arbejdspladser fra 2015 til 2022, er den
overordnede fortælling, at balancen mellem hovedstadsområdet og resten af landet er stort set uændret.
Det er umiddelbart ikke et imponerende resultat af en historisk stor flytteøvelse. Her er det imidlertid afgørende
at påpege, at tallene i denne analyse ikke viser den isolerede effekt af flytningerne på den geografiske balance,
men derimod den samlede effekt af alle etableringer, nedlæggelser og flytninger af statslige arbejdspladser over
perioden.
Som flere af graferne i denne analyse indikerer, har flytningerne sikret en vækst i antallet af statslige
arbejdspladser i flere områder uden for hovedstaden. Samtidig viser resultaterne imidlertid også, at der har
fundet en massiv, underliggende centralisering af statslige arbejdspladser sted, som konstant er til fordel for
hovedstaden. Resultatet af disse to modsatrettede effekter er derfor, at den geografiske fordeling af statslige
arbejdspladser er stort set uændret, og at balancen mellem hovedstadsområdet og resten af landet fortsat er
stort set 50/50.
48
15
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0016.png
Bilag
Bilag 1:
Antal statslige arbejdspladser i kommunerne i 2015 og 2022 samt udviklingen fra 2015 til 2022.
Kommune
Albertslund
Allerød
Assens
Ballerup
Billund
Bornholm
Brøndby
Brønderslev
Dragør
Egedal
Esbjerg
Fanø
Favrskov
Faxe
Fredensborg
Fredericia
Frederiksberg
Frederikshavn
Frederikssund
Furesø
Faaborg-Midtfyn
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Greve
Gribskov
Guldborgsund
Haderslev
Halsnæs
Hedensted
Helsingør
Herlev
Herning
Hillerød
Hjørring
Holbæk
Holstebro
Horsens
Hvidovre
Statslige arbejdspladser 2015
1.207
1.617
265
3.110
431
1.168
760
224
114
158
2.812
22
499
228
349
1.379
5.681
2.321
413
86
658
824
1.580
1.367
376
237
1.139
2.360
122
257
1.104
283
1.963
1.348
1.713
1.041
2.440
2.154
1.064
Statslige arbejdspladser 2022
962
1.747
221
3.514
403
1.183
724
239
103
146
3.403
15
548
203
333
2.006
6.121
2.286
420
17
501
780
1.443
1.356
495
236
1.370
2.251
249
214
1.152
229
2.365
1.356
2.147
1.162
2.505
2.162
1.103
Udvikling fra 2015-2022
-245
130
-44
404
-28
15
-36
15
-11
-12
591
-7
49
-25
-16
627
440
-35
7
-69
-157
-44
-137
-11
119
-1
231
-109
127
-43
48
-54
402
8
434
121
65
8
39
16
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0017.png
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ikast-Brande
Ishøj
Jammerbugt
Kalundborg
Kerteminde
Kolding
København
Køge
Langeland
Lejre
Lemvig
Lolland
Lyngby-Taarbæk
Læsø
Mariagerfjord
Middelfart
Morsø
Norddjurs
Nordfyns
Nyborg
Næstved
Odder
Odense
Odsherred
Randers
Rebild
Ringkøbing-Skjern
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Rødovre
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Struer
Svendborg
Syddjurs
Sønderborg
1.278
196
463
227
293
382
72
1.911
48.527
887
54
116
339
491
4.937
9
620
471
229
600
183
530
1.562
161
7.912
354
1.532
183
896
959
4.783
699
275
18
1.252
593
1.926
3.478
136
432
71
276
1.081
332
1.228
1.617
165
512
117
255
397
47
2.115
50.427
871
35
123
333
498
6.560
1
536
683
223
640
148
492
2.445
149
9.237
456
1.793
170
1.356
1.238
4.651
826
269
5
1.149
605
1.859
3.598
109
143
43
336
998
270
1.458
339
-31
49
-110
-38
15
-25
204
1.900
-16
-19
7
-6
7
1.623
-8
-84
212
-6
40
-35
-38
883
-12
1.325
102
261
-13
460
279
-132
127
-6
-13
-103
12
-67
120
-27
-289
-28
60
-83
-62
230
17
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0018.png
Thisted
Tønder
Tårnby
Vallensbæk
Varde
Vejen
Vejle
Vesthimmerlands
Viborg
Vordingborg
Ærø
Aabenraa
Aalborg
Aarhus
Hovedtotal
882
706
474
181
1.563
291
1.831
409
4.338
617
82
1.162
9.963
13.576
173.903
915
753
671
112
1.663
484
1.598
457
5.023
940
21
1.473
10.072
15.471
187.281
33
47
197
-69
100
193
-233
48
685
323
-61
311
109
1.895
13.378
Kilde: Egne beregninger på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik.
18
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 9/1-23 fra Balance Danmark om analyse om statslige arbejdspladser
2644264_0019.png
Bilag 2:
Landsdele i Danmark og landsdelens område.
Byen København
Dragør
Frederiksberg
København
Tårnby
Københavns omegn
Albertslund
Ballerup
Brøndby
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Herlev
Hvidovre
Høje-Taastrup
Ishøj
Lyngby-Taarbæk
Rødovre
Vallensbæk
Nordsjælland
Allerød
Egedal
Fredensborg
Frederikssund
Furesø
Gribskov
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Hørsholm
Rudersdal
Østsjælland
Greve
Køge
Lejre
Roskilde
Solrød
Sydjylland
Billund
Esbjerg
Fanø
Fredericia
Haderslev
Kolding
Sønderborg
Tønder
Varde
Vejen
Vejle
Aabenraa
Fyn
Assens
Faaborg-Midtfyn
Kerteminde
Langeland
Middelfart
Nordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
Ærø
Nordjylland
Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
Jammerbugt
Læsø
Mariagerfjord
Morsø
Rebild
Thisted
Vesthimmerlands
Aalborg
Vest- og Sydsjælland
Faxe
Guldborgsund
Holbæk
Kalundborg
Lolland
Næstved
Odsherred
Ringsted
Slagelse
Sorø
Stevns
Vordingborg
Vestjylland
Herning
Holstebro
Ikast-Brande
Lemvig
Ringkøbing-Skjern
Skive
Struer
Viborg
Bornholm
Bornholm
Østjylland
Favrskov
Hedensted
Horsens
Norddjurs
Odder
Randers
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Syddjurs
Aarhus
19