ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Power point præsentation fra mødet med Center for Landdistriktsforskning den 22/2-23

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 38
Offentligt

Center for Landdistriktsforskning

Viden til gavn for landdistrikterne

Egon Noe I Centerleder

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Power point præsentation fra mødet med Center for Landdistriktsforskning den 22/2-23

Vi skaber afgørende viden om

landdistrikterne

Center for Landdistriktsforskning (CLF) blev etableret i 2002

af Indenrigsministeriet og Landbrugsministeriet og er en

integreret del af Syddansk Universitet i Esbjerg.

Vi kom på finansloven igen fra 2020.

Vi arbejder med at tilvejebringe viden om livet på landet,

og hvilke faktorer der har betydning for, at det kan skabes og

vedligeholdes.

Vores forskningsresultater skal kunne anvendes i praksis til

gavn for mennesker, der bor og arbejder i landdistrikterne.

Vores formål er at skabe et vidensgrundlag for

beslutningstagning og praktikere, men vi er ikke en

lobbyorganisation.

Esbjerg

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Power point præsentation fra mødet med Center for Landdistriktsforskning den 22/2-23

Et hold af

dedikerede forskere

Center for Landdistriktsforskning samler forskere på tværs af

discipliner inden for landdistriktsområdet for at styrke den

tværfaglige forskning.

CLF har cirka 11 dedikerede forskere fast tilknyttet, afhængig

af den eksterne finansiering, vi hjemtager.

Vi har derudover en række forskere fra andre institutter og

centre tilknyttet i kraft af deres forskning i landdistrikterne.

Udover at forske består forskernes hverdag bl.a.

af at:

Undervise på vores to sociologiuddannelser

Søge eksterne midler til forskningsprojekter

Formidle deres viden til aktører, der arbejder for og med

landdistrikterne

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Power point præsentation fra mødet med Center for Landdistriktsforskning den 22/2-23

Tre centrale kerneopgaver

Forskning og

forskningskompetenceopbygning

Formidling

og undervisning

Policy-understøttelse

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Power point præsentation fra mødet med Center for Landdistriktsforskning den 22/2-23

Forskningsaktiviteter

REACT – Forebyggelse af digital eksklusion i landdistrikterne (Erasmus+)

Frontlines of Transition: Decarbonization and Green Marginalities in Europe (Danmarks Frie Forskningsfond)

Lokal involvering og ejerskab i den grønne omstilling (Mål- og resultatplan)

R YouCult: ”A room of their own” – training cultural workers for facilitating rural youth culture (Erasmus+)

Sundhed og ulighed i et landdistriktsperspektiv (i proces med fondsansøgning)

Strategisk landsbyplanlægning (ph.d.-projekt - Mål og Resultatplan)

Kulturens betydning for bæredygtig udvikling i landdistrikter (Region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland og Slots- og

Kulturstyrelsen).

Livskvalitet i yderområder og landdistrikter (Realdania)

Integrering af landsbyudvikling og landbrug (Landdistriktspuljen)

Netop afsluttede

Fællesskabsøkonomier som lokal udviklingsdynamo (Mål- og resultatplan)

Multifunktionel jordfordeling, projekt under ”Det åbne land som dobbelt ressource” (Realdania og SDU)

Tilgange til branding af stedet og betydning af lokal involvering (Ph.d.

projekt) (Landdistriktspuljen SDU)

Lokalrådenes betydning for demokrati og udvikling (Landdistriktspuljen)

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Power point præsentation fra mødet med Center for Landdistriktsforskning den 22/2-23

To nedslagspunkter

Forskningsprojekt

Sundhed og ulighed i et landdistriktsperspektiv

Forskningsprojekt

Fællesskabsøkonomier som lokal udviklingsdynamo

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Power point præsentation fra mødet med Center for Landdistriktsforskning den 22/2-23

Sundhed og ulighed i et landdistriktsperspektiv

Generelt har folk på landet en dårligere fysisk sundhedstilstand end folk i byerne, når det gælder livsstilssygdomme

som diabetes, hjertesygdomme, kræft, slagtilfælde, kroniske smerter, overvægt og allergi.

Modsat er den psykiske sundhedstilstand generelt højere på landet i form af bl.a.

mindre stress, angst og depression.

Sammenhængen mellem sundhed og land-by-dimensionen har form af en U-kurve.

Det vidner om, at geografisk social

ulighed bl.a.

er drevet af, at de socialt udsatte enten ’skubbes’ til boligområder for socialt udsatte i bykernerne eller ud i

udkantsområderne, hvor der er billige boliger.

En række strukturelle forhold er med til at øge uligheden i sundhed i landdistrikterne.

En afgørende faktor er mobilitet,

da man på landet er langt mere afhængig af at kun transportere sig selv eller få hjælp til transport af sit sociale netværk.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Power point præsentation fra mødet med Center for Landdistriktsforskning den 22/2-23

Sundhed og ulighed i et landdistriktsperspektiv

De fysiske afstande betyder, at det er oplagt at gøre brug af digitale løsninger.

Udfordringen er dog, at den del af

befolkningen i landdistrikterne, hvor den sociale ulighed i sundhed er mest udtalt, tilhører det ældre segment og

ressourcesvage borgere, der har ringere sundhedskompetencer både i forhold til at opsøge og forstå viden om sundhed

og i forhold til at benytte digitale løsninger.

Der er udfordringer med kvaliteten af sundhedsydelserne i landdistrikterne samt udfordringer med at tiltrække kvalificeret

sundhedspersonale til yderområderne.

Mangel på ressourcer og personale betyder blandt andet, at en større del af

opgaverne inden for sundhedsområdet lægges over på civilsamfundet.

Udviklingen inden for sundhedssektoren er gået mod en stigende specialisering inden for de enkelte faggrupper, hvilket

giver mening på de stærkt specialiserede supersygehuse, men er en ressourcemæssig udfordring i de tyndtbefolkede

områder.

Det rejser spørgsmålet, hvorvidt der er brug for en anden type efter- og videreuddannelse af de

sundhedsprofessionelle, der virker i land- og yderområderne

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Power point præsentation fra mødet med Center for Landdistriktsforskning den 22/2-23

Sundhed og ulighed i et landdistriktsperspektiv

I Danmark bidrager specialiseringen og centraliseringen af en række sundhedsydelser til at øge sammenhængen

mellem den sociale ulighed og sundheden i et landdistriktsperspektiv:

De lavsociale sundhedslidelser nedprioriteres

Forebyggelse og rehabilitering overlades til kommunerne, hvilket udfordrer landkommunerne, hvor der er et

stort behov blandt borgerne, men en lille økonomi

Det stiller store krav til landbefolkningens sundhedskompetencer.

Folk på landet har dog generelt ringere

sundhedskompetencer, hvilket forstærker effekterne af den sociale ulighed

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Power point præsentation fra mødet med Center for Landdistriktsforskning den 22/2-23

Fællesskabsøkonomier som lokal

udviklingsdynamo

Borgerinitierede dagligvarebutikker har et stort potentiale for at bringe ’liv til landsbyen’, som

en borger fint formulerer det.

Der findes flere levedygtige virksomhedsmodeller med hver sin grundfortælling.

Et grundvilkår for alle butikker er dog, at de har flere funktioner end ”blot” at være

dagligvarebutik.

Men der er ikke en løsning for alle borgerbutikker i alle sammenhænge.

Det

handler derimod om at finde frem til de funktioner, der passer til de lokale forhold, og som

kan forankre butikken i lokalmiljøet.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Power point præsentation fra mødet med Center for Landdistriktsforskning den 22/2-23

Fællesskabsøkonomier som lokal

udviklingsdynamo

Selvom der ikke findes en gylden løsning, står det klart, at netværksrelationer er helt centrale for chancerne for at

opnå succes:

I det første lag vil intern enighed (f.eks.

om retning og logik) og samarbejdsevner i arbejdsgruppen højne

sandsynligheden for succes.

I det andet lag er de relationer, der er til andre aktører – foreninger, institutioner, erhvervsfolk – i et givent

lokalsamfund vigtige for butikkens overlevelse.

Det forankrer butikken i lokalsamfundet, og det giver også en

række praktiske fordele.

I det sidste lag er relationer til aktører underfor lokalsamfundet – i finanssektoren og på kommunalt plan

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Power point præsentation fra mødet med Center for Landdistriktsforskning den 22/2-23

Forskning,

der skal ud at leve

En væsentlig del af vores DNA er, at vores forskning

skal kunne bruges i praksis

Det betyder, at vi formidler vores forskningsresultater,

så de kan bruges af aktører, der arbejder for og med

landdistrikterne

Populærformidling

Inspirationskataloger

Hjemmeside: sdu.dk/clf

LinkedIn, Twitter og nyhedsbrev

Foredrag og workshops

Policy-understøttelse

Policy brief

Møder med politiske

interessenter, f.eks.

ULØ og

Landdistrikternes Fællesråd

Presse

Egen presse samt stå til rådighed

for journalister

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 38: Power point præsentation fra mødet med Center for Landdistriktsforskning den 22/2-23