ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 34
Offentligt

MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL LANDS-

PLANDIREKTIV FOR

400 KV HØJSPÆNDINGFORBINDELSE ENDRUP-GRÆNSEN

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

Indhold

1. Ikke-teknisk resumé ........................................................................ 4

1.1

1.2

Indhold af forslag til landsplandirektiv .................................................................. 4

Vurdering af miljøpåvirkninger ............................................................................. 4

1.2.1 Status og eksisterende forhold ................................................................. 4

1.2.2 Forholdet til anden planlægning og lovgivning......................................... 4

1.2.3 Statslige vandområdeplaner ..................................................................... 4

1.2.4 Natura 2000-områder og særligt beskyttede arter .................................. 5

1.2.5 Beskyttet natur ......................................................................................... 5

1.2.6 Landskab og visuelle forhold .................................................................... 5

1.2.7 Kulturarv og fredninger ............................................................................ 6

1.2.8 Rekreative interesser ................................................................................ 6

1.2.9 Befolkning og sundhed ............................................................................. 6

1.2.10 Råstofområder .......................................................................................... 6

1.2.11 Infrastruktur og særlige tekniske anlæg ................................................... 6

1.2.12 Kumulative effekter .................................................................................. 6

1.2.13 Grænseoverskridende påvirkninger ......................................................... 7

2. Indledning og baggrund .................................................................. 7

2.1

2.2

2.3

2.4

Om forslag til landsplandirektiv ............................................................................ 7

Miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt .............................................. 9

Miljørapportens indhold ..................................................................................... 10

2.3.1 Afgrænsning af miljørapporten .............................................................. 10

Alternativer ......................................................................................................... 11

2.4.1 Referencescenariet ................................................................................. 11

2.4.2 Fravalgte alternativer ............................................................................. 12

Metode ................................................................................................................ 12

2.5

3. Generelle emner ........................................................................... 13

3.1

Nationale planer og strategier ............................................................................ 14

3.1.1 CO

udledninger ...................................................................................... 14

4. Områdespecifikke forhold ............................................................ 15

4.1

Strækningsanlæg ................................................................................................. 15

4.1.1 Status og eksisterende forhold ............................................................... 15

4.1.2

4.1.3

4.1.4

4.1.5

4.1.6

4.1.7

4.1.8

4.1.9

Forholdet til anden planlægning og lovgivning....................................... 16

Statslige vandområdeplaner ................................................................... 19

Natura 2000-områder og særligt beskyttede arter (Bilag IV) og fugle ... 20

Beskyttet natur ....................................................................................... 35

Landskab og visuelle forhold .................................................................. 36

Kulturarv og fredninger .......................................................................... 47

Rekreative interesser .............................................................................. 49

Befolkning og sundhed ........................................................................... 50

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

4.2

4.3

4.1.10 Råstofområder ........................................................................................ 52

4.1.11 Infrastruktur og særlige tekniske anlæg ................................................. 52

Kumulative effekter ............................................................................................ 53

4.2.1 Kumulative effekter i Danmark ............................................................... 53

Grænseoverskridende påvirkning ....................................................................... 54

5. Overvågningstiltag ........................................................................ 55

6. Mangler ......................................................................................... 55

7. Bibliografi ...................................................................................... 56

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

1. Ikke-teknisk resumé

1.1

Indhold af forslag til landsplandirektiv

Forslag til landsplandirektiv har til formål at tilvejebringe plangrundlaget for etablering af en ny

cirka 75 kilometer lang 400 kV højspændingsforbindelse til udvidelse af el-nettet mellem En-

drup og den dansk-tyske grænse ved Sæd, hvor af 15 km af højspændingsforbindelsen er ka-

bellagt. Forslag til landsplandirektiv udlægger et 400 m bredt bælte centreret om den kom-

mende nye højspændingsforbindelse, der vil bestå af et strækningsanlæg med tilhørende ma-

ster, luftledninger, kabelanlæg, kabelovergange og kabelovergangsstationer. Til etableringen af

højspændingsforbindelsen udlægges tillige en række midlertidige arbejdspladser.

1.2 Vurdering af miljøpåvirkninger

Forslag til landsplandirektiv medfører ikke væsentlige påvirkninger af de statslige mål og pla-

ner. Når principper for placering af arealreservationen med midlertidige arbejdspladser følges

og de relevante afværgeforanstaltninger tages i brug ved anlæg af højspændingsforbindelsen,

er der ingen væsentlige miljøpåvirkninger som følge af arealreservationen udlagt i forslag til

landsplandirektiv.

Miljøpåvirkning af relevante miljøtemaer er gengivet nedenfor.

1.2.1

Status og eksisterende forhold

Forslag til landsplandirektiv omfatter primært dyrkede arealer i landzone. Arealreservationen

krydser herudover veje og jernbaner, natur, vandløb, skove, tre Natura 2000-områder, beskyt-

tede sten- og jorddiger, beskyttede fortidsminder, rekreative områder, to fredede områder

samt områder omfattet af fredskov.

1.2.2 Forholdet til anden planlægning og lovgivning

Forslag til landsplandirektiv for 400 kV højspændingsforbindelsen Endrup-Grænsen understøt-

ter energiaftalen af 29. juni 2018, den danske klimalov af 26. februar 2020 og Klimaaftale for

energi og industri m.v. af 22. juni 2020. Der kan først udstedes tilladelse i henhold til miljøvur-

deringsloven (VVM-tilladelse) og øvrige tilladelser til højspændingsforbindelsen, når Indenrigs-

og boligministeren har udstedt landsplandirektiv for projektet. Inden 400 kV højspændingsfor-

bindelsen Endrup-Grænsen kan realiseres, skal der indhentes de nødvendige tilladelser og

dispensationer i medfør af anden lovgivning.

1.2.3 Statslige vandområdeplaner

Arealreservationen passerer en række områder omfattet af de statslige vandområdeplaner.

Det vurderes, at arealreservationen ikke giver anledning til væsentlige påvirkninger af vandfo-

rekomster omfattet af vandområdeplanerne eller er til hinder for gennemførelse af indsatser

omfattet af vandområdeplanerne som f.eks. etablering af to planlagte vådområdeprojekter ved

henholdsvis Sdr. Bøel Bæk og Nørringbæk.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

1.2.4 Natura 2000-områder og særligt beskyttede arter

Arealreservationen krydser tre Natura 2000-områder: Natura 2000-område N89 Vadehavet,

Natura 2000-område N90 Sneum Å og Holsted Å, Natura 2000-område N91 Kongeåen. Kryds-

ningerne omfatter i alt 9 lokaliteter, hvoraf fem lokaliteter passeres med styret underboring og

fire lokaliteter med luftledninger. Arealreservationen krydser et fuglebeskyttelsesområde ved

Ribe, hvor højspændingsforbindelsen passerer ved styret underboring. Lokaliteter, der passe-

res i form af styret underboring, påvirkes ikke direkte af selve højspændingsforbindelsen i

driftsfasen. Arealreservationen vurderes ikke at være til skade for de naturtyper, arter eller

bestande af arter, der er på udpegningsgrundlaget for de tre Natura 2000-områder.

Med de beskrevne afværgeforanstaltninger for midlertidige arbejdspladser i nærheden af de

tre Natura 2000-områder, vurderes det, at etableringen af midlertidige arbejdspladser ikke er

til skade for de naturtyper, arter eller bestande af arter, der er udpegningsgrundlagene for

Natura 2000-områderne.

Det er ligeledes vurderet, at arealreservationen herunder de midlertidige arbejdspladser ikke

skader bestande af bilag IV-arter og rødlistede fugle og andre særligt beskyttede arter uden for

Natura 2000-områdene.

1.2.5 Beskyttet natur

Der findes en lang række naturområder og vandløb inden for arealreservationen, som er be-

skyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven. Det er tilstræbt, at så få naturområder som muligt

berøres af arealreservationen og af selve højspændingsforbindelsen. Etablering af midlertidige

arbejdspladser i naturområder, på vandløbsnære arealer eller til underboring af vandløb og

naturområder kræver dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 og vandløbsloven. Det

vurderes, at etablering af midlertidige arbejdspladser i naturområder ikke giver anledning til

væsentlige påvirkninger af disse, forudsat at de nødvendige afværgeforanstaltninger tages i

anvendelse.

1.2.6 Landskab og visuelle forhold

Arealreservationen giver mulighed for luftledninger, der vil være tydeligt synlige i landskaberne

og have en visuel påvirkning på omgivelserne på en lang strækning gennem Vestjylland. Det

langstrakte luftledningsanlæg med tilhørende kabelovergange og kabelovergangsstationer vil

tilføre landskabet et teknisk præg, som alt efter forholdene vil være moderat, mindre eller

ubetydelig. Højspændingsforbindelsen påvirker ikke sårbare landskaber på strækningen væ-

sentligt.

Der blev i 2018 indgået en politisk aftale, som medfører, at Energinet skal fjerne 150 kV luft-

ledninger i de kommuner, der bliver berørt af 400 kV luftledningerne. Tre eksisterende 150 kV

luftledninger tæt på eller i delvist samme tracé som den kommende 400 kV forbindelse nedta-

ges derfor og erstattes af kabelanlæg i de to berørte kommuner. Der etableres derudover to

nye 150 kV forbindelser som kabelanlæg. De nedgravede kabeanlæg påvirker ikke landskabet.

Landskabskarakteren vurderes samlet set at være robust i forhold til opførelsen af et nyt høj-

spændingsanlæg. Det vurderes derfor, at højspændingsforbindelsen kan etableres inden for

arealreservationen uden at påvirke landskaberne væsentligt.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

1.2.7 Kulturarv og fredninger

Arealreservationen påvirker ikke de værdifulde kulturmiljøer væsentligt omkring herregården

Endrupholm, landsbyerne Sejstrup, Jernvedlund og Jernved, Hjortlund, Seem, Høm, Roager,

Roager Kirkeby samt grænseovergangen ved Sæd. Arealreservationen påvirker ikke Kongeå-

fredningen, Gasse Hede fredningen eller kirkelandskaberne til Vester Nykirke, Hunderup kirke,

Jernved Kirke, Hjortlund Kirke, Seem Kirke og Roager Kirke væsentligt. Arealreservationen på-

virker ikke gravhøje eller grupper af gravhøje væsentligt. Der findes et kulturarvsareal inden for

arealreservationen ved Store Emmerske. Arkæologiske forundersøgelser og placering af mid-

lertidige arbejdspladser ved fredede fortidsminder og kulturarvsarealer skal afklares i samar-

bejde med de lokale museer, og nødvendige forundersøgelser skal gennemføres inden anlægs-

arbejdet starter. Fældning af træer i skove vurderes samlet set ikke at give anledning til en

væsentlig påvirkning af skovene, fredskov eller skovlandskaberne inden for arealreservationen.

1.2.8 Rekreative interesser

Der findes en række rekreative områder inden for arealreservationen især omkring de store

ådale, en golfklub og et værdifuldt kulturmiljø omkring herregården Endrupholm. Arealreserva-

tionen giver ikke anledning til væsentlige påvirkninger af de rekreative interesser, idet eventu-

elle adgangsbegrænsninger til de rekreative interesser er af midlertidig karakter.

1.2.9 Befolkning og sundhed

Arealreservationen er placeret i tyndt befolkede områder og linjeføringen til selve højspæn-

dingsforbindelsen er tilpasset, så færrest mulige boliger i det åbne land kommer til at ligge i

nærheden af 400 kV højspændingsforbindelsen og rekreative interesser påvirkes. Det er vurde-

ret, at arealreservationen til 400 kV højspændingsforbindelsen ikke vil give anledning til væ-

sentlige påvirkninger af befolkningens sundhed i forhold til støj, magnetfelter eller befolknin-

gens muligheder for at anvende det åbne land rekreativt.

1.2.10 Råstofområder

Muligheden for at udnytte råstoffer i råstofinteresseområderne bliver begrænsede som følge

af etablering af selve højspændingsforbindelsen, idet der kun i begrænset omfang kan udvin-

des råstoffer inden for servitutbælter. Det vurderes, at arealreservationen har en mindre og

ikke væsentlig påvirkning af råstofinteresserne.

1.2.11 Infrastruktur og særlige tekniske anlæg

Der vil være behov for at krydse statslig og kommunal infrastruktur i form af jernbaner, veje

samt særtransportruter, indflyvningszonen til Esbjerg Lufthavn samt fire vindmølleområder.

Forslag til landsplandirektiv er ikke til hinder for anvendelse af eksisterende infrastruktur eller

for de eksisterende vindmøller inden for arealreservationen.

1.2.12 Kumulative effekter

Højspændingsforbindelsen vil kunne ses sammen med eksisterende vindmøller og eksisterende

højspændingsstationer langs med arealreservationen. Der er ikke planlagt nye vindmølleområ-

der, der er i kumulation med arealreservationen.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

Den visuelle kumulation mellem højspændingsstationerne og strækningsanlæg er søgt be-

grænset mest muligt ved kabellægning af forbindelsen ind til Endrup højspændingsstation. Det

gør sig også gældende for højspændingsforbindelsen Endrup-Idomlund, der lægges i jorden

som kabel ind til Endrup.

Kumulative effekter af fem projekter om kabellægning af 150 kV højspændingsforbindelser

vurderes at være ubetydelige.

Kumulative effekter med to fremtidige vådområder ved Sønder Bøel Bæk og Nørring Bæk, samt

to planområder til biogasanlæg ved Ribe og Bredebro, vurderes at være ubetydelige.

1.2.13 Grænseoverskridende påvirkninger

Den grænseoverskridende påvirkning af landskabet er vurderet til at være en moderat og en

ikke væsentlig påvirkning af landskabet.

Den grænseoverskridende påvirkning af fugles kollision med luftledninger vurderes til ikke at

være til skade for bestande af fugle omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet, forudsat, at der

iværksættes afværgeforanstaltninger på begge sider af den dansk-tyske grænse i form af op-

sætning af fuglemarkører som oplyst af den danske bygherre (Energinet) og den tyske bygher-

re (TenneT).

Kumulative effekter vurderes at være ubetydelige-moderat og en ikke-væsentlig påvirkning af

miljøet.

2. Indledning og baggrund

2.1

Om forslag til landsplandirektiv

Forslag til landsplandirektiv har til formål at tilvejebringe plangrundlaget for en ny cirka 75

kilometer lang 400 kV højspændingsforbindelse til udvidelse af el-nettet i Vestjylland mellem

Endrup og den dansk-tyske grænse ved Sæd. Arealreservationen berører områder i henholds-

vis Esbjerg og Tønder kommuner.

Den nye 400 kV højspændingsforbindelse er nødvendig for at kunne udvide el-nettet, så det

kan modtage eksisterende og ny vedvarende energi i Vestjylland samt opnå fuld udnyttelse af

det nye søkabel Viking Link til England, da det eksisterende transmissionsnet ikke er kraftigt

nok til at kunne transportere de ønskede energimængder fra den grønne omstilling – herunder

særligt tilkoblingen af nye store havmølleparker. Højspændingsforbindelsen bliver sammen

med en anden 400 kV højspændingsforbindelse mellem Endrup og Idomlund en integreret del

af det europæiske el-transmissionsnet i Tyskland og resten af Europa. Det er desuden nødven-

digt at udbygge den danske og europæiske energiinfrastruktur for at kunne understøtte den

grønne omstilling af el-nettet i Danmark og Europa.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

Figur 1. Oversigt over strækning omfattet af forslag til landsplandirektiv.

Forslag til landsplandirektiv reserverer arealer til en højspændingsforbindelse, som består af

master, luftledninger, kabelanlæg, kabelovergange og kabelovergangsstationer.

Arealreservationen er 400 meter bred og omfatter et areal på 200 meter på hver side af høj-

spændingsforbindelsens forventede centerlinje på den samlede strækning på i alt cirka 75 km.

På cirka 15 kilometer af strækningen kabellægges højspændingsforbindelsen. Kabelanlægget er

opdelt på følgende strækninger:



2,0 km sydøst for Endrup højspændingsstation

1,8 km under Kongeådalen

6,0 km omkring Ribe, under engene, Tved Å og Ribe Østerå

1,9 km under Brede Ådal øst for Bredebro

3,3 km mellem Rørkær og Sæd, under kogene, Grønå og Lillestrøm.

I forbindelse med kabellægning af højspændingsforbindelsen kan der etableres 7 kabelover-

gange på hver ca. 7.700 m

og 2 kabelovergangsstationer på hver 9.400 m

. Kabelovergange

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

og kabelovergangsstationer består af teknisk udstyr og særlige master, der forbinder luftled-

ninger og kabelanlæg, der skal omgives af et sikkerhedshegn. Oversvømmelse af kabelover-

gange og kabelovergangsstationer forebygges ved, at eventuelle lavninger terrænreguleres, så

der ikke kommer til at stå vand over terræn. På kabelovergangsstationer foretages desuden

klimasikring af vandfølsomme komponenter. Kabelovergangene og kabelovergangsstationer

indpasses i landskabet ved, at der foretages en afrunding mod det eksisterende terræn. Forslag

til landsplandirektiv muliggør etablering af beplantning omkring kabelovergange og kabelover-

gangsstationer for at afskærme mod visuelt indsyn fra de nærmeste boliger eller i områder,

hvor der færdes mange mennesker, hvilket er vurderet i afsnittet 4.1.6

Landskab og visuelle

forhold.

Forslag til landsplandirektiv reserverer et areal på 100 meter omkring arealreservationens

centerlinje på den samlede strækning på i alt 75 km. Inden for denne reservation kan etableres

midlertidige arbejdspladser til master, luftledninger, kabelanlæg, træk- og tromlepladser samt

depoter til kabeltromler og sand. Herudover reserveres en række ekstra arbejdsarealer på op

til 5.500 m

uden for 100 meter bæltet, men inden for den samlede arealreservation på de 400

m, samt midlertidige arbejdspladser til etablering af de 7 kabelovergange og 2 kabelovergangs-

stationer. Disse arbejdsarealer må anvendes til træk- og tromlepladser samt depoter af sand

og kabeltromler. Se også bilag 6 i forslag til landsplandirektiv.

Den 400 m brede arealreservation gælder indtil højspændingsforbindelsen er anlagt. Når der

er tinglyst privatretlige servitutter for arealer omkring luftledninger og kabellagte luftledninger

i medfør af el-sikkerhedsloven, ophæves arealreservationen. Højspændingsforbindelsen på

strækningen mellem Endrup og Grænsen forventes sat i drift i 2025. Reservationerne til mid-

lertidige arbejdspladser i form af 100 meter bæltet og de i bilag 6 angivne matrikler bortfalder,

når anlægsarbejderne er tilendebragt. Arealreservationer til kabelovergange og kabelover-

gangsstationer bortfalder ikke.

2.2

Miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt

Bygherre har udarbejdet et konkret projekt for højspændingsforbindelsen mellem Endrup og

Grænsen. Det konkrete projekt miljøvurderes i en miljøkonsekvensrapport, der er udarbejdet

af bygherre parallelt med denne miljøvurdering af landsplandirektivet. Miljøkonsekvensrappor-

ten danner grundlag for miljøvurderingsmyndighedens afgørelse om tilladelse til det konkrete

projekt efter miljøvurderingslovens § 25.

I det konkrete projekt er der fastlagt en foreløbig linjeføring og mastepositioner. Der er desu-

den fastlagt foreløbige konkrete placeringer af de midlertidige arbejdspladser inden for de

matrikler, der er udpeget i landsplandirektivet. Det konkrete projekt fastlægger, at der etable-

res 177 master inden for arealreservationen med en gennemsnitsafstand på cirka 330 meter.

Masterne bliver cirka 37 meter høje og 38 meter brede. Masterne og de midlertidige arbejds-

pladser er generelt placeret på landbrugsjord uden for naturbeskyttede områder eller skovare-

aler.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

Såfremt linjeføringen for det konkrete projekt ændres væsentligt i forhold til den nuværende

placering, skal ændringen af projektet screenes efter de gældende regler i miljøvurderingslo-

ven. Hvis der er behov for etablering af midlertidige arbejdspladser med en varighed på over 6

uger uden for de arealer, der i forslag til landsplandirektiv er udlagt til midlertidige arbejds-

pladser, skal der desuden indsendes en særskilt ansøgning om landzonetilladelse til den kom-

munale planmyndighed.

2.3

Miljørapportens indhold

Forslag til landsplandirektiv for 400 kV højspændingsledning fra Endrup til Grænsen er miljø-

vurderet i henhold til afsnit II i miljøvurderingsloven (LBK nr 4 af 03/01/2023). I henhold til

loven skal planer og programmer miljøvurderes, hvis gennemførelsen af planen eller pro-

grammet kan antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.

I miljørapporten er emnerne opdelt i generelle emner, der bedst belyses for det samlede pro-

jekt og arealspecifikke emner, som behandles områdevis. Arealreservationen til luftledninger,

master, kabelanlæg, kabelovergange og kabelovergangsstationer inklusive midlertidige ar-

bejdspladser har karakter af strækningsanlæg og miljøvurderes derfor samlet.

Miljørapportens indhold og omfang er fastlagt på baggrund af afgrænsningsrapporten og de

indkomne høringssvar i forbindelse med høring af de berørte myndigheder.

2.3.1

Afgrænsning af miljørapporten

Erhvervsstyrelsen

har forud for fastlæggelse af miljørapportens indhold udarbejdet et notat,

der afgrænser de væsentligste emner i miljørapporten. Afgrænsningsnotatet har været i høring

hos berørte myndigheder fra 9. september til 30. oktober 2019. Der er kommet i alt syv hø-

ringssvar, og de fem havde konkrete bemærkninger til miljørapportens indhold.

Følgende ønsker til miljørapportens indhold inddrages:



Planens påvirkning af den fremtidige arealanvendelse i forhold til servitutter m.v.

Relevant viden fra miljøkonsekvensrapporten i forhold til påvirkninger i anlægsfasen

fra midlertidige arbejds- og depotpladser med en varighed på over 6 uger medtages,

idet planen erstatter kommunale landzonetilladelser til disse.

Særskilt belysning af planens påvirkning af Natura 2000-områder og bilag IV-arter,

herunder relevant viden fra miljøkonsekvensrapporten i forhold til anlægsfasen.

Planens påvirkning af menneskers sundhed i form af støj fra luftledninger og høj-

spændingsstationer samt en redegørelse for magnetfelter omkring el-ledninger - her-

under brugen af forsigtighedsprincippet.

Planens visuelle påvirkninger af befolkningen generelt og ved færdsel i rekreative om-

råder i forbindelse med friluftslivet.

Planens visuelle påvirkninger af landskaber og de visuelle forhold, herunder områder

der i kommuneplanerne er udpeget til særlige landskabelige værdier, større uforstyr-



Ressortområdet blev 21. januar 2021 overført til Indenrigs- og Boligministeriet, hvor Bolig- og Planstyrelsen overtog ansvaret for

planområdet, der den 15. december 2022 igen blev ressortoverført nu til Kirkeministeret .

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

rede landskaber, geologiske interesseområder samt planens påvirkninger fra perma-

nente åbne korridorer i landskabet inden for servitutarealerne.



Planens påvirkning på biologisk mangfoldighed, flora og fauna

Planens visuelle påvirkning på kulturarv herunder kirkeomgivelser, værdifulde kultur-

miljøer, kulturarvsarealer, fredede områder, beskyttede diger samt fredede fortids-

minder.

Krydsning af natur og vandløb med luftledninger belyses på et overordnet niveau, da

problemstillingen primært er relevant ved placering af master i naturområder.

Planens påvirkning af muligheden for at genoprette potentielle vådområder.

Planens påvirkning af råstofinteresseområder og råstofgraveområder.

Udledning af CO

i forbindelse med produktion af materialer til projektet og fra de

maskiner, der gennemfører anlægsarbejdet.

Kumulative effekter med andre planer og projekter belyses på et overordnet niveau.

Planens grænseoverskridende påvirkning beskrives i et særskilt Espoo-notat.



Følgende ønsker til rapporten inddrages ikke:



Risiko for ulykker i driftsfasen medtages ikke, da privatretslige vilkår i servitutter sikrer

både luftledninger og kabelanlæg mod uhensigtsmæssig brug af maskiner og udstyr

omkring anlægget.

Påvirkning af dyr fra magnetfelter og støj er fravalgt, fordi magnetfelter fra veksel-

strøm ikke påvirker fisks retningssans og dermed ikke udgør en barriere for fisks van-

dring, og fordi forskningsresultater fra forsøg med dyr og celler, som udsættes for

magnetfelter, ikke har vist en risiko for en påvirkning. Støj i anlægsfasen er kortvarig

og forekommer i det åbne land, og forventes derfor ikke at påvirke dyr.

Øvrige påvirkninger i anlægsfasen, der ikke har betydning for Natura 2000-områder og

bilag IV arter, medtages ikke. Der er ingen kendte forekomster af jordforurening inden

for arealreservationen. Jordhåndtering og evt. forurenede arealer i anlægsfase hånd-

teres via gældende regler i jordforureningsloven.

Grundvandssænkning i anlægsfasen medtages ikke, da grundvandssænkninger er mid-

lertidige, kortvarige og lokale. Midlertidig grundvandssænkning i anlægsfasen er vur-

deret i miljøkonsekvensrapporten for det konkrete projekt.

Påvirkninger af underjordisk kulturarv vurderes ikke, da dette er forhold, der vurderes

af museerne i anlægsfasen.



2.4

Alternativer

2.4.1 Referencescenariet

Referencescenariet er en beskrivelse af den nuværende miljøstatus og dens sandsynlige udvik-

ling, hvis anlægsprojektet ikke kan/skal gennemføres, og hvor plangrundlaget derfor ikke skal

tilvejebringes. Der vil derfor heller ikke være behov for at reservere arealerne, der fremgår af

forslag til landsplandirektiv.

I dette tilfælde vil de påvirkninger, der er beskrevet ikke ske, hverken positive eller negative.

Der vil ikke ske en udvidelse af transmissionsnettet og en udbygning af kapaciteten, så der kan

føres en øget mængde vindmøllestrøm ind i el-systemet.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

2.4.2 Fravalgte alternativer

Linjeføringen

Arealreservationen er placeret så tæt på det gamle tracé til en 150 kV højspændingsforbindel-

se mellem Ribe og Bredebro som muligt, da det er politisk besluttet, at denne forbindelse skal

lægges i jorden som et kabelanlæg. Herved undgås yderligere påvirkninger i nye områder.

Ved Bramming er en flytning af linjeføringen mod vest fravalgt, da ledningen så kommer tætte-

re på de områder, hvor kommunen har planlagt for udbygningen af Bramming By.

Ved Sejstrup er linjeføringen flyttet cirka 900 meter mod øst. Herved udgås en linjeføring gen-

nem det værdifulde kulturmiljø omkring Sejstrup, der i stedet kun berøres i kanten af udpeg-

ningen. Samtidig berøres færre boliger i det åbne land.

Ved Åved er en linjeføring vest om Åved fravalgt. I stedet er linjeføringen flyttet cirka 450 me-

ter mod øst for at undgå fældning af træer i et egekrat og at passere gennem fredningen ved

Ullemølle, hvor der ligger flere fortidsminder.

Linjeføringen er desuden tilpasset flere steder, hvor højspændingsforbindelsen lægges i jorden

som et kabelanlæg. Den planlagte kabelovergang nordvest for Sæd er flyttet cirka 1 km mod

syd. Herved lægges højspændingsforbindelsen i jorden som et kabelanlæg på længere stræk-

ning nord for Sæd og en uhensigtsmæssig placering af kabelovergangen i forhold til adgangsvej

og vandlidende jorde undgås. Samtidig mindskes påvirkningen af landskabet omkring Grønå.

2.5

Metode

Miljøvurderingen har til formål at belyse de miljømæssige konsekvenser ved forslag til lands-

plandirektiv for etablering af en 400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til den dansk-tyske

grænse ved Sæd og vil derigennem udgøre en del af grundlaget for beslutningen om at udste-

de landsplandirektivet.

Miljøvurderingen gennemføres som en kvalitativ vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang, der

forventes at være væsentlige indvirkninger på de miljøfaktorer, som er identificeret i afgræns-

ningsrapporten for miljøvurderingen.

Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten kun indeholde de oplysninger, som med rime-

lighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder, og hvor

detaljeret planen eller programmet er, hvad planen eller programmet indeholder, på hvilket

trin i et beslutningsforløb planen eller programmet befinder sig, og hvorvidt bestemte forhold

vurderes bedre på et andet trin i det pågældende forløb. I sagens natur vil miljøvurderingen af

en plan, derfor være afgrænset til vurderinger på et overordnet niveau, hvor den nærmere

vurdering af de konkrete konsekvenser vil afhænge af den efterfølgende mere detaljerede

planlægning, og af de vurderinger, der udføres i miljøvurderingen af det konkrete projekt.

Miljørapporten belyser de miljømæssige konsekvenser, som forslag til landsplandirektiv for en

400 kV højspændingsforbindelse fra Endrup til Grænsen kan medføre. Detaljerne omkring det

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

konkrete anlægsprojekt og de nødvendige afværgeforanstaltninger i både anlægs- og driftsfa-

sen behandles som udgangspunkt ikke i denne rapport. Der er parallelt med udarbejdelsen af

forslag til landsplandirektiv og denne miljøvurdering udarbejdet en miljøkonsekvensrapport,

der vurderer påvirkningen af det konkrete anlægsprojekt jf. afsnit 2.2. På enkelte områder har

det været vurderet nødvendigt at inddrage relevant viden fra miljøkonsekvensrapporten. Dette

omfatter bl.a., hvor forslag til landsplandirektiv kan påvirke Natura 2000-områder og forhold

omkring bilag IV-arter, hvor viden fra miljøkonsekvensrapporten i forhold til anlægsfasen og

planlagte afværgeforanstaltninger er inddraget. Det omfatter også inddragelse af viden fra

miljøkonsekvensrapporten om placering af det konkrete projekt, herunder visualisering af

projektet til vurdering af visuel påvirkning af forslag til landsplandirektiv.

Nedenstående vurderingsmetode er anvendt til belysning af miljøpåvirkninger.

Terminologi

Påvirkningsgrad

Typiske effekter på miljøet

Væsentlig på-

virkning

Væsentlig påvirkning

Der forekommer påvirkninger, som har et stort omfang

og/eller langvarig karakter, er hyppigt forekommende

eller sandsynlige, og der vil være mulighed for irrever-

sible skader i betydeligt omfang.

Der vil være behov for at iværksætte afværgeforan-

staltninger for at reducere påvirkningen.

Moderat påvirk-

ning

Der forekommer påvirkninger, som enten har et rela-

tivt stort omfang eller langvarig karakter (f.eks. i hele

anlæggets levetid), sker med tilbagevendende hyppig-

hed eller er relativt sandsynlige og måske kan give visse

irreversible, men helt lokale skader.

Der forekommer påvirkninger, som kan have et vist

omfang eller kompleksitet, en vis varighed ud over helt

kortvarige effekter, og som har en vis sandsynlighed for

at indtræde, men med stor sandsynlighed ikke medfø-

rer irreversible skader.

Der forekommer små påvirkninger, som er lokalt af-

grænsede, ukomplicerede, kortvarige eller uden lang-

tidseffekt og helt uden irreversible effekter. Eller der

forekommer ingen påvirkning i forhold til status quo.

Mindre påvirk-

ning

Ikke væsentlig

Ubetydelig på-

virkning/ ingen

påvirkning

Tabel 1. Terminologi og påvirkningsgrader ved vurdering af væsentlighed

3. Generelle emner

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

3.1

Nationale planer og strategier

I forbindelse med energiaftalen af 29. juni 2018 blev det besluttet, at Danmark vil arbejde mod

netto-nuludledning i overensstemmelse med Paris-aftalen og for et mål om netto-nuludledning

i EU og Danmark senest i 2050. Med energiaftalen er der afsat finansiering, der anviser vejen til

at nå en VE-andel på ca. 55 pct. i 2030. Samtidig opnår Danmark med aftalen en VE-andel i

elforbruget på over 100 pct. I Klimaaftale om grøn strøm og varme i juni 2022 er aftalepartier-

ne enige om at sætte tempoet op og øge havvindsudbygningen yderligere frem mod 2030.

Den 26. februar 2020 vedtog Folketinget den danske klimalov. Formålet med denne lov er, at

Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 % i forhold til niveauet i

1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 med Paris-aftalens

målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader for øje.

Forslag til landsplandirektiv understøtter energiaftalen af 29. juni 2018, klimaaftale for energi

og industri m.v. fra 22. juni 2020, samt klimaaftale om grøn strøm og varme i juni 2022 og

faciliterer samtidig den grønne omstilling af elforbruget i både Danmark og Europa ved at for-

binde det danske el-net med det tyske via den nye 400 kV forbindelse fra Endrup til grænsen

ved Sæd.

3.1.1 CO

udledninger

Forslag til landsplandirektiv muliggør etablering af et ca. 75 km langt 400 kV luftledningsanlæg,

af cirka 14 km kabelanlæg samt 7 kabelovergange og 2 kabelovergangsstationer. Til etablering

af anlægget benyttes galvaniseret stål til master, jernbeton til mastefundamenter, stål og alu-

minium til tråd og kabler, samt materialer til etablering af stationsanlæg. Den samlede CO

udledning ved fremstilling af materialer og anlægskomponenter er anslået til at være i størrel-

sesordenen 195.000 ton. CO

-udledningen som følge af transport af materialer i Danmark samt

anlægsarbejder, er anslået til at være i størrelsesordenen 2.275 ton CO

. Etablering af projek-

tet giver således anledning til en anslået CO

-udledning omkring 198.000 ton CO

. Udledninger

i forbindelse med drift af anlægget vurderes at være små og ikke væsentlige.

Anlægsprojektets udledning af CO

-ækvivalenter kan ikke umiddelbart vurderes samlet som

væsentligt eller ikke væsentligt i forhold til den samlede danske CO

-emission. Det skyldes bl.a.

at mange af de benyttede produkter er produceret i udlandet og dermed ikke påvirker de offi-

cielle danske CO

-regnskaber. Produktionen af materialer påvirker naturligvis den samlede

globale drivhuseffekt uafhængigt af produktionsland. Etableringen af 400 kV luftledningspro-

jektet er imidlertid også et centralt element i udbygningen af den danske og europæiske ener-

giinfrastruktur, som er en helt central forudsætning for den globale omstilling til mere grøn

energi, herunder transport af vedvarende energi fra de kommende havmølleprojekter i Nord-

søen, herunder havmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord, Thor og den fremtidige

energi-ø i Nordsøen. De CO

-udledninger, der sker som følge af luftledningsanlæggets etable-

ring, bør derfor ses i sammenhæng med den vedtagne danske og europæiske grønne omstil-

ling, idet anlægget er nødvendigt for transport af grøn strøm på tværs af lande og landsdele.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

Ses luftledningsprojektet i sammenhæng med eksempelvis de tre nævnte havmølleparker og

søkablet Viking Link til England, vil det samlede projekt således bidrage til en betydelig redukti-

on af Danmarks CO

-udledning.

4. Områdespecifikke forhold

4.1

Strækningsanlæg

I dette afsnit beskrives de miljømæssige påvirkninger af arealreservationen til strækningsan-

lægget - dvs. luftledninger, kabelovergange, kabelovergangsstationer og kabellagte stræknin-

ger inklusive midlertidige arbejdspladser. Arealreservationen er 400 meter bred og omfatter et

areal på 200 meter på hver side af det færdige anlægs forventede centerlinje, og er cirka 75

kilometer lang. Midlertidige arbejdspladser kan placeres i et 100 meter bredt bælte på 50 me-

ter på hver side af centerlinjen, samt på de i bilag 6 angive matrikler. Reservationen til de mid-

lertidige arbejdspladser erstatter planlovens krav om landzonetilladelse for midlertidige ar-

bejdspladser med en varighed på over 6 uger.

4.1.1 Status og eksisterende forhold

Områderne inden for arealreservationen omfatter overvejende dyrkede arealer i landzone,

men også beboelser i det åbne land, naturområder, skove, vandløb, veje, jernbaner samt re-

kreative områder.

Der ligger en række spredte beboelser i det åbne land - men ingen kommune- og lokalplanlagte

arealer i byzone eller lokalplanlagte boligområder inden for arealreservationen.

Der findes naturområder og vandløb inden for arealreservationen, der er beskyttet i henhold til

naturbeskyttelsesloven. Der er desuden potentielle naturområder og potentielle økologiske

korridorer udpeget i Grønt Danmarkskort inden for arealreservationen.

Herudover giver arealreservationen til højspændingsforbindelsen mulighed for, at stræknings-

anlægget kan krydse en række skovområder herunder skove med fredskovspligt samt lav-

bundsområder – herunder to lavbundsområder, der planlægges genetableret som vådområde

ved henholdsvis Sdr. Bøel Bæk og ved Nørringbæk.

Arealreservationen passerer tre Natura 2000-områder på i alt ni lokaliteter ved henholdsvis

Sneum Å, Holsted Å, Kongeåen, Tved Å, Ribe Østerå og Ribe Holme, Brede Å, Arnå, Grønå og

Sønderå.

Der findes rekreative interesser inden for arealreservationen, herunder bl.a. naturområder ved

herregården Endrupholm syd for Endrup og en golfbane øst for Tønder.

Arealreservationen krydser områder, der er udpeget som bevaringsværdige landskaber og

større sammenhængende landskaber. Arealreservationen krydser Kongeå fredningen og Gasse

Hede indlandsklitter.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

Der ligger ingen kirker eller kirkebyggelinjer inden for arealreservationen. Arealreservationen

ligger inden for kirkelandskaberne til Vester Nykirke, Jernved Kirke, Hjortlund Kirke og Roager

Kirke. Arealreservationen krydser otte områder udpeget som værdifulde kulturmiljøer ved

henholdsvis Endrupholm, Sejstrup, Jernvedlund og Jernved, Hjortlund, Seem, Høm, Roager,

Roager Kirkeby, samt grænsen ved Sæd.

Der findes et antal fortidsminder og beskyttede diger samt et kulturarvsareal inden for arealre-

servationen.

Der vil være behov for at krydse såvel statslig som kommunal infrastruktur i form af jernbaner

og veje – herunder ruter til særtransporter af vindmøller, samt indflyvningszonen til Esbjerg

Lufthavn. Der findes andre tekniske anlæg inden for arealreservationen primært vindmøller og

andre luftledninger, samt et biogasanlæg.

4.1.2

Forholdet til anden planlægning og lovgivning

Statslig planlægning

Forhold af betydning for de statslige planer er beskrevet særskilt i afsnittene 4.1.3

Statslige

vandområdeplaner

og 4.1.4

Natura 2000 og Bilag IV arter og fugle.

Regional planlægning

Region Syddanmark har vedtaget råstofplaner med udlæg af graveområder og interesseområ-

der. Disse områder er nærmere beskrevet i afsnittet 4.1.10

Råstofområder.

Kommunal planlægning

Arealreservationen strækker sig igennem Esbjerg og Tønder kommuner og ligger inden for

Kommuneplan 2022-34 for Esbjerg Kommune og Kommuneplan 2017-2029 for Tønder Kom-

mune. Inden for arealreservationen for højspændingsforbindelsen har kommunerne vedtaget

kommuneplantillæg, lokalplaner samt kommuneplanrammer.

Arealreservationen på 400 m omfatter områder med følgende kommuneplanrammer eller

lokalplaner:

Esbjerg Kommune:



Kommuneplanrammer: 20-040-060, 20-040-050, 20-040-110, 20-040-200, 20-040-

140, 22-030-050, 21-050-070, 21-050-060, 21-050-010, 21-050-020, 21-050-130, 21-

050-170, 21-050-190, 23-020-170, 23-020-160, 21-050-380, 23-020-190, 23-020-111,

23-020-440, 23-020-310, 23-020-300, 24-030-270, 23-020-450, 30-030-010, 30-030-

011, 24-030-270, 24-030-100, 30-030-010, 30-030-060, 32-030-050, 32-030-010, 32-

030-030, 32-030-120, 32-030-080, 39-040-050, 51 40-070-040, 40-070-050, 40-070-

060, 40-070-200, 40-020-170, 40-070-281, 40-020-200, 40-070-221, 40-070-230, 40-

070-320, 40-070-240, 35-060-010, 52 35-060-030, 35-060-120, 35-060-090, 35-060-

260, 40-070-340, 35-060-230, 35-060-100, 35-060-270, 37-030-100, 37-030-010, 37-

030-060, 37-030-110, 37-030-130, 37-030-060.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen



Lokalplaner: 07.00.01

Tønder Kommune:



Kommuneplanrammer: 560.81.9, 150.81.6, 114-110, 117-110, 350.81.4, 680.51.1,

680.81.2

Lokalplaner: 816, 10-4, 117-110, 6.87, 11.15

Vindmølleområder og biogasanlæg er vurderet i afsnittet 4.1.11

Infrastruktur og særlige tekni-

ske anlæg.

Rekreative områder ved en herregård og en golfbane er vurderet i afsnittet 4.1.8

Rekreative interesser.

Risiko for oversvømmelse

Arealreservationen ligger i det åbne land, delvist inden for arealer, hvor den eksisterende

grundvandsstand generelt er høj, og hvor der i fremtiden er risiko for, at grundvandet stiger

yderligere frem til 2050. Arealreservationen krydser mange vandløb og indeholder flere lavnin-

ger i terrænet, der kan forårsage oversvømmelser på de nærtliggende arealer i tilfælde af eks-

tremregn. Arealreservationen ligger uden for kystnærhedszone og oversvømmelsestruede

områder fra havvand i marsken.

I kommuneplanen for Esbjerg kommune defineres oversvømmelsesrisikoen i områder med en

afstand til den fremtidige grundvandsstand på 1-2 meter, som værende

håndterbar

og i områ-

der med en afstand til den fremtidige grundvandsstand på 0-1 meter som værende

alvorlig.

(Kommuneplanændring nr. 2019.48 Klima og håndtering af vand af 7. december 2020, Esbjerg

Kommune).

Arealreservationen ligger delvist inden for områder, der i Esbjerg kommuneplan er udpeget

som områder med

alvorlig

oversvømmelsesrisiko og delvist inden for områder udpeget som

håndterbar

oversvømmelsesrisiko. Det er bygherres ansvar at foretage den nødvendige klima-

sikring af de samfundsmæssige værdier ved etablering af højspændingsforbindelsen.

Af miljøkonsekvensrapporten for selve højspændingsforbindelsen fremgår det, at bygherre har

foretaget en supplerende detailkortlægning og analyse af risikoen for oversvømmelse af kom-

ponenter på højspændingsforbindelsen. Undersøgelserne omfattede ekstremregn og forhøjet

grundvandsstand. Ifølge miljøkonsekvensrapporten vil der med den nuværende tilgængelige

viden ikke være tilfælde, hvor en forhøjet grundvandsstand eller ekstremregn medfører per-

manent vandspejl omkring højspændingsanlægget.

Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at der kun vil være behov for klimasikring af vand-

følsomme komponenter på kabelovergangsstationen ved Svanstrup nord for Brede Å.

Det forudsættes, at de relevante afværgeforanstaltninger tages i anvendelse, som oplyst i

miljøkonsekvensrapporten. Det vurderes på baggrund af oplysningerne i miljøkonsekvensrap-

porten, at den planlagte højspændingsforbindelse kan placeres inden for arealreservationen

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

uden at de, større samfundsmæssige værdier forbundet med den fremtidige drift af højspæn-

dingsforbindelsen som følge af klimaforandringerne, går tabt.

Grønt Danmarkskort

De to kommuner har foretaget udpegninger til Grønt Danmarkskort. Udpegningerne skal give

et overblik over natur på tværs af kommunegrænser, og danne grundlag for en målrettet na-

turindsats. Hermed kan sikres, at værdifulde naturområder kan blive forbundet, så vilde dyr og

planter kan sprede sig. Udpegninger kan omfatte Natura 2000-områder og andre særligt vær-

difulde naturområder samt potentielle naturområder. Det kan f.eks. være naturområder, der

ligger i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder, udvalgte § 3-beskyttede områder, ud-

valgte vandløbsstrækninger, dyrkningsusikre lavbundsarealer, arealer egnede til vådområder,

økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og større skovområder.

Udpegningerne skal dels varetage naturbeskyttelsesinteresserne og samtidigt medvirke til at

prioritere kommunernes naturindsats for både eksisterende og potentiel natur. Mange af ele-

menterne i Grønt Danmarkskort indgår allerede i miljøvurdering af forslag til landsplandirektiv.

Vurderinger og hensyn er beskrevet under de enkelte afsnit, og det konkluderes, at arealreser-

vationen ikke medfører væsentlige påvirkninger af de vurderede naturinteresser. Det vurderes

derfor, at arealreservationen ikke vil være i konflikt med de retningslinjer, der ligger til grund

for udpegning af Grønt Danmarkskort.

Dispensationer og tilladelser

Tilladelse i henhold til miljøvurderingslovens § 25 (VVM-tilladelse) for anlægget kan først gives,

når minister med ansvar for planlægning har udstedt landsplandirektiv som grundlag for 400

kV forbindelsen.

Et landsplandirektiv fritager ikke bygherre fra at indhente de nødvendige andre tilladelser og

dispensationer i medfør af anden lovgivning, herunder bl.a. miljøvurderingsloven, miljøbeskyt-

telsesloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, skovloven, jordforureningsloven, vandfor-

syningsloven, museumsloven, vejloven, bygningsreglementet mv.

Servitutter og restriktioner

Når selve strækningsanlægget til højspændingsforbindelsen er færdigetableret, bortfalder den

del af arealreservationen, der vedrører luftledninger og kabelanlæg og erstattes i stedet af

privat retlige servitutbælter, mens arealudlæggene til kabelovergange og kabelovergangsstati-

oner opretholdes

I tabellen nedenfor er angivet de fysiske bredder af det tekniske anlæg og servitutbælterne.

Anlægsdel

Tekniske anlæg

ca. bredde, m

Servitutbælter

ca. bredde, m

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

Luftledninger og master

Kabelanlæg, åben grav

Kabelanlæg, styret underbo-

ring

Tabel 2. Cirka bredder af de færdige fysiske anlæg, servitutbælter og udenomsarealer

Arealer under og omkring luftledningerne og på luftledningssiden af kabelovergangene kan

benyttes til landbrugsmæssig drift. Men i servitutbæltet vil der være højderestriktioner på

landbrugsmaskiner, entreprenørmaskiner osv. Der må ikke etableres bygninger eller være høje

træer eller andre høje maskiner eller tekniske anlæg, som f.eks. vindmøller og lignende, der

kan falde ind i ledningen. Beplantning skal af sikkerhedsmæssige årsager holdes under 3 m i

højden inden for servitutbæltet på 68 m.

Arealer i servitutbæltet for kabelanlæg i åben grav må ikke tilplantes med planter, der har

dybdegående rødder og derfor kan beskadige kablerne. Dette krav findes ikke ved underborin-

ger, da kablerne her er beskyttede af rør. På kabelsiden af kabelovergangene og kabelover-

gangsstationer muliggøres beplantning inden for det i forslag til landsplandirektiv definerede

10 meter brede bælte omkring kabelovergangene og kabelovergangsstationer ved at lægge

kablerne i rør.

4.1.3 Statslige vandområdeplaner

Arealreservationen passerer to områder ved henholdsvis Sdr. Bøelbæk i Esbjerg kommune og

Nørringbæk i Tønder kommune, hvor kommunerne som led i realisering af vandområdeplaner-

ne er i proces med at etablere vådområder. Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at

Energinet har foretaget en mindre justering af linjeføring og placering af to master ved Sdr.

Bøelbæk og herved har undgået placering af master inden for det kommende vådområdes

afgrænsning. Ved Nørringbæk er det oplyst, at højder af mastefundamenter vil blive tilpasset

et kommende vandspejl. Det vurderes på baggrund heraf, at arealreservationen ikke er til hin-

der for gennemførelse af kommende indsatser, der har til formål at realisere vandområdepla-

nerne, idet det forudsættes, at de planlagte projekttilpasninger gennemføres.

Arealreservationen krydser vandløb, der er omfattet af vandområdeplanerne. Det fremgår af

miljøkonsekvensrapporten, at ni vandløb inden for arealreservationen til højspændingsforbin-

delsen krydses med kabelanlæg anlagt ved styret underboring, hvor af de otte er omfattet af

vandområdeplanerne. Det drejer om Kongeåen, Tved Å, Svanekær Rende, Ribe Å, Brede Å,

unavngivet tilløb Brede Å, Grønå og Lillestrøm. Øvrige vandløb krydses med luftledninger. Af-

værgeforanstaltninger, i tilfælde af, at boremudder bliver presset op til overfladen i forbindelse

med den styrede underboring af vandløb, er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten.

Der er ligger ingen søer inden for arealreservationen, der er omfattet af vandområdeplanerne.

På størstedelen af strækningen ligger arealreservationen inden for områder med drikkevands-

interesser (OD). Arealreservationen krydser to områder med særlige drikkevandsinteresser

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

(OSD) ved henholdsvis Skærbæk og et område mellem Tønder og Bredebro samt fem indvin-

dingsoplande til vandværker.

På de midlertidige arbejdspladser kan der være behov for at holde udgravninger til mastefun-

damenter eller kabelgrave tørre i anlægsperioderne. Det indtrængende vand vil være terræn-

nært grundvand og eventuelt nedbør, og der kan blive behov for at bortlede vand til infiltration

fra terræn i nærområdet. Den terrænnære grundvandsressource påvirkes ikke, da det bortled-

te vand infiltreres lokalt til samme grundvandsmagasin, som det kommer fra.

Inden for arealreservationen skal der etableres 7 kabelovergange og 2 kabelovergangsstatio-

ner, hvorfra der kan blive behov for at infiltrere nedbør, så der ikke står vand på arealerne.

Energinet har oplyst, at belægningerne på arealerne (fx grus, græs eller permeable betonsten)

sikrer, at vand kan infiltreres fra terræn som i dag. Ifølge miljøkonsekvensrapporten er der

generelt tale om små mængder vand, der infiltreres lokalt uden indhold af forurenende stoffer,

og dette vurderes, hverken at forringe tilstanden eller forhindre målopfyldelse af de lokale

grundvandsforekomster, vandløb, søer eller kystvande.

Luftledningerne samt kabelanlæg udgør på denne baggrund ikke en væsentlig risiko for forure-

ning af grundvandet eller drikkevandsressourcen, og det vurderes derfor, at der kan planlæg-

ges for denne anvendelse inden for OSD-områder og indvindingsoplande til vandværker.

Det vurderes samlet set, at arealreservationen og aktiviteter på de midlertidige arbejdspladser

kun giver anledning til mindre påvirkninger, og dermed til ikke-væsentlige påvirkninger af

vandkvalitet eller vandforekomster omfattet af vandområdeplanerne eller påvirkning af mulig-

hederne for iværksættelse af indsatser i medfør af vandområdeplanerne, idet det forudsættes,

at de planlagte afværgeforanstaltninger tages i anvendelse, som oplyst i miljøkonsekvensrap-

porten.

4.1.4 Natura 2000-områder og særligt beskyttede arter (Bilag IV) og fugle

Natura 2000-områder

Forud for udarbejdelsen af forslag til landsplandirektiv, godkendte erhvervsministeren

fravige planlægningsforbuddet i Natura 2000-områder, jf. BEK nr. 1383 af 26/11/2016. Fravi-

gelsen blev givet under forudsætning af, at krydsning af Natura 2000-områder sker ad den

kortest mulige vej for at berøre mindst muligt areal, og at områderne passeres med et kabelan-

læg, etableret ved styret underboring, eller på kortere strækninger i form af luftledninger med

master placeret uden for Natura 2000-områderne.

Der er udarbejdet en Natura 2000 konsekvensvurdering for det samlede anlæg. Den fulde

Natura 2000 konsekvensvurdering er vist i miljøkonsekvensrapporten for det konkrete projekt

(Energinet 2022a). Vurderingerne i miljøvurderingen af landsplandirektivet er hentet fra kon-

sekvensvurderingen.

Planområdet blev 21. januar 2021 overført til Indenrigs- og Boligministeriet, hvor indenrigs- og boligministeren overtog ressortansvar.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

Tre Natura 2000-områder ligger inden for arealreservationen: Natura 2000-område N90 Sne-

um Å og Holsted Å (Habitatområde H79), Natura 2000-område N91 Kongeåen (Habitatområde

H80) samt Natura 2000-område N89 Vadehavet (Fuglebeskyttelsesområde F51 og Habitatom-

råde H78, H86, H90). De tre Natura 2000-områder krydses på i alt ni lokaliteter, hvoraf fem

lokaliteter passeres med styret underboring og fire lokaliteter med luftledninger, se tabel 3.

Fuglebeskyttelsesområdet F51 krydses ved styret underboring.

Krydsnings-

lokalitet

1.Sneum Å

Metode

Natura

2000-

område

N90

Habitatområde

Fuglebeskyttelses

område

Ingen

Luftledning

H79 Sneum Å og Holsted Å

2.Holsted Å

Luftledning

N90

H79 Sneum Å og Holsted Å

Ingen

3.Kongeådalen

Styret

underboring

Styret

underboring

Styret

underboring

Styret

underboring

Luftledning

Styret

underboring

Luftledning

N91

H80 Kongeåen

Ingen

4.Tved Å

N89

H78 Vadehavet med Ribe Å,

Tved Å og Varde Å vest for

Varde

H78 Vadehavet med Ribe Å,

Tved Å og Varde Å vest for

Varde

H86 Brede Å

H90 Vidå med tilløb, Rudbøl

Sø og Magisterkogen

H90

Ingen

5. Ribeøsterå og

Ribe Holme

6. Brede Å

7. Arnå

8.Grønå

9. Sønderå

(grænsen)

N89

F51 Ribe Holme

og enge med

Kongeåens udløb

Ingen

N89

Tabel 3 Oversigt over lokaliteter, hvor arealreservationen krydser Natura 2000-områderne (fra

nord til syd)

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der ikke placeres master, midlertidige arbejds-

pladser eller foretages gravearbejder inden for selve Natura 2000-områderne, habitatområ-

derne eller i fuglebeskyttelsesområdet. Ved passage af fuglebeskyttelsesområdet F51 Ribe

Holme og enge med Kongeåens udløb lægges højspændingsforbindelsen i jorden som kabelan-

læg. Der placeres derfor ikke luftledninger, i det fuglebeskyttelsesområde, der krydses. Med de

beskrevne afværgeforanstaltninger og forebyggende foranstaltninger i forbindelse med an-

lægsarbejderne herunder de midlertidige arbejdspladser, vurderes arealreservationen, hverken

i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter at kunne medføre skade på naturty-

per og arter på udpegningsgrundlaget for de tre Natura 2000-områder. I nedenstående afsnit

fremgår de konkrete vurderinger for de tre Natura 2000-områder inden for arealreservationen.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

For de øvrige Natura 2000- og fuglebeskyttelsesområder uden for reservationen er en væsent-

lig påvirkning udelukket i forhold til ynglefugle og andre arter for Natura 2000-områder pga.

stor geografisk afstand. Disse områder beskrives ikke nærmere her, men er vurderet særskilt i

miljøkonsekvensrapporten. For større arter af træk- og ynglefugle, der potentielt kan kollidere

med luftledninger, er der foretaget en særskilt vurdering, se afsnittet nedenfor:

Andre fugle

omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I og den danske rødliste uden for Natura 2000-

områderne.

Figur 2. Placering af den planlagte 400 kV forbindelse mellem Endrup og Grænsen i forhold til

habitatområder.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

Natura 2000-område N90 Sneum Å og Holsted Å (Habitatområde H79)

Habitatområde H79 Sneum Å og Holsted Å

Arealreservationen krydser habitatområdet to gange ved henholdsvis Sneum Å og Holsted Å.

Udpegningsgrundlaget for habitatområde H79 består af seks naturtyper og 12 arter. Ved

krydsningen af Sneum Å og Holsted Å findes habitatnaturtyperne Vandløb med vandplanter

(3260) og Bræmmer med høje urter (6430), samt ved Holsted Å naturtypen Næringsrige søer

(3250).

Alle arterne på udpegningsgrundlaget for habitatområdet er i større eller mindre grad knyttet

til vandløbet som habitat. Fem fiskearter lever i selve vandløbet, mens arten odder lever om-

kring vandløbet. Tegn på forekomst af arten odder er registreret langs med både Sneum Å og

Holsted Å. Det er derfor sandsynligt, at arten kan forekomme inden for arealreservationen ved

de to krydsninger af habitatområdet.

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der ikke foretages gravearbejder inden for Natu-

ra-2000-området, og at de midlertidige arbejdspladser placeres uden for selve Natura 2000-

området i afstande mindst 30 meter til Natura 2000-området samt mindst 30 meter fra Sneum

Å og 120 meter til Holsted Å.

Ved passage af Sneum Å er habitatområdet cirka 250 meter bredt og ved Holsted Å cirka 50

meter bredt. De to lokaliteter passeres med luftledninger, hvor passage af vandløb i anlægsfa-

sen sker ved, at luftledninger trækkes over med reb. Det er vurderet, at der ikke er behov for

afværgeforanstaltninger, idet passage af vandløb sker med reb, så vandløbet ikke berøres di-

rekte.

Arten odder kan potentielt påvirkes af forstyrrelser, aktiviteter, færdsel og støj fra de midlerti-

dige arbejdspladser i nærheden af habitatområdet. Odder er i gunstig bevaringsstatus i Jylland,

og bestanden er i fremgang. Det vurderes, at en skade på arten odder som følge af aktiviteter

på de midlertidige arbejdspladser kan udelukkes, da disse etableres uden for Natura 2000-

området og dermed i afstand fra vandløbene, hvor odder lever.

De øvrige arter på udpegningsgrundlaget vurderes ikke at kunne påvirkes, da vandløbet ikke

påvirkes.

Det forudsættes, at der ikke foretages gravearbejder eller etableres midlertidige arbejdsplad-

ser inden for Natura 2000-området samt at de planlagte forebyggende foranstaltninger i for-

bindelse med anlægsarbejderne tages i anvendelse som oplyst i miljøkonsekvensrapporten.

Der er ikke kendskab til andre projekter, der kan give anledning til kumulative effekter på Natu-

ra 2000-området.

Det vurderes på baggrund af oplysningerne i miljøkonsekvensrapporten, at arealreservationen

hverken i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil kunne medføre skade på

naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for

Natura 2000-område N90 Sneum Å og Hol-

sted Å og Habitatområde H79.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

Natura 2000-område N91 Kongeåen (Habitatområde H80)

Habitatområde H80 Kongeåen

Udpegningsgrundlaget for habitatområde H80 består af otte naturtyper og seks arter. Ved

krydsningen findes habitatnaturtyperne Vandløb med vandplanter (3260) og sandsynligvis

Bræmmer med høje urter (6430). Der forekommer ikke andre habitatnaturtyper, men enge

omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Alle arterne på udpegningsgrundlaget for habitatområdet er i større eller mindre grad knyttet

til vandløbet som habitat. Fem fiskearter lever i selve vandløbet, imens arten odder lever om-

kring vandløbet. Tegn på forekomst af arten odder er registreret langs med Kongeåen. Det er

derfor sandsynligt, at arten kan forekomme inden for arealreservationen ved krydsningsstedet.

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der ikke foretages gravearbejder inden for Natura

2000-området. Området passeres med en styret underboring og de midlertidige arbejdsplad-

ser placeres uden for Natura 2000-området i afstande på cirka 30-170 meter til Natura-2000

området, samt i afstande på 50-150 meter til vandløbet. Natura 2000-området påvirkes derfor

ikke direkte af arealreservationen i anlægsfasen.

I anlægsfasen kan der være risiko for, at boremudder presses op til overfladen (blow-out) ved

underboring af Kongeåen. Hvis der sker en utilsigtet udsivning af boremudder til vandløb, kan

udslippet påvirke vandløbet og dyrelivet i vandløbet herunder f.eks. fisk. Ifølge det oplyste

anvendes udelukkende miljøacceptable stoffer i boremudderet og en påvirkning som følge af

udslip af miljøfarlige stoffer kan derfor udelukkes. Det er desuden vurderet, at mængden af

boremudder, der vil blive opløst i vandet ved et blow-out, ligger inden for den naturlige varia-

tion i vandløbets sedimenttransport og derfor ikke vil påvirke fisk på udpegningsgrundlaget

eller deres gydebanker. I miljøkonsekvensrapporten er der redegjort for, at blow-out forebyg-

ges i anlægsfasen via en konstant overvågning, der gør det muligt at stoppe ved mindste tegn

på udslip af boremudder i vandet. Det er vurderet, at der ikke er behov for afværgeforanstalt-

ninger.

Arten odder kan potentielt påvirkes af forstyrrelser, aktiviteter, færdsel og støj fra de midlerti-

dige arbejdspladser i nærheden af habitatområdet. Odder er i gunstig bevaringsstatus i Jylland,

og bestanden er i fremgang. Der er ikke fundet egnede ynglepladser for odder ved krydsnings-

stedet. Det vurderes, at en skade på arten odder som følge af aktiviteter på de midlertidige

arbejdspladser kan udelukkes, da disse etableres uden for Natura 2000-området og dermed i

afstand fra vandløbene, hvor odder lever.

Det forudsættes, at der ikke foretages gravearbejder eller etableres midlertidige arbejdsplad-

ser inden for Natura 2000-området, samt at de planlagte forebyggende foranstaltninger i for-

bindelse med anlægsarbejderne tages i anvendelse, som oplyst i miljøkonsekvensrapporten.

Der er ikke kendskab til andre projekter, der kan give anledning til kumulative effekter på Natu-

ra 2000-området.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

Det vurderes på baggrund af oplysningerne i miljøkonsekvensrapporten, at arealreservationen

hverken i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil kunne medføre skade på

naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for

Natura 2000-område N91 Kongeåen

habi-

tatområde H80 Kongeåen.

Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet (F51, H78, H86, H90)

Natura 2000-området består samlet set af fire habitatområder og 10 fuglebeskyttelsesområ-

der. Heraf krydser arealreservationen tre habitatområder, H78, H86, H90, og et fuglebeskyttel-

sesområde, F51.

H78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde

Udpegningsgrundlaget for habitatområde H78 omfatter 38 naturtyper og 11 arter. Habitatom-

rådet krydses to steder, dels ved Tved Å og dels ved Ribe Østerå. Ved arealreservationens

krydsning af Tved Å og Ribe Østerå findes habitatnaturtypen Vandløb med vandplanter (3260),

samt ved Ribe Østerå desuden habitatnaturtypen Tidvis våd eng (6410). Herudover findes der

enge og moser omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 ved krydsningen af Ribe Østerå.

I miljøkonsekvensrapporten er det vurderet, at de fleste af fiskearterne vil kunne forekomme

ved krydsningerne af habitatområdet. Det er vurderet, at der findes en stor stabil forekomst af

arten odder inden for habitatområdet. Der er derfor sandsynligt, at denne art vil kunne fore-

komme ved krydsningsstederne. De øvrige arter er ikke vurderet til kunne at forekomme ved

krydsningerne af habitatområdet.

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der ikke foretages gravearbejder eller etableres

midlertidige arbejdspladser inden for Natura 2000-området. Både Tved Å og Ribe Østerå pas-

seres ifølge det oplyste i form af styret underboring og de midlertidige arbejdspladser placeres

uden for Natura 2000-området. Natura 2000-området påvirkes derfor ikke direkte af arealre-

servationen i anlægsfasen.

I anlægsfasen kan der være risiko for, at boremudder presses op til overfladen (blow-out) ved

underboring af Tved Å og Ribe Østerå. Hvis der sker en utilsigtet udsivning af boremudder til

vandløb, kan udslippet påvirke vandløbet og dyrelivet i vandløbet herunder f.eks. fisk. Ifølge

det oplyste, anvendes udelukkende miljøacceptable stoffer i boremudderet og en påvirkning

som følge af udslip af miljøfarlige stoffer kan derfor udelukkes. Det er desuden vurderet, at

mængden af boremudder, der vil blive opløst i vandet ved et blow-out, ligger inden for den

naturlige variation i de to vandløbs sedimenttransport og derfor ikke vil påvirke fisk på udpeg-

ningsgrundlaget eller deres gydebanker. Blow-out forebygges i anlægsfasen via en konstant

overvågning, der gør det muligt at stoppe ved mindste tegn på udslip af boremudder i vandet

eller på terrænoverfladen. Det er vurderet, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger for

blow-out ved Tved Å, hvor der er tale om en kort og ukompliceret underboring. Ved Ribe

Østerå etableres der afværgeforanstaltninger i form af en jordvold ved arbejdspladsen mod

syd, hvor der inden for Natura 2000 området findes naturtypen tidvis våd eng (6410), samt en

udjævning af terrænet på arbejdspladsen mod nord. Påvirkninger af fiskearter og naturtyper i

tilfælde af blow-out forhindres herved ved brug af de oplyste forebyggende og afværgende

foranstaltninger.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

Arten odder kan potentielt påvirkes af forstyrrelser, aktiviteter, færdsel og støj fra de midlerti-

dige arbejdspladser i nærheden af habitatområdet. Ved Tved Å omfatter habitatområdet H78

et smalt bælte omkring selve åen. Der findes et afledt projekt med en anden kabellægning på

lokaliteten. De midlertidige arbejdspladser for højspændingsforbindelsen og det afledte projekt

placeres i afstande på cirka 5 - 30 meter til Natura 2000-området og Tved Å. Det konkrete

område ved Tved Å er vurderet at være mindre egnet for odder uden oplagte yngle og raste-

pladser, og der er ikke registreringer af odder i Tved Å, men arten vil potentiel kunne benytte

vandløbet til gennemgang.

Ved Ribe Østerå omfatter habitatområdet H78 et bredt bælte omkring åen med enge og mo-

ser. De midlertidige arbejdspladser for underboringen af Ribe Østerå placeres i afstande på

cirka 20 - 50 meter til Natura 2000-området og cirka 95 meter til Ribe Østerå i områder, hvor

der ikke findes egnede yngleområder for odder. Der er mange områder omkring Ribe Østerå,

hvortil arten kan fortrække til og raste uden for anlægsbæltet.

Odder er i gunstig bevaringsstatus i Jylland, og bestanden er i fremgang. Det vurderes, at en

skade på arten odder som følge af aktiviteter på de midlertidige arbejdspladser kan udelukkes,

da disse etableres uden for Natura 2000-området og i afstand fra områder, hvor odder yngler.

Herudover er der ingen registreringer af odder i Tved Å, imens der findes mange andre områ-

der, hvortil odder kan fortrække og raste langs med Ribe Østerå uden for anlægsbæltet.

Det forudsættes, at der ikke foretages gravearbejder eller etableres midlertidige arbejdsplad-

ser inden for Natura 2000-området, samt at de planlagte forebyggende og afværgende foran-

staltninger i forbindelse med anlægsarbejderne tages i anvendelse, som oplyst i miljøkonse-

kvensrapporten.

Der er ikke kendskab til andre projekter, der kan give anledning til kumulative effekter på Natu-

ra 2000-området.

Det vurderes på baggrund af oplysningerne i miljøkonsekvensrapporten, at arealreservationen

hverken i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter vil kunne medføre skade på

naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for

Habitatområdet 78 Vadehavet med Ribe Å,

Tved Å og Varde Å vest for Varde.

Habitatområde H86 Brede Å

Udpegningsgrundlaget for habitatområde H86 består af naturtypen Vandløb med vandplanter

(3260), tre fiskearter og arten odder. Herudover findes der en eng omfattet af naturbeskyttel-

seslovens § 3 ved krydsningsstedet.

Alle arterne på udpegningsgrundlaget for habitatområdet er i større eller mindre grad knyttet

til vandløbet som habitat. Tre fiskearter lever i selve vandløbet, mens arten odder lever om-

kring vandløbet. Tegn på forekomst af arten odder er registreret langs med Brede Å. Den kon-

krete lokalitet er vurderet mindre egnet som ynglested for odder, men det kan ikke udelukkes,

at odder anvender de vandløbsnære arealer ved arealreservationens krydsning af habitatom-

rådet.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der ikke foretages gravearbejder inden for Natu-

ra-2000-området, idet området passeres med en styret underboring, samt at de midlertidige

arbejdspladser placeres uden for selve Natura 2000-området i afstande på cirka 20-80 meter til

Natura 2000-området og vandløbet.

I anlægsfasen kan der være risiko for, at boremudder presses op til overfladen (blow-out) ved

underboring af Brede Å. Hvis der sker en utilsigtet udsivning af boremudder til vandløb, kan

udslippet påvirke vandløbet og dyrelivet i vandløbet herunder f.eks. fisk. Ifølge det oplyste

anvendes udelukkende miljøacceptable stoffer i boremudderet og en påvirkning som følge af

udslip af miljøfarlige stoffer kan derfor udelukkes. Det er desuden vurderet, at mængden af

boremudder, der vil blive opløst i vandet ved et blow-out, ligger inden for den naturlige varia-

tion i vandløbets sedimenttransport og derfor ikke vil påvirke fisk på udpegningsgrundlaget

eller deres gydebanker. Blow-out forebygges i anlægsfasen via en konstant overvågning, der

gør det muligt at stoppe ved mindste tegn på udslip af boremudder i vandet. Det er vurderet,

at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger for blow-out ved Brede Å, i det der er tale om

en kort og ukompliceret underboring og kun små terrænforskelle, hvor de midlertidige ar-

bejdspladser placeres. Påvirkninger af fiskearter og naturtyper i tilfælde af blow-out forhindres

herved ved brug af de oplyste forebyggende foranstaltninger.

Arten odder kan potentielt påvirkes af forstyrrelser, aktiviteter, færdsel og støj fra de midlerti-

dige arbejdspladser i nærheden af habitatområdet. Det konkrete område vurderes at være

mindre egnet for odder, men det kan ikke udelukkes, at odderen anvender de vandløbsnære

arealer omkring arealreservationens krydsning af ådalen. Odder er i gunstig bevaringsstatus i

Jylland, og bestanden er i fremgang. Det vurderes, at en skade på arten odder, som følge af

aktiviteter på de midlertidige arbejdspladser, kan udelukkes, da disse etableres uden for Natu-

ra 2000-området og i afstand fra vandløbet, hvor odder lever.

Det forudsættes, at der ikke foretages gravearbejder eller etableres midlertidige arbejdsplad-

ser inden for Natura 2000-området, samt at de planlagte forebyggende foranstaltninger i for-

bindelse med anlægsarbejderne tages i anvendelse som oplyst i miljøkonsekvensrapporten.

Der er ikke kendskab til andre planer eller projekter, hvor der kan være kumulative effekter på

den konkrete lokalitet ved Brede Å.

Det vurderes på baggrund af oplysningerne i miljøkonsekvensrapporten, at arealreservationen

hverken i sig selv eller i kumulation med andre planer og projekter, vil kunne medføre skade på

naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for

Habitatområdet H86 Brede Å.

H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen

Udpegningsgrundlaget for habitatområde H90 består af to naturtyper, fem fiskearter og arten

odder. Arealreservationen krydser habitatområdet på de tre lokaliteter: Arnå, Grønå og Søn-

derå. På alle tre lokaliteter findes habitatnaturtypen

Vandløb med vandplanter (3260).

Herud-

over findes der en eng og en mose omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentlig høring vedr. landsplandirektiv for Endrup-grænsen

Alle arterne på udpegningsgrundlaget for habitatområdet er i større eller mindre grad knyttet

til vandløbet som habitat. Fem fiskearter lever i selve vandløbet, mens arten odder lever om-

kring vandløbet. Fiskearterne forventes at kunne forekomme ved krydsningsstederne.

Der er tegn på forekomst af arten odder flere steder langs med Vidå-systemet. De tre lokalite-

ter er vurderet mindre egnet som ynglested for odder, men det kan ikke udelukkes, at odderen

anvender de vandløbsnære arealer ved arealreservationens krydsninger af habitatområdet.

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der ikke foretages gravearbejder inden for Natu-

ra-2000-området, idet Grønå passeres med en styret underboring samt master ved Arnå og

Sønderå, og de midlertidige arbejdspladser placeres uden for selve Natura 2000-området i

afstande på cirka 20-50 meter til Natura-2000 området og vandløbene.

Ved passage af Arnå og Sønderå er habitatområdet kun 10 meter bredt og de to lokaliteter

passeres med luftledninger, der trækkes over med reb. Det er vurderet, at der ikke er behov

for afværgeforanstaltninger, idet der er tale om korte og ukomplicerede passager.

I anlægsfasen kan der være risiko for, at boremudder presses op til overfladen (blow-out) ved

underboring af Grønå. Hvis der sker en utilsigtet udsivning af boremudder til vandløb, kan

udslippet påvirke vandløbet og dyrelivet i vandløbet, herunder f.eks. fisk. Ifølge det oplyste

anvendes udelukkende miljøacceptable stoffer i boremudderet og en påvirkning som følge af

udslip af miljøfarlige stoffer kan derfor udelukkes. Det er desuden vurderet, at mængden af

boremudder, der vil blive opløst i vandet ved et blow-out, ligger inden for den naturlige varia-

tion i vandløbets sedimenttransport og derfor ikke vil påvirke fisk på udpegningsgrundlaget

eller deres gydebanker. Blow-out forebygges i anlægsfasen via en konstant overvågning, der

gør det muligt at stoppe ved mindste tegn på udslip af boremudder i vandet. Det er vurderet,

at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger for blow-out ved Grønå, i det der er tale om

en kort og ukompliceret underboring og åen er omgivet af et dige. Påvirkninger af fiskearter og

naturtyper i tilfælde af blow-out forhindres herved ved brug af de oplyste forebyggende foran-

staltninger.

Ved Sønderå, der udgør den dansk-tyske grænse, vil der kunne forekomme kumulation imel-

lem den danske 400 kV-forbindelse Endrup-Grænsen og den tyske 400 kV-forbindelse Græn-

sen-Klixbull. Ifølge miljøkonsekvensrapporten forventes den tyske mast og arbejdsplads place-

ret cirka 100 meter syd for Sønderå. På grund af afstanden til vandløbet er det vurderet, at der

ikke vil være nogen kumulative forstyrrelser af arten odder fra aktiviteter på de midlertidige

arbejdspladser for de to projekter.