Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 33
Offentligt
2662153_0001.png
Center for Landdistriktsforskning
sdu.dk/clf
’Liv til landsbyen’:
Inspirationskatalog om
borgerinitierede dagligvarebutikker
1
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0002.png
Kolofon
Alle rettigheder forbeholdes forfatteren. Mekanisk eller
fotografisk gengivelse af dette inspirationskatalog eller
dele heraf er uden forfatternes skriftlige samtykke
forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
Undtaget herfra er uddrag til anmeldelser.
© Syddansk Universitet, Esbjerg og forfatteren, 2022.
Center for Landdistriktsforskning
CLF rapport 84/2022
ISBN: 978-87-94345-30-9
Forfatter:
Tobias Gandrup
Center for Landdistriktsforskning, Institut for Sociologi,
Miljø- og Erhvervsøkonomi,
Syddansk Universitet Degnevej 14,
DK-6700 Esbjerg Ø
Mail: [email protected]
Telefon: 65503081
Grafisk layout og print:
Center for Landdistriktsforskning
Alle billeder i kataloget er taget af Tobias Gandrup
2
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0003.png
Forord
I Center for Landdistriktsforskning (CLF) er vi optaget
af de forhold, der har betydning for hverdagslivet og
udviklingen uden for de større byer. Den lokale daglig-
varebutik udgør livsnerven i mange af de mindre byer
og har en lang række centrale og vigtige funktioner ud
over det at handle med dagligvarer. Funktioner som
man ofte først for alvor får øjnene op for, når den sidste
butik er væk.
Denne betydning af dagligvarebutikkerne kommer klart
til udtryk i den stigende interesse for at bevare eller gen-
etablere dagligvarebutikker, som vi kan iagttage i disse
år. Som en del af Center for Landdistriktsforsknings
Mål- og Resultatplan med Indenrigs- og Boligministeriet
har vi derfor valgt i et forskningsprojekt at se nærmere
på potentialet for de borgerinitierede dagligvarebutikker
i praksis.
Ambitionen med dette katalog er at formidle de indsig-
ter, vi har fået gennem den internationale litteratur og
en større empirisk undersøgelse af den borgerinitierede
dagligvarebutik i landdistrikterne. Kataloget henvender
sig primært til jer som på den ene eller anden måde er
involveret i at etablere eller drive borgerinitierede daglig-
varebutikker. Forhåbningen er, at kataloget kan åbne op
for lokale diskussioner og refleksioner samt udfolde de
perspektiver, der er i at skabe og drive dagligvarebutik-
ker. Vi håber også, at kataloget kan være en inspiration
for jer, som på den ene eller anden måde er med til at
definere ramme/mulighedsbetingelserne for borgerinitie-
rede dagligvarebutikker.
Vi vil gerne takke alle de engagerede borgere, der har
deltaget i undersøgelsen, der ligger til grund for katalo-
get her. Uden dem ville vi ikke kunne lave dette katalog.
En speciel tak skal lyde til borgergrupperne i Voerså,
Hundslund og Vrads for at give accept til, at vi udfolder
deres historie i kataloget. Også en stor tak for den
konstruktive feedback, data og indsigt fra følgegruppen
bestående af: Michael Gejl, medinitiativtager til Dag-
li’Brugsen i Glejbjerg; Noa Jankovic og Brian Videbæk,
Dagrofa; Karsten Thomsen, Jakob Lunding og Sune
Jakobsen, Coop, og Jytte Tandrup, De Samvirkende
Købmænd.
Endelig en stor tak Bolig- og Planstyrelsen for at bakke
op om projektet og for samarbejdet om at organisere en
fælles inspirationsworkshop, som også tjente som en
vigtig test og feedback på projektets resultater.
Esbjerg oktober 2022
Egon Noe,
Leder af Center for Landdistriktsforskning
Indhold
Forord.......................................................................................................................................................................
.
2
Introduktion og fokus.............................................................................................................................................. 4
Vælg en retning, følg logikken: Hvilken type butik ønsker I?.............................................................................. 6
Relationer, relationer, relationer: Hvordan opnår man succes?........................................................................ 18
’Liv til landsbyen’: Opsummering......................................................................................................................... 22
Litteratur.................................................................................................................................................................. 24
3
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0004.png
Introduktion og fokus
Hensigten med dette katalog er at inspirere borgere,
der er engageret i, eller går med tanker om, at starte og
drive en dagligvarebutik.
Efter mange år med tilbagegang i antallet af dagligva-
rebutikker i de mindre byer, har vi de senere år set, at
udviklingen er begyndt at vende, og at der er en række
landsbyer, hvor man fra borgernes side har formået at
rede eller genetablere en dagligvarebutik. Og med god
grund – forskningen viser nemlig, at butikkerne har en
række positive effekter på lokalsamfundene. Effekter,
man først for alvor bliver opmærksomme på, når butik-
ken ikke længere er til stede.
De positive effekter fremgår både i de forskellige inter-
views og observationer, der er udført i forbindelse med
undersøgelsen, som ligger til grund for kataloget her,
og nævnes også bredt i den relevante faglitteratur (se
f.eks. Smith og Sparks 2000; Clarke og Banga 2010;
Haartsen og Gieling 2020). Butikkernes betydning kan
sammenfattes til at influere landsbysamfundenes selv-
opfattelse, de er vigtige for udviklingen af den øvrige
lokale økonomi, og butikkerne er et lokalt socialt knude-
punkt, der skaber en følelse af samhørighed. Kort sagt
giver butikkerne ’liv til landsbyen’, som en engageret
borger i Alken ved Skanderborg udtrykker det (interview,
Alken, 11. maj, 2022).
Ud over at formidle de centrale indsigter og erfaringer,
der er gjort i de mange initiativer, der er igangsat rundt
omkring, er formålet også at understøtte en god dis-
kussion af, hvad det er, man ønsker at opnå med en
borgerinitieret dagligvarebutik, samt hvordan man kan
komme derhen. Derfor har vi i kataloget formuleret en
række spørgsmål, som man kan tage udgangspunkt i
og diskutere, når man igangsætter initiativet. Kataloget
skal derfor ikke læses som en manual med anvisninger
til, hvordan man bedst skaber og driver en borgerini-
tieret dagligvarebutik, men som en hjælp til at afklare,
hvilken type butik der passer bedst til jeres sted.
Et af hovedbudskaberne i kataloget er netop, at der ikke
findes en rigtig måde at starte og drive dagligvarebutik
på, men at det i stedet handler om at vælge en retning
og følge den logik, man lægger for sin butik. Disse valg
er knyttet til den grundfortælling, man har om sin butik -
altså det, der er det mest tungtvejende argument for at
starte og drive en borgerbutik - og hvilket grundlag, der
er for at indgå økonomiske fællesskaber lokalt. Vi har
derfor identificeret tre overordnede typer af borgerinitie-
rede dagligvarebutikker, som kan være med til at danne
grundlag for lokale diskussioner og refleksioner om,
hvilken type butik man ønsker lokalt.
4
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0005.png
Et andet hovedbudskab i kataloget er, at relationer er
helt centrale for, om butikkerne opnår succes – altså
om man formår at finde den type butik, man ønsker,
og om man kan gøre den levedygtig. Det er netop
sociale bånd, gode forbindelser og fællesskaber, som
giver de borgerinitierede dagligvarebutikker muligheder
for at skabe og drive dagligvarehandel i områder af
landet, hvor de større dagligvarekæder ikke kan få
det til at løbe rundt. I kataloget opfordrer vi derfor til,
at man undersøger, hvilke relationer der allerede er
etableret, og hvilket potentiale der er for at opbygge
nye sunde relationer. Konkret dykker vi ned i tre typer
netværksrelationer: 1) de relationer, der er internt i en
arbejdsgruppe, 2) de relationer, der er til øvrige aktører
i et lokalsamfund samt 3) de relationer, der er eksternt
med formelle institutioner.
Mens det et stykke hen ad vejen er muligt for at opdyrke
sådanne netværksrelationer, har måden, borgerinitia-
tiverne er organiseret på – ”nede-fra-op” af borgerne
selv – stor betydning for graden og kvaliteten af de
samarbejder, der er med institutioner ”oppefra”, altså
med statslige organer og aktører fra den finansielle sek-
tor. Det betyder i praksis, at der kan være stor forskel
på, hvilken kommunal støtte initiativerne oplever samt
mulighederne for at optage lån i forskellige geografiske
områder af landet. Vi anbefaler derfor, at det statslige
egangement skal styrkes og opleves mere ensartet på
tværs af landet, samt at reglerne for lånefinansiering til
borgerinitierede dagligvarebutikker lempes.
Herigennem kan disse aktører også blive centrale med-
spillere i udviklingen af det gode liv på landet gennem
borgerinitierede dagligvarebutik. Butikkerne giver nemlig
’liv til landsbyen’.
sammenholdt med den eksisterende litteratur, der findes
om borgerinitierede dagligvarebutikker specifikt og om
borgerengagement mere generelt.
Kataloget er delt op i to hovedkapitler med en opsum-
mering til sidst. Den første del af kataloget kommunike-
rer katalogets første budskab: at der ikke findes en rigtig
type butik, men at det handler om at vælge en retning
for sin butik og følge den logik, man lægger for sin virk-
somhed. Det sker ved først at opridse de finansierings-
muligheder og udfordringer, man bør undersøge i de lo-
kale borgergrupper. Det følges op af en præsentation af
tre forskellige typer borgerinitierede dagligvarebutikker,
som er bæredygtige på hver sin vis. Den sidste del af
det første kapitel lægger op til, at man i borgergrupper-
ne reflekterer over, hvilke funktioner butikken skal have,
og hvordan de skal tænkes ind i butikkens indretning.
Det andet hovedkapitel formidler det andet budskab: at
relationer er helt centrale for borgeres muligheder for
at opnå det, de vil med deres butik. Vi gennemgår tre
forskellige type netværksrelationer, som man med fordel
kan kortlægge i de lokale borgerinitiativer.
Vidste du at...
De danske landdistrikter har gennem de sene-
ste årtier været udfordret af en negativ spiral
af befolkningstilbagegang, centralisering af
arbejdspladser og lukning af offentlige instituti-
oner (Thuesen m.fl. 2022). Denne ud (eller af)
vikling har sat sine spor i dagligvarehandlen.
Små butikker i tyndtbefolkede områder er lukket,
og handlen er i stedet flyttet til større butikker
i mere urbaniserede områder af landet (De
Samvirkende Købmænd 2021). Det er en ud-
vikling i detailhandlen, der tog fart i midt og slut
1980erne, og siden har et voksende antal større
butikker og storcentre betydet butiksdød i små
byer (Sørensen 2004). Liberaliseringen af plan-
loven i 2017 har yderligere fremskyndet denne
centralisering af detailhandlen ved at muliggøre
såkaldte ”aflastningscentre” flere steder i landet
(Odgaard 2020).
Metoderne bag undersøgelsen
og katalogets opbygning
Metodisk bygger kataloget på etnografisk feltarbejde
udført i efteråret og sommeren 2022. Det indebar 29
dybdegående kvalitative interviews med medlemmer fra
arbejdsgrupper, der har initieret dagligvarebutikker; køb-
mænd og kunder/borgere. Desuden har forskeren delta-
get i den daglige drift af en borgerdrevet dagligvarebutik
i Hundslund som frivillig i samme periode. Deltagelsen
i den daglige drift har givet indsigt i nogle af de ikke-ita-
lesatte og ”taget-for-givet” praksisser og dynamikker,
som interviewene selv sagt ikke har kunnet afdække.
Det primære materiale indsamlet gennem feltarbejde er
5
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0006.png
Vælg en retning, følg logikken:
Hvilken type butik ønsker I?
Der findes ikke en gylden model for at skabe og drive
en borgerinitieret dagligvarebutik. Der er derimod flere
bæredygtige virksomhedsmodeller, som tilpasses lokale
forhold, ønsker og ressourcer. I det følgende vil vi brede
perspektiverne ud, så man i de lokale borgerinitiativer
kan gøre sig overvejelser om, hvilken retning ens butik
skal tage. Hovedbudskabet i kapitlet er nemlig, at det
handler om at vælge en retning med en sammen-
hængende virksomhedslogik, der gør, at butikken kan
overleve på sigt. På den måde undgår man at sætte sig
imellem en eller flere modeller med modstridende logik-
ker. Med begrebet ”logik” mener vi det rationale, der for-
binder værdier, mål og handlinger. Det er vigtigt at følge
logikken, idet den sikrer en sammenhæng, mellem de
værdier man har for butikken, de mål man måtte have
for hvor butikken skal hen, samt de konkrete handlinger
der er i og omkring det at initiere og drive en butik.
For at inspirere til de samtaler, der skal ligge til grund
for de valg der skal tages lokalt, vil vi først opridse det
grundlæggende spørgsmål, man må stille sig: Hvilket
grundlag er der for at etablere en borgerinitieret daglig-
varebutik? Det grundlag kan have afgørende betydning
for, hvilken retning man vælger. Det spørgsmål følges
op af en præsentation af tre forskellige typer borgeri-
nitierede dagligvarebutikker. Inden vi eksemplificerer
de tre typer gennem konkrete eksempler, forsøger vi
at brede perspektiverne ud om det grundvilkår, at alle
butikstyper er multifunktionelle. Spørgsmålene er derfor:
Hvilke funktioner skal dagligvarer butikken have? Og
hvordan tænker man disse funktioner ind i butikken?
Finansieringsmuligheder og
udfordringer: Hvilket grundlag
er der for en butik?
En central udfordring, der er gennemgående i de
interviews, vi har foretaget i forbindelse med udarbej-
delsen af kataloget, er mulighederne for at optage lån
hos bankerne. En udfordring, der også er nævnt i den
internationale litteratur (f.eks. Zeuli 2004). Kort sagt
bliver bygningernes alternative brug – altså bygningens
værdi, hvis butikken skulle lukke – vurderet, når der
skal optages lån i Danmark. Den alternative brug
værdisættes oftest meget lavt på grund af bygningens
placering i landdistrikterne fremfor i ”vækstområderne”
omkring de større byer. Lånemulighederne har altså
ikke nødvendigvis noget at gøre med bygnings stand,
men derimod ’den geografiske områdeplacering’ (Noe
m.fl. 2020: 107), hvilket gør det svært at låne til en butik
i landdistrikterne.
Det, at borgere går sammen i økonomiske fællesskaber,
er derfor en helt nødvendig løsning, blandt andet fordi
det er så svært at få adgang til tilstrækkelig lånefinan-
siering i bankerne.
Der er dog forskelligt grundlag for at indgå i sådanne
økonomiske fællesskaber i forskellige lokalsamfund. Ty-
pisk opstår fællesskaberne gennem en kombination af
crowdfunding, ved optag af lån gennem andele hos bor-
gerne og ved hjælp af frivillige timer i forbindelse med
renovering af en eksisterende bygning. Det er alt sam-
men vigtige elementer i realiseringen af renoveringen af
en eksisterende butik eller ved opførelsen af en helt ny
butik. Disse finansieringsmodeller skal oftest suppleres
af andre finansieringsformer. Udover banklånene, som
altså kan være svære at optage, er der en række puljer,
man kan søge, blandt andet landdistriktspuljen, lokale
fonde, man kan søge gennem kommunerne og de EU
finansierede LAG og FLAG-midler, som støtter job- og
vækstskabende udvikling i landdistrikterne.
6
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0007.png
Mens der ofte er stor entusiasme hos borgerne i at
indgå i disse typer fællesskaber i en opstartsfase, bliver
det hverdag igen, når butikken først er etableret. Der
er med andre ord en risiko for, at borgerne vil begynde
at se butikken som endnu en butik i rækken af andre.
Det er derfor vigtigt at minde borgerne om at støtte
den lokale butik. Det er en pointe, der er fremhævet
i litteraturen (se for eksempel Calderwood og Davies
2012), og som også går igen i mange af de interviews,
der er gennemført i de besøgte dagligvarebutikker. En
af de måder, man kan fastholde borgerne i økonomiske
fællesskaber, er gennem kundekontoer, hvor borgerne
indbetaler et månedligt beløb, som den enkelte borger
kan handle for i butikken. Det kan også være gennem
frivilligt arbejde i butikken.
Refleksionsspørgsmål
Her i boksen har vi formuleret nogle spørgsmål,
I kan reflektere over for at blive skarpere på,
hvilken type dagligvarebutik der passer bedst
til jeres område. Der vil gennem kataloget være
flere refleksionsspørgsmål, der kan være med til
at brede perspektiverne ud.
→ Er der villighed blandt borgerne i jeres lands-
by/område til at indgå i økonomiske fælles-
skaber, som kan være med til at realisere den
type butik, I ønsker?
→ Herunder: Hvilken type(r) økonomisk(e)
fællesskab(er) vil passe til jeres projekt? (For
eksempel er der stor forskel på, om man skal
bygge en butik op fra bunden på en grund,
som man først skal købe, eller om der er
tilgængelige lokaler, man kan renovere og
klargøre til butiksdrift).
→ Hvilke muligheder er der for at optage lån i
jeres område?
→ Hvilke muligheder er der for at søge fondsmid-
ler?
(En tidligere købmandsbutik undergår renovering i Vejrumbro med henblik på at starte en borgerinitieret
dagligvarebutik.)
7
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0008.png
En typologi af borgerinitierede
dagligvarebutikker
Når man har afklaret, hvilket grundlag der er for at
etablere en borgerinitieret dagligvarebutik, kan man gå i
gang med at diskutere, hvilken type butik, der er behov
for og ønske om lokalt. Nedenfor præsenterer vi tre
forskellige typer af borgerinitierede dagligvarebutikker
baseret på vores feltarbejde i de danske landdistrikter.
Typerne skal forstås som generaliseringer; altså at
butikkerne er blevet kogt ned til nogle fællestræk på
baggrund af samtaler og observationer. Typerne er der-
for ikke faste modeller, som alle butikker følger slavisk.
Den ene type skal heller ikke forstås som mere ”rigtig”
end en anden. Pointen er derimod, at det er vigtigt at
finde en type, som passer til lokale ønsker, behov og
det økonomiske grundlag.
Type
Den kommercielle butik
Som vi kan se i typologien, bygger hver af de tre typer
på forskellige værdier og målsætninger, der lægges
vægt på forskellige typer varesortiment, og borgerne er
engageret på forskellige vis og i forskellig grad. Pointen
er, at de tre typer butikker repræsenterer tre forskellige
bæredygtige modeller som binder disse elementer sam-
men på hver sin vis.
I den første type – ”den kommercielle butik” – er en
stor del af personalet aflønnet, hvilket er afhængigt af
relativ høj omsætning. Denne logik afhænger af mange
store indkøb, hvilket betyder, at der skal være et bredt
varesortiment, hvor man kan købe alle – eller langt de
fleste – dagligvarer. I ”den nære suppleringsbutik” er der
en forventning blandt borgerne om adgang til et bredt
udvalg af relativt billige basisvarer, men også udsigt til
en lav omsætning. Det nødvendiggør en høj grad af fri-
villighed. I den sidste type – ”den sociale” – er der også
Den nære
suppleringsbutik
Adgang til fødevarer:
Der skal være et sted
at handle ind
Ansat købmand og få
øvrige ansatte (f.eks.
ungarbejdere); høj
grad af frivillighed i
den daglige drift
Basisvarer
Den sociale butik
Dominerende
fortælling om
butikkens værdi
Byens overlevelse:
Butiksdød er en
del af en ond
spiral
Byens samlingssted:
Butikken kan skabe liv
Frivillige ”købmænd”;
ingen ansatte
Grad af
Ansat købmand; ansatte
frivillighed/ansatte
på gulvet; få eller ingen
i den daglige drift
frivillige
Varesortiment
Arbejdsgruppens
engagement
Bredt
Specialvare, branding
Styre projektet i
Styre projektet i
Styre projektet i
opstartsfasen; søge
opstartsfasen; søge opstartsfasen; søge midler
til løbende omkostninger
midler til løbende
midler til løbende
og træffe strategiske
omkostninger og træffe omkostninger og træffe
strategiske beslutninger strategiske beslutninger
beslutninger + hvervning af
og håndtering af frivillige +
+ hvervning af og
håndtering af frivillige
engagement i den daglige
drift som frivillig
Relativt store
driftsudgifter; relativt
store indkøb per kunde;
lønnet personale
Relativt lave
driftsudgifter; mange
men små indkøb per
kunde; høj grad af
frivillighed i daglig drift
Relativt lave
driftsudgifter; kunderne
køber specialvarer
eller turisthandel; fuld
afhængighed af frivillige
ressourcer
Virksomhedslogik
8
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0009.png
en lav omsætning, hvilket betyder høj grad af frivillighed
(oftest er det baseret på fuld frivillighed). Her er vare-
sortimentet specialiseret - og i nogle tilfælde med til at
brande området. Med andre ord er det tre forskellige
typer med hver deres logik, man skal følge, for at butik-
kens virksomhedsmodel hænger sammen.
Disse forskellige logikker er bundet op på lokale grund-
fortællinger om, hvilken rolle butikken spiller i området.
I den første type lægges der primært vægt på, at en
dagligvarebutik er vigtig for at undgå, at resten af byen
”dør hen”. I den anden type er perspektivet på adgang
til fødevare, mens ideen om ”butikken som socialt
knudepunkt” er det tungeste argument for at skabe en
dagligvarebutik i den tredje type. Igen er den ene for-
tælling ikke mere sand end den anden, men det er med
til at forme, hvilken type butik der er brug for i et givent
lokalsamfund.
Der er en række ulemper og fordele ved de forskellige
logikker. Et fokus på købmandskab er gavnligt i de
”kommercielle” butikker for at undgå madspild, for et
godt vare-flow, for god lagerstyring osv. Der er dog også
ressourcekrævende lønomkostninger forbundet med
det, og det kræver som sagt en solid omsætning. En
anden fordel ved ”kommercielle” butikker er, at det gør
butikken mindre afhængig af lokal frivillighed, da det kan
være en udfordring at finde frivillige i den daglige drift.
På den anden side kan frivillighed give lokal forankring
til butikken og være med til at skabe en stemning af
sammenhold. (Finegan and Buckley 2022). Helt oplagt
kan vi også nævne, at frivillighed kan holde driftsom-
kostningerne nede.
Det er vigtigt igen at understrege, at der ikke findes en
rigtig type borgerinitieret dagligvarebutik. Det, der er
afgørende, er, at man beslutter sig for at følge en type
og derved undgå at forsøge at skabe en butik ”der kan
det hele”. At basere en butik på fuld frivillighed er farlig,
hvis man samtidig har en forventning om en højt kom-
mercialiseret butik med et stort vare-flow, for eksempel.
Ved at beslutte sig for at følge en type, undgår man at
sætte sig mellem en eller flere typer med modstridende
fortællinger, logikker og grundværdier.
Refleksionsspørgsmål
→ Hvilken type borgerinitieret dagligva-
rebutik ønsker I?
→ Hvilken slags varesortiment vil I have
på hylderne? Passer det til de lokale
ønsker og behov, der er i landsbyen,
og passer det sammen med den type
butik, I ønsker?
→ Hvilken rolle skal jeres dagligvarebutik
spille i jeres lokalsamfund? Hvad er
grundfortællingen om jeres butik?
→ Har I udtænkt en virksomhedslogik,
der hænger sammen? Er der sam-
menhæng mellem de ønsker og
behov, der er for typen af butik, og de
frivillige ressourcer, der er tilgængelig
i netop jeres lokalsamfund?
9
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0010.png
Multifunktionalitet:
Et grundvilkår
Borgerinitierede dagligvarebutikker tilbyder mere end
”bare” at være en indkøbsmulighed. Mange steder har
butikker også en eller flere andre funktioner såsom
post- og pakkeudlevering, galleri, medicinudlevering,
cafe eller andet. At butikken har flere funktioner giver
dels mere trafik, og derved et potentiale for mere
handel, og dels en dybere forankring i byen – altså en
større lokal opbakning. Multifunktionalitet er, med andre
ord, et grundvilkår for alle lokale dagligvarebutikker.
Uanset om sådanne funktioner er tænkt ind i virksom-
hedslogikken eller ej, kan alle lokale dagligvarebutikker
siges at være multifunktionelle grundet deres rolle som
socialt knudepunkt (Clarke og Banga 2010). Det er
uagtet, om butikkens sociale funktion er organiseret
formelt, for eksempel gennem et cafemiljø, hvor man
kan sludre over en kop kaffe, eller mere uformelt, hvor
man taler, mens man handler ind, eller når man står i kø
ved kassen.
Uddraget fra feltnoterne fra Feldballe eksemplificerer
fint, hvordan dagligvarebutikken har funktion af at skabe
lokal samhørighed, selvom det ikke er tænkt ind i butik-
kens opbygning.
Feltnoteuddrag fra Kooperativet i Feldballe
Mens jeg interviewer bliver jeg introduceret til en smilende ældre dame. Hun sætter sig ved bordet og serve-
rer sig selv en kop kaffe. Hun fortæller energisk om butikken: ’vi [hun og hendes mand] havde egentlig tænkt
os at flytte’ og hun fortsætter: ’men så kom købmanden – nu vil vi blive i Feldballe for nu kan vi få alle vores
dagligvarer her.’ Men det er ikke kun adgangen til dagligvarer, der betyder noget for hende, hun fortæller: ’Vi
er kommet til at møde så mange mennesker gennem købmanden. Efter man ikke har børn i skole mere, så
mister man forbindelsen til byen – med købmanden er det noget andet.’ Hun fortæller, at da hun var nytil-
flyttet byen, var hun nybagt mor og fik gode bekendtskaber i byen gennem de institutioner, barnet var en del
af: børnehave, skole, idrætsforening. Hun fortæller videre, at: ’der er mange, der mangler et mødested, hvis
man ikke er med i foreningerne, i skolen eller i hallen.’ Butikken kan altså siges at være en institution, der
skaber sammenhørighed i byen. ’Købmanden kan være med til at holde gang i byen til dem, der kommer
efter mig - nu skal vi ældre være med til at redde købmanden til den næste generation’ afslutter hun.
(I Staby tilbyder butikken et stort udvalg af oste.)
10
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0011.png
Det centrale er altså ikke, hvorvidt dagligvarebutikken
skal være multifunktionel eller ej, men nærmere, hvilke
funktioner der passer til det lokalmiljø, butikken er
placeret i, og hvorledes disse funktioner konkret skal
tænkes ind i butikkens indretning.
Vidste du at...
Der er flere grunde til, at de borgerinitierede
dagligvarebutikker kan være med til at vende den
negative tendens i landdistrikterne. Udover at være
en indkøbsmulighed har mindre butikker en vigtig
social funktion i lokalsamfundene (Smith og Sparks
2000), da de fungerer som sociale knudepunkter,
fremmer interaktioner, relationer og kendskabet
mellem kunderne samt skaber emotionel forbun-
dethed i samfundet (Clarke og Banga, 2010).
Desuden har butikker i små byer også en social og
symbolsk betydning for landsbybeboere, da de ses
som centrale for byens status og som byens hjerte
(Haartsen og Gieling 2021). Der er også økonomi-
ske fordele ved tilstedeværelsen af dagligvarebutik-
ker for et lokalsamfund, bl.a. fordi det er vigtigt for
mange danskeres boligvalg, at boligen ligger tæt på
en indløbsmulighed (via.ritzau.dk 2021), men også
fordi butikker kan sætte gang i lokal handel og ska-
be arbejdspladser (Smith og Sparks 2000; O’Dwyer
og Ryan 2002).
Refleksionsspørgsmål
→ Hvilke funktioner skal dagligvarebutikken have udover at være en dagligvarebutik? Er der nogle specifikke
omstændigheder i jeres område, der kalder på specifikke funktioner? (Ligger butikken i et turistområde,
kan det være smart at have nøgleudlevering til sommerhuse, for eksempel. Er der mange kunstnere i
området, kan man indrette et galleri i butikken).
→ Hvordan kan butikken facilitere sociale interaktioner? (Skal butikken for eksempel have et cafemiljø? Kan
butikken være ramme for andre lokale foreningers aktiviteter?)
(Cafemiljø i Fjaltring Købmandsgård.)
11
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0012.png
Eksemplificeringer af typerne
De følgende tre cases illustrerer de 3 typer, der er
skitseret i typologien. Eksemplerne kan bruges som
inspiration og som baggrund for lokale diskussioner om,
hvilken model der passer bedst til de lokale kontekster.
Den kommercielle butik i Voerså
Voerså ligger 17 kilometer syd for Sæby i Vendsyssel i
Region Nordjylland. Byen har ca. 550 indbyggere, men
i sommerhalvåret stiger befolkningstallet, da byen ligger
nær et sommerhusområde ved Kattegat.
På et borgermøde i december 2019 besluttede byens
borgere, at byen havde brug for en dagligvarebutik. Der
blev nedsat en firemands arbejdsgruppe, der havde
til opgave at styre projektet, og der blev snart samlet
penge ind til projektet gennem andele solgt til byens
borgere. De fik efter lange forhandlinger med banken
lånt tilstrækkeligt med penge til at realisere det projekt,
de havde i tankerne.
De tanker, fortæller en af medlemmerne fra arbejds-
gruppen bag butikken, blev formet i samtaler med
borgerne. Her blev de enige om, at man skulle have
en stor butik, hvor man kunne gøre alle sine indkøb.
Der havde tidligere været mindre dagligvarebutikker,
hvor man kunne supplere sine indkøb, men de butikker
kunne ikke overleve. Det var derfor klart for borgerne,
at de havde brug for en stor butik, ifølge formanden. Et
ægtepar, som er glade kunder i butikken, understreger
formandens udlægning: ’vi handler ikke ind andre
steder’ og fortsætter ’der er det hele her’ (samtale med
kunder, Voerså, 23. juni, 2022).
Derfor skulle butikken også drives af aflønnet persona-
le, fordi, som formanden videre fortæller: ’ellers dør det,
det skal køres som en rigtig virksomhed’ og fortsætter:
’der er mange steder, hvor de har svært ved at finde nye
frivillige, eller de frivillige bliver træt af at være der’ (in-
terview, Voerså, 23. juni, 2022). Det har også været vig-
tigt for arbejdsgruppen, at butikken kan være med til at
skabe arbejdspladser i byen ved at ansætte personale.
Tankerne, der kort skitseres her, viser fint grundværdien
om, at butikken skal kunne tilbyde byen beskæftigelse
og fremgang,
(Borgerinitieret dagligvarebutik i Voerså.)
12
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0013.png
Fokusset i Voerså gør også, at projektet er omkostning-
stungt, og der skulle en del finansiering til for at reali-
sere det. Men logikken følges, og dagligvarebutikken
kunne åbne i foråret 2022 i helt nye butikslokaler, der
blev opført på nabogrunden til en skole og idrætshallen
og placeret ud til hovedgaden.
Der er tænkt andre funktioner ind i butikken. Der er
brødudsalg fra nabobyens bager, ladestander til elbiler
på parkeringspladsen, pakkeudlevering og medicinud-
levering. Desuden er der lavet et cafemiljø i forlængelse
af butikken. Cafeen er ikke kun blevet et mødested
for butikkens kunder, men også omdrejningspunkt for
byens mødre-gruppe og et vandrelaug, der starter og
slutter deres vandreruter fra cafeen. Desuden bliver
cafeen også mere uformelt brugt som lektiecafe for sko-
leeleverne, der trækker over i cafeen efter skoletid.
(Cafemiljø i Voerså.)
13
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0014.png
Den nære suppleringsbutik i
Hundslund
Eksemplificeringen af ”den nære suppleringsbutik” kom-
mer fra Hundslund, ca. 10 kilometer fra Odder i Region
Midtjylland.
I 2011 blev der solgt anparter til byens borgere med
henblik på at renovere nogle tidligere købmandslokaler,
så de kunne huse byens borgerinitierede dagligvarebu-
tik. Den nuværende formand for butikkens bestyrelse
fortæller, at borgerne var gode til at stå sammen og få
samlet penge ind, fordi: ’de ved, hvor træls det er ikke
at kunne købe salt til ægget’ (interview, Hundslund, 29.
april, 2022). At man skulle ”kunne købe salt til ægget” er
en fin opsummering af den grundlæggende fortælling,
der er om butikken: Der skal være adgang til dagligvarer
i Hundslund.
Butikken har også alle de gængse dagligvarer suppleret
af nogle få lokalproducerede varer. Kunderne gør sig
generelt mindre indkøb, som supplerer de indkøb, de
foretager andre steder. De indkøbsmønstre har gjort, at
priserne på varerne bliver holdt lave, ellers ’vil folk ikke
handle ind her, så kører de til Odder eller et andet sted.
Priserne skal ikke være for høje’, som bestyrelsesfor-
manden forklarer (interview, Hundslund, 29. april, 2022).
Det betyder alt sammen, at der er en relativ lav omsæt-
ning, som nødvendiggør en del frivillig arbejdskraft. Den
logik følges til dørs. I Hundslund har de valgt at have en
fastansat købmand på fuldtid, nogle få ungarbejdere,
der kan stå ved kassen i weekenderne, og et korps af
frivillige, der hjælper til i butikken med diverse daglig-
dags gøremål. Det inkluderer bland andet bestilling af
varer; opsætning af varer; rengøring og oprydning og
kassebetjening. ’Uden frivillige ville det simpelthen ikke
kunne hænge sammen’ som en af de frivillige fortæller
(samtale, Hundslund, 9. august, 2022).
(Borgerinitieret dagligvarebutik i Hundslund.)
14
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0015.png
I bestyrelsen er de derfor også glade for at have fundet
en købmand, som er ’rigtig god til at håndtere de frivilli-
ge’ (interview, Hundslund, 29. april, 2022), som bestyrel-
sesformanden fortæller det. Det store frivillige engage-
ment kan ses på butikkens indretning, hvor et hjørne af
butikken er indrettet til, at de frivillige kan sætte sig og
drikke en kop kaffe og få sig en snak.
Ud over at være et socialt samlingspunkt for de frivillige
er der også pakkeudlevering fra butikken.
(Cafemiljø i Hundslund.)
15
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0016.png
Den sociale butik i Vrads
Langs hærvejen i Vrads, ca. 12 kilometer nord for Nørre
Snede i region Midtjylland, ligger en butik, der fint ek-
semplificerer ”den sociale butik”. Butikken blev etableret
i 1992 af 12 borgere. I dag er den drevet af 25 frivillige
”købmænd”, som de kalder sig selv.
De 25 købmænd skiftes til at stå bag disken, mens
nogle af dem også har ansvar for at bestille bestemte
varegrupper. En står for vin, en anden for is osv. Fordi
butikken i så høj grad er betinget af frivillige, er det en
grundlæggende værdi at: ’det skal være sjovt at være
købmand her’ som en af de 25 købmænd fortæller det
(interview, Vrads, 4. maj, 2022). Over butikkens udgang
minder butikkens slogan også købmændene om at ”det
skal være sjovt for alvor”.
Den store grad af frivillighed betyder, at omkostnin-
gerne kan holdes nede, og det er der god grund til, da
omsætningen er relativ lav. Butikken havde i de første
par år af dens levetid en fastansat købmand, men ’efter
nogle år gik det op for os, at det ikke var muligt for os at
betale løn. Så blev det fuld frivillighed’, forklarer en af
købmændene (interview, Vrads, 4. maj, 2022).
Butikken henvender sig også i høj grad til turister, som
passerer gennem byen, men også til byens borgere
som et samlingspunkt. Der er f.eks. et bordebænkesæt
udenfor butikken, hvor man kan drikke den gratis kaffe,
der brygges i butikken, eller hvor man kan nyde en is
eller drikkevarer købt i butikken.
(Butikken i Vrads’ slogan.)
(Borgerinitieret dagligvarebutik i Vrads.)
16
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0017.png
Det er altså i mindre grad et sted, folk gør deres daglige
indkøb. Der er derfor også fokus på specialvarer og
gerne lokale vare. Der er blandt meget andet legetøj
på hylderne, et stort udvalg af økologiske te i løsvægt,
lokalproduceret gin og lammekød, for at give nogle
eksempler. Det begrænsede udvalg af mere gængse
dagligvarer indkøbes i en anden dagligvarebutik og
sælges med en lille avance i butikken.
Alt det afspejler den grundlæggende fortælling om,
at butikken skal være et socialt samlingspunkt. En af
købmændene fortæller, at ’der er mange, der kommer
ned og lige får en kop kaffe og snakker lidt, eller man
snakker lidt, når man handler. Så det er et samlings-
punkt, hvor man kan høre hinanden, hvordan det går.
Det er byens nerve på mange måder.’ (interview, Vrads,
4. maj, 2022)
Fokusset på branding af byen som turistdestination er
tænkt ind i de butikkens øvrige funktioner. Udover at
være et samlingspunkt ved bordebænkesættet eller
ved et cafébord i butikken, er der også et galleri med
salg af en lokal kunsthåndværkers keramik på 1. etage.
Hvilket giver turister endnu en grund til at gøre et stop i
butikken.
Desuden er købmændene dygtige til at fortælle om bu-
tikkens historie og de omkringliggende seværdigheder
langs hærvejen.
(Galleri i butikken i Vrads.)
17
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0018.png
Relationer, relationer, relationer:
Hvordan opnår man succes?
Det står klart, at der ikke findes en rigtig type borgerini-
tieret dagligvarebutik, som kan rulles ud i alle kontek-
ster, men at det handler om at vælge en retning og følge
logikken. Men hvilke faktorer giver så en given butik de
bedste chancer for succes? Her forstår vi succes på
den måde, at borgerne opnår de mål, de har med deres
butik.
Hvis vi kigger mod den internationale litteratur, finder vi
et godt svar hos Igalla og hendes kollegaer (2019). I en
nylig større gennemgang af borgerinitiativer fra forskel-
lige lande viser de, at tre typer netværksrelationer er
helt centrale for borgerinitiativernes chancer for succes.
De tre typer netværksrelationer er 1) ”bonding” forstået
som de sociale bånd, der er blandt kernepersonerne,
som er engageret i et borgerprojekt; 2) ”bridging”, som
er borgerinitiativets forbindelser til øvrige foreninger
og aktører i lokalsamfundet og 3) ”linking”, hvilket skal
forstås som det samarbejde, initiativet har med formelle
institutioner, såsom kommunale aktører eller aktører i
banksektoren.
I de følgende tre afsnit uddyber vi disse tre typer net-
værksrelationer med eksempler fra feltstudierne.
projektet stopper (Igalla m.fl. 2019: 1187).
Pointen her er, at hvis der er et sundt og tillidsfuldt
samarbejde i en sådan arbejdsgruppe, styrker det
chancerne for succes, som Igalla og kollegaerne (2019)
fremhæver. Det gør det, fordi arbejdsgruppen fungerer
som en bagvedliggende administration, der organiserer
aktiviteterne, holder overblikket, mobiliserer de frivillige
og andre ressourcer, der er nødvendige for at drive
projektet fremad.
Det interessante er, at der er en opbyggelige dynamik
i en arbejdsgruppe. I første omgang er stærke sociale
bånd i arbejdsgruppen som sagt en god forudsætning
for, at initiativet opnår dets mål. Samtidig kan borge-
rinitiativer i sig selv være med til at opbygge sådanne
interne sociale relationer (Neal and Walters 2008). Et
borgerinitiativ med allerede stærke opbyggede relati-
oner har med andre ord bedre muligheder for succes,
mens et borgerinitiativ i sig selv kan være med til at
styrke relationer, hvilket kan komme til gavn senere i
projektet eller i andre projekter.
Et vigtigt aspekt i en arbejdsgruppes interne relationer
er, om der en fælles forståelse af, hvor projektet skal
hen. Det kan for eksempel være en fælles forståelse
af, hvad det er for en type butik, man ønsker. Hvis der
er en sådan fælles forståelse, kan det være lettere at
tackle tvivlsspørgsmål igennem projektets livsbane. (de
Roo 2016: 155)
For at illustrere den pointe kan et eksempel fra feltar-
bejdet inddrages. I en landsby vi vil lade være anonym
her, var der i første omgang divergerende meninger i ar-
bejdsgruppen om, hvilken type butik man skulle bygge.
En syntes, at butikken skulle drives af frivillige, og at bu-
tikken skulle fokusere på special- og lokalproducerede
varer (den ”sociale” type), mens andre i gruppen mente,
at butikken skulle være som et moderne supermarked
med et bredt udvalg og derved kunne være et reelt
alternativ til andre dagligvarebutikker i området (den
”kommercielle” type).
Sociale bånd i arbejdsgrup-
pen: At finde en fælles forstå-
else
Den første centrale faktor er de social bånd, der er i en
arbejdsgruppe, altså den kerne af mennesker, som har
den primære styring af projektet. Til forskel fra andre
typer borgerengagement (såsom borgerforeninger)
engagerer borgerne sig i dagligvarebutikkerne i et
afgrænset problem eller projekt, hvilket skaber et mere
fokuseret engagement (Thuesen og Bjørklid Levinsen
2022: 6). Det er med andre ord en rigtig god ide at ned-
sætte en sådan arbejdsgruppe, som kan fokusere deres
tid og arbejde på at styre projektet. Helt generelt er en
arbejdsgruppe også at foretrække frem for en leder,
som påtager sig ansvaret alene, da det gør projektet
afhængigt af denne ene person. Hvis vedkommende
beslutter sig for at stoppe, er der også en risiko for, at
18
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0019.png
Efter flere diskussioner i gruppen, og med borgerne om
deres ønsker, trak den førstnævnte person sig fra ar-
bejdsgruppen, og den øvrige arbejdsgruppe arbejdede
videre efter ”den kommercielle type”. At der har været
en fælles forståelse af, hvad målet for projektet er, har
gjort det lettere for arbejdsgruppen at træffe beslutnin-
ger undervejs i processen.
Refleksionsspørgsmål
→ Er der mulighed for at nedsætte en arbejds-
gruppe, som kan fokusere på at styre projek-
tet?
→ Er der stærke eksisterende bånd blandt en
gruppe borgere i jeres lokalområde, som
man kan trække på i arbejdsgruppen? (Er
der for eksempel gode erfaringer fra tidligere
projekter?)
→ Er der andre ”friske kræfter” i lokalsamfundet,
som man kan hive med i arbejdsgruppen?
→ Er der en fælles forståelse i arbejdsgruppen
om, hvad problemet og løsningen er? Med
andre ord: er der grundlæggende enighed
om, hvad der styres efter?
19
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0020.png
Forbindelser i lokalsamfundet:
Lokal forankring
Den anden centrale faktor, der højner chancerne for
succes, er, hvordan dagligvarebutikken er forbundet til
andre eksisterende initiativer, foreninger og institutioner
i lokalsamfundet. Den slags forbindelser gør initiativet
mere robust ved, blandt andet, at sikre en løbende re-
kruttering af frivillige, tilføjelse af viden fra lokalsamfun-
det eller ved økonomisk eller materiel støtte fra andre
lokale aktører (Igalla m.fl. 2019: 1187).
I mange borgerinitierede dagligvarebutikker leveres der
varer til lokale institutioner (såsom børnehave, skole og
plejehjem), som i sagens natur kan giver mere omsæt-
ning. Det er et eksempel på en sådan forbindelse. Men
der findes mange eksempler fra feltarbejdet på, hvordan
stærke forbindelser til lokale aktører har været produk-
tive for både opstarten og driften af dagligvarebutikken.
I Hundslund havde gode forbindelser meget praktiske
fordele, da der opstod vandskader i butikken i 2014. En
lokal kølemontør, som havde været engageret i opstar-
ten af butikken, stillede en hal til rådighed, som kunne
benyttes som butikslokaler. Frivillige flyttede varer og
interiør, så butikken kunne fortsætte under lånt tag. Da
butikslokalerne kunne bruges igen, blev det hele flyttet
tilbage igen.
De gode forbindelser kan også være med til at forankre
butikken i lokalsamfundet. I Skelhøje ca. 15 kilometer
fra Viborg, for eksempel, er butikken oprettet som en
social-økonomisk virksomhed. Som en del af den model
har der tidligere været et samarbejde med Havredal, et
uddannelsestilbud til mennesker med særlige behov,
som har haft elever i butikken med kommunal støtte.
Det har både givet arbejdskraft i butikken, men også
forankret butikken i lokalområdet ved at tydeliggøre
butikkens identitet som en socialengageret butik.
Cabras og Bosworth (2014) argumenterer, med ek-
sempler fra borgerinitierede pubs i nordvest England,
at borgerinitierede forretninger bliver bedre forankret i
lokalsamfundet, når de tilbyder noget andet eller mere
end kernefunktionen, præcis som de har gjort det i
Skelhøje, og som vi også nævnte ovenfor i forbindelse
med multifunktionalitet. En sådan forankring gør bor-
gene mere loyale. Der er kort sagt en række fordele
for butikkerne i at have stærke forbindelser til aktører i
lokalsamfundet.
Refleksionsspørgsmål
→ Hvilke forbindelser er der til andre institutioner, erhvervsdrivende og foreninger
gennem arbejdsgruppen?
→ Hvilket potentiale er der for at samarbejde med øvrige aktører, foreninger og insti-
tutioner lokalt? Med andre ord: Er det muligt at ”opdyrke” flere forbindelser med
andre lokale aktører?
→ Kan I etablere aftaler med institutioner og foreninger i lokalområdet om levering af
dagligvarer?
→ Er der bestemte samarbejdspartnere, der kan styrke butikkens lokale forankring
(f.eks. som det var tilfældet i Skelhøje)?
20
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0021.png
Samarbejde med formelle
institutioner: Potentiale for
statsligt engagement
Den tredje type netværksrelation, der er vigtig for et
borgerprojekts muligheder, er det samarbejde, borge-
rinitiativer har med formelle institutioner. I praksis kan
sådan et samarbejde være med en kommunal aktør,
som kan støtte byfornyelsesprojekter eller en aktør i
banksektoren, der kan give adgang til lånemuligheder.
Sådan adgang giver borgerinitiativer bedre muligheder
for at opnå deres mål (Igalla m.fl. 2019: 1187).
Da vi allerede har været inde på, at det at optage lån
hos bankerne opleves som en central udfordring hos
mange borgerinitiativer, vil vi vende fokus mod samar-
bejdet med statslige organer. Et studie af mislykkede
borgerinitiativer fra det nordlige Holland fremhæver
netop, at typen af interaktion med statslige organer var
helt central for, hvorfor projekterne ikke lykkedes (de
Haan m.fl. 2020).
I de butikker, vi besøgte i forbindelse med den under-
søgelse, der ligger til grund for dette katalog, er der stor
forskel på de samarbejder, der er med statslige organer.
Et af de bedre eksempler kommer fra Syddjurs, hvor
kommunen har været engageret i at støtte butikken
”Kooperativet” i Feldballe. Her var en konsulent fra kom-
munen blandt andet med til at søge midler og arrangere
borgermøder i opstartsfasen. Mange andre steder i lan-
det udtrykker lokale aktører dog stor utilfredshed med
kommunernes passivitet.
Den store forskel tydeliggør, at de borgerinitierede dag-
ligvarebutikker i Danmark er organiseret ”nedefra-op”.
Altså at borgerinitiativer bag dagligvarebutikkerne er
igangsat af borgerne selv med det formål at løse en
problemstilling, som borgerne selv har identificeret. Den
form står i modsætning til ”oppefra-ned” organisering,
der initieres gennem stat eller en anden autoritet (Ede-
lenbos m.fl. 2020: 3). ”Nedefra-op” organisationsformen
betyder, at de borgerinitierede dagligvarebutikker i høj
grad er afhængige af borgernes ressourcer, kapaciteter
og netværker. Man må derfor antage, at de områder
af landet, hvor disse ressourcer kan mobiliseres, har
bedre vilkår for at opnå succes end de steder, hvor det i
mindre grad er muligt. Det kan være et paradoks, da det
netop er i de områder af landet, hvor disse ressourcer
ikke er tilgængelige, der kan have mest gavn af en dag-
ligvarebutik, som kan være dynamo for lokal udvikling.
Det er ikke en naturlov, at borgerinitierede dagligvarebu-
tikker skal organiseres ”nedefra-op”. I andre sammenlig-
nelige kontekster er borgerinitierede dagligvarebutikker
i højere grad organiseret ”oppefra-ned”. I Slesvig-Hol-
sten, for eksempel, findes en række såkaldte MarktTreff
butikker – altså ”markedsmødesteder”. Disse butikker
er ligesom i Danmark drevet af borgere i landdistrikter
som et virkemiddel til at skabe eller opretholde det
gode liv på landet. Butikkerne er, som navnet hentyder,
et mødepunkt, hvor borgere ikke bare kan gøre deres
indkøb, men også træffe medborgere. En stor forskel
er, at Markttreff er et koncept, der tilbydes og støttes af
delstaten Slesvig-Holstein, som også finder og ansætter
en købmand. Opstartsfasen er altså styret fra offentlig
side, mens butikken drives af borgere i det daglige.
Mens modellen fastholder ansvaret for lokal udvikling på
stats- og kommunalt plan, kan der også være ulemper
ved sådanne modeller. Navnlig hvis de bliver styret for
stramt fra ”oppefra” (Igalla m.fl. 2019: 1187).
Der er med andre ord et stort mulighedsrum i Danmark
for, at offentlige institutioner engagerer sig i højere grad,
og at lånefinansieringer gøres mere tilgængelige i land-
distrikterne. Hvordan det bedst skrues sammen, er uden
for dette katalogs ramme. Men budskabet er klart: Et
større statsligt engagement, og bedre adgang til lånefi-
nansiering, vil være med til at udjævne de forskelle, der
er på tværs af landet (se også Dale og Newman 2010).
Refleksionsspørgsmål
→ Hvad kan man lære af steder, hvor kommunen har engageret sig i en dagligvarebutik, som f.eks. i
Feldballe?
→ Er der i arbejdsgruppen direkte eller indirekte forbindelser til kommunale aktører og aktører i den finansiel-
le sektor, man kan aktivere i forbindelse med opstartsfasen?
21
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0022.png
’Liv til landsbyen’:
Opsummering
Borgerinitierede dagligvarebutikker har et stort poten-
tiale for at bringe ’liv til landsbyen’, som en borger fint
formulerer det. Ved at gå sammen i økonomiske fælles-
skaber er det muligt for borgerne at gribe det potentiale,
dagligvarebutikkerne har, og derved gå imod den
centralisering, der blandt andet indebærer lukning af
dagligvarebutikker. Inspirationskataloget her har forsøgt
at brede perspektiverne ud for engagerede borgere, der
går med tanke om, eller er godt i gang med, at drive en
dagligvarebutik.
I den proces det er at starte og drive en dagligvarebu-
tik, står man overfor en række beslutninger, der skal
træffes. Først og fremmest skal man afsøge, hvilket
grundlag der er for at indgå i økonomiske fællesskaber
i de konkrete lokalsamfund. På baggrund af det skal
man finde en retning for sin butik, der passer til lokale
forhold, ønsker og behov. Der er, modsat hvad man må-
ske kunne tro, ikke en rigtig model for at skabe og drive
en borgerinitieret dagligvarebutik. Tværtimod findes der
flere typer med hver sin grundfortælling, der hænger
sammen som levedygtigkan virksomhedsmodel.
Budskabet er ikke, at alt er ”lige godt”. Næsten tværti-
mod. Det handler om at træffe nogle beslutninger, som
sætter en retning, og at man følger den logik, som man
har sat for sin butik. På den måde undgår man at sætte
sig mellem en eller flere stole. Et grundvilkår for alle
butikker er dog, at de har flere funktioner end ”blot” at
være dagligvarebutik. Igen er der er ikke en løsning for
alle borgerbutikker i alle sammenhænge. Det handler
derimod om at finde frem til de funktioner, der passer
til de lokale forhold, og som kan forankre butikken i
lokalmiljøet.
Selvom der ikke findes en gylden løsning, står det klart,
at netværksrelationer er helt centrale for chancerne for
at opnå succes. I bund og grund kan man sige, at butik-
kerne ikke kan overleve under de markedsbetingelser,
der sættes af de store dagligvarekæder. Der skal noget
andet til, og det andet er i høj grad de relationer, forbin-
delser og fællesskaber, der kan opdyrkes i lokalsamfun-
dene. Disse relationer eksisterer i tre lag.
I det første lag vil intern enighed (f.eks. om retning og
logik) og samarbejdsevner i arbejdsgruppen højne
sandsynligheden for succes. I det andet lag er de
relationer, der er til andre aktører – foreninger, institu-
tioner, erhvervsfolk – i et givent lokalsamfund vigtige
for butikkens overlevelse. Det forankrer butikken i
lokalsamfundet, og det giver også en række praktiske
fordele. I det sidste lag er relationer til aktører underfor
lokalsamfundet – i finanssektoren og på kommunalt
plan – også centrale for succesmulighederne. I den
forbindelse har vi identificeret en skævvridning. Der er
kort sagt stor forskel på, hvilke relationer der er mellem
borgergrupper og aktører i det tredje lag. Det bør ikke
kun være arbejdsgruppernes ansvar at opdyrke disse
relationer. Da det kræver en mere helhjertet og ensartet
indsats fra ”tredjelagsaktørerne” for at udnytte de borge-
rinitierede dagligvarebutikkers potentiale.
22
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0023.png
23
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0024.png
5. Litteratur
Cabras, I og Bosworth, G. (2014). Embedded models of rural entrepreneurship: the case of pubs in Cumbria, North
West of England. Local Economy, 29(6–7), 598–616.
Calderwood, E. og Davies, K. (2012). The trading profiles of community retail enterprises. International Journal of
Retail and Distribution Management, 40(8), 592-606.
Clarke, I. og Banga, S. (2010). The economic and social role of small stores: a review of UK evidence. The Interna-
tional Review of Retail, Distribution and Consumer Research, 20:2, 187-215.
Dale, A. og Newman, L. (2010). Social capital: a necessary and sufficient condition for sustainable community de-
velopment? Community Development Journal, 45(1), 5-21.
de Haan, E. M., Meier, S. Bulder, E og Haartsen, T. (2020). “At some point it has been enough”: processes of per-
ceived failure of citizens’ initiatives. Sociologia Ruralis, 60(1), 261-283.
de Roo, G (2016): Framing the Planning Game: A Cognitive Understanding of the Planner’s Rationale in a Differen-
tiated World. I Portugali, J. og Stolk, E. (red.) Complexity, Cognition, Urban Planning and Design: post-proceedings
of the 2nd Delft international conference, Springer.
De Samvirkende Købmænd (2021). Udviklingen i dansk dagligvarehandel. https://dsk.dk/wp-content/
uploads/2021/02/Udviklingen-i-dansk-dagligvarehandel-februar-2021.pdf.
Edelenbos, J., Molenvel, A. van Meerkerk, I., Healey, P. og Gofen, A. (2020). Positioning and Conceptualising Com-
munity-Based Initiatives in Waves of Civic Engagement. I Edelenbos, J., Molenveld, A. og van Meerkerk, I. (red.)
Civic Engagement, Community-Based Initiatives and Governance Capacity: international perspectives. New York:
Routledge.
Finegan, T. og Buckley, M. C. (2022). Enhancing well-being and social connectedness of rural communities through
community shops. Community Development Journal, 1–19.
Haartsen, T. og Gieling, J. (2021). Dealing with the loss of the village supermarket: the perceived effects two years
after closure. Sociologia Ruralis, 61, 561–577.
Igalla, M., Edelenbos, J. og van Meerker, I. (2019). Citizens in action, what do they accomplish? A systematic litera-
ture review of citizen initiatives, their main characteristics, outcomes, and factors. Voluntas, 30, 1176–1194.
Neal, S. og Walters, S. (2008). Rural be/longing and rural social organizations: conviviality and community-making
in the English countryside. Sociology, 42(2): 279–297.
Noe, E.; Fersch, B.; Larsen, M. R. og Falk, M. H. (2020). Boligfinansiering i landdistrikterne: historisk og aktuel
analyse af mulighederne for boligfinansiering i landdistrikterne og konsekvenserne for boligmarkedet i et landdi-
striktsperspektiv. CLF Report series, 75.
O’Dwyer, M og Ryan, E. (2002): Management development: a model for retail business. Journal of European Indu-
strial Training, 26(9): 420-229
24
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
Odgaard M. (2020). Highrise in Brande: highlighting change in Danish urban planning. Geografisk Tidsskrift-Danish
Journal of Geography, 120(2), 114-125.
Smith, A. og Sparks, L. (2000). The role and function of the independent small shop: the situation in Scotland. The
International Review of Retail, Distribution and Consumer Research, 10(2), 205-226.
Sørensen, M. T. (2004). Retail development and planning policy change in Denmark. Planning Practice and Re-
search, 19(2), 219-231.
Thuesen, A. A. og Bjørklid Levinsen, L. (2022). ”Hvis man går sammen, er flere ting mulige”: inspirationskatalog om
lokalsamfundsbaseret borgerengagement og social innovation”. CLF Report series, 81.
Thuesen, A. A., Pedersen, S., Bjørklid Levinsen, L., Feddersen, M. T. og Levinsen, K. (2022). Lokale med på råd og
borgere i forening: kortlægning af lokalsamfundsforeningers udbredelse, karakteristika, aktiviteter og samarbejde.
CLF Report series, 80.
via.ritzau.dk (2021). Måling: lokale dagligvarebutikker topper på boligjagten. Link: https://via.ritzau.dk/pressemed-
delelse/maling-lokale-dagligvarebutikker-topper-pa-boligjagten?publisherId=5394039&releaseId=13623083.
Zeuli, K., Freshwater, D., Markley, D. og Barkley, D. (2004). Cooperatives in rural community development: a new
framework for analysis. Journal of the Community Development Society, 35(2), 17-35.
25
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Rapport: ’Liv til landsbyen’: Inspirationskatalog om borgerinitierede dagligvarebutikker
2662153_0026.png
Center for Landdistriktsforskning
Syddansk Universitet Esbjerg
Degnevej 14
6705 Esbjerg Ø
[email protected]
www.sdu.dk/clf
26