Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 27
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Udvalg for landdistrikter og øer - Invitation til Regionernes Politiske
Topmøde den 30. marts 2023, kl. 9.30 i Aarhus
Velfærden er udfordret. Vi mangler arbejdskraft. Vi bliver flere ældre med flere kroniske sygdomme. Flere unge
mistrives. Og presset på hospitalerne vokser. Der er brug for at sætte en stærk reform- og udviklingsdagsorden
for Danmark. Men hvilke visioner har vi for udviklingen? Og hvilke reformer skal der til?
Vær med når Danske Regioner inviterer til Regionernes Politiske Topmøde og lægger scene til tidens vigtigste
samfundsdebatter på Centralværkstedet i Aarhus
torsdag 30. marts 2023, kl. 9.30.
Regionernes Politiske Topmøde samler regionsrådsmedlemmer og centrale aktører fra regeringen og
Folketinget, sundheds- og socialområdet, erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer, civilsamfund og mange
flere. Kom og tag del i en levende politisk debat om reformer af velfærden. Dagen danner rammen om Danske
Regioners generalforsamling og byder også på mulighed for en spændende rundvisning i den multifunktionelle
bygning Forum på Aarhus Universitetshospital.
Vi slutter den formelle del af dagen omkring kl. 17.30. Du er herefter velkommen i loungen i Smedien, indtil vi
byder på velkomstdrink og middag fra kl. 19.00.
Læs mere om program og tilmelding
her
Vi ser frem til et spændende Topmøde og en levende debat.
Venlig hilsen
Anders Kühnau
Adam Wolf