Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 20
Offentligt
Til høringsparterne på vedlagte høringsliste
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Telefon 33 30 70 10
Dato
27-06-2022
Høring over lovforslag om forsøgsordning for udvidet vintercampering
Bolig- og Planstyrelsen sender hermed vedlagte udkast til lov om ændring af lov om
udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v. (forsøgs-
ordning for udvidet vintercampering) i høring.
Bolig- og Planstyrelsen skal anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget se-
nest den 18. august 2022.
Høringssvar bedes sendt til
med angivelse af sagsnummer
2021-22332.
Baggrund og indhold
Lovforslaget følger op på beslutningsforslag B 77 fremsat af Dansk Folkeparti den 6.
november 2020. Den 30. juni 2021 afgav Erhvervsudvalget beretning om B 77, og et
enigt udvalg har pålagt regeringen at fremsætte et lovforslag.
Med lovforslaget om ændring af sommerhusloven indføres hjemmel til at etablere en
forsøgsordning med mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til cam-
pingpladsejere/-forpagtere til udvidet vintercampering for højst 5 pct. af vinterenheds-
pladserne.
Lovforslaget vil give indenrigs- og boligministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om forsøgsordningen i campingreglementet. Det er hensigten, at en ændring af cam-
pingreglementet blandt andet vil komme til at indeholde følgende regler for forsøgs-
ordningen:
Forsøgsordningen vil muliggøre udvidet vintercampering på campingpladser, der alle-
rede ved ordningens foreslåede ikrafttræden den 1. juli 2023 har tilladelse til vinter-
campering.
Kommunalbestyrelsens forsøgstilladelse til udvidet vintercampering vil som udgangs-
punkt kun kunne gives til campingpladser, der ligger uden for særligt værdifuldt land-
skabsområde, naturområde el.lign. Såfremt en campingplads ligger delvist inden for
særligt værdifuldt landskabsområde, naturområde el.lign. og har en vintertilladelse fra
før den 7. februar 2000, vil den del af vintertilladelsens enhedspladser, der ligger uden
for det pågældende område, kunne omfattes af en forsøgstilladelse.
1