Policy Brief | 10.22
Policy brief på baggrund af forskningsrapporten
’Ulighed i sundhed i et landdistriktsperspektiv
- En kortlægning af eksisterende forskning
og viden om sundhed og social ulighed i
landdistrikterne’. Dokumentet indeholder
udvalgte resultater, konklusioner og
anbefalinger. For den fulde indsigt henviser vi til
hovedrapporten.
Center for Landdistriktsforskning
Projektets formål
Projektet kortlægger den eksisterende danske og internationale
forskning inden for forskellige discipliner, der kobler sundhed
og ulighed i et landdistriktsperspektiv. Formålet er dels at belyse
og kvalificere de særlige udfordringer, der er i forhold til landdi-
strikterne, og dels at identificere centrale forskningstemaer, som
vi mangler viden om i en dansk kontekst.
Udvalgte resultater og konklusioner
Undersøgelsen dækker internationale studier og spænder der-
med over meget store forskelle i kultur, kontekst og organisering
af sundhedsvæsnet. En række resultater går dog igen på tværs:
→
Generelt har folk på landet en dårligere fysisk sundhedstil-
stand end folk i byerne, når det gælder livsstilssygdomme
som diabetes, hjertesygdomme, kræft, slagtilfælde, kroni-
ske smerter, overvægt og allergi. Modsat er den psykiske
sundhedstilstand generelt højere på landet i form af bl.a.
mindre stress, angst og depression.
Sammenhængen mellem sundhed og land-by-dimensio-
nen har form af en U-kurve. Det vil sige, at man finder den
dårligste fysiske sundhedstilstand i hhv. de tættest befolke-
de områder i bycentrene og de tyndest befolkede områder
længst væk fra byerne. Det vidner om, at geografisk social
ulighed bl.a. er drevet af, at de socialt udsatte enten ’skub-
bes’ til boligområder for socialt udsatte i bykernerne eller
ud i udkantsområderne, hvor der er billige boliger.
En række strukturelle forhold er med til at øge uligheden i
sundhed i landdistrikterne. En afgørende faktor er mobi-
litet, da man på landet er langt mere afhængig af at kunne
→
→
transportere sig selv eller få hjælp til transport af sit sociale
netværk.
Det er ikke kun den fysiske geografiske afstand til de større
byer, der udfordrer landdistrikterne. En række andre forhold
er bestemmende og definerende for den sociale ulighed i
sundhed, herunder afstand i form af afkobling i forhold til
viden, ressourcer, økonomi og indflydelse.
De fysiske afstande betyder, at det er oplagt at gøre brug af
digitale løsninger. Udfordringen er dog, at den del af befolk-
ningen i landdistrikterne, hvor den sociale ulighed i sundhed
er mest udtalt, tilhører det ældre segment og ressourcesvage
borgere, der har ringere sundhedskompetencer både i forhold
til at opsøge og forstå viden om sundhed og i forhold til at
benytte digitale løsninger.
→
Der er udfordringer med kvaliteten af sundhedsydelser-
ne i landdistrikterne samt udfordringer med at tiltrække
kvalificeret sundhedspersonale til yderområderne. Mangel
på ressourcer og personale betyder blandt andet, at en større
del af opgaverne inden for sundhedsområdet lægges over på
civilsamfundet.
Udviklingen inden for sundhedssektoren er gået mod en sti-
gende specialisering inden for de enkelte faggrupper, hvilket
giver mening på de stærkt specialiserede supersygehuse,
men er en ressourcemæssig udfordring i de tyndtbefolkede
områder. Det rejser spørgsmålet, hvorvidt der er brug for en
anden type efter- og videreuddannelse af de sundhedsprofes-
sionelle, der virker i land- og yderområderne.
Policy Brief | 02.22
Ulighed i sundhed i et
landdistriktsperspektiv
→
→
→