Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 148
Offentligt
19. juli 2023
PFC/ABR
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sagsnummer 2023 - 4626
Høring over: Udkast til vejledning om udviklingsområder i kystnær-
hedszonen
Feriehusudlejernes Brancheforening har med interesse læst det fremsendte
udkast til vejledning.
Feriehusudlejernes Brancheforening er enig i intentionerne i vejledningen.
Feriehusudlejernes Brancheforening er tilfreds med, at der nu gives mulighed
for mere udvikling i kystnærhedszonen, hvor det ikke skaber problemer i rela-
tion til særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser. Feriehusudlejernes
Brancheforening ønsker på ingen måde en udvikling i kystnærhedszonen,
hvor natur-, miljø- og landskabsinteresser ikke prioriteres.
Feriehusudlejernes Brancheforening ser gerne, at der med vejledningen gives
mulighed for at etablere små grupperinger af store sommerhuse (2-4 stk.) i
nye udviklingsområder. Udviklingsområderne kunne f.eks. være i lysninger i
kommende skovrejsningsområder, i nedlagte grusgrave, på nedlagte mink-
farme og i udkanten af landsbyer. De store sommerhuse skal udseendemæs-
sigt tilpasses omgivelserne, så de passer ind lokalt.
Feriehusudlejernes Brancheforening er meget opmærksom på de genevirknin-
ger store sommerhuse kan have på omgivelserne. Der skal derfor lokalt tages
de hensyn, som der er beskrevet i ”Vejledning om kommunernes planlægning
for store sommerhuse, 8. januar 2021.”
Med venlig hilsen
Poul Fejer Christiansen
Vicedirektør