Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 148
Offentligt
Notat
Høringsnotat vedrørende udkast til opdateret vejled-
ning om udviklingsområder i kystnærhedszonen
Baggrund
Muligheden for at udpege udviklingsområder kom ind i planloven i 2017 på
baggrund af et ønske om at bevare kystnærhedszonen samtidig med, at der
åbnes for nye udviklingsmuligheder. Planloven åbner mulighed for, at mini-
steren for landdistrikter kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen
efter ansøgning fra kommunalbestyrelserne.
Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen, hvor kommunerne får større
adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer og for anlæg i landzone.
Udviklingsområder er områder inden for kystnærhedszonen uden særlige natur-,
miljø- og landskabsinteresser.
I udviklingsområder er der ikke krav om en særlig planlægningsmæssig eller funkti-
onel begrundelse for kystnær lokalisering, når der inddrages nye arealer i byzone og
planlægges for anlæg i landzone. De skærpede krav til landzoneadministrationen i
kystnærhedszonen gælder ikke i udviklingsområder, og landzonereglerne i udvik-
lingsområder er de samme som i landzone uden for kystnærhedszonen.
Der er siden 2017, hvor ordningen med udviklingsområder blev indført, blevet ud-
stedt to landsplandirektiver, hvor der udpeges udviklingsområder i kystnærhedszo-
nen.
Ministeren for landdistrikter inviterede den 7. marts 2023 landets kystkommuner til
at ansøge om tredje runde for udpegning af udviklingsområder. Ansøgningsfristen
er den 1. februar 2024.
Vejledningen om udviklingsområder i kystnærhedszonen er som følge af aftalen om
opfølgning på evaluering af planloven af 15. juni 2022 blevet opdateret i henhold til
praksis fra de to tidligere ansøgningsrunder om udviklingsområder.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen sendte den 19. juni 2023 et udkast til en opdateret
vejledning om udviklingsområder i kystnærhedszonen i offentlig høring med hø-
ringsfrist den 17. august 2023. Der er modtaget i alt 10 høringssvar, hvoraf 3 har
haft bemærkninger til vejledningen. Bemærkningerne fra de hørte parter gennem-
gås og kommenteres nedenfor. Et enkelt høringssvar har givet anledning til æn-
dring.
Dato: 29.09.2023
Følgende myndigheder, organisationer og foreninger har sendt et hø‐
ringssvar:
Dansk Industri, Feriehusudlejernes Brancheforening og Sund & Bælt Holding
A/S.
Følgende har svaret, at de ingen bemærkninger har til udkastet:
Byggeskadefonden, Danske Kloakmestre, DSB, Energinet, Erhvervsflyvningens
Sammenslutning, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Metroselskabet og Ho-
vedstadens Letbane, Stifterne og Vikingeskibsmuseet.