Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 144
Offentligt
Helsinge
26.09.2023
Udvalget for Landdistrikter og Øer
Christiansborg
Att.
Udvalgssekretær Linda Kubasiak Johansen
I forlængelse af vores mundtlige indlæg på udvalgets møde den 13. september, vil vi gerne supplere
med følgende. Vi takker for, at vi blev indbudt til at komme med vores synspunkter i forhold til,
hvordan man øger fx turistaktiviteten i landdistrikterne.
Vi vil tillade os igen at minde om, at autocamperturismen er i rivende udvikling, og at denne udvikling
også bør komme landdistrikterne til gavn. Som det fremgår af nedennævnte, er det en udvikling der er
sket i hele Europa.
Autocampere i Europa: 2.427.942 pr 31/12/2020 + salg i 2021, 181.440 + salg i 2022, 147.498=
2.756.680
Potentiale fra Danmark
́
s nærmeste markeder:
1.164.063 autocampere 2022
(Kilde: Secretary General - European Caravan Federation CIVD Caravaning Industrie Verband Hamburger Allee 14, D-60486
Frankfurt am Main, Phone ++49-69-70 40 39-0, Fax ++49-69-70 40 39-23).
Vi forventer en stigning i tilstrømningen til og fra de nordiske lande, herunder Danmark. De stigende
temperaturer i Sydeuropa bringer autocampere og campingvogne nordpå. I hele Europa er der 2,7 mio.
autocampere.
Det segment, der kører i autocamper, er typisk 50+ år og ligesom andre turister til vores land er disse,
turister interesseret i kulturelle oplevelser og naturoplevelser. Og her også i landdistrikterne. Vi ønsker
derfor at pege på, at der er brug for, at der etableres flere autocamperpladser i landdistrikterne. Og
gerne autocamperpladser, der etableres i samarbejde og efter anbefaling med lokalbefolkningen.
I landdistrikter henvises autocamperturister ofte til at overnatte på campingpladser, og selvfølgelig kan
autocampere overnatte her. I AutoCamperRådet er vi ikke imod overnatning på en campingplads, når
det passer bedst.
Som det er fremgået af dagspressen, har der hvert år tilbagevendende været kritik af autocampernes
adfærd. Nogle at historierne i pressen har desværre haft et gran af sandheden, hvilket vi ikke ønsker at
forsvare. Det er bl.a. på den baggrund at vi i AutoCamperRådet har produceret en pjece med