Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 134
Offentligt
Planklagenævnet
6. juni 2023
Anmodning om genoptagelse – Planklagenævnets afgørelse vedr. lokalplan
112, Egeskov Byhave – nævnets sagsnr. 23/00358, -359 og -394
Planklagenævnets afgørelse
Vallensbæk Kommune har modtaget ovennævnte afgørelse.
Afgørelsen var imødeset, idet der har været et stort ønske om at komme i gang med
at skabe det område med et varieret udbud af erhverv, boliger og opholdsarealer
m.v., som lokalplan 112 skulle give mulighed for. En del af boligerne skulle være et
friplejehjem, der om få år skulle være med til at afhjælpe det store behov for
plejehjemspladser, som kommunen ser ind i. De involverede ejendomsudviklere stod
klar til at realisere en transformation af det triste og udtjente industriområde og
realisere det projekt, som kommunalbestyrelsen havde besluttet.
Ærgrelsen var derfor stor, da kommunen modtog Planklagenævnets afgørelse.
Planklagenævnet finder, at miljøvurderingen lider af en væsentlig retlig mangel,
hvorfor den endelige godkendelse af lokalplan og kommuneplantillæg ophæves.
Nævnet lægger vægt på, at miljøvurderingen vedr. trafikforhold baserer sig på delvis
forældede trafiktællinger og ikke tager højde for tre boligområder i nærområdet, som
der efterfølgende er lokalplanlagt for. Oplysningerne i miljøvurderingen er derfor efter