Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 126
Offentligt
2748937_0001.png
Lad os sammen gøre campingerhvervet til et større væksteventyr for
dansk turisme.
Med 12 millioner årlige overnatninger er campingerhvervet de danske kystområders største erhvervsaktør inden for dansk
overnatningsturisme. Landets campingpladser skaber hvert år milliardstore indtægter til statskassen og spiller en
afgørende rolle for Danmark som naturrejsedestination. Men modsat de fleste andre turistformer i Danmark, er antallet af
overnatninger på landets campingpladser stagneret. Det skyldes hverken manglende efterspørgsel eller investeringslyst,
men derimod et forældet regelsæt i form af campingreglementet, som i årtier har holdt erhvervet i en spændetrøje.
Campingreglementet forhindrer en nødvendig udvikling af campingpladserne og deres overnatningsprodukter, hvilket
forringer campingvirksomhedernes konkurrenceevne, og dermed deres muligheder for vækst og jobskabelse.
Turismestrategiens ambition om at løfte både antallet af overnatninger og turismeerhvervets samlede omsætning frem
mod 2023 med 50 mia. kr. har særligt fokus på de danske kyster, udendørssegmentet og bæredygtighed. Og eftersom
campingerhvervet primært befinder sig i de danske kystområder, vil campingvirksomhederne kunne spille en betydelig
rolle ift. at indfri strategiens ambitioner, såfremt branchen får mere fleksible vilkår.
Derfor ønsker HORESTA Camping en grundlæggende reformering af campingreglementet, så det bliver tidssvarende, og
virksomhederne kan få frihed til at drive deres egne forretninger - ligesom i det øvrige turisterhverv. Campingerhvervet
rummer et kæmpe potentiale, der kan være med til at sikre Danmarks styrkeposition som bæredygtig rejsedestination for
alle de nationale og internationale turister, der ønsker at holde ferie i naturskønne områder.
Konkret foreslår HORESTA:
1. Ensartet forvaltning på tværs af kommuner
Branchen oplever store forskelle i myndighedsbehandlingen på tværs af de kommunale grænser. Hvad der er tilladt i den
ene kommune, er ikke nødvendigvis tilladt i den anden. Det skaber utryghed ift. investeringer i campingpladser.
Derfor mener HORESTA,
at Folketinget og kommuner bør gå sammen om at skabe en mere gennemskuelig og ensartet
forvaltning.
2. Tilladelse til helårscampering
Der er en kraftig søgning mod at være turist hele året, men i dag må vores medlemsvirksomheder ikke imødekomme
denne efterspørgsel, hvilket resulterer i tabt omsætning og arbejdspladser i erhvervet.
Derfor mener HORESTA,
at det bør være muligt for campingvirksomheder at tilbyde helårscampering på lige fod med
hoteller, vandrehjem etc. der må udbyde overnatning hele året. Dette vil desuden underbygge turismestrategiens
målsætning om at sprede turismen ud over hele året.
3. Lempelse af regler vedr. campinghytter
Campinghytter er en enormt populær ferieform, hvis man ikke ejer en campingvogn, men stadig ønsker livet på
campingpladsen. Desværre er hytterne underlagt de samme regler som feriehuse, men må hverken udbydes i antal eller
størrelse, der svarer hertil.
Derfor mener HORESTA,
at begrænsningen på antal hytter og kvm-loftet på 30 hhv. 45 m2 skal afskaffes.
4. Autocampere skal ikke kunne overnatte gratis på kommunale arealer
Autocampere, der overnatter gratis på kommunale arealer, på lystbådehavne samt i private omgivelser uden
erhvervstilladelser er eksploderet i omfang. Denne tendens undergraver de danske campingvirksomheder og er direkte
konkurrenceforvridende.
Derfor mener HORESTA,
at kommuner bør gennemføre reelle offentlige udbud af disse pladser og altid mod turist-
betaling.
5. En smidiggørelse af reglerne
Kystloven, vidtgående regler om strandbeskyttelse, campingreglementet samt planlovgivningen udgør en hæmsko for at
investere inden for campingpladsernes matrikel. Dette forhindrer mange gode initiativer i at blive realiseret, også selvom
kommunen bakker op herom. Derved må gode projekter skrinlægges og investorerne vælger konkurrerende nabolande i
stedet. Efter campingreglementet kan der alene gives tilladelse til pladser med min. 100 overnatningsenheder. Det betyder,
ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 126: Henvendelse af 8/9-23 fra Horesta Camping vedr. materiale til lukket høring om campingreglementet
2748937_0002.png
at, hvis man ønsker at have et sted med f.eks. 50 enheder, f.eks. glamping-telte, hytter eller andet, kan der ikke opnås
tilladelse hertil efter campingreglementet. For at kunne imødekomme en sådan aktørs ønsker, gør nogle kommuner så
det, at de i stedet giver en såkaldt landzone-tilladelse til opførelse af de pågældende overnatningsenheder. Herved kommer
man udenom de regler, som gælder for campingpladser, der er godkendte efter campingreglementet, hvilket kan være
med til at påføre campingpladserne en unfair konkurrence.
Derfor mener HORESTA,
at lovgivningen på dette område skal revideres, således at det gøres nemmere for danske
campingvirksomheder at investere i udviklingen af sine anlæg.
6. Anvendelsen af bygningsreglementet skal begrænses
Det følger af campingreglementet, at reglerne i Bygningsregulativet (BR18) finder anvendelse på overnatningsenheder
som hytter og andre faste overnatningsenheder, som opføres/opsættes på en campingplads, mens BR18 ikke
nødvendigvis finder anvendelse på overnatningsenheder, som opføres på en ejendom, som har en landzonetilladelse, jf.
pkt. 5 ovenfor. Det betyder, at man på en ejendom kan opføre f.eks. såkaldte ”trætopshytter” eller andre mere primitive
hytter eller faste overnatningsenheder som f.eks. mobile homes uden at iagttage BR18’s regler, mens noget tilsvarende
ikke er muligt for en campingplads, som er underlagt campingreglementet og dermed reglerne i BR18. Også herved
påføres campingpladserne regler, som begrænser udviklingsmulighederne og skaber unfair konkurrence i forhold til
grundejere, som ikke er underlagt campingreglementet.
Derfor mener HORESTA,
at anvendelsen af bygningsreglementet skal begrænses, da det svækker dansk campingturisme
og udelukker investeringer i forskellige og efterspurgte overnatningsformer.