ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Henvendelse af 29/8-23 fra Landdistrikternes Fællesråd om udspil om grønne og sunde boliger i hele landet

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 116
Offentligt

BOLIGOFFENSIV I LANDDISTRIKTERNE

Grønne og

sunde boliger

i hele landet

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Henvendelse af 29/8-23 fra Landdistrikternes Fællesråd om udspil om grønne og sunde boliger i hele landet

Boligoffensiv i landdistrikterne:

Grønne og sunde boliger i hele landet

Vi har et stort problem i Danmark. Forskellene mellem land

og by er på nogle områder blevet så store, at det kræver

handling for at reducere skævheden og fastholde sam-

menhængskraften, og sikre et Danmark i bedre geografisk

balance. Det gælder ikke mindst ift. den meget store bolig-

skævhed. Fra 2012 til 2022 er ejeren af en bolig på 140

kvm i Frederiksberg Kommune i gennemsnit blevet 7,5 mio.

kr. rigere. En bolig på samme størrelse i Morsø Kommune

er i samme periode i gennemsnittet blot blevet 200.000 kr.

mere værd.

Den ulige udvikling er ikke kun et spørgsmål om friværdi

og personlig formue. Den betyder også, at boligejere i

landdistrikterne er langt mere sårbare over for stigende

energipriser fx i kølvandet på en energikrise. Når boligvær-

dier og indkomster typisk er lavere i landdistrikterne, bliver

det forholdsvis dyrere og sværere at foretage grønne eller

sundhedsforbedrende investeringer i sin bolig. Udviklingen

gør det generelt mindre attraktivt at bo i landdistrikterne.

EU-KRAV OM ENERGIRENOVERINGER

Mens Danmark mangler en plan med konkrete virkemidler til

at gøre hele den danske boligmasse grøn, er der anderledes

ambitiøse toner fra EU. For EU er på vej med nye krav,

samlet i Bygningsdirektivet (Energy Performance in Buildings

Directive, EPBD), der bl.a. har til formål af mindske energi-

forbruget og det negative klimaaftryk fra bygninger gennem

energirenoveringer. Det er fornuftigt. For mere end en tred-

jedel af vejen til klimaneutralitet i 2050 kan brolægges med

energieffektiviseringer. De skal i høj grad findes i bygninger.

40 % af EU’s energiforbrug og ca. en tredjedel af CO2-ud-

ledningen herfra forbruges i en europæisk bygningsmasse,

hvor tre ud af fire bygninger ikke er energieffektive og derfor

udleder langt mere drivhusgas end nødvendigt.

Meget tyder derfor på, at det nye bygningsdirektiv vil

omfatte krav om forbedring af bygninger op til givne

energimærkeniveauer, såkaldte MEPS (Minimums Energy

Performance Standard). Direktivet vil derfor understøtte

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Henvendelse af 29/8-23 fra Landdistrikternes Fællesråd om udspil om grønne og sunde boliger i hele landet

“

Forskellene mellem land og by er på nogle

områder blevet så store, at det kræver handling

for at reducere skævheden, fastholde sammen-

hængskraften og sikre et Danmark i bedre geo-

grafisk balance.

Heraf vil godt 55.000 bo i provinskommuner og 48.000 i

landkommuner. Det er særligt gruppen af ældre over 80 år,

som vil stige. Det kan være en udfordring allerede inden

boligejerne når pensionsalderen, fordi pensionsalder også

påvirker lånemulighederne negativt i forbindelse med ener-

girenoveringer.

I Danmark renoverer vi i forvejen for mindst 100 mia. kr.

hvert år. Mere end hver fjerde danske boligejer har energi-

forbedret boligen det seneste år. Og hver tredje overvejer at

energirenovere boligen i løbet af det kommende år. Samtidig

vil mange bygninger få løftet deres energimærke, når de går

fra olie- og gasfyr til fjernvarme eller varmepumpe.

Vi står derfor godt rustet til at efterleve kravene. Men der

er et stort behov for at sikre rimelige finansieringsmulighe-

der og -vilkår i landdistrikterne, hvis vi skal have hele landet

med på den grønne omstilling af bygninger og sørge for, at

ingen bliver efterladt på perronen.

målsætningen om at accelerere den grønne omstilling – også

i EU’s ca. 260 mio. bygninger, hvoraf kun en meget lille del

i dag er omfattet af krav om at mindske energiforbrug og

CO2-udledning. EPBD vil også få positive konsekvenser for

forsyningssikkerheden, økonomien, jobskabelsen, kvaliteten

og værdien af bygningsmassen og ikke mindst det dårlige,

sygdomsfremmende indeklima i mange bygninger.

Direktivet er samtidig en gylden mulighed for at udligne no-

get af ubalancen mellem land og by i Danmark. Det kan dog

også blive en udfordring for boligejere i særligt landdistrik-

terne, der bliver omfattet af kravet, hvis ikke det økonomiske

fundament for at indfri kravene er på plads.

Kombinationen af lave boligværdier og indkomster betyder,

at en gennemgribende energirenovering i boliger og byg-

ninger nogle gange ikke er rentabel. Derudover er aldersgen-

nemsnittet blandt boligejerne typisk højere i landdistrikter-

ne, ligesom der er en forventning om, at personer i alderen

65 år +, vil stige med 210.000 frem mod 2030.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Henvendelse af 29/8-23 fra Landdistrikternes Fællesråd om udspil om grønne og sunde boliger i hele landet

Behov for handlingsplan

og konkrete initiativer

Det er Europa-Parlamentet, Europa-Kommissionen og Ministerrådet, der forhandler

det endelige direktiv på plads. Det er dog op til de enkelte lande at beslutte, hvor-

dan eventuelle krav fra EU skal gennemføres.

For at bane vejen for de nødvendige energirenoveringer i landdistrikterne foreslår vi

derfor følgende initiativer:

Udarbejd en

handlingsplan

Målret eksisterende

statslige tilskudspuljer

Grønt

renoveringsfradrag

Regeringen bør lave en handlingsplan

for bedre, grønnere og sundere

boliger i landdistrikterne. Både for at

genoprette balancen mellem land og

by, men også for at imødegå krav om

energirenoveringer fra EU. En sådan

plan kunne passende være en del af

den varslede ”landdistriktsoffensiv”

fra regeringen. .

Energirenoveringer er ofte en rigtig

god forretning med en kort tilbage-

betalingstid på investeringen. Men i

landdistrikterne kan det være sværere

at hente pengene hjem igen, fordi

omkostningerne til energirenovering

udgør en forholdsvis stor andel af

ejendomsværdien. Det kan udfordre

både muligheden for at optage lån,

men også villigheden til at foretage

større energirenoveringer.

Eksisterende tilskudspuljer (energire-

noveringspuljen, varmepumpepuljen,

og skrotningsordningen) bør derfor i

højere grad målrettes bygninger, hvor

der er krav om renovering, samt bolig-

ejere, som ikke har adgang til finansie-

ring (på rimelige vilkår). Det kan gøres

ved at anvende kriterier som geografi,

indkomst og/eller energimærkning

som fordelingsnøgle i tilskudspuljerne.

Det kan f.eks. ske efter inspiration fra

bredbåndspuljen, hvor der indføres en

pointmodel, der tilgodeser bygninger

med lavest energimærke, boliger i

landzone/landsbyer i land- og yder-

kommuner og/eller husstande med lav

gennemsnitsindkomst.

Det er vigtigt, at puljerne ikke løber

tør for midler, som det er set i nogle

tilfælde eksempelvis med fjernvarme-

puljen. Midlerne bør derfor fremrykkes

mest muligt. Derudover skal der

afsættes flere midler til puljerne, som

også bør forlænges frem til 2030.

Der indføres et grønt renoveringsfra-

drag, der er målrettet bygninger, som

er underlagt renoveringskrav. Fradraget

kan målrettes efter indkomst, ejen-

domsvurdering og geografisk placering

i landdistrikterne mhp. i videst muligt

omfang at ramme den målgruppe, der

har størst behov for finansiering. Det

gælder fx bygningsejere uden rimelig

adgang til finansiering pga. bygnings-

ejerens økonomi. Renoveringsfradraget

bør minimum løbe frem til 2030, så det

kan understøtte opfyldelse af EU-krav

til bygninger.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Henvendelse af 29/8-23 fra Landdistrikternes Fællesråd om udspil om grønne og sunde boliger i hele landet

Statsgaranterede

lån til udskiftning

af gas- og oliefyr

samt energi-

renovering

Styrket

rådgivning og

information

Flere almene

seniorvenlige

boliger skal sikre

grøn boligrotation

Der kan i dag ydes statsgaranterede lån

til udskiftning af gas- og oliefyr, hvor

der er udfordringer med finansiering.

Men ordningen fungerer dårligt i dag.

Det skyldes, at ordningen for statsga-

ranti på udskiftning af gas- og oliefyr

er vedtaget med et krav om, at lånet

til udskiftning af varmekilde skal kunne

rummes inden for 80 pct. af ejen-

dommens kontantværdi. Det betyder i

praksis, at statsgarantien kun er mulig

for boligejere med en friværdi på mere

end 20 pct. Har man det, vil man ofte

kunne få lånet i enten pengeinstitut

eller realkredit, og dermed ikke have

brug for hjælpen.

Ud over økonomiske barrierer er der

også brug for bedre rådgivning og

information om, hvordan man kommer

i gang med at energirenovere.

VI FORESLÅR, AT:

De eksisterende rådgivnings- og

informationsindsatser under Spar-

energi.dk videreføres og målrettes,

så de bedre rammer boligejere med

ringe adgang til finansiering.

Der etableres en task force, der vej-

leder og rådgiver om konvertering

og energirenoveringer i landsbyerne

på lokale borgermøder.

Der bør oprettes enkelte decen-

trale kontorer rundt i landet, som

er tæt på de borgere og landsbyer,

der har behov for rådgivningen,

f.eks. i forhold til etablering af

fælles varmeværk, eller udvidelse

af fjernvarmeområder i tilknytning

til små eksisterende varmeværker,

som har sværere ved at få udarbej-

det et samlet projektforslag og

økonomiberegninger ved fjernvar-

meudbygning.

VI FORESLÅR, AT:

Kravet justeres, så det stats-

garanterede lån kan rummes

inden for 100 pct. af ejendommens

kontantværdi.

Statsgarantien udvides, så den

gælder generel energirenove-

ring og ikke kun udskiftning

af gas- og oliefyr. Det kunne

eksempelvis være lån til isolering,

klimaskærmsrenovering herunder

udskiftning af døre og vinduer

samt de el-tekniske installationer.

I 2022 besluttede Folketinget at

oprette Fonden for blandede byer.

Som en del af aftalen afsatte man 10

mio. kr. i 2022-2023 til at etablere

almene boliger i ø-kommunerne og

på Bornholm samt 10 mio. kr. i

2022-2023 til at etablere almene

boliger på de danske småøer. Puljen

blev hurtigt tømt. Selv om behovet

for seniorvenlige boliger er stort på

øerne, er det ikke isoleret her. I mange

landdistrikter og mindre bysamfund er

det svært at få almene boligforeninger

til at etablere lejeboliger – på trods

af helt konkrete behov fra blandt

andet de seniorer, som gerne vil blive

i landsbyen tæt på deres netværk. Et

tilstrækkeligt boligudbud til seniorer

fremmer boligrotationen i landsbyerne,

hvor flytninger er et vigtigt tidspunkt

for i energioptimeringen af boligmas-

sen i landdistrikterne. De huse, som

seniorerne fraflytter i forbindelse med

boligrotationen, opkøbes nemlig ofte

af yngre familier med bedre økonomisk

råderum til at gennemføre renove-

ringsprojekter.

VI FORESLÅR AT:

Udvide puljen til etablering af

almene boliger med 20 mio. kr., som

øremærkes etablering af almene

boliger på øer og i landsbyer op til

2.500 indbyggere i landdistrikterne.

Udvide puljen til etablering af al-

mene boliger med 20 mio. kr., som

øremærkes opkøb af ældre parcel-

huse med henblik på at omdanne

dem til en eller flere energieffekti-

ve almene boliger (kan også indgå

som f.eks. et forsøgsprojekt under

Landsbyggefonden).

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Henvendelse af 29/8-23 fra Landdistrikternes Fællesråd om udspil om grønne og sunde boliger i hele landet

Garantistillelse for

renoveringer med

begrænset finansie-

ringsadgang

Øge og målrette

puljen til lands-

byfornyelse

Energimærkning

og renoveringspas

Der bør etableres et partnerskab

mellem landdistrikter, statslige myn-

digheder og den finansielle sektor om

at udforme en finansieringsmodel, der

håndterer udfordringer med finansie-

ring af grønne tiltag i landdistrikterne.

Dette kan eksempelvis finansieres med

allerede afsatte midler i Danmarks

Eksport- og Investeringsfond (EIFO).

Puljen til landsbyfornyelse har igen-

nem en længere årrække været med

til at forskønne og udvikle mindre

byer i landdistrikterne. Midler, som

kun bliver vigtigere i takt med, at et

nyt bygningsdirektiv implementeres.

Midlerne i puljen til landsbyfornyelse

kan søges af en lang række kommuner

(forudsat kommunal medfinansiering)

til bl.a. nedrivning af nedslidte boliger

og erhvervsbygninger, tilskud til kli-

maskærmsrenovering og opkøb af ned-

slidte ejendomme mhp. istandsættelse

eller nedrivning. Desuden kan puljen

også anvendes til områdefornyel-

se, hvor et attraktivt bymiljø mellem

husene kan øge attraktiviteten og

tilflytningen i et område, og dermed

fremme bygningsrenoveringer ved

tilflytning. Desværre er den nuværende

økonomiske ramme langt fra nok ift.

behovet, ligesom det kan være svært

at skaffe den nødvendige kommunale

medfinansiering i økonomisk trængte

kommuner.

Det er en væsentlig barriere for energi-

renoveringer, at størstedelen af danske

bygninger ikke har et energimærke

(kun omkring ca. 40 pct. af boligerne

i Danmark har i dag et energimærke).

Energimærket giver boligejeren indblik

i bygningens energimæssige stand, og

anviser forslag der kan forbedre mærket.

VI FORESLÅR, AT:

Der tilbydes gratis energimærk-

ninger af huse i landdistrikter

uden udsigt til at blive en del af

fjernvarmenettet. I forbindelse med

udarbejdelsen af energimærke,

bør der udarbejdes en energire-

noveringsplan for, at bygningen

kan leve op til eventuelle krav om

energimæssig ydeevne.

VI FORESLÅR, AT:

Midlerne til landsbyfornyelse øges

fra nuværende 100 mio. kr. årligt

til 330 mio. kr. årligt i en 10-årig

periode.

Den statslige refusionsprocent for

landsbyfornyelse øges fra 60 pct.

til 80 pct.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Henvendelse af 29/8-23 fra Landdistrikternes Fællesråd om udspil om grønne og sunde boliger i hele landet

10.

Afsæt midler til

etablering af var-

mefællesskaber i

mindre landsbyer

uden fjernvarme

Finansiering af varmepumper i land-

distrikter uden for fjernvarmenettene

kan være en udfordring, som bl.a.

termonet kan være med til at løse. Pt.

er erfaringerne med termonet imid-

lertid begrænsede, og økonomien kan

mange steder være usikker, ligesom

der mangler klarhed omkring fjern-

varmeselskabernes muligheder for at

engagere sig i området.

VI FORESLÅR, AT:

Der etableres en rådgivningsenhed,

som kan vejlede, rådgive og hjælpe

med at udarbejde projektforslag til

mere bæredygtige varmeløsninger

i lokalsamfundene. Alternativt bør

der etableres en pulje på 20 mio.

kr. som kan søges af lokalsamfund

og kommuner i fællesskab, til

landsbyer uden udsigt til fjernvar-

me, men hvor borgerne i landsbyen

ønsker at gå sammen om en fælles

eller kollektiv varmeløsning.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 116: Henvendelse af 29/8-23 fra Landdistrikternes Fællesråd om udspil om grønne og sunde boliger i hele landet