ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 107
Offentligt

AskøNyt

August 2023

Særnummer vedrørende Lolland

Kommunes nye færgestrategi

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Bestyrelsen 2022-2023

Formand

Per Skov Madsen

2173-3849

5358-1245

2222-6923

4059-2257

Næstformand

Ove Munch Ovesen

Kasserer

Susanne Landt

Sekretær

Gitte Lykkebo Petersen

Bestyrelsesmedlem

Henrik Pallesen

Suppleanter

Anders Skibby Jensen

Kurt Jensen

2370-2537 [email protected]

[email protected]

Ansvarshavende redaktør

Lone Skov-Madsen

2462-4757

[email protected]

Denne gang kan du læse om...

Askø færgens mulige (eller umu-

lige) fremtid, hvis Lolland Kom-

munes færgestrategi bliver en re-

alitet

–

og hvad du kan gøre, for

at påvirke beslutningen.

”God” læsning til jer alle…

Mail: [email protected]

Web: askoe-nyt.dk

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Forstå hvad dette drejer sig om på 2 minutter:

Lolland Kommunes planer

•

Bandholm-Askø ruten nedlægges og Askøfærgen sælges

•

Askø-Lilleø skal betjenes fra Kragenæs og deler færge

med Femø

•

Antallet af afgange reduceres med 60%/64% (hver-

dag/weekend) til 4 afgange dagligt

•

Beredskabsfærgen nedlægges, så der ikke er brandbe-

redskab i nattetimerne, og ofte meget sent i dagtimer

Dette vil sandsynligvis have følgende konsekvenser

•

Askø-Lilleø vil blive afviklet som aktivt Ø-samfund, hvor

økonomi, socialt liv og kultur vil kvæles langsomt

•

Beredskabet ved brand forringes yderligere, og der vil

ikke været andet end lokalt frivilligt beredskab fra aften

til næste morgen

•

Værdien af fast ejendom på Askø-Lilleø vil falde væsent-

ligt, og det vil blive vanskeligt at sælge sin ejendom

•

Bosætning vil ophøre, og turismen minimeres

•

Transporten vil for 96% af fritids/flexbeboere på Askø-

Lilleø forlænges med 30 minutter i hver retning

•

Antallet af afgange om søndagen (4 afgange) vil ikke

være nok til at ”affolke” sommerhusområdet, så nogen

først kan komme med om mandagen

•

Adgang til serviceydelser forringes, både på øen, hvor

håndværkere og andre servicefag skal være længere på

øen ved hvert besøg, og på fastlandet, hvor der skal kø-

res 11 km længere til en større by (Nakskov i stedet for

Maribo)

•

Adgang til velfærdsydelser forringes, med 11 km læn-

gere til læge og meget ringe muligheder for velfærds-

ydelser, som f.eks. hjemmehjælp og hjemmepleje.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Du kan gøre en forskel, men det haster

•

Skriv et høringssvar. Kopier denne adresse:

https://www.nemform.dk/360/SP015

•

Fristen er 15. august 2023!

•

Skriv læserbrev eller andet indlæg i avisen.

•

Skriv til dit lokale folketingsmedlem.

•

Skriv en klage til transportministeren og indenrigsmini-

steren.

•

Søg aktindsigt ved Lolland Kommune, hvis noget fore-

kommer uklart og trænger til at blive belyst, send blot

en linje med dit spørgsmål til

[email protected]

Du kan læse mere på de næste sider, og må gerne tage

udgangspunkt i dette, når du gør dit til, at denne færge-

strategi aldrig bliver til noget.

Generelt om færgedrift

Færgeforbindelsen er livsnerven for en ø, og afgørende for

øens udvikling, og det er der mange gode grunde til, hvor de

fleste er indlysende, men nogle kan nævnes her:

Færgen er afgørende for:

•

om der kan ske pendling til og fra arbejde/uddannelse

•

at overføre det store beredskab ved brand

•

at bringe serviceydelser til øen, såvel velfærdsydelser

som varer og håndværkere

•

om landbrug kan drives på øen

•

at fritidshus og flexejere kan benytte deres ejendom

•

om faste eller fritidshus og flexbeboere kan deltage i ar-

rangementer på fastlandet

•

turismen på øen

•

udvikling af øen og skaber værdi til øen

Samlet set spiller færgebetjeningen derfor en afgørende betyd-

ning for ø-samfundets funktion, sikkerhed, økonomi, sociale liv

og kulturelle bevarelse.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Færgebetjeningen af Askø-Lilleø

Færgebetjeningen af Askø-Lilleø foregår fra Bandholm, aktuelt

med en kapacitet på 14 biler/98 passagerer pr. afgang og 10 til

11 afgange dagligt (sommer). Det afspejler, at Askø-færgen

årligt fragter 23.335 køretøjer og 45.229 passagerer, og af kø-

retøjerne er 3.828 varebiler <4 tons (tally-data fra 2022).

Færgerne til de tre

”æbleøer”

- Fejø, Femø og Askø-Lilleø sker

samlet gennem Lolland Færgefart, et selskab som drives af Lol-

land Kommune, der har det overordnede ansvar for at sikre

færgedriften til øerne. Færgedriften er i dag nogenlunde ud-

giftsneutral, og der er visse år med overskud, i størrelsesorde-

nen op til 1,8 mio. kr.

I 2023 er der overskud, hvilket bevirker at billetprisen reduce-

res sidst på året.

Når færgedriften er stort set udgiftsneutral for Lolland Kom-

mune, så skyldes det at udgifterne dækkes af brugerbetaling

og statstilskud. Statstilskuddet kommer ud af en pulje på ca.

125 mio. kroner, og for Lollands kommune udgør tilskuddet

samlet i 2023 26,2 mio. kroner, hvoraf over 3 mio. er tiltænkt

investering i nye færger.

Askø-Lilleø’s beboersammen-

sætning adskiller sig fra de

fleste andre øer, ved at der er

ca. 40 fastboende og ca. 250

Fritids/flexejendomme på øen.

Ved at plotte postnumre på

alle, der er tilsluttet Askø

vandværk, ind på et Dan-

markskort, kan man danne sig

et indtryk af, hvor fritids/fle-

xejerne kommer fra.

96% af fritids/flexejere kom-

mer nord, syd eller øst for

Bandholm (se figur til højre).

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Færgernes levetid

En af kommunens pointer i strategien er at færgerne trænger

til udskiftning:

"Lolland Kommunes færger er gamle, og har en begrænset

restlevetid. Den ældste færge er MF Askø, der antages at have

en begrænset restlevetid."

Ja, det har alle færger, uanset alder. Men de tre færger som

besejler æbleøerne Fejø, Femø og Askø-Lilleø har alle fået nye

motorer indenfor de sidste 3 år, og den ældste af færgerne,

M/F Askø, er aktuelt den mest energieffektive af færgerne.

I 2021 udgav Lolland Kommune dokumentet "Færger i fremti-

den", hvor det blandt andet fremgår:

"Firmaet OMT har udarbejdet to

rapporter: ”Teknisk vurdering

af MF Askø & MF Femøsund” samt ”Vurdering af ny færge til af-

løsning af MF Femøsund”. Ifølge OMTs besigtigelse og informa-

tioner er begge færger forholdsvist velfungerende og fremstår

generelt velholdte.

Fra 1. januar 2021 strammes kravene for NOx emissioner for

nye motorer. Efter denne dato, skal nye skibe opfylde den så-

kaldte TIER III norm, som har ca. 80% lavere NOx emissioner

end TIER II normen. Der henvises til OMTs rapport.

Dette har givet anledning til en beslutning om udskiftning af

motorer i M/F Femøsund og M/F Christine. Begge færgers mo-

torer har haft mange driftstimer, og med mulighed for såkaldte

Corona-lån blev det muligt at foretage udskiftningen. Der er nu

nye Scania-motorer i de to færger. M/F Askø har tillige Scania-

motorer.

Femøsunds maskinanlæg er helt traditionelt som en enkelten-

derfærge, med 2 skruer, bovpropeller. Færgen fik i årsskiftet

2018/2019 udskiftet styresystemet til propellerstigningen.

Dette voldte nogle problemer, men er nu løst. M/F Femøsund

har i okt. /nov. 2020 været på årligt dok ophold og har i den

forbindelse fået renoveret en hel del udstyr samt maskinanlæg

og færgen fremstår nu som nyrenoveret."

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Lolland Kommune forsøger altså også her, at tegne et billede

som ikke er i overensstemmelse med virkeligheden, hvis det

nu skal udtrykkes meget diplomatisk.

Positiv udvikling på Askø-Lilleø

Askø-Lilleø har gennem de seneste mange år undergået en po-

sitiv forvandling, med et stigende antal fritids/flexejere, en sti-

gende aktivitet generelt, og herunder en betydelig opgradering

af boligmassen.

Der er landbrug, frugtavl, en kundeejet og frivilligt drevet butik

(Askø købmand), fastboende håndværkere og pendlere og i det

hele taget øget aktivitet, med ny café og økologisk figenplan-

tage er på vej i 2024.

Aktiviteten er særligt høj i månederne fra påske til efterårsfe-

rien og i weekender. Den stigende aktivitet afspejles også af

udviklingen i antal køretøjer overført med færgen.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Fordelingen af passagerer på afgange og måneder, hverdage og

weekend er anført i forslag til strategi for fremtidens færgefart.

(Figurer nedenfor og næste side)

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Lolland Kommune har i mange år støttet udviklingen på

øerne!

I turismestrategien 2015 anføres Rødby og Bandholm som de

byer, der skal satses på. Kommunen har medvirket til udarbej-

delse af Vision for Askø-Lilleø 2025 (2016) og Færger i fremti-

den (2020).

Der er oprustet med køb af en afløserfærge 2021:

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Forhold som er afgørende for Lolland Kommunes forslag

til strategi for fremtidens færgedrift

I forbindelse med de øgede tiltag for at imødegå klimaforan-

dringer, har staten i 2021 givet mulighed for at søge støtte, til

at dække 25% til anskaffelsen af el-færger.

Angiveligt for at udføre grøn omstilling, og undgå mulige frem-

tidige CO2 afgifter på færgedriften efter 2030, har Lolland

Kommune søgt denne pulje og fået 26,7 mio. kroner til en ny

el-færge mellem Kragenæs og Femø.

Beløbet dækker dog kun ca. 25% af udgiften, og derfor skal re-

sten finansieres på anden vis.

Det er intentionen, med investeringsstøtten fra staten, at den

skal anvendes til dette formål. Lolland Kommune har - af

uvisse årsager - valgt ikke at spare investeringsstøtten op, og

agter tilsyneladende heller ikke i fremtiden at bruge investe-

ringsstøtten til at finansiere nye færger.

Da Lolland Kommune ikke ønsker, at fremtidige færge-investe-

ringer kommer til at belaste kommunens samlede økonomi, er

der behov for at spare 5-10 mio. kroner om året på færgedrif-

ten.

På baggrund af dette har Økonomi og Erhvervsudvalget i Lol-

land Kommune, opstillet nogle urokkelige

”hjørneflag”,

som er

givet videre som "bestillingsopgave" til Klima-, Teknik og Miljø-

udvalget. De

”hjørneflag”

betyder færre afgange, færre færger

og en besparelse på 5-10 mio. kroner årligt på driften.

Der er andre udgifter end færger, når det kommer til de små

øer. Udgiften til f.eks. hjemmepleje er højere på øerne end på

fastlandet

–

netop på grund af færgetransporten. Hvis man kan

lykkes med at affolke øerne, vil man kunne spare denne udgift.

Her er det ikke uvæsentligt at netop kvalitetsstandarden for

hjemmepleje i Lolland Kommune for nyligt har været genstand

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

for tvister mellem Lolland Kommune og Ankestyrelsen, både i

forhold til Askø og Fejø. Sager som Lolland Kommune har tabt.

Detaljerne i forslag til Strategi for Fremtidens Færgedrift kan

du selv læse her, ved nedenstående link:

https://www.lolland.dk/politik/hoeringer/hoeringer-gene-

relt/hoering-af-forslag-til-strategi-for-fremtidens-faergefart.

Lolland Kommune udsendte i 2020 en rapport

–

"Fremtidens

Færgefart, hvor man analyserede behovet for færgebetjening

på de tre øer, samt den nuværende tilstand af færger og fær-

gelejer". Man skulle tro, at det ville danne grundlag for en ny

færgestrategi, men meget få elementer er med i den nye plan,

mens andre elementer er bevidst gemt af vejen, for at fremme

kommunens synspunkter.

Nedenfor gennemgås nogle af de konsekvenser som forslaget

vil have, men færgen har så stor betydning for øerne, at det er

vanskeligt at beskrive konsekvenserne udtømmende, og du

kan sikkert selv komme på flere.

Begrundelsen for at færgefarten skal omlægges og redu-

ceres

Lolland Kommune har været på studiebesøg på Fyn, og er ble-

vet inspireret af Svendborg Kommunes betjening af Skarø og

Drejø, hvor der kun sejles 4 afgange om dagen i strengsejlads

og af Fåborg-Midtfyn, som betjener Lyø-Avernakø med

Kommunen mener at situationen i forhold behov for færgebe-

tjening til Skarø/Drejø og Lyø-Avernakø er sammenlignelig

med Askø-Lillø/Femø.

Skarø/Drejø er mindre end halvt så store som Askø-Lil-

leø/Femø i areal, og har mindre end halvt så mange fastboende

indbyggere. Dertil kommer at der stort set ikke er fritidshuse

på Skarø/Drejø, mens der på Askø-Lilleø/Femø er ca. 300 til

sammen.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

På Skarø/Drejø blev der i 2022 overført 11.542 biler medens

der på Askø-Lilleø/Femø overførtes 42.915 biler.

(Kilde: Danmarks Statistik).

Tallene for Lyø-Avernakø er lige så tydelige.

Hvis man skal konkludere noget ud fra Lolland Kommunens

sammenligning af Askø-Lilleø/Femø med sydfynske øer, er det,

at kommunen ikke anerkender demografi, geografi eller færge-

aktivitet som parametre, der kan bruges til at vurdere behovet

for færgebetjening. Eller alternativt at behovet for færgebetje-

ning ikke skal indgå i overvejelserne om færgebetjeningens ka-

pacitet eller frekvens.

I begge tilfælde opererer kommunen med en parallel-logik,

som er svær for almindelige borgere at sætte sig ind i.

I forhold til sammenligningen med Lyø/Avernakø-Korshavn i

Fåborg kommune har disse øer 8 afgange dagligt, noget som

netop afspejler at disse øer er større end Skarø/Drejø og har

flere fastboende.

Det ser altså ud til at Svendborg Kommune anvender mere al-

mindelige og logiske principper end Lolland Kommune når fær-

gebetjeningen skal planlægges, og begrebet studiebesøg får nu

en helt ny betydning.

Her ser du tallene i skematisk.

Fastboende

Femø

Fejø

Askø-Lilleø

Skarø

Drejø

Avernakø-Korshavn

Lyø

112

461

112

Fritidshusområde/flex

230

250

Meget få

Areal km

11,38

16,00

3,68

1,97

4,26

5,90

6,00

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

I kommunens forslag til færgestrategi er nævnt, at

”serviceni-

veauet i forhold til besejling af de tre øer er højt i form af flere

afgange end sammenlignelige kommuner”.

Dette er ikke korrekt når der tages hensyn til 250 sommerhuse

på Askø, 52 sommerhuse på Femø og to større sommerhusud-

stykninger på Fejø.

Eksempelvis har:

•

Egholm i Aalborg kommune, med 51 beboere og ingen

sommerhusudstykninger har 34 afgange mandage-tors-

dage, 36 afgange fredage, 32 afgang lørdage og 29 af-

gange søndage.

•

Barsø i Aabenraa kommune med 13 beboere og få som-

merhuse, har 8 afgange på hverdage og 5 afgange lør-

dage og søndage.

•

Hjarnø i Hedensted kommune med 117 beboere og in-

gen sommerhuse, har 38 afgange på hverdage, 27 af-

gange på lørdage og 26 afgange på søndage.

Flytning af Askøfærgen fra Bandholm til Kragenæs

Argumentet for at samle alle færgerne i Kragenæs er ønsket

om at opnå mere fleksibilitet i bemandingen af færgerne, fordi

alt færgepersonalet så er i Kragenæs.

Der skal to besætningsmedlemmer til at sejle en færge, så den

eneste reelle fleksibilitet i dette forslag er at afskaffe Askø-fær-

gen.

At flytte afgangen til Askø-Lilleø fra Bandholm til Kragenæs har

en lang række konsekvenser for brugerne. Den mest indly-

sende er, at vejen bliver længere for mere end 96% af færgens

fritids/flexbrugere.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Du kan se på kortet her hvad det betyder:

Det betyder, at der, hvis man skal opretholde den nuværende

trafik, kommer til at køre 20.000 flere biler mellem Bandholm

og Kragenæs årligt, samt 2-3000 tungere køretøjer. Alt i alt vil

der skulle køres 350.000 km mere om året, og sejles 2600 km

ekstra, ved 4 afgange om dagen, og her er medregnet de eks-

tra kilometer til indkøb.

Flytningen betyder nemlig også, uafhængigt af den planlagte

reduktion af antal afgange, at der bliver længere til alle andre

indkøb end dagligvarer, fordi man nu skal køre til Nakskov i

stedet for Maribo, altså en ekstra vej på 11 km, som samlet set

betyder endnu mange tusind kilometer ekstra, og ekstra tid,

som jo også er noget værd.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Du kan se her hvordan geografien ændres:

Færgelejet i Bandholm

Lolland Kommune nævner, at man kan spare på vedligeholdel-

sen af færgelejet i Bandholm ved at flytte til Kragenæs, men

det, som kan spares på vedligeholdelse af færgelejet i Band-

holm, er meget begrænset, jvf. Lolland Kommunes egen rap-

port, "Færger i fremtiden" fra 2020:

" Færgelejet i Bandholm er et traditionelt sakseleje. Færgelejet

er i 2020 blevet totalrenoveret med nyt galvaniseret understel

på landrampen. Det tidligere forældede elektriske stålwirehej-

seværk med tårne er udskiftet til hydraulik og stempler. Stem-

plerne er monteret under rampen. Der vil fremover kun være

vedligehold på hydraulikstation og 2 stk. slanger for hydraulik-

olie til stemplerne."

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Igen er fremstillingen fra Kommunen 180 grader forskudt fra

virkeligheden, og kommunen nævner heller ikke tabet af den

investering, som er gjort i det nyrenoverede færgeleje.

Kommunen skriver også i forslaget til færgestrategi:

"Færgelejet i Bandholm er privatejet, og kommunen lejer det.

Ved en fremtidig elektrificering af ruten vil færgelejet skulle

ændres, og der vil skulle afsættes særskilte midler til investe-

ring i ombygning af færgelejet og ladeanlæg til en el-færge".

Her glemmer man at nævne, at Bandholm netop er en ideel

havn til el-færge, fordi der i kraft af industrihavnen, i modsæt-

ning til i Kragenæs, er fremført kabel med tilstrækkelig kapaci-

tet til ladning af en færge.

Igen løber Lolland Kommune med en halv vind, og har i bedste

fald ikke undersøgt infrastrukturen, før ansøgningen til støtte

til el-færge fra Kragenæs.

Rapporten "Færger i fremtiden i Lolland Kommune" nævner

ikke muligheden for at reducere færgeantal eller at flytte fær-

geruter. Du kan læse den langt bedre gennemarbejdede rap-

port her:

https://www.visitaskoe.dk/wp-content/uploads/2021/11/2021-

Faerger-i-fremtiden.pdf

Reduktion af afgange

Reduktion i antal afgange vil have drastisk betydning for øerne,

og sikkert være det endelige dødsstød. Det vil først og frem-

mest reducere kapaciteten i et omfang, så det ikke er muligt

frit at komme til og fra øerne, når man har mulighed eller brug

for det, og man må forudse kaotiske tilstande. Det vil særligt

være et problem mellem påske og efterårsferien, og for Askø-

Lilleø specielt i weekenderne.

Her kan man undre sig over, at det i første omgang er planen

at reducere betjeningen mest i weekenderne, når arbejdsgrup-

pens meget detaljerede analyse af færgedata viser, at behovet

for færgetransport er langt størst i weekenderne. Her har Lol-

lands Kommune igen tilsidesat almindelig logik, for at tilpasse

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

betjeningen til den nye arbejdsplan, hvor markant reduktion af

aktiviteten i weekenderne er en forudsætning for, at færgefol-

kenes overenskomst kan overholdes med den nye arbejdsplan.

Tænk hvis du får brug for en glarmester eller slamsuger. Du

kommer til at betale deres løn i al den tid de er på øen, plus

færgen, selv om opgaven kun tager 20 minutter

–

hvis de altså

kan booke en plads på færgen. Det er i forvejen uforholdsmæs-

sigt dyrt at få håndværkere til øerne, og det bliver derfor kun

værre.

Pendling bliver meget besværligt, velfærdsydelser bliver ufor-

holdsmæssigt dyre og begrænsede, og brandberedskabet redu-

ceres til et niveau, hvor der kan gå mange timer før der kom-

mer forstærkning til det lokale beredskab.

Nedlæggelse af beredskabsfærgen

Allerede fra nytår, er der lagt op til, at beredskabsfærgen ned-

lægges, og at brandberedskabet udenfor færgernes beman-

dingstid er overladt til ”det lokale beredskab”.

Ambulanceberedskabet skal varetages af helikopterberedska-

bet, som i de fleste tilfælde også kommer, men der er også

flere aktuelle tilfælde, hvor vejret har været for dårligt, eller

helikopteren har været på en anden opgave, og derfor ikke er

kommet. Så må man vente til næste morgen, hvor færgeper-

sonalet møder ind igen, da der ikke er nogen på tilkaldevagt.

Ved en opringning til Lolland Brandvæsen, blev det konstate-

ret, at de ikke er blevet hørt herom, og at de ikke er enige i

prioriteringen fra kommunen. Det lokale brandberedskab be-

står at en lille brandbil bemandet af frivillige ”ildsjæle”, som

kun er beregnet til førstehåndsindsat, indtil de store brandbiler

kommer med færgen.

Altså har Lolland Kommune indstillet til at nedlægge beredska-

bet, uden at forhøre sig ved den ansvarlige myndighed.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Hvad sker der med værdierne?

Der er ingen, der er i tvivl om, at ejendomspriserne er af-

hængige af adgangen til øerne og aktivitetsniveauet. Når de

nye strategier føres ud i livet vil ejendomspriserne på Askø-Lil-

leø og Femø styrtdykke, medens priserne på Sydkystens ejen-

domme vil gå på himmelflugt.

Green Washing og andre muligheder for grøn sejlads

Green Washing er et fænomen, som opstår når nogen forsøger

at opnå en fordel under dække af udokumenterede klima eller

miljøforbedringer.

Lolland kommune gør sig skyldig i "Green Washing", når de

forsøger at begrunde kvælning af Askø-Lilleø og Femø med be-

hovet for grøn omstilling. Som du har set tidligere, har alene

flytningen af sejladsen fra Bandholm til Kragenæs så store

miljø- og klimamæssige aftryk, at fordelen ved at indsætte en

el-færge er tvivlsom, særligt fordi sejladsen i tiden inden el-

færgen indsættes er længere, primært på fossile brændstoffer.

Der er mange andre muligheder for at sejle grønt. Verdens før-

ste brintfærge M/F Hydra, sejler i Norge, og herhjemme er der

i Limfjorden planer om at sejle på brint. Cowi har i 2021 udar-

bejdet en (nu sikkert allerede forældet) rapport omkring grøn

omstilling af danske indenrigsfærger, som du kan læse her:

https://www.trm.dk/media/5ctgbsb0/faergeanalyse-groen-om-

stilling-af-danske-indenrigsfaerger-final-a.pdf

Noget tyder på at Lolland Kommune har været for hurtigt ude

med at søge tilskud til el-færge, og ikke har undersøgt finan-

siering og alternativer tilstrækkeligt. Det betyder at kommunen

sandsynligvis er låst fast i el-færgeplanen, fordi der er opnået

tilskud, og ikke længere er fri til at vælge den bedste løsning

for klimaet og for alle.

Økonomi

Som nævnt ovenfor har kommunen i ca. 20 år modtaget stats-

tilskud til investering i nye færger, ca. 3 mio. kr. om året. Hvor

de penge er anvendt er svært at belyse her, men de ca. 60

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

mio. kr. er ikke sparet op. Det betyder at finansiering af en ny

el-færge skal ske ved at optage lån, som vil påføre Lolland

kommune en ekstra udgift hver år, og det er det, som er årsa-

gen til at Askø-Lilleø og Femø nu skal kvæles.

Denne problemstilling har ofte været taget op i Ø-kontaktud-

valget, hvor man fra kommunens side har meddelt, at det ikke

var et problem ikke at spare op, fordi man bare kunne tage et

lån i Kommunernes Landsforening, når der skulle købes ny

færge, noget som desværre ikke er ført til referat.

Man kan måske derfor få det indtryk, at kommunen har opført

sig økonomisk uansvarlig, og nu har bragt sig i en situation,

hvor "kastanjerne skal rages ud af ilden" ved at reducere udgif-

ten til færgedriften og kvæle øerne.

Et økonomisk aspekt som ikke er særlig godt belyst er, hvor

stor en del af statstilskuddet som bortfalder, når den nye plan

iværksættes. Noget som kan få afgørende betydning for den

samlede økonomi ved den nye færgestrategi.

Lolland Kommune har ingen plan for hvordan restfinansiering

af en ny færge skal ske, hvilket tydeligt er eksemplificeret af

den planlagte leasingmodel, som kommunen ikke havde under-

søgt, og nu har droppet. Nu vil kommunen købe en færge, men

hvordan er der ingen beskrivelse af.

Politiske aspekter

Efter kommunalvalget i 2021 blev der indgået en bred konsti-

tueringsaftale mellem 22 af byrådets 25 medlemmer, hvoraf 13

kommer fra Socialdemokratiet, der altså har absolut flertal.

Borgmester er Holger Skou Rasmussen fra Socialdemokratiet. I

konstitueringsaftalen er der ikke nævnt noget specifikt om fær-

gedriften.

Borgmester Holger Skou Rasmussen har et helt særligt forhold

til småøerne nord for Lolland, som han fortalte Dronningen om

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

i sin velkomsttale ved sensommertogtet til Fejø og Askø-Lilleø

august 2022.

Holger Skou Rasmussen er kommet meget på Fejø som dreng,

da hans bedsteforældre boede på Fejø, og han har både som

barn og voksen "tilbragt umanérlig mange timer ude på havet

rundt omkring de små øer".

Han afslutter talen til Dronningen:

"Mange ø-boere er stolte af deres ø. Og det samme er vi i

Lolland Kommune. Og på en dag som i dag

–

hvor vejret er

med os, æblerne er modne og naturen står flot

–

er det let at

forstå, hvorfor så mange hvert år vælger at komme hertil for

at få lidt af charmen. Jeg håber, at både Fejø, Askø og Lilleø

–

og for den sags skyld også områdets andre øer

–

vil blive

ved med at udvikle sig i samme positive retning. Så vi også i

fremtiden kan både udvikle og bevare et unikt miljø her i

Smålandsfarvandet".

Hvordan klinger det nu, mindre end et år senere?

Fritids- og flexejere på Askø-Lilleø

Askø-Lilleø, eller i virkeligheden kun Askø, skiller sig ud ved, at

en meget stor andel af boligmassen er fritidshuse, ca. 220. Der

er udover dette også en del flex-beboere, som bruger den æl-

dre del af boligerne uden for fritidshusområdet. I den nye fær-

gestrategi ser det ikke ud til at fritids/flexbeboere har nogen

betydning for planlægningen af færgefarten. Som du kan se på

side 5, bor langt de fleste uden for Lolland Kommune, og stem-

mer ikke i kommunen.

Politikerne har derfor tilsyneladende ikke nogen motivation for

at tilgodese fritids/flexbeboere på Askø-Lilleø, men der er flere

ting at bemærke her. Fritids/flexejere har erhvervet fast ejen-

dom med den berettigede forventning, at Lolland Kommune

sørger for rimelig adgang til Askø-Lilleø.

Fritids/flexbeboere udgør et stort aktiv, både for Askø-Lilleø,

som ville være affolket for længe siden uden

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

fritids/flexbeboere, og for Lolland Kommune, hvor de fleste fri-

tids/flexbeboere deltager i handels- socialt og kulturliv, bidra-

ger væsentlig til den lokale økonomi, tiltrækker gæster til Lol-

land, og dermed fungerer som ambassadører for både Lolland

og Askø-Lilleø.

Turisme

I samarbejde med en række turistaktører og andre interessen-

ter, blev der i 2016 udviklet en vision for Lolland som turistde-

stination. Rødby og Bandholm var udset til at være fokusbyer i

denne udvikling. Visionen var Lolland Kommunes bud på det

Lolland, som turisterne fortæller om, når de kommer hjem, og

som gør, at de kommer igen, og anbefaler Lolland til andre

som feriemål.

”Lolland er Hele Danmarks Sydkyst; en populær turistdestina-

tion, der udbyder unikke og autentiske oplevelser i et stærkt

samarbejde mellem lokale turismeaktører, hvor kvalitet og ser-

vice er i højsædet. Omdrejningspunktet er kysten, naturen,

kulturen, de lokale fødevarer og de mange oplevelser og aktivi-

tetsmuligheder”.

”Hele Danmarks Sydkyst” som brand henviser til hele Lolland,

der med 300 km kyststrækning har unikke muligheder for at

udvikle turismeerhvervet indenfor kyst- og naturturisme."

Efter at den nye færgestrategi er blevet udformet, er der, som

med et trylleslag, også kommet ny turismestrategi, sikkert

fordi øerne i sagens natur ikke kan udvikles turistmæssigt uden

færgeforbindelse.

Den nye strategi handler derfor alene om Sydkysten:

”Udviklingsplan

for Lollands Sydkyst.

Med budgetaftalen for 2021 vedtog Lolland Byråd at få lavet en

ny strategisk udviklingsplan for Lollands Sydkyst. Nærmere be-

stemt - Området fra Hyllekrog i øst, via sydkysten til Nakskov

Fjord og Nakskov by, med særligt fokus på strækningen fra

Rødbyhavn til Hummingen”.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Man kan jo ikke undgå at undre sig over timingen af disse til-

tag: Først at kvæle æbleøerne og dernæst bruge alle resur-

serne på at skabe en international turistdestination på Lollands

Sydkyst.

Når man kører op fra Femern Tunnelen, så tager det ca. lige

lang tid at køre til Hummingen og til Bandholm, og det tager

væsentlig længere at køre til Kramnitze. Der er derfor ikke no-

gen grund til ikke at inddrage Nordlolland i turismefremstødet.

Antallet af fritidshuse på æbleøerne, som er potentielle boliger

for turister er lige så mange som på Sydkysten.

Ældresagen

Når man har ejet et sommerhus i et år, er der mulighed for at

bo i huset året rundt, og det benytter mange pensionister sig

af, også nogle på Askø-Lilleø.

På øerne, hvor tilflytning af børnefamilier allerede før færge-

strategien var en fjern drøm, er mange funktioner afhængige

af de som bor fast på øerne, selv om de måske kun udgør 10%

af de som har ejendom på øerne. Det er i mange tilfælde pen-

sionister som er med at holde foreninger og købmand i gang,

med deres utrættelige energi.

Med den nye færgestrategi bliver det meget vanskeligt at bo-

sætte sig på Askø-Lilleø som ældre, fordi funktionerne, både på

øerne og på fastlandet, både velfærds-, sociale og kulturfunkti-

oner, kræver en god og hyppig betjening med færge. Ældres

muligheder for at vælge øerne som bopæl forringes derfor, og

der er sandsynligvis en af kommunens formål med at kvæle

øerne.

Her ser man stort på landevejsprincippet og den blå landevej,

hvor ideen er, at småøerne skal have lige adgang til funktioner

på fastlandet, og ikke betale mere end hvis der var en alminde-

lig landevej.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Juridiske aspekter

Den manglende VVM-redegørelse

Grundlaget for miljøvurdering af planer og programmer er

EU’s

direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte

planers og programmers indvirkning på miljøet. Baggrunden

for kravet om miljøvurdering er, at vurderingerne vil forbedre

beslutningsgrundlaget i henseende til miljøhensyn i forbindelse

med udarbejdelse af planer og programmer med miljømæssige

konsekvenser. Direktivet er i Danmark implementeret i lov om

miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projek-

ter (VVM).

I forbindelse med forslaget til Strategi for Fremtidens Færge-

drift er der nok mange, der har undret sig over, hvor lidt Lol-

land Kommune har belyst de miljømæssige konsekvenser, her-

under flytning af færgebetjening af Askø-Lilleø fra Bandholm til

Kragenæs, men også de miljømæssige konsekvenser i videste

forstand, når det gælder miljøet på øerne (Strategi for Fremti-

dens Færgedrift må antages at slå Askø-Lilleø og Femø ihjel).

Misforholdet mellem den relativt lille økonomiske gevinst og de

katastrofale følger har været svær at forstå, og der har mang-

let en detaljeret vurdering af konsekvenserne, som kan holdes

op mod gevinsten.

Lolland Kommune har i medfør af

lov om miljøvurdering af pla-

ner og programmer og af konkrete projekter (VVM), jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020, med de ændringer, der

følger af § 1 i lov nr. 2192 af 29. december 2020 og lov nr.

2213 af 29. december 2020,

pligt til at udarbejde en VVM-

redegørelse for

Strategi for Fremtidens Færgedrift, og

det kan vi ikke se er sket.

I loven fremgår det i

§ 1 at lovens formål er at sikre et højt

miljøbeskyttelsesniveau, samt at bidrage til integrationen af

miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og

programmer og ved tilladelse til projekter med henblik på at

fremme en bæredygtig udvikling, ved at der gennemføres en

miljøvurdering af planer, programmer og projekter, som kan få

væsentlig indvirkning på miljøet.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Formålet med en miljøvurdering er, at der under inddragelse af

offentligheden så tidligt som muligt og forud for, at myndighe-

den træffer afgørelse om planen, programmet eller projektet,

tages hensyn til planers, programmers og projekters

sandsyn-

lige væsentlige indvirkning på miljøet,

herunder den biolo-

giske mangfoldighed,

befolkningen, menneskers sundhed,

flora, fauna, jordbund, jordarealer,

vand, luft, klimatiske

faktorer, materielle goder,

landskab, kulturarv, herunder

kirker og deres omgivelser og arkitektonisk og arkæologisk arv,

større

menneske- og naturskabte katastroferisici (vi tæn-

ker på beredskabet ved brand)

og ulykker og ressourceef-

fektivitet og det indbyrdes forhold mellem disse faktorer.

Værditab af fast ejendom

Den private ejendomsret er ukrænkelig og sikret i Grundlovens

§73. Hvis man skal afstå sin ejendom, eller rådighed over sin

ejendom, kan det kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstat-

ning.

Lolland Kommune har ansvar for at sikre færgebetjeningen til

Askø-Lilleø i medfør af

Aftale om Strukturreform, Indenrigs- og

Sundhedsministeriet, 2004, og Lov om kommunal udligning og

generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084

af 28. oktober 2019. Der er intet krav om at færgedriften skal

være uden udgift for kommunen.

Ved den foreslåede strategi for fremtidens færgefart begræn-

ses adgangen til ejendomme på Askø-Lilleø og Femø i et væ-

sentligt omfang, idet den på sigt mere end halveres. På denne

måde begrænses ejernes rådighedsret over deres ejendom,

herunder især fritids/flexejere. Dette må forventes at medføre

en værdiforringelse af fast ejendom på øerne i størrelsesorde-

nen 100-200 mio. kr., dvs. et bevidst, specifikt og intensivt

indgreb i ejendomsretten. Der opstår herved en ekspropriati-

onslignende situation, fordi Lolland Kommune, under dække af

at tjene almenvellet (grøn omstilling), forringer værdien af fast

ejendom på øerne. En mere nøjagtig angivelse må bero på tak-

sering foretaget af sagkyndige.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse

nr. 125 af 7. februar 2020, fremgår det, at der kan ydes er-

statning for værditab og salgsoption på beboelsesejendomme

ved opstilling af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og

vandkraftværker. Det er oplagt, at det værditab øerne vil op-

leve, ved begrænsning i adgang til anvendelsen af fast ejen-

dom på øerne, kan sidestilles med det værditab ejendomme får

ved opførelse af energianlæg. Grunden til at der ikke er en lov-

praksis på dette område er formentlig, at Lolland Kommunes

planlagte overgreb på små ø-samfund er uden fortilfælde i

Danmark.

Det er således usikkert hvorvidt der er tale om ekspropriation,

om der er et erstatningsansvar på linje med det som er kendt

ved gener fra energianlæg, eller om der kan siges at være tale

om en såkaldt erstatningsfri regulering fra kommunens side.

Sikkert er det dog, at værdiforringelsen, som følge af den fore-

slåede færgestrategi, vil føre til et erstatningsretligt efterspil,

hvis den gennemføres.

Lever Lolland Kommune op til ansvaret for at

sikre

færgefar-

ten?

I lovbekendtgørelse nr. 1084 er det formuleringen at Kommu-

nen har ”ansvar for at

sikre

færgebetjeningen”. Hvilket service-

niveau kommunen er forpligtet til at sikre, som følge af dette

ansvar, er ikke lovbestemt, men Lolland Kommune tager, i

overensstemmelse med praksis, selv udgangspunkt i serviceni-

veauet i andre kommuner med småøer, herunder Svendborg

og Fåborg-Midtfyn kommuner.

Lolland Kommune fremfører, efter en studietur, både i ”Forslag

til Strategi for Fremtidens Færgefart” og i medierne, åbenlyst

uvidende om de faktuelle forhold, at serviceniveauet for færge-

farten i disse fynske kommuner er væsentlig lavere end i Lol-

land Kommune.

Alle geografiske, demografiske, erhvervsmæssige og færgeak-

tivitetsdata (tally-data) for øerne, som rimeligvis kan indgå i

denne sammenligning, tyder på, at det aktuelle serviceniveau

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

er tilsvarende, eller ligefrem bedre, i de fynske kommuner,

sammenlignet med Lolland Kommune. Her er der således ikke

berettiget grundlag for at reducere serviceniveauet i Lolland

Kommune.

Hvis der var krig, naturkatastrofer eller anden force majeure,

så kunne man forestille sig, at det var rimeligt for Lolland Kom-

mune at fjerne Bandholm-Askø ruten og halvere færgeservice

for at sikre færgefarten.

Det er ikke tilfældet, og under de nuværende omstændigheder,

er der intet rimeligt grundlag for at

tolke ”ansvaret for at sikre

færgedriften” som foreneligt med den strategi,

som er fore-

slået, hvor en effektiv og udgiftsneutral færgerute lukkes, en

færge sælges, og færgefarten halveres.

Lolland Kommune finder sig sammenlignelig med Svendborg

Kommune, hvor man også har fået statsstøtte til ny el-færge

(Højestene, til Skarø-Drejø), men Svendborg Kommune har

ikke varslet reduktioner i færgedriften for at klare restfinansie-

ringen, så også her smuldrer grundlaget for Lolland Kommunes

strategi.

Og hvad skal vi så gøre for at stoppe denne strategi og

undgå massakren på vores skønne Askø-Lilleø?

Kommunens nedladende og patroniserende fremfærd, hvor

man anerkender fire brugerudvalgs store arbejde, ved at frem-

hæve et forslag om "Selfie-ture" i den nye færgestrategi, for at

øge indtjeningen, medens man ikke giver sig væsentligt i for-

hold til det øvrige forslag.

Det taler vist for sig selv, og var også medvirkende til at Femø

trak sig fra arbejdet i foråret 2023. Vi kan med andre ord nok

ikke påvirke strategien nævneværdigt indefra, dette er allerede

forsøgt, og dannelse af arbejdsgrupperne ser ud til alene at

skulle legitimere processen med borger/bruger inddragelse, og

derved give ø-boerne medansvar for den nye strategi, som de

derved har været med at forme.

ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 107: Henvendelse af 8/8-23 fra Bent Hansen vedr. reducering af færgeafgange til Askø

Du har allerede gjort en forskel ved at læse dette doku-

ment til enden.

Der er mange gode folk på sagen, men DU kan også gøre

en større forskel end du måske tror. Tal med og aktiver

dit netværk og vigtigst af alt - Sørg for selv at indsende

et høringssvar!

https://www.nemform.dk/360/SP015

Det kan bare være få linjer, hvor du giver din mening til

kende

–

og til dette kan du evt. søge inspiration i oven-

stående eller selv finde andre vinkler.

Aktindsigt

Du kan søge aktindsigt hos Lolland Kommune (lolland@lol-

land.dk), hvis du ikke mener at beslutningsprocessen er belyst

godt nok. Du skal huske at skrive, at du søger indsigt mhp. på

høringssvar om ny færgestrategi.

Det er nemt at søge aktindsigt, man sender bare en e-mail til

kommunen og beder om indsigt. Kommunen har så 7 dage til

at svare. Du kan f.eks. spørge om indsigt i ansøgningen om

støtte til el-færge, om al kommunikation omkring udformning

af færgestrategien (du kan kun få indsigt i eksterne e-mails).

Eller du kan søge indsigt i, hvor stor statsstøtten har været

gennem årene, og præcis hvad den er brugt til.

Du kan følge med på Facebook

Du kan skrive læserbreve

Du kan tale med politikerne, eller skrive til dem:

https://www.lolland.dk/politik/byraad-og-udvalg/byraadet