Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
ULØ Alm.del Bilag 106
Offentligt
2736188_0001.png
Analyse af Kystdirektoratets afgørelser om
strandbeskyttelseslinjen på 27 småøer
Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad – 9. juni 2023.
Aarhus
Ellebjergvej 25
8240 Risskov
København
Porcelænshaven 6B, 1.th.
2000 Frederiksberg
[email protected]
www.kaasogmulvad.dk
Bank: Vestjysk Bank
Reg: 7739
Konto: 1653472
CVR: 32062822
IBAN: DK8077390001653472
SWIFT: VEHODK22
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 106: Henvendelse af 4/7-23 fra Kirsten Sydendal, Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. rapport om kystdirektoratet
Analyse af Kystdirektoratets afgørelser om
strandbeskyttelseslinjen på 27 småøer
Indhold
Opgave .............................................................................................................................. 2
Baggrund ........................................................................................................................... 3
Databeskrivelse ................................................................................................................. 3
Analyse af data ................................................................................................................. 4
Forskel på sagsbehandlere................................................................................................ 5
Sagsbehandlingstid........................................................................................................... 7
Miljø- og Fødevareklagenævnet ....................................................................................... 9
Afslag inden for rekreative aktiviteter/turisme, erhvervsvilkår og arealoverførsel......... 10
Boliger/sommerhuse ....................................................................................................... 12
Konklusioner.................................................................................................................... 12
Bilag 1 ............................................................................................................................. 14
Kystdirektoratets bemærkninger til udkast til rapport
............................ 14
2
Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om
strandbeskyttelseslinjen
Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 106: Henvendelse af 4/7-23 fra Kirsten Sydendal, Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. rapport om kystdirektoratet
2736188_0003.png
Opgave
LAG Småøerne ønsker en analyse af Kystdirektoratets afgørelser omkring dispensation for
strandbeskyttelseslinjen på 27 småøer.
Baggrund
Lov nr. 439, indført den 1. juni 1994,
udvidede strandbeskyttelseslinjen fra 100 meter til 300
meter. Denne lovændring omfattede ændringer i planlægningsloven og
naturbeskyttelsesloven. I lovens forarbejde blev der på side 6506 og 6513 argumenteret for en
mere lempelig tilgang til småøer for at sikre deres fremtidige udvikling.
Forarbejdet nævnte specifikt, at forvaltningen af den udvidede strandbeskyttelseslinje på
småøer skulle være mere liberal, når lokale forhold og øernes erhvervsmæssige udvikling
gjorde det nødvendigt. Denne henvisning var målrettet området mellem 100 meter og 300
meter fra kysten. Loven skulle gavne øernes erhvervsmæssige udvikling, men den anerkendte
også generelle hensyn, som når lokale forhold kræver det.
Forarbejdet berørte også områder, der er fuldt dækket af strandbeskyttelseslinjen. På øer,
halvøer og lignende, der er fuldt omfattet af kystnærhedszonen, blev det understreget, at
arealer stadig kunne inddrages til nødvendig byudvikling. Denne byudvikling skulle dog være i
overensstemmelse med det omkringliggende kystlandskab og primært lokaliseres bag
eksisterende bebyggelse.
Loven indebar ikke en begrænsning af nødvendig udvikling, idet planlægningen af byudvikling
blev bestemt af de amtskommunale og kommunale planer for kommunerne som helhed. I
stedet krævede loven, at enhver byudvikling skulle være velbegrundet og, hvis muligt, skulle
finde sted væk fra kysten. Særligt for mindre øer blev det bemærket, at bysamfund i
landzonen kunne udvides, hvis en generel begrænsning af bebyggelsen ville være i konflikt
med hensynet til ø-samfundets udvikling eller opretholdelse.
I forhold til turisme anførte forarbejdet, at det var forventet, at oplysningstavler, skilte,
toiletbygninger og andre beskedne faciliteter til brug for friluftslivet og turismen ville være
tilladt i overensstemmelse med hidtidig praksis.
Kystdirektoratet har fortolket disse direktiver således, at der i det udvidede
strandbeskyttelsesområde, altså mellem 100 og 300 meter fra stranden, skal udvises større
fortolkningstolerance. Dette gælder ikke for det oprindelige strandbeskyttelsesområde op til
100 meter fra stranden.
I Danmark har naturbeskyttelse langs kysterne altid haft høj prioritet. Med de mere lempelige
regler for småøer ønskede lovgiverne at sikre, at udviklingsmulighederne for beboelse og
erhverv på disse øer blev bevaret. Hvis fortolkningen af loven kun tillader de erhverv, der
eksisterede i 1994, kan det begrænse øernes evne til at udvikle sig, da landbrug og
småindustri i dag ofte erstattes af erhverv knyttet til rekreative aktiviteter og turisme.
3
Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om
strandbeskyttelseslinjen
Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad
Databeskrivelse
Kaas & Mulvad har den 20. april 2023 trukket data for alle afgørelser offentliggjort på
Kystdirektoratets hjemmeside. Kystdirektoratet begyndte at offentliggøre afgørelser på sin
hjemmeside i 2019, og de er tilgængelige på følgende link:
https://kyst.dk/offentliggoerelser/strand/
Vi har samlet data fra 2909 afgørelser vedrørende strandbeskyttelseslinjen siden starten af
offentliggørelsen i 2019. I alle disse afgørelser er ø-navne blevet markeret, hvis de optræder i
teksten. Dette er tilfældet for 152 af sagerne. En af disse sager er en samlesag bestående af
fire afgørelser, der er delt op i fire separate sager. Derfor er der i alt 2912 sager, hvoraf 155
involverer de 27 småøer.
De 27 øer omfatter: Aarø, Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø,
Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø,
Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø og Venø.
Kystdirektoratet har også behandlet sager om bl.a. Bogø og Glænø, men disse er ikke
inkluderet i de 155 sager.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 106: Henvendelse af 4/7-23 fra Kirsten Sydendal, Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. rapport om kystdirektoratet
2736188_0004.png
Nogle afgørelser har samme journalnummer, men betragtes som separate sager, da de ofte
drejer sig om gentagne og ændrede ansøgninger. Sager, der nævner et af de 27 ø-navne, er
blevet gennemgået manuelt. Nogle af disse sager drejede sig ikke faktisk om en ø, men
nævnte blot ø-navnet i teksten. Disse sager er ikke inkluderet i de 155 særligt analyserede. De
155 sager vedrører altså en af de 27 øer.
Sagerne er kategoriseret efter afgørelsestype, ansøger, hovedkategori og konkret forhold. Det
er også noteret, om afgørelsen inkluderer en vurdering af, om der bør gives dispensation på
grund af en mere lempelig praksis for småøer.
Kystdirektoratet træffer afgørelse i form af enten tilladelse, dispensation, afslag, høring eller
forlængelse. En forlængelse er typisk en forlængelse af en dispensation, og en dispensation
betragtes som en tilladelse. Der er fem høringer, som ikke omhandler småøerne. Disse er
ekskluderet fra analysen, mens alle forlængelser og dispensationer tæller som tilladelser. Der
er ingen forlængelsessager, der vedrører de 27 øer.
For de 27 øer er der givet 116 tilladelser og 39 afslag, hvilket udgør 25% af afgørelserne. For
resten af landet er der 2120 tilladelser og 632 afslag, hvilket udgør 23% af afgørelserne.
Ved en telefonsamtale med Inge Merete Nygaard Christensen, teamleder, og Kaj Merrild
Hareskov, fuldmægtig ved Kystdirektoratet, den 13. april 2023, blev det oplyst, at:
Kystdirektoratet har ingen praksisnotater til håndtering af strandbeskyttelsessager.
Linjen i sagerne lægges i fællesskab i sagsbehandlergruppen, som kun omfatter få
medarbejdere.
De prioriterer nogle sager over andre, baseret på akutte situationer som et
nedbrændt hus eller klitrydning. Ellers behandles sagerne i den rækkefølge, de
kommer ind.
I sagerne noteres det, når den særlige, mere lempelige regel for småøer har været
under overvejelse.
Hvis de modtager en ny afgørelse fra klagenævnet eller domstolene, tilpasser de
deres praksis fremadrettet, men de genåbner ikke tidligere sager.
4
Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om
strandbeskyttelseslinjen
Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad
Visse afgørelser fra Kystdirektoratet påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fra dette
nævn har vi den 20. april 2023 trukket alle afgørelser vedrørende strandbeskyttelseslinjen fra
2017 og frem, i alt 284 sager, hvoraf 11 involverer en af de 27 småøer. I 49 af sagerne har
klagenævnet ændret, ophævet eller sendt afgørelsen tilbage til genbehandling. I 187 sager
har nævnet bekræftet afgørelsen, mens nævnet i 48 sager har afvist at behandle klagen,
normalt fordi den ikke er indsendt inden for tidsfristen. Ingen af de 48 afviste sager omhandler
småøerne.
I de 11 sager fra småøerne har nævnet ændret afgørelsen i 5 tilfælde, mens dette kun er
tilfældet for mindre end 20% af de øvrige sager, hvor nævnet har ændret afgørelsen (44 ud af
225 sager).
Et udkast til rapporten blev fremsendt til Kystdirektoratet den 20. maj 2023. Katrine Marie
Witt Henriksen, der er konstitueret teamleder l Kystzoneforvaltning i Kystdirektoratet, sendte
en e-mail den 8. juni 2023 med kommentarer til rapporten. Dele herfra er herefter indarbejdet i
rapporten. Hendes e-mail kan ses i helhed som bilag.
Analyse af data
Kystdirektoratet har offentliggjort i alt 2907 afgørelser om strandbeskyttelseslinjen på sin
hjemmeside. Disse afgørelser danner grundlag for analysen.
Tabel 1: Højere afslagsprocent for småøerne
Fordeling
Tilladelser
Afslag
Ikke småøer
Småøer
Total
2120
116
2236
632
39
671
Sager
2752
155
2907
AfslagsPct
23,00%
25,20%
23,10%
Kystdirektoratets procentdel af afslag er marginalt højere (25,2%) for ansøgninger fra
småøerne end fra resten af landet (23,0%).
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 106: Henvendelse af 4/7-23 fra Kirsten Sydendal, Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. rapport om kystdirektoratet
2736188_0005.png
Tabel2: Høj afslagsprocent for rekreative aktiviteter og turisme
Kategori
Arealoverførsel og udstykning
Bolig/sommerhus
Erhvervsvilkår
Landbrug
Naturforbedring
Rekreative aktiviteter og
turisme
Teknisk anlæg
Samlet
Tilladelser
3
26
21
3
10
39
14
116
Afslag
4
12
4
0
2
17
0
39
Sager
7
38
25
3
12
56
14
155
AfslagsPct
57,1%
31,6%
16,0%
0,0%
16,7%
30,4%
0,0%
25,2%
De 155 sager for småøerne er opdelt i hovedkategorier. Kystdirektoratet giver tilladelse i alle
sager om landbrug og tekniske anlæg. Sager vedrørende erhvervsvilkår og naturforbedring har
også en høj godkendelsesprocent, mens det er sværere at få tilladelse til
arealoverførsel/udstykning, ejendomsændringer og rekreative aktiviteter og turisme.
Tabel 3: Private har svært ved at få tilladelse
Ansøger
Erhverv
Forening eller institution
Landbrug
Myndighed eller forsynings-
virksomhed
Privat
Samlet
Tilladelser
19
14
19
36
28
116
Afslag
4
5
5
9
16
39
Sager
23
19
24
45
44
155
AfslagsPct
17,4%
26,3%
20,8%
20,0%
36,4%
25,2%
5
Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om
strandbeskyttelseslinjen
Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad
Ansøgere er delt op i forskellige kategorier. Private har særlig svært ved at få en tilladelse.
I kun 24 (15,5%) ud af de 155 sager har de specielle regler for småøer været overvejet. I 9
sager resulterede det i afslag, mens 15 sager endte med tilladelse.
Reglerne for ø-overvejelsen er ikke blevet anvendt i sager vedrørende bolig/sommerhus,
landbrug, naturforbedring eller tekniske anlæg. De er kun blevet brugt i sager om
arealoverførsel/udstykning, erhvervsvilkår og rekreative aktiviteter/turisme.
Inden for erhvervsvilkår fører ø-overvejelsen til godkendelse i 9 ud af 10 tilfælde. I 3 af
sagerne om erhvervsvilkår, der fører til afslag, er den specielle regel om småøer ifølge
afgørelsen ikke blevet overvejet.
Inden for arealoverførsel har reglerne for småøer været overvejet i 2 ud af 7 sager, og i en af
sagerne ender det med godkendelse, mens den anden ender med afslag.
Inden for rekreative aktiviteter/turisme er reglen blevet overvejet i 12 ud af de 56 sager. I 7 af
sagerne endte det alligevel med afslag. I 10 sager med afslag inden for rekreative
aktiviteter/turisme er småø-reglen ikke blevet overvejet.
Forskel på sagsbehandlere
Alle sagerne er også blevet vurderet baseret på, hvilken sagsmedarbejder der har behandlet
ansøgningen. Denne optælling viser en betydelig variation i praksis.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 106: Henvendelse af 4/7-23 fra Kirsten Sydendal, Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. rapport om kystdirektoratet
2736188_0006.png
Tabel 4: Stor forskel i praksis for medarbejdere
Anonym
N1
N2
N3
N4
N5
N6
N7
N8
N9
N10
N11
N12
N13
N14
N15
N16
N17
N18
N19
N20
N21
N22
N23
N24
N25
N26
N27
Total
Tilladelser
6
21
10
76
6
20
34
48
11
871
13
205
36
69
23
26
24
14
327
114
80
58
45
17
17
33
15
2236
Afslag
14
30
13
78
5
15
16
22
4
282
4
61
10
18
6
6
5
2
46
16
9
4
3
1
1
0
0
671
Sager
20
51
23
154
11
35
50
70
15
1153
17
266
46
87
29
32
29
16
373
130
89
62
48
18
18
33
15
2907
AfslagsPct
70,00%
58,80%
56,50%
50,60%
45,50%
42,90%
32,00%
31,40%
26,70%
24,50%
23,50%
22,90%
21,70%
20,70%
20,70%
18,80%
17,20%
12,50%
12,30%
12,30%
10,10%
6,50%
6,30%
5,60%
5,60%
0,00%
0,00%
23,10%
6
Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om
strandbeskyttelseslinjen
Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad
Navne på medarbejdere er blevet anonymiseret, og medarbejdere, der har behandlet færre
end ti sager, er undtaget. Optællingen indikerer, at nogle medarbejdere har en meget høj
afvisningsrate, mens andre har en meget lav. Der er stor variation. Fem sager, der blev sendt
til høring, er ikke inkluderet i oversigten.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 106: Henvendelse af 4/7-23 fra Kirsten Sydendal, Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. rapport om kystdirektoratet
2736188_0007.png
Tabel 5: Stor forskel i praksis i småø-sagerne for medarbejdere
Anonym
N1
N2
N3
N4
N5
N6
N7
Andre
Total
Tilladelser
6
11
4
36
7
21
7
24
116
Afslag
5
9
2
12
1
2
0
8
39
Sager
11
20
6
48
8
23
7
32
155
AfslagsPct
Småø
overvejelse
45,5%
1
45,0%
33,3%
25,0%
12,5%
8,7%
0%
25,0%
25,2%
5
2
2
24
1
9
8
3
3
Afslag
1
6
1
Sagsbehandlere med mindre end 7 sager er blevet inkluderet i kategorien "andre".
Optællingen viser en betydelig variation i praksis. To medarbejdere afviser næsten halvdelen
af ansøgningerne og ender oftest også med at afvise, når de tager småø-reglerne i
betragtning. Den ene overvejer småø-reglen i otte sager og giver alligevel afslag i seks af disse
sager.
En anden medarbejder godkender 21 ud af 23 sager, og i alle 5 sager, hvor småø-reglerne
overvejes for denne sagsbehandler, ender det med en tilladelse.
En af forklaringerne kan naturligvis være, at der er en stor variation mellem sagerne. Dog er
variationen så stor, at det også tyder på forskellig praksis blandt sagsbehandlerne.
Kystdirektoratet er blevet forelagt hele undersøgelsen og kritiserer rapportens brug af
medarbejderes afslagsprocenter og anvendelse af småø-reglen på individniveau, da det ifølge
direktoratet ikke giver et korrekt billede, især hvis den enkelte sagsbehandler har arbejdet
med særlige sagstyper eller påtaget sig svære sager.
Katrine Marie Witt Henriksen, der er konstitueret teamleder l Kystzoneforvaltning i
Kystdirektoratet, understreger, at selvom den sagsførende medarbejder underskriver en
afgørelse, er det ikke et udtryk for deres personlige holdning, men derimod et udtryk for
direktoratets vurdering.
Katrine Marie Witt Henriksens kommentarer får os dog ikke til at ændre konklusionen, nemlig
at den store forskel i afslagsprocent både kan skyldes forskellige sagstyper, men også en
regulær forskel i praksis blandt medarbejderne, og den undersøgelse bør direktoratet selv
foretage.
7
Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om
strandbeskyttelseslinjen
Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad
Sagsbehandlingstid
I 90 ud af 155 afgørelser for de 27 øer har Kystdirektoratet angivet ansøgningsdatoen. For de
resterende 65 sager har direktoratet suppleret med ansøgningsdatoerne, så både ansøgnings-
og publiceringsdato er tilgængelige for alle 155 sager. Det er værd at bemærke, at
publiceringsdatoen betragtes som afgørelsens dato. Desuden er afgørelsesdatoen i mange
tilfælde ikke oplyst, men hvor den er inkluderet, er den identisk med publiceringsdatoen.
Sagsbehandlingstiden beregnes som [publiceringsdato] - [ansøgningsdato] + 1 for at sikre, at
behandlingstiden ikke kan være 0. En enkelt sag fremviser en negativ sagsbehandlingstid,
hvilket vurderes at skyldes en fejl i indtastningen af ansøgningsåret. I dette tilfælde er
ansøgningsdatoen blevet rettet et år tilbage.
To specielle ansøgninger med lang sagsbehandlingstid undtages fra oversigten. Den ene har
haft en lang behandlingstid, fordi afgørelsen først blev truffet efter behandling i Miljø- og
Fødevareklagenævnet. Således er der 153 sager i oversigten over sagsbehandlingstider.
Tabel 6: Stor forskel i sagsbehandlingstid
År
Antal
Gns.
Længste
Korteste
2019
24
146,5
379
2
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 106: Henvendelse af 4/7-23 fra Kirsten Sydendal, Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. rapport om kystdirektoratet
2736188_0008.png
2020
2021
2022
2023
Alle år
41
29
47
12
153
148,0
149,3
191,6
43,7
153,2
568
534
601
163
601
1
2
1
2
1
Selvom der er stor variation i sagsbehandlingstiderne, er den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid 153 dage for alle årene. For de hurtigste sager er afgørelsen kommet efter
en til to dages sagsbehandling, mens de mest langvarige sager har en sagsbehandlingstid på
næsten to år. Den høje gennemsnitlige sagsbehandlingstid skyldes dog nogle få sager, der
strækker sig over en lang periode, med den typiske sagsbehandlingstid er omkring 2�½ måned
(78 dage, som er medianen for sagsbehandlingstiden).
Kystdirektoratet har bekræftet, at alle sager behandles ens, med undtagelse af nogle få akutte
sager, der vedrører genopførsel af huse eller ødelæggelse af klitter.
Tabel 7: Ti sager med længst sagsbehandlingstid
Sagsbehandling
(dage)
Titel
ø
Avernakø
År
2022
Afslag til ændret anvendelse af garage til
601 beboelse ved et sommerhus
Afslag på ansøgning om dispensation til
bålhytte med sheltere, svedehytte og tipi i
568 Odder Kommune
542 Dispensation til genopførsel af sommerhus
534 Afslag til opførelse af shelters
Dispensation til fire informationskilte inden for
512 strandbeskyttelseslinjen i Skive Kommune
504 Dispensation til udvidelse af sø
Dispensation til etablering af genbrugssted på
486 Engholm
Afslag til udvidelse af campingplads – Agersø
471 Camping
Afslag på ansøgning om dispensation til
etablering af autocamperpladser med
tilhørende tilkørsel ved Aarø Havn i Haderslev
461 Kommune
431 Afslag til etablering af vinmark og glamping
Ti sager med sagsbehandlingstid mellem 431 og 601 dage.
Tabel 8: Ti sager med kortest sagsbehandlingstid
8
Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om
strandbeskyttelseslinjen
Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad
Tunø
Venø
Egholm
Fur
Orø
Egholm
Agersø
2020
2022
2021
2021
2021
2022
2022
Aarø
Avernakø
2020
2022
Sagsbehandling
(dage)
Titel
ø
Venø
Fur
Endelave
År
2022
2022
2020
Dispensation til terrænregulering mv. ved
2 genopførelse af sommerhus
Afslag til genopførelse af udhus ved
2 sommerhus
2 Dispensation til bibehold af terrasse
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 106: Henvendelse af 4/7-23 fra Kirsten Sydendal, Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. rapport om kystdirektoratet
2736188_0009.png
2 Afslag til at ombygge fritidshus
Dispensation til udskiftning af ældre
2 bundfældningstank med en ny pumpestation
2 Dispensation til opsætning af skilte på Lolland
2 Dispensation til opstilling af udstillingspavillon
Dispensation til ændret anvendelse af og
ændringer på tiloversblevne
1 landbrugsbygninger
Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til
1 genopførelse af sommerhus med kælder
Dispensation til tilslutningsbokse for optisk
kabel mellem Fyn og Lyø, Faaborg-Midtfyn
1 kommune
Ti sager med sagsbehandlingstid på en-to dage.
De to tabeller viser kortest og længst sagsbehandlingstid. Overskrifterne på sagerne kan ikke
forklare den lange sagsbehandlingstid. For eksempel tager en ansøgning om fire
informationsskilte på Fur 512 dage.
Tunø
Strynø
Femø
Birkholm
2023
2019
2019
2020
Omø
Venø
2022
2020
Lyø
2022
9
Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om
strandbeskyttelseslinjen
Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Klagenævnet har siden 2017 ophævet/hjemsendt fem afgørelser fra Kystdirektoratet for
småøerne.
Den 21. august 2017 ændrede klagenævnet en afgørelse om arealoverførsel på Agersø og
påpegede mere lempelige krav.
Link til afgørelse
Klagenævnet begrunder afgørelsen med: Efter Miljø- og Fødevarenævnets praksis stilles der
lempeligere krav til den særlige begrundelse, jf. lovens § 65 b, stk. 1, i sager om
arealoverførsler, hvor der ikke opstår en ny ejendom med adgang til kysten, da det i disse
sager nogle gange er meget lidt sandsynligt, at arealoverførslen vil medføre uheldige faktiske
ændringer af kystlandskabet.
Den 15. november 2017 hjemviser klagenævnet en sag fra Nekselø om ejendomsdispensation
på basis af lempeligere krav efter 2017-loven.
Link til afgørelse
Den 21. december 2018 ændrer klagenævnet en afgørelse om ny anvendelse af landbrugsjord
til erhverv på Orø med henvisning til, at den særlige ø-regel skal tolkes mere lempeligt, end
Kystdirektoratet har gjort i sagen.
Link til afgørelse
Den 24. februar 2020 ophæver klagenævnet delvist et afslag om dispensation til et badehus.
Link til afgørelse
Den 26. april 2022 ophæver klagenævnet Kystdirektoratets afgørelse om nej til naturlejrplads
på Tunø.
Et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet finder, at der er tale om et sådant særligt tilfælde,
der kan begrunde en dispensation fra strandbeskyttelseslinjen. Flertallet har ved vurderingen
lagt vægt på, at det ansøgte er beliggende i et tætbevokset område, hvorfor de ansøgte anlæg
ikke vil fremstå skæmmende i kystlandskabet.
Flertallet har endvidere lagt vægt på, at den ansøgte naturlejrplads i det væsentligste vil være
offentligt tilgængelig og dermed vil bidrage til mulighederne for, at offentligheden kan opleve
og bevæge sig i naturen. Det er endvidere indgået i flertallets vurdering, at det ansøgte efter
det oplyste vil bidrage positivt til mulighederne for vækst for øsamfundet.
Link til afgørelse
Således viser disse afgørelser, at klagenævnet i flere tilfælde har omstødt eller ændret
Kystdirektoratets afgørelser. De enkelte sager demonstrerer en bred vifte af problematikker og
udfordringer i forhold til kyst- og naturbeskyttelse, herunder arealoverførsler,
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 106: Henvendelse af 4/7-23 fra Kirsten Sydendal, Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. rapport om kystdirektoratet
2736188_0010.png
ejendomsdispensationer, anvendelse af landbrugsjord og etablering af faciliteter som
naturlejrpladser og parkeringsområder. I nogle af disse sager har klagenævnet vurderet, at
mere lempelige fortolkninger af lovgivningen var påkrævet.
Afslag inden for rekreative aktiviteter/turisme, erhvervsvilkår og
arealoverførsel
Kystdirektoratet har afvist 25 sager inden for arealoverførsel, rekreative aktiviteter/turisme og
erhvervsforhold i den undersøgte periode. I ni af disse sager blev den specielle ø-regel
overvejet, mens den ikke blev overvejet i 16 af sagerne.
Den 14. oktober 2019 afviste Kystdirektoratet Lolland Kommunes ansøgning om at opføre en
shelterplads på Femø. Lolland og Guldborgsund kommuner havde sammen med Nordea
Fonden ansøgt om godkendelse til et projekt, der skulle udvikle området som en
friluftsdestination.
Shelterpladsen skulle etableres ved et eksisterende fritidsområde, og det ville ikke være
synligt fra vandsiden, da det ville ligge under en digekrone. Ansøgningen blev behandlet af en
af de medarbejdere i Kystdirektoratet, der har det største antal afvisninger. Kystdirektoratet
overvejede ikke den særlige ø-regel i afvisningen.
Afvisningen blev begrundet med, at shelteret ikke ville blive udført under hensyn til den
omgivende natur, og at der ikke var særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation.
Afgørelsen i Miljø- og Fødevareklagenævnet den 26. april 2022 (se ovenfor) kunne
sandsynligvis føre til en anden afgørelse i denne sag, hvis den blev indsendt igen i en ny
ansøgning.
Link til afgørelse.
Den 2. september 2019 afviste Kystdirektoratet en skovdyrkerforenings ansøgning om at rejse
skov på Endelave på en landbrugsejendom. Kystdirektoratet overvejede ikke den særlige ø-
regel i afvisningen og begrundede afvisningen med, at landskabet på ejendommen fremstod
åbent, og at der derfor ikke kunne ske en lempelig administration.
Link til afgørelse.
10
Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om
strandbeskyttelseslinjen
Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad
Den 2. december 2019 afviste Kystdirektoratet en landmand på Agersøs ansøgning om at
opsætte et læhegn som forlængelse af et eksisterende læhegn. Læhegnet skulle forhindre
erosion. Kystdirektoratet afviste ansøgningen med begrundelsen, at læhegnet ikke havde
afgørende betydning for landbrugsdriften, og at det ville stride mod de landskabsmæssige
værdier. Kystdirektoratet overvejede ikke den særlige ø-regel i afvisningen.
Link til afgørelse.
Den 3. marts 2020 gav Kystdirektoratet afslag til Struer Kommune, der ønskede at opstille tre
kunstværker på Venø. De tre skulpturer ville blive farvet efter omgivelserne. Statens Kunstfond
støttede projektet og vurderede den kunstneriske værdi høj.
Begrundelsen for afslaget var, at der ikke var tale om et særligt tilfælde og at en tilladelse
kunne skabe præcedens. Desuden vurderede Kystdirektoratet, at de tre kunstværker ikke
havde en stedbunden karakter.
Link til afgørelse.
Den 12. juni 2020 gav Kystdirektoratet afslag til Aarø Fiskeriforening, der ønskede at etablere
en autocamperplads ved Aarø Havn. Pladsen skulle gøre det muligt at parkere for 150 kroner
pr. døgn.
Kystdirektoratet vurderede ikke den særlige ø-regel i afslaget og fandt, at der var tale om
tilstandsændringer, der ville påvirke kystlandskabet væsentligt.
Link til afgørelse.
Den 8. juli 2020 gav Kystdirektoratet afslag til Odder Kommune på en naturlejrplads med
bålhytte, sheltere, svedehytte og tipi på Tunø. Afslaget blev underkendt af Miljø- og
Fødevareklagenævnet den 26. april 2022. Se ovenfor.
Link til afgørelse.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 106: Henvendelse af 4/7-23 fra Kirsten Sydendal, Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. rapport om kystdirektoratet
2736188_0011.png
Den 8. december 2021 gav Kystdirektoratet afslag til Aalborg Kommune, der ønskede at
etablere sheltere som et tårn på Egholm.
Kystdirektoratet begrunder afslaget med, at et tårn i tre etager op til 9 meter ikke er en mindre
foranstaltning, der kan få dispensation.
Link til afgørelse.
Den 12. januar 2022 gav Kystdirektoratet afslag til Agersø Camping, der ønskede at udvide
campingpladsen. Siden åbningen i 1997 havde pladsen været fuldt belagt og med venteliste
for fastliggere.
Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at udvidelsen ville ske inden for den oprindelige
strandbeskyttelseslinje på 100 meter, og at den særlige ø-regel derfor ikke kunne bruges til en
dispensation. Link til afgørelse.
Den 3. marts 2022 gav Kystdirektoratet afslag til et arkitektfirma, der ønskede at genopføre en
landbrugsejendom, opføre ferielejligheder, opføre en gård samt rækkehuse på Vejrø, der ligger
tæt på Fejø og har matrikel-sammenfald med Fejø.
Kystdirektoratet valgte at behandle de fire sager samlet, og gav afslag på alle fire ansøgninger
Kystdirektoratet konstaterede i afslaget, at det ansøgte handlede om at realisere en lokalplan
om bæredygtigt landbrug og turisme for Vejrø. Men da lokalplanen var vedtaget i 2011
vurderede Kystdirektoratet, at den ikke kunne begrunde en dispensation for
strandbeskyttelseslinjen.
Kystdirektoratet vurderede i afslaget den særlige ø-regel. Men Kystdirektoratet vurderede ikke
om der skulle gælde særlige lempelige forhold, fordi Vejrø næsten er fuldt dækket af den
oprindelige strandbeskyttelseslinje på 100 meter. Øen er omkring 300 meter bred, så det
meste af øen ligger i den oprindelige zone.
Ved bemærkningerne til loven i 1994 blev det understreget, at arealer stadig kunne inddrages
til nødvendig byudvikling for øer, halvøer og lignende, der er fuldt omfattet af
kystnærhedszonen. Denne byudvikling skulle dog være i overensstemmelse med det
omkringliggende kystlandskab og primært lokaliseres bag eksisterende bebyggelse.
Sagerne er et godt eksempel på, at den konservative fortolkning af reglerne om
strandbeskyttelse kan stå i vejen for udvikling på små-øerne.
Link til afgørelse.
11
Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om
strandbeskyttelseslinjen
Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad
Den 30. marts 2022 gav Kystdirektoratet afslag til at etablere en vinmark og glamping, dvs.
mere luksuriøs camping, på Avernakø.
Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at det ansøgte lå inden for den oprindelige på
strandbeskyttelseslinje på 100 meter, og at administrativ praksis for at etablere nye
virksomheder er restriktiv, selv om det skal administreres mere lempeligt for små-øerne.
Link
til afgørelse.
Den 5. maj 2022 gav Kystdirektoratet to afslag til Den Selvejende Institution Geopark
Vestjylland, der ønskede at opsætte tre informationsskilte på Venø.
Kystdirektoratet gav tilladelse til et af skiltene, men afslog de to andre, da det blev vurderet, at
de ikke tog fornødent hensyn til naturen og landskabet, idet de skulle stå alene i et åbent
område.
Kystdirektoratet vurderede ikke ø-reglen i forbindelse med afslagene.
Link til den ene
afgørelse. Link til den anden afgørelse.
Den 11. maj 2022 gav Kystdirektoratet afslag til et arkitektfirma, der ønskede at opføre et
sejlerhus på Vejrø, der ligger tæt på Fejø og har matrikel-sammenfald med Fejø.
Afslaget begrundes som i fire lignende sager, afgjort 3. marts 2022 og omtalt ovenfor. Keren i
afslaget er, at lokal planlægning ikke kan tilsidesætte strandbeskyttelseslinjen.
Link til
afgørelse.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 106: Henvendelse af 4/7-23 fra Kirsten Sydendal, Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. rapport om kystdirektoratet
2736188_0012.png
Den 22. august 2022 gav Kystdirektoratet afslag til at udstykke en overflødiggjort
medhjælperbolig på Venø.
Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at der normalt gives afslag til udstykning, selv om
grunden allerede er bebygget og en udstykning ikke vil føre til ændringer i kystlandskabet.
Kystdirektoratet vurderede ikke den særlige ø-regel.
Link til afgørelse.
Den 1. december 2022 afslog Kystdirektoratet en anmodning om at flytte
strandbeskyttelseslinjen på Sejerø i udkanten af Sejerby.
Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at strandbeskyttelseslinjen sjældent ophæves på
ubebyggede arealer, og at der ikke var væsentlige landskabsmæssige hensyn bag
ansøgningen.
Link til afgørelse.
Den 8. februar 2023 gav Kystdirektoratet afslag til udstykning på Anholt Havn, således at
ejerne af nogle bygninger også fik ejendomsret til grundene, hvor disse bygninger var opført.
Kystdirektoratet afviser at give dispensation, fordi området i så fald senere kan yderligere
udbygges, og fordi, der ikke er særlige grunde, der taler for en dispensation. Kystdirektoratet
vurderede ikke den særlige ø-regel i afslaget. Sagsbehandleren var en af dem med den højeste
afslagsprocent.
Link til afgørelse.
Den 21. juli 2020 afslog Kystdirektoratet en anmodning om at etablere langtidsparkering ved
Grenå Havn for turister til Anholt, der ønsker at parkere bilen. I afgørelsen er den særlige ø-
regel ikke vurderet. Dette er ikke en sag fra en småø, men et godt eksempel på en sag, hvor
hensynet til øernes udvikling og overlevelse med øget turisme ikke vurderes af
Kystdirektoratet. Forarbejderne til 1994-loven kunne ellers gøre det naturligt at overveje
dispensation af hensyn til udviklingen af turisme-erhvervet på Anholt.
Link til afgørelse
12
Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om
strandbeskyttelseslinjen
Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad
Sagerne viser, at Kystdirektoratets praksis i en række sager stadig er restriktiv og
tilbageholdende med at benytte den særlige ø-regel og give dispensationer. Det kan tale for,
at få prøvet flere afgørelser i Miljø- og Fødevareklagenævnet, ligesom det kan være grundlag
for at forelægge praksis for Folketinget for at få en afklaring af, hvordan øernes udvikling skal
vægtes i forhold til bevarelse af kystlandskabet.
Boliger/sommerhuse
Kystdirektoratet har afgivet afslag på 12 dispensations-ansøgninger inden for bolig- og
sommerhusområdet ud af i alt 38 sager. I 2017 sendte Miljø- og Fødevareklagenævnet en sag
tilbage, hvilket bidrog til at klargøre reglerne. I 2020 stadfæstede klagenævnet en afgørelse,
der indebar et afslag på dispensation til opførelse af et helårshus inden for
strandbeskyttelseslinjen på Omø.
Samme år sendte klagenævnet en afgørelse tilbage til Kystdirektoratet omkring størrelsen af
et badeværelse.
Overordnet set synes det, at Kystdirektoratets praksis i dag afspejler den gældende lovgivning.
Dog kan holdninger variere, og der kan derfor være behov for at få prøvet flere afgørelser.
Konklusioner
Rapporten har undersøgt forskellige afgørelser truffet af Kystdirektoratet siden 2019, især i
relation til småøerne i Danmark. Disse afgørelser har haft en betydelig indvirkning på øernes
udvikling og turisme. Miljø- og Fødevareklagenævnet har i flere tilfælde underkendt
Kystdirektoratets praksis og fortolkninger.
En betydelig observation er, at Kystdirektoratet i nogle tilfælde ikke har vurderet den særlige
ø-regel i forbindelse med sager vedrørende erhverv og turisme. Dette kan påvirke øernes
potentiale for økonomisk udvikling og turistattraktioner.
LAG Småøerne anbefales derfor at tage op sager, hvor denne regel ikke er blevet vurderet
tilstrækkeligt, og genoverveje sager, hvor tidligere afslag har været udfordret af Miljø- og
Fødevareklagenævnet i senere afgørelse.
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 106: Henvendelse af 4/7-23 fra Kirsten Sydendal, Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. rapport om kystdirektoratet
2736188_0013.png
Kystdirektoratet anbefales at undersøge, om praksis er ensartet på tværs af medarbejdere, om
der er behov for praksisnotater, og om afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet faktisk er
blevet implementeret i senere afgørelser.
Kystdirektoratet har set denne anbefalinger og skriver derefter, at det er uenig i rapportens
påstand om, at direktoratet ikke har praksisnotater til behandling af strandbeskyttelsessager.
Direktoratet understreger, at det bruger et detaljeret administrationsgrundlag fra 2014, der er
udarbejdet med bistand fra Kammeradvokaten, samt tidligere vejledninger, nævnsafgørelser
og lovbemærkninger. Derudover er der en løbende og tæt dialog om sagerne i teamet,
understreger direktoratet.
Den oplysning strider mod oplysningerne fra et tidligere telefonmødet. Det har ført til, at vi har
bedt om aktindsigt i dette materiale og opfordrer til, at det bør lægges på hjemmesiden, og at
Kystdirektoratet stadig bør undersøge, om afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet
faktisk er blevet implementeret i senere afgørelser.
Til sidst anbefales LAG Småøerne at appellere til politikerne om en klarere vejledning til,
hvordan en mere lempelig praksis for småøerne, især i forhold til rekreative tiltag og turisme,
bør forstås og anvendes for at fremme udviklingen af småøerne. Det er af afgørende
betydning, at politikker og praksis tilpasses til at understøtte øernes unikke behov og
potentiale.
13
Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om
strandbeskyttelseslinjen
Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad
 ULØ, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 106: Henvendelse af 4/7-23 fra Kirsten Sydendal, Sammenslutningen af Danske Småøer vedr. rapport om kystdirektoratet
2736188_0014.png
Bilag 1
Den fulde tekst i e-mail af 8. juni 2023 med Kystdirektoratets bemærkninger til udkastet til
rapport:
Kystdirektoratets bemærkninger til udkast til rapport
Kystdirektoratet har ikke forholdt sig tekstnært og indgående til indholdet af rapporten, men
finder anledning til at komme med nogle overordnede bemærkninger, da rapporten indeholder
forudsætninger og konklusioner, der efter Kystdirektoratets vurdering er mangelfulde.
Bl.a. indeholder rapporten opgørelser over hhv. enkelte medarbejderes afslagsprocent og
anvendelse af småø-reglen. Kystdirektoratet finder ikke, at det giver et retvisende billede at
lave procentuelle beregninger over sagsbehandleres afslagsprocenter og anvendelse af små-
øreglen på individniveau f.eks. hvis den enkelte sagsbehandler har arbejdet med særlige
sagstyper eller påtaget sig særligt vanskelige sager. Til disse afsnit skal Kystdirektoratet
desuden bemærke, at der er underskriftskrav på afgørelser fra offentlige myndigheder.
Kystdirektoratet opfylder generelt underskriftskravet ved, at den sagsførende medarbejder
underskriver afgørelsen inden udsendelse. Kystdirektoratet finder anledning til at understrege,
at underskriften ikke er et udtryk for, at afgørelsen indeholder den sagsførende medarbejders
personlige vurdering, eller at udfaldet er et udtryk for en personlig holdning til sagen.
Afgørelser fra Kystdirektoratet er altid et udtryk for direktoratets vurdering. Det er heller ikke
et udtryk for, at ikke andre har været en del af sagens behandling.
Endvidere fremgår det f.eks. af rapporten, at Kystdirektoratet har fortolket Lov nr. 439, indført
den 1. juni 1994, om den udvidede strandbeskyttelseslinjen fra 100 meter til 300 meter,
således at der i det udvidede strandbeskyttelsesområde, altså mellem 100 og 300 meter fra
stranden, skal udvises større fortolkningstolerance, og at dette ikke gælder for det oprindelige
strandbeskyttelsesområde op til 100 meter fra stranden. Til dette bemærker Kystdirektoratet,
at det fremgår direkte af bemærkninger til lovforslaget, at ”På små øer forudsættes den
udvidede strandbeskyttelseslinje (mellem 100 meter og 300 meter fra stranden) administreret
relativt mere liberalt, når forholdene og hensynet til øernes erhvervsmæssige udvikling kræver
det”.
Bemærkningerne knytter sig således alene til de yderligere arealer, der ved loven
inddrages under strandbeskyttelse. Det understøttes endvidere af nævnspraksis, at den
lempeligere dispensationsadgang gælder i den udvidede strandbeskyttelseslinje. Det er derfor
ikke retvisende at fremstille det som KDIs fortolkning af reglerne.
Det fremgår også af rapporten, at Kystdirektoratet har oplyst, at Kystdirektoratet ingen
praksisnotater har til håndtering af strandbeskyttelsessager. Det kan hertil oplyses, at
Kystdirektoratet bl.a. benytter et udførligt administrationsgrundlag fra 2014 udarbejdet med
bistand fra Kammeradvokaten samt tidligere udarbejdede vejledninger, nævnsafgørelser, samt
lovbemærkninger, f.eks. i relation til lempelsen af naturbeskyttelsesloven, hvor
Kystdirektoratet som ressortansvarlig indgik i det lovforberedende arbejde mv. Endvidere sker
der en løbende og tæt sparring om sagerne i teamet.
14
Analyse af Kystdirektoratets afgørelse om
strandbeskyttelseslinjen
Af Nils Mulvad, Kaas & Mulvad
Med venlig hilsen
Katrine Marie Witt Henriksen
Konstitueret teamleder l Kystzoneforvaltning