Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Spørgsmål 218
Offentligt
2742469_0001.png
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
28. august 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
UFU alm. del
Spørgsmål 218
Med ”Aftale om rammerne for Reform af universitetsuddannelserne i Danmark” (2023) sti­
ger den strukturelle beskæftigelse. Vil ministeren dekomponere beregningen af effekten
på den strukturelle fuldtidsbeskæftigelse fra 2025 til 2030 samt i 2032, 2034 og 2070?
Ministeren bedes i denne forbindelse redegøre for, hvor stor en del af stigningen i den
strukturelle fuldtidsbeskæftigelse, der dækker over:
a. en reduktion i tilgangen til de akademiske bacheloruddannelser,
b. stigningen i antallet af internationale studerende, og
c. studerende, der får en anden kandidatuddannelse end i dag, dvs. studerende, der som
følge af aftalen enten vælger en erhvervskandidatuddannelse eller en kandidatuddannel­
se på 1¼ studieår.
d. Ministeren bedes for hver enkelt gruppe redegøre for, hvor mange studerende, der
forventes at blive berørt af reformen, samt hvor meget disse allerede i dag bidrager med
til den strukturelle beskæftigelse.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Robsøe (RV).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Katrine Robsøe
formand
1/1