25. juni 2023
Kære MF’ere
Audiologopædi
(KU og
SDU)
er på listen over uddannelser, der risikerer at blive omlagt til 1-årige
kandidatuddannelser eller erhvervskandidater som følge af SVM-regeringens kandidatreform
(Akademikerbladet). Der er tale om et
højtspecialiseret fagområde,
der beskæftiger sig med
udredning, diagnosticering, behandling
og
vejledning
af
patienter med sprog-, tale-, stemme-,
læse-
og/eller
hørevanskeligheder
samt
vejledning af pårørende.
Audiologopæder øger
livskvaliteten hos børn, unge og voksne ved at hjælpe til et bedre liv med kommunikation. Det
betyder noget for alle aspekter af de berørte menneskers liv: Om det er privat-, fritids-,
uddannelses- eller arbejdsliv.
Audiologopædi er en 5-årig
sundhedsrettet
universitetsuddannelse, der kombinerer
sundhedsvidenskab, psykologi og sprogvidenskab, placeret på
Det Humanistiske Fakultet
på KU og
SDU.
En omlægning af Audiologopædi vil ikke kun få
konsekvenser
for de højtspecialiserede
audiologopædiske fagmiljøer på universiteterne og for fremtidens audiologopæder i Danmark; det
vil også
–
og i særligt alvorlig grad
–
få konsekvenser for de børn, unge og voksne, der i fremtiden
får brug for en fagperson, som kan hjælpe med sprog-, tale-, stemme-, læse- og/eller
hørevanskeligheder, da en sådan omlægning af uddannelsen uundgåeligt vil føre til et videns- og
kompetencetab inden for det audiologopædiske område i Danmark.
På bacheloruddannelsen kan de studerende nå at få en grundviden om kroppen, hjernen, psyken
og sprogudviklingen, men det er først på kandidatuddannelsen, at de bliver ”speciallæger”. Den
specialisering, der finder sted på kandidatuddannelsen, gør audiologopæderne i stand til at tilbyde
den rette behandling til de forskellige patienter og patientgrupper. En halvering af kandidaten i
Audiologopædi vil imidlertid
fratage de studerende mulighed for at specialisere sig i specifikke
diagnoser og fagområder,
fx cancer, demens, stroke, høretab, tinnitus, ordblindhed (dysleksi),
Parkinsons, cerebral parese, autisme, Downs syndrom, udviklingsmæssig sprogforstyrrelse
(’Developmental Language Disorder, DLD’), verbal dyspraksi, stammen, udtalevanskeligheder,
grammatiske vanskeligheder, læbe-ganespalte og stemmelidelser.
De dele af det audiologopædiske fagområde, der udgår af uddannelsen, vil ikke være en del af de
fremtidige audiologopæders faglighed, og der er således risiko for et alvorligt videns- og
kompetencetab. Fremtidens audiologopæder vil dermed blive
generalister,
og flere
patientgrupper vil opleve ikke længere at kunne få den hjælp, de har behov for.
Hvis studietiden forkortes, vil der være
mindre tid til de klinikophold,
der i dag er obligatoriske på
både bachelor- og kandidatuddannelsen, og som omfatter praktik på børne- såvel som
voksenområdet
–
på bl.a. hospitaler, kommunikationscentre og PPR. Den forkortede studietid
forringer således de studerendes mulighed for at møde patienter, som de skal lære at modtage,
udrede, diagnosticere, behandle, informere og vejlede.
Audiologopædi er
blandt de humanistiske uddannelser, der klarer sig allerbedst
på parametre
som frafald, studietid, beskæftigelse, ledighed (0 % ledige efter 1 år) og løn
–
faktisk er
Audiologopædi den humanistiske uddannelse med den højeste dimittendløn (Dansk
Erhvervs
uddannelseskort
og DI Analyse).
Dansk Industri
opfordrede i 2020 til, at man oprettede flere
studiepladser på netop Audiologopædi. Dette ønske er imidlertid ikke blevet imødekommet.