Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 97
Offentligt
2724565_0001.png
Til Uddannelses- og Forskningsudvalget
Anmodning om opmærksomhed på folkekirkens behov for en usvækket
teologisk kandidatgrad samt anmodning om foretræde.
Idet vi tidligere har henvendt os til Forskningsminister Christine Egelund i
samme anliggende, tillader vi os nu også at dele vores bekymring med
Uddannelses- og forskningsudvalget, med anmodning om, at I vil tage
Folkekirkens særlige situation i betragtning:
Regeringen har bebudet, at man vil beskære halvdelen af landets
kandidatuddannelser. Vi frygter, at en sådan beskæring vil ramme de
teologiske kandidatuddannelser ved Københavns Universitet og Aarhus
Universitet, som er udgør det uddannelsesmæssige grundlag for folkekirkens
præster.
En svækkelse af sognepræsternes uddannelse vil uundgåeligt betyde en
svækkelse af folkekirken.
Baggrund:
Folkekirkens præster er centrale aktører i folkekirken og dermed også i
lokalsamfundet, som værdibærere og som medspillere i
samfundsinstitutioner. Langt de fleste sognepræster arbejder fra første dag i
deres arbejdsliv som ene-embedsindhavere, uden mulighed for
sidemandsoplæring, specialisering el. lign. Sognepræsten skal således fra
første ansættelsesdag være klar til at møde de forskellige udfordringer i
embedet, og løse dem på egen hånd.
Præstens arbejde er meget komplekst: Kristendommen skal formidles ind i
såvel lokalsamfundets fællesskab og det enkelte menneskes liv på nutidens
præmisser. Traditionstab og mange forskellige religiøse opfattelser gør
præstens opgave mere kompleks end tidligere, hvor kristendommen i højere
grad var det selvfølgelige.
-
Fordi folkekirken dækker hele landet, er præsten ofte i mindre
lokalsamfund en samlende instans, som må kunne arbejde
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Henvendelse af 15/6-23 fra Københavns Stift om folkekirkens behov for en usvækket teologisk kandidatgrad samt anmodning om foretræde
2724565_0002.png
-
-
selvstændigt, styre processer og træffe kvalificerede beslutninger efter
eget skøn.
Som kulturbærer må præsten have omfattende viden om såvel
kristendommens arv og historie som om den samtid, budskabet skal
formidles ind i. Folkeoplysning er en del af sognenes og præsternes
virke.
Som samfundsaktør skal præsten være akademisk dannet til at kunne
deltage i den faglige udveksling om etiske og religiøse emner med
andre faggrupper som læger og sundhedspersonale, lærere fra
folkeskolen, gymnasiet og de øvrige akademiske uddannelser mv.
Den teologiske kandidatuddannelse er tilsvarende kompleks og består udover
de fag, der bruges til at forstå og tolke biblen og bekendelsesskrifterne, af
filosofiske, etiske, dogmatiske, sociologiske, historiske og religionshistoriske
og praktisk teologiske fag. Tilsammen sætter fagene kandidaten i stand til
selvstændigt at fortolke det kristne budskab ind i samtiden og forstå forholdet
mellem religion og samfund, etik og værdier.
Den bebudede beskæring vil ifølge forskningsminister Christina Egelund på et
pressemøde d. 2. marts indskrænke kandidatuddannelsen fra de nuværende 2
år til 1 år samt en opgave, der skal skrives hen over sommeren. Adspurgt
oplyses det fra Københavns Fakultet, at en sådan beskæring vil betyde en
generel reduktion af undervisningen inden for de fleste fag og risikoen for helt
at miste alt, hvad der hedder valgfag og projektorienterede forløb og
erhvervspraktik.
En beskæring vil altså betyde en generel beskæring af præsters viden og
uddannelse samt tab af uddannelse i at arbejde selvstændigt med projekter og
af kontakten med arbejdslivet. Alt sammen væsentlige tab i forhold til
præsteembedets varetagelse.
I forvejen er teologistudiet presset, fordi de studerende på relativt kort tid
skal tilegne sig en omfattende viden samt kompetencer i at omsætte viden i
selvstændig tækning og formidling.
Forskningsminister Christina Egelund udtalte på pressemødet om sagen, at
regeringen ville bibeholde den nuværende kandidatlængde ”Til dem, som skal
ud at arbejde i målrettede, specialiserede job eller forskning.” (DRs
gengivelse). Vi håber, at præsteembedet i regeringens opfattelse falder inden
for denne kategori.
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 97: Henvendelse af 15/6-23 fra Københavns Stift om folkekirkens behov for en usvækket teologisk kandidatgrad samt anmodning om foretræde
2724565_0003.png
Appel og anmodning om foretræde
Vi appellerer hermed til Uddannelses- og Forskningsudvalget om at medvirke
til, at præsternes grundlag for at udøve deres virke ikke svækkes gennem en
forringet uddannelse.
En svækkelse af folkekirkens præsters uddannelsesniveau vil uundgåeligt gå
udover agtelsen og selvagtelsen i embedet og føre til mere usikre præster og
potentielt yderligere forringet rekruttering.
Løsningen kan på ingen måde være at lægge mere af den teologiske
uddannelse over i en efteruddannelse: Folkekirkens præster er i forvejen i
folkekirkens eget efteruddannelsesforløb de første år. En præst skal have sin
teologiske uddannelse med sig fra dag 1, fordi ingen begravelse eller
sjælesorgssamtale, ingen vielsestale, prædiken eller konfirmation kan gøres
om.
Vi håber, at udvalget vil arbejde for, at staten ikke kommer til at svække
folkekirken ved at svække præsternes uddannelse.
Samtidig vil vi anmode om foretræde for udvalget med henblik på uddybning
af problematikken og besvarelse af udvalgets spørgsmål.
På vegne af alle biskopperne
Venlig hilsen
Marianne Christiansen,
biskop over Haderslev stift
Peter Skov-Jakobsen
biskop over Københavns stift