Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 85
Offentligt
2702667_0001.png
Ministeren
Notat
Orientering om danske universiteters beslutning om at suspendere optaget
af China Scholarship Council-stipendiater
Stipendierne fra China Scholarship Council (CSC) har i årtier udgjort en hjørne-
sten i Kinas internationale forskningssamarbejde. Kinesiske ph.d.-studerende på -
CSC-stipendier, som uddeles af den kinesiske stat, udgør op mod en tredjedel
(270 CSC-studerende) af de kinesiske ph.d.-studerende i Danmark.
De danske universiteter er imidlertid bekymrede over manglende transparens om-
kring stipendiaternes kontrakter med CSC og dermed deres arbejds- og levevilkår.
Der er sået tvivl om, om vilkårene i kontrakterne er i overensstemmelse med den
akademiske frihed.
De danske universiteter har siden vinteren 2020/2021 forsøgt at få etableret en di-
alog med CSC om løn- og arbejdsvilkår. Uddannelses- og Forskningsministeriet
har via det danske innovationscenter i Shanghai og den danske ambassade i Bei-
jing understøttet denne dialog, der dog har været meget langtrukken og indtil vi-
dere uden egentlig fremdrift.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har løbende været i tæt dialog med univer-
siteterne om sagen, senest i regi af Forum for International Koordination og Sam-
arbejde, som blev etableret som opfølgning på de anbefalinger, Udvalg om ret-
ningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde (URIS) offentlig-
gjorde i maj 2022.
Universiteterne har i regi af Forum for International Koordination og Samarbejde
truffet en fælles beslutning om at suspendere alt fremtidigt optag af ph.d.-stude-
rende og evt. andre på CSC-stipendier, indtil der forelægger klarhed om de vilkår,
CSC-stipendiater arbejder under, og universiteterne vurderer, at de kan stå inde
for disse. Denne beslutning omfatter ikke igangværende CSC-stipendiater, der
kan fortsætte deres stipendiater som planlagt.
Såfremt universiteterne bliver opmærksomme på andre stipendier med lignende
uigennemsigtige kontraktforhold, vil disse også blive omfattet af denne beslutning.
Universiteterne er bekendte med, at andre udenlandske forskningsinstitutioner har
truffet lignende beslutninger ud fra samme betragtninger. Universiteterne er stadig
åbne for en dialog med CSC om ph.d.-stipendiaternes kontraktuelle vilkår.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
394267
Side 1/1