Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 84
Offentligt
1
7.maj, 2023
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Folketinget
Må skolepsykologer ikke kalde sig skolepsykologer?
Reformkommissionen foreslår psykologisk overbygningsuddannelse af lærere og pædagoger til at
kunne udgøre pædagogisk-psykologiske vejledere for lærere og pædagoger i form af
skolepsykologer og dagtilbudspsykologer i regi af PPR. Formanden for Dansk Psykolog Forening
Eva Secher Mathiesen gør gældende at psykologbegrebet er beskyttet med baggrund i
psykologloven, hvor kun cand.psych’er og cand. pæd. psyk’er må kalde sig psykologer og er
autorisationsberettigede.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har i samarbejde med folkeskolens og dagtilbuddenes
interessenter tilsvarende peget på behovet for en psykologfaglig overbygningsdannelse af lærere og
pædagoger til at sikre, at PPR får mere fokus på udvikling af praksis og udvikling af
hensigtsmæssige udviklings- og læringsfællesskaber i skoler og dagtilbud, fx i form af en 2-årig
kandidatuddannelse målrettet PPRs virksomhed.
Hvordan kan det lovliggøres, at skolepsykologbetegnelsen kan genindføres?
Det er Folketinget, der har vedtaget formuleringen i psykologloven fra 1993. Det er derfor meget
enkelt for Folketinget at beslutte en kort tilføjelse, der muliggør, at lærere og pædagoger benævnes
henholdsvis skolepsykologer og dagtilbudspsykologer uden autorisationsret efter færdigbestået
kandidatuddannelse.
Hvorfor er det vigtigt, at skolepsykologbetegnelsen genetableres?
Indtil 1993 var der to stillingstyper i folkeskolen
–
henholdsvis som skolepsykolog og klinisk
psykolog. Førstnævnte krævede læreruddannelse plus psykologuddannelse og sidstnævnte krævede
psykologuddannelse plus godkendt klinisk efteruddannelse.
I 1970’erne og 1980’erne
var der på
PPR henved 80% skolepsykologer og 20% kliniske psykologer. Førstnævnte kendte skolen
indgående og sidstnævnte sikrede faglig ekspertise i forbindelse med sociale og emotionelle
problematikker blandt børn.
I dag er der 12-1300 psykologer, hvoraf de allerfleste hverken har baggrund i skolens praksis eller
har klinisk efteruddannelse. Der er mange årsager til denne udvikling, men ingen, der udspringer af
ændrede behov fra folkeskolen. Der er det allerstørste behov for at få sikret genindførsel af de
skolepsykologiske/pædagogisk-psykologiske kompetencer på PPR, så PPR igen bliver i stand til at
medvirke i skolens og undervisningens udvikling i praksis.
Betegnelsen ”skolepsykolog” er velkendt i offentligheden, og det sætter ikke fokus på det enkelte
barn, men på skolens og undervisningens virksomhed som det primære, der skal arbejdes med, jfr.
det helt uantagelige omfang af børn, der bliver udpeget til at ”fejle” noget –
bl.a. via psykiatrien.
Betegnelsen
”dagtilbudspsykolog”,
sætter ligeledes fokus på den samlede daginstitutions fungeren
og udvikling, jfr. de meget store forskelle, der findes blandt daginstitutioner for de vigtige børneår
fra 0 til 6 år.
En 2-årig kandidatuddannelse målrettet PPRs virksomhed vil være nødvendigt for at sikre de
nødvendige faglige psykologkompetencer på såvel individ- som gruppe- og organisationsniveau.
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 8/5-23 fra Bjarne Nielsen vedr. skolepsykologer og psykologbegrebet
2
Giver det forvirring med forskellige psykologtitler?
Psykologloven fra 1993 havde til formål at sikre, at borgere med behov for psykologhjælp fik
sikkerhed for at blive behandlet af en fagperson med en given kvalificeret uddannelse. Der herskede
stor usikkerhed på dette tidspunkt på det private område, men ikke på det offentlige område.
Psykologtitlen blev beskrevet med kravet om en given uddannelse og det efterfølgende
autorisationskrav blev aftalt som grundlag for, at en psykolog blev kvalificeret til at udøve
klientbehandling.
Den 2-årige autorisationsuddannelse omfatter såvel udredning som intervention af enkeltpersoner
som grupper. Der er derfor mange psykologer, der slet ikke kan blive autoriseret, hvis de er
beskæftiget som fx ledere, undervisere eller organisationspsykologer.
Ligesom skolepsykologer har de heller ikke brug for det, da de ikke skal varetage klientbehandling.
Det skolepsykologiske arbejde er grundstenen i PPRs virksomhed. Det omfatter dels medvirken til
udvikling af gode udviklings- og læringsmiljøer i skoler og klasser, og det omfatter arbejdet med at
kvalificere skolens indsats i forhold til børn med skolevanskeligheder
–
ikke mindst
læsevanskeligheder og børn med mere generelle indlæringsvanskeligheder. Der indgår ikke
psykologisk klientarbejde eller intensivt forældrearbejde i dette, men fokus er på skolens praksis.
Det samme kan siges om funktionen i dagtilbuddene:
I begge tilfælde indgår som nødvendige kompetencer et omfattende personligt kendskab til skolens
og dagtilbuddenes funktion samt interesse og engagement til at medvirke i den nødvendige
udvikling. Skole- og dagtilbudspsykologerne skal af ledelse, personale og forældre opleves som en
del af de enkelte institutioners virksomhed.
Derfor vil der ikke blandt forældre eller andre være tvivl om de forskellige arbejdsfunktioner
mellem fx skolepsykologer og kliniske psykologer.
Til gengæld er der grund til finde måder, hvor ikke-læreruddannede psykologer får de nødvendige
klinisk-psykologiske kompetencer, så PPR også kan varetage mindre psykologiske
behandlingsopgaver samt være en faglig kompetent faggruppe, der kan medvirke til at sikre, at børn
og unge kun indstilles til psykiatrisk vurdering, når det er nødvendigt.
PPR skal atter være et kvalificeret tværfagligt kommunalt system
Vi har 98 forskellige PPRér i Danmark. Det har gradvist udviklet sig siden decentraliseringen satte
ind i slutningen af 1980’erne, hvor de centrale regler for PPRs
bemanding forsvandt. Et effektivt
PPR-system med fokus på udvikling af praksis i skoler og dagtilbud kræver - ud over ovennævnte
skole- og dagtilbudspsykologer, at kommunens øvrige fagpersoner/konsulenter med rod i skolens
og dagtilbuddenes praksis samles i PPR-organisationen. PPR får dermed igen mulighed for at spille
en vigtig rolle på baggrund af dets omfattende viden og erfaring fra praksis og uddannelse.
Vi kan ikke være bekendt at fortsætte med at se på, at fx hver sjette barn indstilles til psykiatrien
eller, at hvert andet barn er en PPR-sag, som det viser sig nogle steder.
Bjarne Nielsen
tidl. børne- og ungechef i Jægerspris
tidl. formand for Pædagogiske Psykologers Forening
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 84: Henvendelse af 8/5-23 fra Bjarne Nielsen vedr. skolepsykologer og psykologbegrebet
3