UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 83: Henvendelse af 27/4-23 fra Akademikerne om mulige landingsbaner for en kandidatreform

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 83
Offentligt

Mulige landingsbaner for en kandidatreform

SVM-regeringen vil omlægge op mod halvdelen af kandidatuddannelser-

ne til 1,25-kandidatuddannelser, primært på humaniora og samfundsvi-

denskab. En sådan omlægning estimeres til at generere et arbejdsudbud

på 6.000 fuldtidspersoner i 2030, og herefter varigt 5.600 fuldtidsperso-

ner, svarende til et indirekte provenu på 1,2 mia. kr. samt et direkte

provenu på 0,8 mia. kr. i STÅ- og SU-besparelser, i alt 2 mia. kr.

De økonomiske vismænd kalder reformudspillet for et eksperiment, og

har estimeret, at en kandidatreform årligt vil koste 7

–

14 mia. kr. i pro-

duktivitetstab som følge af lavere uddannelsesniveau. Endvidere peges

der på, at en ny struktur med to forskellige typer kandidatuddannelser

risikerer at have en indbygget social slagside og dermed bidrage til en

fastholdelse af den negative sociale arv.

Akademikerne foreslår alternative landingsbaner til at finde arbejdsud-

bud og på en sådan måde, at der ikke sker en nivellering af kandidatud-

dannelserne og uden, at der igangsættes et stort samfundsøkonomisk

eksperiment.

Forslagene er samtidig baseret på, at studerende med en bestået bache-

lorgrad fortsat skal have retskrav på den 2-årige kandidatuddannelse.

Dette for at undgå et usundt kompetitivt læringsmiljø med stress og

præstationspres, når de studerende skal konkurrere om de færre plad-

ser på de efterspurgte 2-årige kandidatuddannelser.

Forslag til landingsbaner:

1. Mere fleksible erhvervskandidatuddannelser

Erhvervskandidatordningen udbydes overvejende på samfundsviden-

skab, og i mindre omfang på sundhedsvidenskab, naturvidenskab og

teknisk videnskab, mens den ikke udbydes på humaniora. Tal fra Dan-

ske Universiteter viser, at der i 2021 blev optaget 527 studerende på

erhvervskandidatuddannelsen.

Der er således fortsat et stort potentiale i erhvervskandidatordningen

–

også i forhold til at tiltrække internationale studerende. En medvirkende

årsag til, at ordningen ikke er slået mere igennem, vurderes til at være

det forhold, at studerende såvel som arbejdsgivere finder det vanskeligt

at forpligte sig fire år ud i fremtiden.

Erhvervskandidatordningen skal gøres mere fleksibel således, at flere

studerende og virksomheder finder den attraktiv. Erhvervskandidatud-

Den 27. april 2023

Sagsnr. S-2023-280

Dok.nr. D-2023-18523

bba/mab

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 83: Henvendelse af 27/4-23 fra Akademikerne om mulige landingsbaner for en kandidatreform

dannelsens første år skal eksempelvis kunne udbydes som ordinær ud-

dannelse, mens det sidste år udbydes på deltid i et 2-årigt forløb, hvor

den studerende har relevant deltidsansættelse. Der kan også tænkes

andre modeller, eksempelvis et 3-årigt forløb med 40 ECTS årligt.

Som en del af en mere fleksibel erhvervskandidatordning skal det være

muligt for studerende at vælge at stå af med 75 ECTS med titlen er-

hvervskandidat, idet de afslutter med en hovedopgave på 15 ECTS. Er-

hvervskandidater på 75 ECTS skal have mulighed og rammer for at kun-

ne vende tilbage til universitetet og tage et kandidattillæg på 45 ECTS.

2. Styrkelse af bacheloruddannelserne som afstigningsniveau

Der kan findes et arbejdsudbud med den nuværende 3+2-struktur på

universiteterne, altså uden at igangsætte et omkostningstungt eksperi-

ment som en omkalfatring af kandidatuddannelserne vil være. I stedet

for at afkorte og forringe kandidatuddannelserne foreslås en styrkelse af

bacheloruddannelserne som afstigningsniveau.

Universitetsudvalget anbefalede i 2018 en forlængelse af bachelorrets-

kravet med tre år ud fra en overvejelse om, at en udvikling af et bache-

lorarbejdsmarked kræver, at det er de dygtigste studerende, der skal

kunne se ideen med at stå af og prøve kræfter med arbejdsmarkedet.

Ved at forlænge retskravet var hensigten netop at betrygge de stude-

rende i, at man inden for en periode på tre år kan vende tilbage til uni-

versitetet og tage kandidatuddannelsen. Et enigt Folketing vedtog det

forlængede retskrav med virkning fra 2019.

Der foreslås fire forskellige delforslag i forhold til bachelorniveauet:

a. 3�½-årige nye diplombachelorer på visse områder

b. Mulighed for at tage et 7. semester praktikophold på visse bache-

loruddannelser

c. Sporskifte- og karrierevejledning på bachelor 5. semester

d. Bevarelse af det treårige retskrav

2a. 3�½-årig ny diplombachelor på visse områder

Inspireret af de to komplementære ingeniøruddannelser, diplomingeniør

og civilingeniør, kan det inden for visse uddannelsesområder give me-

ning at udbyde nye erhvervsrettede 3�½-årige uddannelser, som er

komplementære til 3+2-kandidatuddannelsen. Undervisningen på den

3�½-årige uddannelse er mere praksisorienteret og med indlagt praktik-

forløb. En uddannelsestitel kunne være diplombachelor inspireret af di-

plomingeniøruddannelsen.

Studerende på en bacheloruddannelse skal have mulighed for at skifte

over til diplombacheloruddannelsen, hvis man fortryder sit uddannelses-

valg. Det betyder, at studerende på bacheloruddannelsen med merit for

Side 2 af 5

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 83: Henvendelse af 27/4-23 fra Akademikerne om mulige landingsbaner for en kandidatreform

gennemført fag skal kunne skifte til den 3�½-årige mere erhvervsrettede

uddannelse, ligesom studerende på den 3�½-årige uddannelse skal kun-

ne tage valgfag, der kvalificerer til direkte optag på den 2-årige kandi-

datuddannelse.

Studerende på den 3�½-årige uddannelse skal have en garanti for på et

senere tidspunkt at kunne vende tilbage til universitetet og tage en top-

op på de resterende ECTS, der meriterer til en fuld kandidatgrad.

2b. Mulighed for at tage et 7. semester praktikophold på visse

bacheloruddannelser

Modellen er inspireret af den tidligere bibliotekaruddannelse. Studeren-

de, der ønskede at uddanne sig til bibliotekar på et bibliotek, kunne som

alternativ til at fortsætte på kandidatuddannelsen i stedet vælge at tage

et halvt års praktikophold, hvorefter uddannelsen blev 3�½-årig.

2c. Sporskifte- og karrierevejledning på bachelor 5. semester

Der skal være en bedre udnyttelse af den nuværende fleksibilitet på uni-

versitetsuddannelserne ved at indføre obligatorisk sporskiftevejledning

på bacheloruddannelsens 5. semester.

De studerende får viden om alternative og relevante uddannelsesmulig-

heder i forhold til at fortsætte på retskravskandidaten, eksempelvis mu-

ligheden for at stå af i op til tre år og få erhvervserfaring, mulighed for

at fortsætte i en erhvervskandidat, muligheder for at tage en meritover-

bygning på en professionshøjskole eller mulighed for at tage en anden

relevant kandidatuddannelse.

Der bør samtidig laves en kampagne rettet mod arbejdsgivere og stude-

rende, der gør de to parter opmærksom på mulighederne for at stå af

med det 3-årige retskrav med fokus på mulighederne for at fortsætte i

virksomheden mens den studerende læser en erhvervskandidat.

2d. Bevarelse af det treårige retskrav

Tal fra Danske Universiteter viser, at overgangsfrekvensen fra bachelor

til kandidat er faldet efter indførelsen af det 3-årige bachelorretskrav i

2019. Andelen af bachelorer, der går direkte videre på kandidatuddan-

nelsen er således faldet siden 2019 i tråd med intentionerne med det

forlængede retskrav. Fra en overgangsfrekvens på 88 pct. i 2019, til 85

pct. i 2020, til en overgangsfrekvens på 83 pct. i 2021. Her efter Corona

pandemien er det forventningen, at det 3-årige retskrav i endnu højere

grad vil blive brugt af bachelorstuderende til at stå af, idet de er betryg-

get i, at de kan komme tilbage inden for tre år og færdiggøre deres

kandidatuddannelse.

Side 3 af 5

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 83: Henvendelse af 27/4-23 fra Akademikerne om mulige landingsbaner for en kandidatreform

Hvis retskravet på den 2-årige kandidatuddannelse fjernes, vil det for-

venteligt påvirke arbejdsudbuddet i negativ retning, idet internationale

dimittender har en lavere fastholdelsesgrad to år efter endt uddannelse

(34 pct.) i forhold til dimittender, der har taget såvel bachelorgraden

som kandidatgraden på et dansk universitet.

Uden et retskrav vil bachelorer fra et universitet i et EU/EØS-land kunne

søge om optagelse på lige fod med studerende fra den bacheloruddan-

nelse, der naturligt leder op til den 2-årige kandidatuddannelse. Det

betyder, at arbejdsudbuddet forventeligt vil blive mindre på 2-årige en-

gelsksprogede kandidatuddannelser samt i forhold til nordiske dimitten-

der på dansksprogede 2-årige kandidatuddannelser.

Dygtige internationale studerende kan bidrage til øget arbejdsudbud,

men det kræver, at de internationale bachelorer ikke fortrænger danske

universiteters egne bachelorstuderende, men netop bliver en ekstra res-

source.

3. Bedre meritgivning

Omkring hver fjerde, der begynder på en videregående uddannelse, for-

tryder sit valg, og ender med at falde fra inden for de første to år. Tal

fra EVA viser, at frafaldsrisikoen er størst blandt de uafklarede stude-

rende.

Unødig forsinkelse i det videregående uddannelsessystem for studieskif-

tere repræsenterer et arbejdsudbud, der ikke i tilstrækkelig grad forlø-

ses i dag. Jo længere tid den studerende har været studieaktiv inden

frafaldet, jo flere ECTS har vedkommende med i sin faglige rygsæk. Alli-

gevel skal studerende, der ønsker at skifte uddannelse oftest starte for-

fra uden at få merit, også selv om gennemførte fag vil være meningsful-

de i forhold til den nye uddannelse. Den manglende anerkendelse fra

den modtagne uddannelsesinstitution af den uddannelsessøgendes alle-

rede gennemførte fag, skaber unødig forsinkelse til ugunst for den en-

kelte og for samfundet.

En meritreform skal sikre bedre og tydeligere meritgivning på tværs af

uddannelser. Der skal gennemføres en meritreform for de videregående

uddannelser, universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier,

der har til hensigt at nedbringe unødig forsinkelse i uddannelsessyste-

met, og som skal gøre det nemmere at skifte uddannelsesretning, hvis

uddannelsesvalget viser sig forkert. Uddannelsesinstitutionerne har an-

svaret for det faglige niveau. De gennemførte fag, der gives merit for,

skal være meningsfulde i forhold til den uddannelse, der søges ind på.

Bedre meritgivning betyder således ikke et individualiseret tag-selv-bord

- men derimod, at det skal være tydeligt for den enkelte studerende at

se alternative uddannelsesveje til hovedvejen.

Side 4 af 5

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 83: Henvendelse af 27/4-23 fra Akademikerne om mulige landingsbaner for en kandidatreform

4. Fremtidsrettet dimensionering

I stedet for at eksperimentere med afkortede kandidatuddannelser, er

det bedre at finde noget af arbejdsudbuddet ved at dimensionere på

optaget til universitetsuddannelserne. Den nuværende dimensione-

ringsmodel er dog for bagud skuende og risikerer at komme ud af trit

med kompetencebehovet på arbejdsmarkedet.

Der skal derfor udvikles en ny og mere fremtidsrettet dimensionerings-

model, der fortsat baserer sig på ledighedstal for uddannelsen, men som

også inkorporerer løbende fremskrivninger af forventet efterspørgsel

efter uddannelsen. Fremskrivningerne skal tage højde for, at ikke alle

videregående uddannelser har et defineret arbejdsmarked, sådan som

det gælder for specialistuddannelser og professionsuddannelser. Frem-

skrivningen skal tilvejebringes af et uafhængigt Nationalt Kompetence-

råd.

Side 5 af 5