UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Talepapir fra åbent samråd den 21-03-2023 om 1-årige kandidatuddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 69
Offentligt

Ministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

30. marts 2023

Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i

Uddannelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 21. marts 2023 vedr. 1-årige

kandidatuddannelser.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

[email protected]

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 1/8

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Talepapir fra åbent samråd den 21-03-2023 om 1-årige kandidatuddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål C

Vil ministeren redegøre for, hvordan og hvorfor regeringen ønsker at omlægge

halvdelen af alle kandidatuddannelser til 1-årige kandidatuddannelser?

Samrådsspørgsmål D

Vil ministeren redegøre for, hvilken effekt omlægningen af halvdelen af

kandidatuddannelserne til 1-årige kandidatuddannelser forventes at have for den

enkeltes jobperspektiver og for samfundsøkonomien?

Samrådsspørgsmål E

Vil ministeren redegøre for, hvilken effekt omlægningen af halvdelen af

kandidatuddannelserne til 1-årige kandidatuddannelser forventes at have for de

studerendes trivsel og for udfordringerne med ensomhed?

Samrådsspørgsmål F

Vil ministeren redegøre for, hvilken effekt omlægningen af halvdelen af

kandidatuddannelserne til 1-årige kandidatuddannelser forventes at have for de

studerendes samlede studietid (undervisningstimer, forberedelsestid m.v.) i løbet

af kandidatuddannelsen i forhold til i dag?

Indledning

Det er jo sådan, at regeringen offentliggjorde den 2. marts udspillet

”Forberedt på fremtiden I”. I det ”et” ligger jo selvfølgelig, at det

annoncerer, at så kommer der jo sikkert også noget, der hedder to og tre

osv.

Og det er jo fordi, at det er det første udspil i en stribe udspil, som alle

sammen tager hånd om at løse de uløste problemer, som er forskellige

steder i uddannelsessystemet.

Det første konkret forslag i det nye reformprogram er vores udspil til at

skabe nye og mere fleksible universitetsveje.

Og det er jo så det udspil, vi skal drøfte i dag.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

[Svar på

spørgsmål C

–

hvorfor ønsker regeringen at omlægge halvdelen af alle

kandidatuddannelser til 1-årige kandidatuddannelser?]

Jeg vil gerne indlede med at svare på spørgsmål C, hvor der spørges til,

”hvordan og hvorfor regeringen ønsker at omlægge halvdelen af alle

kandidatuddannelser til 1-årige

kandidatuddannelser”.

Side 2/8

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Talepapir fra åbent samråd den 21-03-2023 om 1-årige kandidatuddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Her vil jeg gerne starte med at slå fast, at regeringens udspil langt fra kun

handler om at omlægge en række af kandidatuddannelserne til 1 ¼

studieår.

Det hænger jo selvfølgelig sammen med det, der også blev sagt

indledningsvist. Nemlig, at da man stillede de her samrådsspørgsmål,

kendte man ikke regeringens samlede udspil, dvs. de elementer som

ligger udover det her med at forkorte nogle kandidatuddannelser.

Vi foreslår et nyt og mere fleksibelt universitetslandskab, hvor de

studerende fremover vil kunne gå forskellige veje

–

både når det handler

om længde, specialisering og om tilrettelæggelse.

Og hvor der vil være bedre mulighed for at vende tilbage og bygge videre

på sin kandidatuddannelse eller at skifte spor.

Og det gør vi, fordi vi tror på, at det vil være til gavn for den enkelte

studerende, som i højere grad kan vælge den vej, der passer bedst til

vedkommendes egne konkrete ønsker og behov.

Og vi gør også det her fordi, det vil være til gavn for samfundet, når

arbejdsgiverne fremover vil rekruttere kandidater med mere

forskelligartede profiler, som undervejs i arbejdslivet kan specialisere sig

dybere.

Vi ved, at antallet af kandidater, der skal ud på det private arbejdsmarked,

ventes at blive mere end fordoblet frem mod 2030, og at kandidaterne i

fremtiden skal varetage en bredere vifte af jobs.

Vi ved også, at mange kandidater i dag oplever overgangen fra

uddannelse til arbejdsmarkedet som svær og savner feedback undervejs

på uddannelsen.

Det siger mig, at uddannelsens længde ikke i sig selv gør en god

uddannelse. Vi skal også se på indholdet, tilrettelæggelsen, og hvordan vi

kan få flere til at uddanne sig løbende gennem hele arbejdslivet.

De nye kandidatuddannelser på 1 ¼ studieår vil få et tydeligere

arbejdsmarkedssigte og en høj kvalitet i form af flere ugentlige

undervisningstimer og mere vejledning. De får også en række nye og

bedre muligheder for at videreuddanne sig igennem arbejdslivet.

Det tror jeg personligt, at mange studerende vil synes er attraktivt.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

[Hvordan ønsker regeringen at omlægge halvdelen af alle kandidatuddannelser?]

Side 3/8

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Talepapir fra åbent samråd den 21-03-2023 om 1-årige kandidatuddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Når det kommer til spørgsmålet om ’hvordan’, så er

det vigtigt, at slå fast,

at der er mange detaljer i universitetsreformen, som vi ikke har mejslet i

granit på forhånd. Og det er der en meget bevidst, og synes jeg, god

grund til.

Fordi selvfølgelig skal vi ikke fra politisk hold beslutte, hvilke nye

uddannelser, der skal udvikles, hvordan de skal indrettes, og hvordan de

eksisterende kandidatuddannelser skal tilpasses.

Det mener jeg simpelthen ikke, at man politisk har kompetencer til.

De beslutninger skal i høj grad træffes af dem, som kender uddannelserne

bedst: Nemlig universiteterne. Og så skal de studerende selvfølgelig

inddrages og erhvervslivet skal også inddrages.

Derfor lægger vi op til at nedsætte et kandidatudvalg, som får til opgave at

udarbejde et konkret oplæg til, hvordan det nye kandidatlandskab så skal

se ud.

Med andre ord: Vi sætter rammerne og sikrer betydelige investeringer i

universitetsuddannelserne, mens dem, som kender uddannelserne bedst,

skal udvikle selve de nye kandidatuddannelser indholdsmæssigt.

Jeg er også meget bevidst om, at udvikling og implementering er vigtig for

reformens succes.

Derfor foreslår vi at afsætte midler til at få reformen godt fra start. Blandt

andet til udvikling af de nye uddannelser, et nyt koordineret

optagelsessystem til de nye kandidatuddannelser og en styrket

vejledningsindsats for de studerende.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

[Svar på

samrådsspørgsmål D

–

effekt af omlægningen for den enkeltes

jobperspektiver]

I forhold til samrådsspørgsmål D om jobperspektiverne for dem, som tager

en ny kandidatuddannelse på 1¼ studieår, så er det netop vores ambition

med reformen, at der skal være et tydeligere jobperspektiv for flere.

Når mange flere unge i dag tager en kandidatuddannelse og en stor del af

dem skal finde job på det private arbejdsmarked, så vil der være

forskellige krav til, hvad man skal kunne som universitetsuddannet.

Med nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår, er det ambitionen, at flere

studerende får en god forståelse for og kontakt til arbejdsmarkedet

undervejs i uddannelsen. Altså, at man får en vekselvirkning. Det kan

bidrage til at lette overgangen til arbejdsmarkedet.

Side 4/8

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Talepapir fra åbent samråd den 21-03-2023 om 1-årige kandidatuddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

Vi ønsker også, at langt flere skal tage deres kandidatuddannelse

samtidig med, at de er i beskæftigelse på den såkaldte

erhvervskandidatordning.

Det giver samlet set de studerende mulighed for at knytte et arbejdsliv tæt

sammen med studierne. Og det kan samtidig give virksomhederne et

indgående kendskab til nyeste viden inden for et givent område.

For at sikre udbredelsen af ordningen vil vi sammen med universiteter og

erhvervsliv etablere et nyt kandidatpartnerskab.

Partnerskabet skal understøtte ambitionen om, at mange flere skal tage

en fleksibel erhvervskandidatuddannelse blandt andet på de områder,

hvor der er behov for flere engelsksprogede uddannelser.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

[Effekt af omlægningen for samfundsøkonomien]

Og hvad angår reformens betydning for samfundsøkonomien, så vil jeg

gerne starte med at slå fast, at regeringen tror på, at reformen

–

som

Reformkommissionen jo også har peget på

–

har potentialet til at gøre

Danmark til et stærkere og rigere samfund.

Både fordi vi skaber nye og mere fleksible universitetsveje med gode

muligheder for at vende tilbage og bygge på. Men også fordi vi foreslår at

investere betydeligt i kvaliteten af uddannelserne.

Vi foreslår også, at dem, der kender uddannelserne, og dem, der skal

gøre brug af dem i fremtiden, involveres tæt i udviklingen af dem. Og det

hænger jo sammen med, at vi ved, at det er afgørende for en vellykket

implementering og dermed reformens potentiale for at løfte velstanden.

Så pågår der en fagøkonomisk diskussion om udspillets effekter på

produktivitet og velstand.

Jeg har også noteret mig, at det er svært at regne på reformens samlede

langsigtede effekter, og at det hænger sammen med, at det er en stor

reform med mange tiltag, som man ikke har prøvet før i Danmark.

Jeg er ikke tilhænger af til gengæld, at vi kun kan lave større forandringer i

samfundet, hvis vi på forhånd kan regne os frem til, hvad det betyder

præcis ned i allermindste detalje.

På den måde begrænser vi os til kun at lave justeringer, som vi kender,

eller som vi har lavet før. Og på den måde får vi potentielt ikke taget hånd

om nogle af de store uløste samfundsproblemer.

Side 5/8

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Talepapir fra åbent samråd den 21-03-2023 om 1-årige kandidatuddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

[Svar

på samrådsspørgsmål E

–effekt

af omlægningen for de studerendes trivsel

og ensomhed]

I forhold til spørgsmål D spørges der ind til reformens betydning for de

studerendes trivsel og ensomhed. Og det vil jeg selvfølgelig også gerne

knytte nogle ord til.

For vi ser i de her år desværre en tendens til, at flere unge i perioder er

pressede på deres trivsel. Det gælder både i Danmark, og det gælder

internationalt.

Og derfor er det også min holdning, at der er behov for et bredere

perspektiv, når vi taler børn og unges trivsel.

Det handler ikke bare om uddannelsessystemet

–

altså også om

uddannelsessystemet

–

men det er en kompleks problemstilling, som der

skal ses i sammenhæng med mange forskellige dimensioner af det

moderne liv og de rammer, vi har for at leve i dag.

Når det er sagt, så kan vi se, at hver sjette kandidatstuderende føler sig

ensom og fire ud af ti savner feedback fra deres underviser.

Det, synes jeg, harmonerer dårligt med, at så mange har op til 30 timers

selvstudie hver uge.

Derfor foreslår vi som led i reformen at investere i flere timer, mere

undervisning på mindre hold og mere vejledning og mere feedback.

Kortere kandidatuddannelser vil ikke i sig selv mindske ensomheden.

Men jeg mener, at det er rimeligt at antage, at når regeringen

–

som en

del af reformen

–

investerer i flere timer og mere undervisning på mindre

hold, og dermed begrænser mængden af selvstudie, så kan det potentielt

have en positiv betydning for de studerendes ensomhed.

Det større arbejdsmarkedsfokus på de nye kandidatuddannelser på 1¼

studieår kan også være med til at give de studerende mere vished

omkring, hvad de kan bruge deres uddannelse til.

I dag er det sådan, at 42 procent af de nyuddannede kandidater oplever,

at overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked er svær.

Og der vil jeg gerne tilføje, at det jo ikke er et unikt fænomen på

universiteterne. Det ser vi også på andre uddannelser, men det, mener jeg

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/8

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Talepapir fra åbent samråd den 21-03-2023 om 1-årige kandidatuddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

ikke, er et argument for, at man ikke også skal tage hånd om det på

universiteterne.

Vi ved, at uddannelsesglæde, motivation og trivsel er større, hvis man kan

se meningen med det, man lærer.

Derfor mener jeg også, at det kan være med til at styrke de studerendes

overgang til arbejdsmarkedet og deres trivsel, at de nye

kandidatuddannelser får et klart arbejdsmarkedssigte og en tydeligere

kobling til erhvervslivet.

[Svar på

samrådsspørgsmål F

–

effekt af omlægningen for de studerendes

samlede studietid]

Afslutningsvis vil jeg gerne adressere spørgsmål F om effekterne af

reformen på de studerendes samlede studietid.

Det er for tidligt at sige noget om, præcis hvor mange ugentlige

undervisningstimer studerende vil få på de nye kandidatuddannelser.

Hvilke uddannelser, der skal omlægges, og den konkrete tilrettelæggelse

af uddannelser, er noget, der skal besluttes i tæt samarbejde med det

kandidatudvalg, som jeg var inde på tidligere, og selvfølgelig også i

forhold til arbejdsmarkedets behov.

Vi kan dog sige, at det med reformen er regeringens ambition, at

kvaliteten af uddannelserne skal løftes, fordi vi lægger op til at investere i

blandt andet flere timer og mere vejledning.

Konkret har regeringen en ambition om, at de studerende på de nye

kandidatuddannelser på 1¼ studieår skal have 15 timers planlagt

undervisning og vejledning om ugen.

Tanken er, at studerende, der har meget få undervisningstimer, i mindre

grad skal selvstudere og i højere skal have tæt kontakt med undervisere

og medstuderende.

Det er vigtigt at understrege, at tanken ikke er, at den samlede tid brugt på

studiet skal stige, hvis man som studerende allerede bruger den

forventede tid på studiet.

Derfor bør der også fortsat være den samme tid til studiejob på et

semester, sådan som der er i dag.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 7/8

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 69: Talepapir fra åbent samråd den 21-03-2023 om 1-årige kandidatuddannelser, fra uddannelses- og forskningsministeren

[Afrunding]

Afslutningsvist så vil jeg gerne understrege, at vi med udspillet her jo bare

tager det allerførste spadestik. Det sagde jeg også indledningsvist.

Det er en stor ændring af universiteterne, vi lægger op til. Det vil skabe

ringe i vandet. Og det vil have konsekvenser i mange led i resten af

uddannelsessektoren.

Det er jeg meget bevidst om. Og det er også en af grundene til, at vi jo

fremlægger et samlet reformprogram, som skal forberede vores

videregående uddannelser på fremtiden.

Vi starter med universiteterne, men vi vil også se på, hvordan vi kan styrke

de professions -og erhvervsrettede uddannelser. Og hvordan vi kan styrke

rekrutteringen til professionsuddannelserne på velfærdsområdet.

Det ved jeg også ligger spørgeren på sinde

–

i hvert fald det sidste.

Vi har også et reformspor, der handler om, hvordan uddannelsessystemet

i højere grad kan nedbryde barrierer og skabe sammenhæng for den

enkelte.

Og vi vil tage initiativ til, at der udarbejdes en samlet, langsigtet plan for

det videregående uddannelses- og institutionslandskab.

Jeg håber, at vi kan få en konstruktiv dialog om reformforslaget og

hjælpes ad med at få belyst de elementer, der er.

Og det er det her samråd jo et godt eksempel på, at der i hvert fald er

villighed til. Og det gælder jo sådan set både i dag men også i de

forhandlinger, som vi så småt har taget hul på.

Og med det: Tak for ordet.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 8/8