UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 68
Offentligt

Værd at vide om

Pædagogers løn

Forord

Pædagoger har et dokumenteret lønefterslæb, der betyder,

at pædagogers disponible livsindkomst er tre millioner

kroner lavere end gennemsnittet for andre faggrupper med

samme eller lavere uddannelsesniveau. Det går ud over den

enkelte pædagog, men også muligheden for at rekruttere

og fastholde pædagoger i faget og dermed også ønsket om

høj faglighed, der kan sikre professionel omsorg, trivsel og

udvikling for vores børn og unge. Dette lønnotat beskriver

BUPL’s lønpositioner og veje til at gøre op med det historisk

betingede lønefterslæb.

Elisa Rimpler, formand for BUPL

Disponibel livsindkomst for udvalgte uddannelser, 18-80 år, 2023-priser

Indkomst i mio.kr.

Erhvervsudd.

Korte videregående udd.

Mellemlange videregående udd.

Pædagog (MVU)

Lange videregående udd.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre og AE’s livsindkomstmodel.

Pædagogernes løn / 2023

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Historisk betinget lønefterslæb

er politisk skabt

Pædagogernes lønefterslæb er historisk betinget og

går tilbage til det lønhierarki blandt offentligt an-

satte, som blev skabt, da Folketinget vedtog Tje-

nestemandsreformen i 1969.

Her blev pædagoger placeret på et af de nederste

løntrin side om side med ufaglærte og sammen

med andre kvindedominerede faggrupper, fordi

vores job blev sammenlignet med husmorarbejde,

og lønnen blev anset for at være et supplement til

mandens.

Selv om det nu er over 50 år siden, er lønhierarki-

et stort set identisk med det lønhierarki, der blev

etableret med tjenestemandsreformen

Det forklarer også en stor del af nutidens lønfor-

skel mellem mænd og kvinder. Forskning viser

således, at det har markant større betydning for

offentligt ansattes løn, om de er ansat i et traditi-

onelt kvinde- eller mandefag, end om de er mand

eller kvinde

Kvinder med en mellemlang videregående uddan-

nelse tjener i gennemsnit 17 procent mindre end

deres mandlige ditto.

Lønefterslæbet for pædagoger og andre kvinde-

dominerede faggrupper er politisk skabt, og derfor

mener BUPL også, at det kræver en politisk løsning

at rette op på det igen.

Sammenhæng mellem lønplacering og uddannelse

Trendlinjen er den gennemsnitlige, lineære sammenhæng mellem gruppernes nettoløn

og deres uddannelse. 2019.

Placering i

lønhierarkiet

100

Postbud

SOSU

Lokomotivfører

Bibliotekar

Politibetjent

Jordemoder

Fængselsbetjent

Læge

Gymnasielærer

Folkeskolelærer

Sygeplejerske

Socialrådgiver

Pædagog

Samlet uddannelseslængde (inkl. ungdoms udd.)

Kilde: Kvindefag i historisk skruetvinge (IMR, 2020)

1) Kvindefag i historisk skruetvinge (IMR, 2020)

2) Er kvindefag stadig lavtlønsfag (VIVE, 2019).

Pædagogernes løn / 2023

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Det skal betale sig at tage en

uddannelse

Det er BUPL’s holdning, at det skal være attraktivt

at uddanne sig. Heraf følger, at uddannelse også

skal kunne betale sig lønmæssigt, og at uddannel-

sesniveau bør være et centralt kriterie i en retfær-

dig løndannelse.

Det er veldokumenteret , at pædagoger tjener

mindst af alle kommunale faggrupper med en

mellemlang videregående uddannelse. Og pæda-

gogers bruttoløn er også lavere end flere faggrup-

per med kortere uddannelse, fx faglærte grupper

Med andre ord får pædagoger lønmæssigt ikke

lige så meget ud af deres uddannelse som andre

faggrupper. Pædagoger tjener i gennemsnit 4000

kroner mindre om måneden end andre kommu-

nale faggrupper med samme uddannelsesniveau

(MVU). Over et helt liv betyder det, at pædagogers

disponible indkomst er 3 millioner kroner lavere

end hos andre faggrupper med samme eller lavere

uddannelsesniveau

Pædagogers uddannelsesniveau er steget støt si-

den indplaceringen i det offentlige lønhierarki i

1969. I dag kræver det typisk 6,5 års uddannelse

(inklusiv ungdomsuddannelse) at blive pædagog.

Det er imidlertid ikke afspejlet i lønniveauet. Pæ-

dagoger ligger stadig i bunden af lønhierarkiet.

Mismatchet mellem udviklingen i løn og uddan-

nelsesniveau er den største enkeltstående årsag til

pædagogers lønefterslæb.

Løn inkl. særydelser, pension og særlig feriegodtgørelse

Mellemlang

videregående udd.

Pension og SFG

Særydelser

Løn ekskl. særydelser

Erhvervsfaglig udd.

Pension og SFG

Særydelser

Løn ekskl. særydelser

47.400

43.100

41.200

41.800

39.500

38.700

40.400

40.500

41.000

Fysioterapeuter

Ergoterapeuter

Socialrådgivere

Pædagoger

Socialpæd.

Sosu-ass.

Sygeplejersker

Håndværkere

24.000

Kilde: KRL, okt. 2022, gennemsnitsløn for kommunale og regionale stillingskategorier

3) Lønkommissionen (2010)

4) AE, 2023

Pædagogernes løn / 2023

Lærere

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Høj faglighed er afgørende for

kvaliteten i vores velfærd

Pædagogers faglighed har afgørende betydning

for både børn og unges levede liv, chancelighed og

sociale mobilitet. Og dermed også for vores sam-

fund.

Det er dokumenteret, at højt uddannelsesniveau

hos det pædagogiske personale er en helt central

forudsætning for kvaliteten i vores daginstitutio-

ner og fritidsinstitutioner

Kvaliteten af det pædagogiske arbejde har betyd-

ning på kort og lang sigt. Høj pædagogfaglighed

giver børn og unge de bedste forudsætninger for

at være i trivsel og god udvikling – personligt, fø-

lelsesmæssigt, kognitivt og socialt.

Og børn fra daginstitutioner og fritidsinstitutio-

ner med høj kvalitet har bedre forudsætninger for

at klare sig godt i uddannelsessystemet, på job-

markedet, og når det kommer til personlig trivsel,

selvværd og adfærd senere i livet.

Det er ydermere dokumenteret, at manglen på

pædagoger og pædagogfaglige ledere går ud over

indsatsen for det stigende antal børn med diagno-

ser og i udsatte positioner

Danmark skal være verdens bedste land at være

barn i. Det kræver daginstitutioner, SFO’er, klub-

ber og skoler, hvor børnene bliver mødt af fagpro-

fessionelle, der har uddannelse, viden og indsigt i,

hvad der skal til for at skabe de bedste betingelser

for børns udvikling, dannelse og trivsel.

Hvis vi skal udvikle og styrke kvaliteten af den

offentlige velfærd og tilliden til den, skal vi også

have en offentlig løndannelse, der belønner høj

faglighed og gør det muligt at rekruttere og fast-

holde pædagoger i fremtiden.

Udbud og efterspørgsel for velfærdsprofessioner i 2030

E erspørgelse

Udbud

Manglen

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

600

13.700

13.100

8.200

35.600

Lærer

Pædagog

Sygeplejerske

Socialrådgiver

I alt

Kilde: DAMVAD Analytics pba. Danmarks Statistik, Finansministeriet og DREAM’s uddannelsesmodel.

Note: Tallene i figuren er afrundet til nærmeste hundrede.

5) Daginstitutioners betydning for børns udvikling (VIVE, 2014)

6) A Meta-Analysis of After-School Programs That Seek to Promote Personal and Social Skills in

Children and Adolescents (Durlak, Weissberg, Pachan, 2010)

7) Udfordringer i understøttelse af børn i udsatte positioner (EVA, 2022)

Pædagogernes løn / 2023

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Løn har betydning for

rekruttering

Løn er et afgørende parameter, når det gælder re-

krutteringen til de store velfærdsprofessioner.

Analyser viser, at der er brug for yderligere 14.000

pædagoger bare for at følge med efterspørgslen

fra det stigende børnetal (45.000 flere børn i 0-6

års-alderen i 2030, DST) og den politiske beslut-

ning om at indføre minimumsnormeringer i lan-

dets vuggestuer og børnehaver med virkning fra

2024.

Pædagogmanglen er allerede udbredt i mange

kommuner, hvor tusindvis af rekrutteringsforsøg

efter pædagoger ender forgæves (STAR). Og det er

i dag under halvdelen af de pædagogiske medar-

bejdere, der har en pædagoguddannelse

Samtidig er søgningen til pædagoguddannelsen

i voldsomt fald. Tal fra Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet viser, at antallet af første prio-

ritetsansøgninger faldt med 36 procent fra 2016-

2022. I samme periode faldt optaget med 22

procent.

Det sætter fagligheden under pres og har betyd-

ning for, om daginstitutionerne kan leve op til de

krav til børnenes udvikling, trivsel og dannelse,

som dagtilbudsloven foreskriver.

Flere faktorer har betydning for rekrutteringen til

pædagogfaget. Størrelsen på ungdomsårgangene,

kendskabet til faget, selve uddannelsen og studie-

miljøet, vilkår og muligheder som færdiguddan-

net, etc. Men det er uomtvisteligt, at lønnen også

er helt central i forhold til rekrutteringen og unges

valg af uddannelse.

Flere undersøgelser dokumenterer, at det lave

lønniveau afholder unge fra at vælge en uddan-

nelse og karriere som pædagog

Lønnen er også vigtig for fastholdelsen. 11.000

pædagoger arbejder i dag uden for pædagogfa-

get

. En undersøgelse blandt dem viser, at højere

løn sammen med mere tid til faglighed er afgøren-

de for deres lyst til at vende tilbage til et job som

pædagog

Udvikling i kvalificerede 1. prioritetsansøgere, optag og dimensionering,

antal 2016-2022

Optag er opgjort i studieår og er inkl. efteroptag.

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

2016

2017

2018

2019

Kvaliﬁcerede 1. prioritetsansøgere

Optag

2020

2021

2022

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus og Uddannelses- og Forskningsministeriets udmelding om dimensionering.

08)

Behovet for velfærdsuddannede i 2030 (DAMVAD, 2021).

09)

Pædagogisk personale i daginstitutioner og deres uddannelse (EVA, 2021).

10) Valg og fravalg af uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver (EVA 2023)

11) Hvordan skaffer vi flere pædagoger (AE, 2020)

12) Hvorfor forlader pædagoger deres fag (Discus, 2019)

Pædagogernes løn / 2023

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Lønefterslæb kan ikke løses ved

overenskomstbordet alene

BUPL står bag den danske forhandlingsmodel, hvor

arbejdsmarkedets parter selv indgår aftaler om løn

og vilkår.

Men det offentlige overenskomstsystem er ikke

gearet til at løse en strukturel lønskævhed, men

bidrager tværtimod til at fastlåse og videreføre pæ-

dagogernes nuværende placering i lønhierarkiet

Det skyldes, at fordelingen af lønstigninger ved

overenskomstforhandlinger på det offentlige om-

råde er et nulsumsspil: Hvis nogle faggrupper skal

have en højere lønstigning, skal andre have mindre

eller stå stille. Dermed adskiller det offentlige afta-

lesystem sig afgørende fra det private område.

BUPL mener ikke, at pædagogernes lønefterslæb

kan og skal løses ved, at andre offentlige faggrup-

per skal have mindre i løn. Det er pædagogerne, der

tjener for lidt, og ikke de andre offentlige faggrup-

per, der tjener for meget.

BUPL har sammen med de øvrige fagforbund i vo-

res forhandlingsfællesskab taget initiativer med li-

gelønspuljer, der er målrettet pædagoger og andre

kvindedominerede faggrupper, der halter bagefter

lønmæssigt. Det skete både ved overenskomstafta-

lerne i 2018 og 2021.

Puljerne udgør imidlertid så lille en del af den sam-

lede overenskomstpulje, at det vil tage over 700 år

at indhente pædagogernes lønefterslæb ad den vej

med det nuværende tempo.

Begrænsningerne i forhold til at gøre op med lønef-

terslæbet indenfor rammerne af det nuværende

overenskomstsystem cementeres også af regule-

ringsordningen, som sikrer, at lønudviklingen på

det private og offentlige område følges ad.

Hvis pædagoger eller andre faggrupper begunsti-

ges med et særligt lønløft ved en overenskomst-

fornyelse, vil det blive modregnet i den samlede

lønsum for de øvrige faggrupper på grund af regu-

leringsordningen.

Det offentlige

overenskomstsystem

er ikke gearet til at

løse en strukturel

lønskævhed

13) Kraka (2023)

7/12

BUPL’s Lønpossition / 2022

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Lokal løn og procentvis lønstigning

Pædagogers lønefterslæb kan ikke løses ved at af-

sætte flere penge til lokal løn. Lokal løndannelse

er helt grundlæggende beregnet og designet til at

løfte lønnen individuelt og kan dermed ikke an-

vendes til at sikre et generelt lønløft for pædago-

ger, der halter bagefter lønmæssigt som en samlet

gruppe.

Undersøgelser viser i øvrigt, at lokal løn bidrager til

at øge løngabet mellem mænd og kvinder.

De overenskomstaftalte lønstigninger på det of-

fentlige område udmøntes i dag i procenter. Og

det vil ikke løse pædagogernes lønefterslæb at

overgå til udmøntning i kroner og øre.

Tværtimod vil det betyde, at cirka halvdelen af

BUPL’s medlemmer – dem med den højeste an-

ciennitet – vil miste penge.

Desuden vil en kroneudmøntning over tid for-

ringe værdien af uddannelse og udviske lønfor-

skellen mellem pædagoger og faggrupper med

en væsentligt kortere uddannelse eller slet ingen

uddannelse, som allerede i dag ligger tæt på løn-

niveauet for pædagoger.

Dermed forsvinder det lønmæssige incitament for

fx pædagoger, sygeplejersker og skolelærere til at

uddanne sig til den specialiserede faglighed, som

samfundet efterspørger og har brug for til at sikre

en høj kvalitet i velfærdsydelserne til borgerne.

Mere lokal løn

løser ikke

pædagogers

lønefterslæb

14) Lokale tillæg er mandetillæg, Cevea 2023

Pædagogernes løn / 2023

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Lønbegreber

Det er BUPL’s udgangspunkt, at analyser og sam-

menligninger af forskellige faggruppers løn bør

tage udgangspunkt i den standardberegnede ti-

mefortjeneste, som også er anvendt af Lønkom-

missionen.

Det betyder, at lønnen opgøres som den samle-

de månedlige fortjeneste, som medarbejderen

modtager fra arbejdsgiveren for at udføre sit ar-

bejde. Den fortjeneste inkluderer helt naturligt

også pension, særlig feriegodtgørelse og sær-

ydelser for fx arbejde på skæve tidspunkter.

Kun betaling for overarbejde er undtaget fra

denne opgørelse.

Der florerer mange lønbegreber i den ver-

serende debat om offentlige ansattes løn.

Det er BUPL’s holdning, at alle løndele

skal indgå i vurderingen.

Det giver ikke mening kun at sammen-

ligne på enkelte løndele, da størrelsen

af dem også kan være et produkt af de

enkelte fagforbunds prioriteringer af

lønmidler i forbindelse med overens-

komstforhandlingerne.

Hvis et fagforbund for eksempel har prioriteret

særydelser, anciennitetsbestemte tillæg for ud-

valgte grupper eller pension i stedet for et løft på

grundlønnen for alle, vil det ikke være retvisende

efterfølgende alene at bruge grundlønnen (start-

lønnen) som sammenligningsgrundlag.

Det er BUPL’s

holdning, at alle

løndele skal indgå

i vurderingen

Pædagogernes løn / 2023

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

En konkret og fremtidssikret løsning

Det er afgørende for BUPL, at vi får en konkret og

fremtidssikret løsning på pædagogernes lønefter-

slæb. Pædagogerne skal opleve et markant lønløft

senest ved overenskomstfornyelsen i 2024, og der

skal udmøntes en plan for indhentning af det ful-

de lønefterslæb i årene efter.

Det er BUPL’s klare forventning, at Lønstrukturko-

mitéens arbejde følges op med politisk handling

og løsninger i samarbejde med arbejdsmarkedets

parter. Løsningerne skal inkludere ekstraordinære

lønpuljer fra Christiansborg til pædagoger og an-

dre offentlige faggrupper med et dokumenteret

lønefterslæb.

Det er hverken realistisk eller acceptabelt, at pen-

gene til at rette op på den strukturelle lønskævhed

findes via omfordeling af lønsummen blandt de

offentlige faggrupper.

Og det vil heller ikke være en holdbar løsning at

afsætte et éngangsbeløb eller puljer til ligelig for-

deling mellem

alle

faggrupper ved overenskomst-

bordet, da det blot vil fastholde det nuværende

lønhierarki. Der skal findes en fordelingsnøgle,

som tilgodeser faggrupper med det største lønef-

terslæb.

BUPL forudsætter desuden, at lønpuljer, der skal

udligne lønefterslæbet for pædagoger, holdes

uden for reguleringsordningen, så lønløftet ikke

betales med modregning og lønnedgang for øvri-

ge offentligt ansatte.

Pædagogernes løn / 2023

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Pædagogerne skal

opleve et markant

lønløft senest ved

overenskomst-

fornyelsen i 2024

Pædagogernes løn / 2023

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Værd at vide om

Pædagogers løn

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

Sundkrogskaj 20, 2100 København Ø

bupl.dk

Pædagogernes løn / 2023