UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 68
Offentligt

Analyse

23. marts 2023

Ingen løngevinst af stigende

uddannelsesniveau for pædagoger

Analysen undersøger, hvordan udvalgte uddannelser placerer sig i indkomstfordelingen

samt hvilke dynamikker, der er i det offentlige lønhierarki. Analysen fokuserer på lønud-

viklingen for pædagoger i forhold til udvalgte uddannelsesgrupper, som udgør en stor an-

del af det offentlige arbejdsmarked.

Analysens hovedresultater:

•

Siden 1985 har pædagogerne ligget lavt i den offentlige indkomstfordeling. Det er

på trods af, at der er sket betydelige ændringer i pædagogernes uddannelsesni-

veau og -længde i løbet af perioden. Pædagoguddannelsen er således ændret fra

2 års seminaruddannelse i 1970 til 3,5 års professionsbacheloruddannelse i dag.

•

De fleste udvalgte uddannelsesgrupper ligger nogenlunde stabilt i den offentlige

indkomstfordeling i løbet af perioden. Det indikerer, at det offentlige lønhierarki

ikke i stor grad påvirkes af ændringer i uddannelsesniveau, som fx ses hos pæda-

gogerne.

Løngabet i kroner og ører mellem pædagoger og henholdsvis lærere og læger er

steget siden 1985, mens løngabet mellem pædagogerne og de resterende udvalgte

uddannelsesgrupper generelt har ligget relativt stabilt i løbet af perioden. Fx tjente

pædagogerne i 1996 ca. 70.000 kr. mindre om året og i 2019 ca. 120.000 kr. mindre

sammenlignet med lærerne.

•

Kontakt

Partner

Bo Hammer

Tlf. 21 26 77 54

E-mail [email protected]

Klik her for at angive tekst.

Reach your purpose with public integrity and credibility

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

1. Indledning

Lønstrukturkomité

undersøger tjene-

stemandsreformen

Den tidligere regering nedsatte i 2021 lønstrukturkomitéen, som fik til opgave at analysere

lønstrukturerne og lønudviklingen i den offentlige sektor på baggrund af fx uddannelsesni-

veau. En del af komitéens opgave, som formuleres i kommissoriet, er at analysere udviklin-

gen i lønstrukturer og kollektive aftaler for tjenestemænd og overenskomstansatte i den

offentlige sektor siden tjenestemandsreformen fra 1969. Fx blev de offentligt ansatte pæ-

dagoger og sygeplejersker dengang indplaceret lavere end lærerne. Pædagogerne blev pla-

ceret på løntrin 6, mens lærere blev placeret på løntrin 15. Der er i dag meget få tjeneste-

mænd tilbage, men reformen har været med til at bestemme lønniveauet på tværs af den

offentlige sektor. Tjenestemandsreformen har haft stor betydning for løndannelsen i den

offentlige sektor, og fastsatte dengang et lønhierarki, som der siden 1969 er forhandlet vi-

dere på.

Udviklingen i indkomstfordelingen for offentlige faggrupper over tid kan vise, hvordan det

offentlige lønhierarki har udviklet sig. Vi anvender erhvervsindkomsten som omfatter løn-

modtageres løn, selvstændiges overskud af egen virksomhed samt honorarer for konsulent-

arbejde som mål for lønindkomsten. I denne analyse dykker vi ned i lønudviklingen på tværs

af udvalgte uddannelsesgrupper tilbage til 1985. Vi sammenligner udviklingen på tværs af

forskellige faggrupper for at se, om der er indikationer på divergerende udvikling af fag-

gruppernes placering i lønhierarkiet. Analysen tager udgangspunkt i pædagogernes lønud-

vikling og sammenholder deres lønudvikling med lønudviklingen for udvalgte uddannelses-

grupper. Analysens resultater tyder på, at pædagogerne ligger lavt i indkomstfordelingen,

men også, at der er en nogenlunde ensartet udvikling i lønniveauet for hver udvalgt uddan-

nelsesgruppe.

I afsnit 2 undersøger vi de udvalgte uddannelsers placering i indkomstfordelingen, og i afsnit

3 undersøger vi løngabet mellem pædagoger og de udvalgte uddannelser. Analysen er fo-

retaget for BUPL. Vi takker Nikolaj Arpe Harmon for værdifuld faglig sparring. Kraka Advisory

har ansvaret for eventuelle fejl og udeladelser i analyserne.

Analysens

resultater

Analysens indhold

2. Udvalgte uddannelsers placering i indkomstfordelingen

Sådan har vi gjort

Vi undersøger i dette afsnit den relative lønudvikling ekskl. pension på det offentlige ar-

bejdsmarked i perioden fra 1985-2019. Vi fokuserer på lønudviklingen for 35-44-årige for at

undgå, at forskelle i alderssammensætningen på tværs af uddannelser influerer på lønud-

viklingen. En uddybning af metoden fremgår af boks 1. Vi har udvalgt en række uddannelser,

som udgør en stor andel af det offentlige arbejdsmarked.

Uddannelserne anvendes som

en proxy for forskellige faggrupper og fremgår af boks B1 i bilag.

Medianindkomsten for pædagoger ligger generelt lavt i den offentlige indkomstfordeling i

forhold til de øvrige udvalgte uddannelser, jf. figur 1. Den eneste gruppe, der ligger under

pædagogerne,

er SOSU’erne,

som udgøres af både SOSU-assistenter og SOSU-medhjæl-

pere, der har en erhvervsfaglig uddannelse.

SOSU’ernes placering i indkomstfordelingen

sti-

ger dog i den første del af perioden frem mod 2008, hvorimod pædagogerne ligger relativt

stabilt. Medianindkomsten for pædagoger ligger gennem hele perioden omkring median-

indkomsten for offentligt ansatte. Figur B1 i bilag viser de forskellige uddannelsers placering

i indkomstfordelingen for både offentligt- og privatansatte.

Pædagoger ligger

lavt i indkomst-

fordelingen

Tjenestemandsreformen kan findes via følgende link:

L 169 - 1968-69 (oversigt): Lov om tjenestemandslønninger m.m. og klassi-

ficering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen' og folkekirken. / Folketingstidende.

Vi betragter kun offentligt ansatte i kommuner, regioner (samt tidligere amter) og staten. Vi betragter således ikke ansatte i

selvejende institutioner.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Stabil indkomst-

fordeling over tid

Generelt ligger de fleste uddannelsesgrupper relativt stabilt i indkomstfordelingen i perio-

den fra 1985-2019. Der er dog enkelte undtagelser, som fx jordemødrene der har en fal-

dende tendens gennem perioden. Omvendt har

SOSU’erne

en stigende tendens frem mod

2008. Lægerne, økonomerne og juristerne ligger gennem hele perioden helt i top i den of-

fentlige indkomstfordeling. Derudover er der en mellemgruppe bestående af politi og for-

svar, bygningskonstruktører og lærere, der ligger nogenlunde stabilt placeret i indkomstfor-

delingen gennem perioden. Der er ikke stærke indikationer på, at nogle uddannelsesgrup-

per oplever lønfremgang i forhold til de andre grupper, bortset fra SOSU’erne, der stiger

markant frem mod 2008. Det skal dog bemærkes, at figuren hverken viser de absolutte eller

relative lønforskelle mellem uddannelsesgrupperne. En stagnerende udvikling i figur 1 kan

således være forenelig med stigende lønulighed over tid, hvis der fx er sket en større spred-

ning i indkomstfordelingen i analyseperioden.

Figur 1

Udvalgte uddannelsers placering i indkomstfordelingen over tid for 35-44-årige

offentligt ansatte uden ledelsesansvar

Anm.:

Kilde:

Målgruppen er 35-44-årige. Hver gruppe er afgrænset på baggrund af uddannelse. For pædagoger afgrænses endvidere

på medlemskab i BUPL a-kasse. Udviklingen for pædagogerne er markeret med fed. SOSU-uddannelsen indføres først i

1992, hvorfor der ikke findes data tidligere.

SOSU’er omfatter

både assistenter og medhjælpere. Der fremgår kun of-

fentligt fuldtidsansatte uden ledelsesansvar for at tage højde for, at ændringer i ledelses- og fuldtidsandele på tværs af

faggrupper kan have betydning for lønudviklingen. Fuldtidsansatte er defineret som over 27 timer, og der kan således

stadig være tale om forskelle i arbejdstid på tværs af faggrupperne.

Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.

Pædagogerne ligger

lavere end lærerne

og sygeplejerskerne

Sammenlignet med faggrupper med tilsvarende uddannelsesniveau, dvs. fx sygeplejersker

og lærere, ligger pædagogerne lavt i indkomstfordelingen i løbet af hele perioden. Median-

indkomsten for lærere ligger mellem den 68. og 80. percentil, og medianindkomsten for

sygeplejersker ligger mellem den 55. og 65. percentil. En forklaring på den lavere placering

for pædagogerne sammenlignet med lærerne kan dog være, at pædagogerne i gennemsnit

arbejder lidt færre timer end lærerne, jf. boks 1. Når pædagogernes medianindkomst ligger

på den 48. percentil i 2019, betyder det, at 52 pct. af de offentligt ansatte tjener over pæ-

dagogernes medianløn, mens 48 pct. tjener under. For lærere, der fx også har en mellem-

lang videregående uddannelse, er disse tal hhv. 26 pct. og 74 pct. i 2019.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Pædaoguddannel-

sen er forlænget og

steget i niveau

Der har i løbet af analyseperioden været tre markante ændringer i pædagoguddannelsen, i

hhv. 1992, 1997 og 2001, jf. figur 2. I 1992 blev uddannelsen forlænget fra 3 år til 3 år og 5

måneder. I 1997 blev pensum markant udvidet og efterfølgende blev uddannelsen bache-

lorakkrediteret, og uddannelsen lever således i dag op til de lovfastsatte krav til professi-

onsbacheloruddannelser, som er defineret af Styrelsen for Forskning og Uddannelse.

Sammenholdes ændringer i uddannelsesopbygning med placeringen i figur 1, er der ikke

umiddelbart indikationer på, at de markante ændringer i uddannelsens længde og niveau

har haft betydning for lønudviklingen for pædagogerne i forhold til andre offentlige fag-

grupper. Intuitivt kunne man forestille sig, at en øget uddannelseslængde ville føre til en

højere indkomst for at bevare samme livstidsindkomst. Det skyldes, at længere uddannel-

sestid alt andet lige giver kortere tid på arbejdsmarkedet, hvilket vil skulle modsvares af

højere lønninger for at opretholde samme livstidsindkomst. Dog skal det pointeres, at øget

uddannelseslængde, som følge af fx lønnet praktik, ikke burde have samme betydning for

livstidsindkomsten. Til sammenligning har der ikke været ændringer i varigheden for fx læ-

rer- eller sygeplejerskeuddannelsen gennem perioden.

Figur 2

Ændringer i pædagoguddannelsen over tid

Lønudviklingen er

uafhængig af ud-

dannelseslængden

Anm.:

Kilde:

Figuren inkluderer kun større ændringer i pædagoguddannelsen.

Egen illustration.

Robusthedstjek

rykker ikke ved

konklusionerne

I bilag fremgår lønudviklingen for pædagoger fordelt på pædagoger med og uden ledelses-

ansvar og fordelt på forskellige aldersgrupper. Desuden fremgår udviklingen i andelen med

ledelsesansvar og andelen af fuldtidsansatte, som er faktorer, der kan påvirke lønudviklin-

gen. I figur B2.a og B2.b i bilag fremgår forskellige robusthedstjek, der viser samme resulta-

ter som beskrevet ovenfor. Når vi ser på uddannelsernes placering i indkomstfordelingen

baseret på gennemsnitsindkomst eller 75. percentil i stedet for medianindkomsten er resul-

taterne de samme som i figur 1.

Derudover har vi undersøgt lønudviklingen for pædagoger

samt uddannelsernes placering i indkomstfordelingen uden at betinge på, at pædagogerne

skal være medlem af BUPL. Her finder vi, at lønudviklingen har været lidt større for pæda-

gogerne uden denne afgrænsning, jf. bilag B6.a. Det er dog ikke nok til at ændre markant

på pædagogernes placering i indkomstfordelingen, jf. figur B6.b i bilag.

Ved at se på den 75. percentil kontrolleres der delvist for forskelle i arbejdstid, da det må forventes at personer omkring denne

percentil arbejder fuldtid, jf. boks 1.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Boks 1

Sådan har vi gjort

Da analysen omfatter tidsperioden tilbage til 1985, er der flere databrud undervejs, der kan have betydning

for analysen. Denne boks beskriver forskellige forhold, som kan påvirke lønudviklingen over tid.

Fuldtid/deltid:

Det er ikke muligt at identificere om man arbejder fuldtid gennem hele perioden. Derfor

approksimeres fuldtidsansatte i stedet ud fra det indbetalte ATP-beløb, da alle, der arbejder mindst 27 timer

om ugen, indbetaler fuldt ATP-bidrag. ATP-beløbet opgøres årligt, hvorfor vi ikke kan skelne mellem perso-

ner, der arbejder fuldtid noget af året, og personer der arbejder deltid hele året. Det er ikke muligt at iden-

tificere, om der sker systematiske ændringer i arbejdstiden over 27 timer om ugen, og det kan derfor ikke

afgøres, om der er systematiske forskelle i arbejdstiden mellem uddannelsesgrupper. Af Kommunerne og

Regionernes Løndatakontor (KRL) fremgår det, at pædagogernes arbejdstid siden 2007 kun varierer mellem

33,6 og 34 timer om ugen, hvilket indikerer, at der for pædagoger ikke er tale om systematiske forskelle i

arbejdstiden over tid, se også bilagsfigur B3.

Et tilsvarende tjek for lærere, SOSU’er

og sygeplejersker viser

heller ikke tegn på systematiske forskelle i arbejdstid over tid. Lærerne arbejder dog systematisk lidt mere

end pædagogerne, og lærerne har siden 2007 i gennemsnit arbejdet mellem 35 og 37 timer om ugen. Som

en yderligere kontrol for om ændringer i lønindkomsten kan skyldes systematiske forskydninger i arbejdsti-

den over tid mellem de forskellige faggrupper, undersøger vi 75 pct.-percentilens indplacering, jf. bilag. Dette

gøres som et kontroltjek for fuldtid, da det forventes, at personer med de højeste lønninger arbejder fuldtid.

Indkomst og pension:

Som indkomstmål bruges medianen af den samlede erhvervsindkomst fra indkomst-

registeret. Der skelnes ikke mellem om personerne har ét eller flere jobs, og der tages derfor ikke højde for

om nogle uddannelsesgrupper systematisk har flere jobs. Pension er først opgjort administrativt fra 1995. Vi

inkluderer dog først pension fra 1996, da der er et databrud i afgrænsningen af ledere fra 1995 til 1996.

Lønudviklingen inden 1996 afspejler derfor ikke den fulde løn, da den er opgjort uden pension. Både løn og

pension er reguleret med prisudviklingen til 2020-niveau.

Lederansvar:

Lederansvar er identificeret på baggrund af IDA-databasen og arbejdsstyrkestatistikken. Inden

1996 inkluderes også overordnede funktionærer og funktionærer med ledelsesansvar, hvilket medfører for-

skelle på tværs af uddannelsesgrupper, da der kan være betydelig forskel på indplacering. Direktører eksklu-

deres inden 1996 og topledere fra 1996 til 2008. Fra 2008 ekskluderes lønmodtagere med ledelsesarbejde.

Identifikation af faggrupper:

Faggrupperne afgrænses på baggrund af uddannelse frem for fx arbejdsstilling

eller branche for at muliggøre en konsistent analyse i perioden 1985-2020. Der er ikke noget, der indikerer,

at resultaterne vil være påvirket af at tage højde for den relevante jobfunktion.

A-kassemedlemsskab:

For pædagoger

er analysen afgrænset til personer, der er medlem af BUPL’s a-kasse.

Det er gjort for at sandsynliggøre, at der er tale om pædagoger, der også arbejder med pædagogisk arbejde.

Der er et databrud i 1991 da BUPL-A før 1991 var en del af Forebyggende Børneforsorgs a-kasse der også

indeholdt socialpædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Det forventes dog, at det er

et lille databrud, da der afgrænses til pædagoguddannede. Der anvendes ikke en tilsvarende kontrol for de

resterende uddannelsesgrupper, da det ikke på samme måde entydigt er muligt at identificere en fagrele-

vant a-kasse for alle grupper. Som robusthedstest er lønudviklingen for pædagoger undersøgt uden krav om

a-kassemedlemskab, jf. bilagsfigur B6. Lønudviklingen ligger lidt højere igennem perioden, men der ændres

ikke markant på pædagogernes placering i indkomstfordelingen.

Identifikation af privatansatte:

Privatansatte identificeres før 2008 på baggrund af variablen

ejerko

og fra

2008 og frem på baggrund af variablen

arb_sektorkode.

Til førstnævnte defineres alle andre koder end 07

og 08 som værende privatansatte. Fra 2008 og frem identificeres privatansatte som personer med en af

følgende koder: 18, 19, 28, 32, 33, 37, 38, 39, 42, 43, 48, 49, 52, 53, 58, 59, 62, 63, 81, 83, 89 og 91.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

3. Løngab mellem pædagoger og udvalgte uddannelsesgrupper

Pædagoger tjener

mere end SOSU’er,

men mindre end

alle andre grupper

Løngabet er beregnet som medianlønnen for pædagogerne fratrukket medianlønnen for de

udvalgte uddannelsesgrupper for hvert år i perioden fra 1996-2019 og fremgår af figur 3

Opgørelsen går kun tilbage til 1996, da det ikke er muligt at opgøre lønnen inkl. pension før.

Kun SOSU-uddannede tjener mindre end pædagogerne målt på medianindkomst. I 2019

tjente pædagogerne 33.000 kr. mere end

SOSU’erne

om året målt på medianindkomsten.

Lægerne er gennem hele perioden den gruppe, som har den højeste indkomst. Forskellen

mellem pædagogerne og lægerne var størst i 2010, hvor medianlægen tjente 574.000 kr.

mere om året end medianpædagogen. Der er ingen markante forskelle hvis man beregner

løngabet baseret på gennemsnitslønnen i stedet for medianlønnen.

Pædagogerne tjente i 1996 ca. 70.000 kr. mindre om året sammenlignet med lærerne.

Denne forskel er steget i løbet af perioden, og i 2019 tjente pædagogerne 120.000 kr. min-

dre om året end lærerne. Løngabet til sygeplejerskerne er relativt stabilt, og pædagogerne

tjente således ca. 38.000-60.000 kr. mindre om året igennem hele analyseperioden.

Figur 3

Løngab inkl. pension mellem pædagoger og udvalgte uddannelser. Kun offentligt

ansatte ekskl. ledere

Løngabet til lærerne

har været stigende

Anm.:

Kilde:

Løngabet er beregnet som medianlønnen for pædagoger fratrukket medianlønnen for udvalgte uddannelsesgrupper.

Det bemærkes, at der i 2007 er et databrud for lægerne, hvorfor dette er gjort stiplet. Hver gruppe er afgrænset på bag-

grund af uddannelse. For pædagoger afgrænses desuden på medlemskab i BUPL’s a-kasse. Indkomsten er reguleret til

2020-niveau.

Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.

Stabilt løngab til de

fleste uddannelser

For de fleste uddannelsesgrupper har løngabet til pædagogerne været relativt stabilt igen-

nem hele perioden. Det gælder fx sygeplejersker, økonomer, kontorarbejde og fysiotera-

peuter. Der er altså ikke umiddelbare indikationer på, at der sker store forskydninger mel-

lem uddannelsesgruppernes placering ift. løngabet over tid. Det er til trods for, at uddan-

nelsesniveauet for pædagoger har ændret sig gennem perioden, hvilket ikke er tilfældet for

bl.a. lærere og sygeplejersker. Hvis uddannelsesniveauet skulle have en effekt, ville man

forvente, at løngabet imellem pædagoger og fx lærere ville falde over tid. Det skal dog be-

mærkes, at stigningerne i uddannelseskravene har fundet sted gradvist.

Jørgensen, A. L. og Terreni, E. (2022a). Lønudvikling blandt varme hænder over tid. Analysenotat. Kraka-Deloitte.

I modsætning til figur 1, viser figuren de absolutte lønforskelle mellem grupperne, og en stagnerende udvikling underbygger

således resultaterne i figur 1.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Bilag

Boks B1 Identifikation af uddannelsesgrupper

I analysen sammenligner vi lønudviklingen på tværs af uddannelser. Uddannelsen identificeres i uddannel-

sesregisteret og er baseret på højest fuldførte uddannelse. Der er benyttet følgende uddannelseskoder:

Uddannelsesgruppe

Sygeplejersker

SOSU-uddannede

Lærere

Jordemødre

Pædagoger

Læger

Økonomer

Kontoruddannede

Bygningskonstruktører

Socialrådgivere

Fysioterapeuter

Jurister

Politi og forsvar

Uddannelseskoder

5166, 8634

4780, 4781, 5147, 5152

5440, 5441

5175

5444, 5445, 5447

7170

7065, 7045

4194, 4201, 4977, 4978, 4979, 4981, 4982, 4983, 4984, 4985, 4989, 4991,

4992, 4996, 4997

4061

5127, 5128

5151, 7148, 7183

7085

0495, 0595, 0695, 4999, 5021, 5196, 5197, 5198, 5199, 5246, 5750, 5755,

5761, 5762, 5763, 5764, 5766, 5767, 5768, 5770, 5771, 5772, 5773, 5776,

5777, 5778, 5860, 5865, 5866, 5867, 5868, 5869, 5870, 5871, 5872, 5873,

5875, 5877, 5880, 5885, 5886, 5889, 5890, 8030, 9686, 9687, 9688

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Figur B1 Udvalgte uddannelsers placering i indkomstfordelingen over tid for 35-44-årige, både

offentligt- og privatansatte

Anm.:

Kilde:

Målgruppen er 35-44-årige. Hver gruppe er afgrænset på baggrund af uddannelse. For pædagoger afgrænses desuden

på medlemskab i BUPL a-kasse. Udviklingen for pædagogerne er markeret med fed.

Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.

Figur B2 Udvalgte uddannelsers placering i indkomstfordelingen over tid for offentligt ansatte 35-44-årige

Figur B2.a Gennemsnitsindkomst

Figur B2.b 75. percentil

Anm.: Målgruppen er 35-44-årige. Hver gruppe er afgrænset på baggrund af uddannelse. For pædagoger afgrænses desuden på medlemskab i BUPL a-kasse.

Udviklingen for pædagogerne er markeret med fed.

Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Figur B3 Udviklingen i leder- og fuldtidsandele for pædagoger

Figur B3.a Udviklingen i andelen med lederansvar

Figur B3.b Udviklingen i andelen af fuldtidsansatte

Anm.: Pædagoger er opgjort som uddannede pædagoger, der er medlem af BUPLs a-kasse.

Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.

Figur B4 Lønudvikling for offentligt ansatte pædagoger

Figur B4.a Pædagoger uden ledelsesansvar

Figur B4.b Pædagoger med ledelsesansvar

Anm.: Der er databrud i opgørelsen af ledere mellem 1995 og 1996 samt mellem 2007 og 2008. Indkomsten er reguleret til 2020-niveau. Stiplet linje indikerer

databrud. Indeks 1985 = 100 ekskl. pension og 1996 = 100 inkl. pension.

Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 68: Henvendelse af 29/3-23 fra BUPL om ny registerundersøgelse af lønudviklingen for pædagoger og andre uddannelsesgrupper gennemført af KRAKA Advisory

Figur B5 Lønudvikling inkl. pension for offentligt ansatte pædagoger uden ledelsesansvar

Figur B5.a Fordelt på aldersgrupper

Figur B5.b Fordelt på uddannelsesanciennitet

Anm.: Uddannelsesanciennitet er opgjort som år siden fuldførelsen af sin erhvervskompetencegivende uddannelse. Indkomsten er reguleret til 2020-niveau.

Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.

Figur B6 Resultater uden krav om at pædagogerne skal være medlem af BUPL

Figur B6.a Lønudvikling for offentligt ansatte pædagoger

uden ledelsesansvar

Figur B6.b Udvalgte uddannelsers placering i

indkomstfordelingen for offentligt ansatte 35-44-

årige.

Anm.: Pædagoger er i disse figurer opgjort som personer, der har gennemført pædagoguddannelsen. Der stilles ikke noget krav om at være medlem af BUPL.

Kilde: Egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registre.