Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 61
Offentligt
2678059_0001.png
20. marts 2023
J.nr. 2023 - 2207
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 95 af 22. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra (MFU) Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 61: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 95-99 om misligholdt SU-gæld
2678059_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor blot 42 pct. af den samlede misligholdte SU-gæld til
inddrivelse er indsendt til PSRM, og ikke 50 pct. 75 pct. eller sågar 100 pct., og vil mini-
steren i forlængelse heraf tilkendegive, hvornår og/eller hvordan den resterende del vil
blive sendt til inddrivelse i PSRM?
Svar
Jeg henholder mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Gældsstyrelsen:
”Andelen
af misligholdt SU-gæld i det ældre inddrivelsessystem DMI er bl.a. et udtryk for
ældre gældsposter, som offentlige kreditorer har oversendt til inddrivelse før ibrugtagen af
det nye inddrivelsessystem, PSRM. Den ældre gæld, der er oversendt til DMI, er ikke i
overensstemmelse med datakravene for at kunne inddrives i PSRM, hvorfor gælden i
DMI som udgangspunkt ikke direkte kan overføres hertil.
I forbindelse med ibrugtagen af PSRM har Gældsstyrelsen over en årrække arbejdet mål-
rettet med at tilslutte offentlige kreditorer til PSRM, herunder Udbetaling Danmark, som
bl.a. varetager administrationen af gældsposter på misligholdt SU-gæld.
Udbetaling Danmark er som en af de første offentlige kreditorer tilsluttet til PSRM i før-
ste halvår 2020, så al ny misligholdt SU-gæld fra dette tidspunkt og fremover sendes til
PSRM. Som følge heraf er gældsposter på misligholdt SU-gæld fra før første halvår 2020
oversendt til inddrivelse i Gældsstyrelsens ældre inddrivelsessystem DMI.
Herudover har Gældsstyrelsen i samarbejde med de offentlige kreditorer ryddet op i og i
det omfang, det har været muligt, databeriget gældsposter i DMI, så de overholder data-
kravene i PSRM og er overført hertil.
Modsat DMI indeholder PSRM mere effektive inddrivelsesredskaber, herunder løninde-
holdelse. Som led i en langsigtet plan for opkrævnings- og inddrivelsesområdet lægges der
op til en løbende, kontrolleret nedlukning af DMI i takt med, at flere offentlige kreditorer
sender gældsposter til PSRM.”
Der henvises til seneste statusnotat for gældsområdet fra juni 2022 for yderligere uddyb-
ning af Gældsstyrelsens oprydningsindsats,
jf. SAU alm. del (samling 2021-22)
Bilag 260.
Side 2 af 2