UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Henvendelse fra Videnskabernes Selskabs Præsidie og Uddannelseskomité om konsekvenserne af den 1-årige kandidatreform

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 59
Offentligt

13. marts 2023

Spørgsmål og refleksioner fra Videnskabernes Selskab i forbindelse med Uddannelses-

og Forskningsudvalgets høring om konsekvenserne ved 1-årige kandidatuddannelser,

onsdag den 15. marts 2023

I Videnskabernes Selskab er der som forberedelse på deltagelse ved Uddannelses- og

Forskningsudvalgets høring om konsekvenserne ved 1-årige kandidatuddannelser

identificeret en række spørgsmål og refleksioner, som Selskabet finder relevante at stille i

forbindelse med drøftelsen af konsekvenserne af kandidatreformen.

1) Den samlede uddannelsesportefølje

Universiteternes særkende er at koble forskning og uddannelse. I Danmarks samlede

uddannelsesportefølje har hver uddannelsestype sin egen plads, og ændringer ét sted

bør derfor bl.a. vurderes ud fra deres virkninger andre steder i den samlede

uddannelsesporteføjle. Man kan derfor med rette spørge, hvordan en ny kort

praksisrettet kandidatuddannelse vil påvirke søgning til og ansættelsesbarhed for de

uddannelser, der nu findes på professionshøjskoler og erhvervsakademier? Hvis nu

det ved nærmere analyse viser sig, at professionshøjskolernes ledere har ret i, at det vil

påvirke søgning og ansættelsesmuligheder for deres uddannelser negativt, er reformen

så justerbar i forhold til den videre proces med inddragelse af bl.a.

professionshøjskolerne? Og hvorfor er ændringerne på tværs af

uddannelsesinstitutionerne ikke sammentænkt fra starten af?

2) Finansiering

Finansieringen til universitetsuddannelser (særligt på tørre områder) kommer

hovedsageligt fra STÅ. Reformen lægger op til forøget uddannelseskvalitet gennem

ambitionerne om flere timer, mindre hold og mere vejledning men altså på kortere

tid, lige præcis på de nye forkortede kandidatuddannelser. Med en

finansieringsmodel med de nuværende taxametersatser vil manglende STÅ- indtægter

fra det sidste studieår og generelt svagere søgning imidlertid betyde færre indtægter

for visse fakulteter med fyringer blandt VIP-personale, som samtidig skal levere flere

undervisningstimer på kortere tid, som en mulig konsekvens. Hvordan er en

langtidsholdbar finansieringsmodel for hele systemet af humanistiske og

samfundsvidenskabelige uddannelser tænkt?

3) Studieplanlægning

Hvordan forventes det i øvrigt, at de videnskabeligt ansatte på universitetet både skal

bidrage til forskningsbaseret undervisning og forskning på højeste internationale

niveau, når langt flere af undervisningsforløbene skal foregå intensivt og med kortere

tid til rådighed? Hvordan har man fx tænkt sig, at vejledningen og undervisningen i

det sidste kvarte år af studierne skal foregå? Sommerferien er i forvejen den tid, hvor

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Henvendelse fra Videnskabernes Selskabs Præsidie og Uddannelseskomité om konsekvenserne af den 1-årige kandidatreform

forskerne lægger en stor del af deres arkiv- og feltstudier, ligesom mange

internationale konferencer ligger her?

4) Beskæring af kandidatuddannelser

Det har i diskussionen været noget uklart, om der er tale om, at bestemte

kandidatuddannelser fra 2029 udelukkende skal tilbydes som korte eller om nogle af,

eller måske samtlige, kandidatuddannelser skal findes i flere udgaver. Er det første

tilfældet, vil det betyde, at adgang til en forskeruddannelse vil være lukket på de

pågældende områder. Er det andet tilfældet, vil der blive tale om et meget komplekst

kandidatuddannelsessystem. Er der tale om at beskære uddannelserne eller at

beskære antallet af kandidater?

5) Administration

Hver af de fremtidige kandidatmodeller forudsætter sin egen studieordning,

eksamensform, vejledningsform mv. Der vil derfor være en markant ekstra opgave for

studienævnene samt en ekstraudgift på det administrative område. Hvordan er

finansieringen til administration af nye studieretninger tænkt? Hvordan passer det

med ledelsernes ambition om at nedskære udgifter til administration på

universiteterne?

6) Dimensionering

I Sverige har studerende frit kunne vælge ml. 1- og 2-årige kandidatuddannelser siden

2007. Ud fra tallene de seneste 10 år kan man konstatere, at en stigende andel

studerende vælger den 2-årige over 1-årige. Som følge af den danske reform må det

formodes, at retskravet om at være sikret overgang fra bachelor til kandidat bliver

ophævet. Samlet peger det på, at der vil være en ny dimensioneringsopgave ved

overgangen til kandidatuddannelser. Hvordan sikrer den konkrete model, at denne

dimensionering ikke bliver bureaukratisk og ufleksibel for studerende? Vi ved, at

studerende fra ikke-akademiske hjem er længere om at finde sig til rette på

universitetet. Hvordan sikres det, at dimensioneringen ikke får social slagside?

7) Praktik og efter- videreuddannelse

Praktik og eftervidereuddannelse. Det ser ud til, at praktik og eftervidereuddannelse

er forbeholdt de étårige kandidatuddannelser. For de kandidater, der retter sig mod

forskning og udvikling og en ph.d. kan praktik i virksomheder have stor gavnlig effekt.

Bliver de kommende toårige kandidater langt mere akademiske, end det er tilfældet i

dag? Hvordan hænger det sammen med ønsket om flere erhvervs- ph.d.er? Og ikke

mindst, hvordan tænkes ph.d.-uddannelsen ind i denne reform?

Og sammenhængende hermed. Det fremgår af bilagene til reformteksten, at

regeringen selv ikke regner med, at kandidater med de etårige uddannelser vil lade sig

efteruddanne i nogen videre udstrækning. Ellers ville arbejdsudbudstallet vel også

falde som konsekvens heraf. Og hvordan regner regeringen med, at efteruddannelsen

skal finansieres? Vi har i øjeblikket både arbejdsgiverfinansieret efteruddannelse og

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 59: Henvendelse fra Videnskabernes Selskabs Præsidie og Uddannelseskomité om konsekvenserne af den 1-årige kandidatreform

privatfinansieret. Hvad skal laves om?

8) Efterspørgsel

Der har ikke endnu været efterspørgsel fra aftagersiden efter etårige

universitetskandidater. Aftagere advarer tværtimod. Repræsentanter fra en bred vifte

af aftagerpaneler har talt imod forkortelsen af studierne. Internationalt er det normalt

samlet at have femårige universitetsuddannelser (Bolognamodellen). Og i

Reformkommissionens forarbejde indgår heller ikke nogen analyse af

arbejdsmarkedet for etårige kandidater. Ser man på det internationale arbejdsmarked,

som er særlig relevant for de naturvidenskabelige uddannelser, kendes typen (med en

mulig undtagelse inden for ingeniørområdet) ikke (men derimod kendes 4 årige

bachelorer). Hvordan undgår vi at uddanne unge mennesker uden jobudsigter efter

endt uddannelse i Danmark og internationalt?