UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Program og oplæg for høring om konsekvenserne ved 1-årige kandidatuddannelser onsdag den 15. marts 2023 kl. 9.30-12.00 i Landstingssalen på Christiansborg

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 57
Offentligt

Åben høring om konsekvenserne

ved 1-årige kandidatuddannelser

Uddannelses- og Forskningsudvalget

15. marts 2023, Landstingssalen Christiansborg

Folketinget

| 15. marts 2023

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 57: Program og oplæg for høring om konsekvenserne ved 1-årige kandidatuddannelser onsdag den 15. marts 2023 kl. 9.30-12.00 i Landstingssalen på Christiansborg

Nina Smith

Formand for Reformkommissionen og professor ved

Institut for Økonomi på Aarhus Universitet

Åben høring om konsekvenserne ved 1-årige kandidatuddannelser

Folketinget

| 15. marts 2023

Reformkommissionens forslag

”1¼ årige”

kandidatuddannelser

og samfundsøkonomien

15. marts 2023

Kommissionens overordnede udgangspunkt

•

For 30 år siden:

11% af en ungdomsårgang fik en

universitetsuddannelse - mest til specialiserede og forskningsprægede

jobs – ofte i den offentlige sektor

•

I dag:

27% får en universitetsuddannelse

– Hovedparten af dem skal ansættes i den private sektor i fremtiden

– Stadig være en stor del af kandidaterne (50%) med lang specialiseret kandidat

•

Mere fleksibilitet

i universitetsuddannelser

– Mellem BA og kandidat

– Kombinere deltidsarbejde med kandidatstudier

•

Mere efter- og videreuddannelse

på videregående uddannelser

– Taxameterfinansieret – ligesom kandidatuddannelser

– Mere modul baseret videre- og efteruddannelse

Nye veje til at blive kandidat:

BA UDD.

I dag

180 ECTS

KAND.

120 ECTS

120 = 90 FAG + 30

180 ECTS

120 ECTS

120 = 90 FAG + 30

75 = 60 FAG + 15

Anbefaling

180 ECTS

75 ECTS

Både som fuldtids eller

deltidsstudium (erhvervskandidat)

En ny 75 ECTS kandidatuddannelse

• En NY kandidat uddannelse – ikke bare 2 år til

1¼

år

• Skal ny-udvikles!

•

Større mulighed for at vælge relevante fag – også på tværs af studieretninger

•

Større mulighed for at skifte fagområde (og universitet) mellem bachelor og kandidat

Større mulighed på erhvervskandidaten til selv at tilrettelægge sit forløb tidsmæssigt, herunder fjern- og

aftenundervisning

• Stadig et speciale

• Betydeligt løft i taxameter (30-50%) til at hæve kvalitet

• Ret videre- og efteruddannelse uden egenbetaling

Samfundsøkonomiske effekter

•

ER USIKRE

– vi har ikke sikker empirisk evidens – sådan er det jo med de

fleste nye reformer

– Uddannelsesforskning de senere år: Kvalitet af uddannelse og uddannelsessystemer er langt

vigtigere end kvantitet (længden) af uddannelser

•

Reformkommissionens forslag

– Universiteter TILFØRES flere midler (over 1 mia. kr. årligt) – ikke en spareøvelse

•

Samfundsøkonomiske effekter

–

afhænger af implementering og adfærd

1. negativt scenarie (dårlig implementering)

2. positivt scenarie (god implementering, ordentlig tid og i samspil med

universiteter)

Samfundsøkonomiske effekter

regnes ud fra at reform er fuldt indfaset for alle på arbejdsmarkedet over de kommende årtier

- afhænger af implementeringen og dynamiske/adfærds effekter

Negativt scenarie

(dårlig implementering)

- Arbejdsudbudseffekt …………..+7 mia. kr.

- Negativ effekt af kortere udd… - 7 mia. kr.

- Små dynamiske/adfærdseffekter

(Bedre kvalitet og studievalg, mere

Efter- og videreudd. mv.) ….….………

+ 7 mia. kr.

Positivt scenarie

(god implementering)

- Arbejdsudbudseffekt ………….. +7 mia. kr.

- Negativ effekt af kortere udd….. - 7 mia. kr.

- Større dynamiske/adfærdseffekter

(Bedre kvalitet og studievalg, mere

efter og videreudd. mv.)

……… ……. + 32 mia. kr.

----------------------------------------------------

I alt ………………………………….+ 7 Mia. kr.

----------------------------------------------------

I alt …………………………………….+ 25+7 Mia kr.

Anbefaling: Implementering

Den gode implementering er essentiel

Senarie 1

–

Den kritiske vurdering

-10

-7

Senarie 2

–

Kommissionens vurdering

Mia. kr.

Forskel på godt 25 mia.

kr. i BNP mellem

god

dårlig

implementering

Beskæftigelse

Produktivitet

Anm.: Samlet produktivitetsvirkning

dækker over summen af produktivitetsvirkningerne (målt ved ændringer i timeløn) fra hhv. omlægning, erhvervskandidater, uddannelse senere i livet,

uddannelseskvalitet og uddannelsesvalg.

Samlet produktivitets- og beskæftigelsesvirkning

dækker over

samlet produktivitetsvirkning

samt beskæftigelsesvirkninger (stigning i antal

arbejdstimer) som følge af omlægning, erhvervskandidater og uddannelse senere i livet. Der henvises til baggrundsnotat om produktivitetsberegninger på kommissionens hjemmeside.

Virkningerne er afrundet til nærmeste 1 mia. kr. Totalen kan afvige fra summen af de enkelte produktivitetsvirkninger grundet afrunding

Carl-Johan Dalgaard

Overvismand/formand for De Økonomiske Råd og

professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Universitet

Åben høring om konsekvenserne ved 1-årige kandidatuddannelser

Folketinget

| 15. marts 2023

Michael Svarer

Professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet

Åben høring om konsekvenserne ved 1-årige kandidatuddannelser

Folketinget

| 15. marts 2023

SAMFUNDSØKONOMISKE OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED

FORSLAG OM 1-ÅRIGE KANDIDATUDDANNELSER

MICHAEL SVARER

AARHUS UNIVERSITET

UDDANNELSES- OG FORSKNINGSUDVALGET, 15. MARTS 2023

INSTITUT FOR ØKONOMI

AARHUS UNIVERSITET

MICHAEL SVARER

15. MARTS 2023

PROFESSOR

DANMARK ER BLANDT DE MEST PRODUKTIVE OG RIGESTE LANDE I

VERDEN

Colombia

Mexico

Costa Rica

Chile

Turkey

Greece

Latvia

Slovak Republic

Poland

Hungary

Portugal

Lithuania

BNP i $ pr. indbygger

Estonia

Slovenia

Spain

Japan

Korea

Czech Republic

Italy

United Kingdom

France

Canada

Finland

Australia

Belgium

Sweden

Germany

Austria

Netherlands

Iceland

Denmark

Norway

Switzerland

Ireland

Luxembourg

140000

120000

100000

80000

60000

40000

20000

15. MARTS 2023

PROFESSOR

MICHAEL SVARER

Israel

New Zealand

INSTITUT FOR ØKONOMI

AARHUS UNIVERSITET

Kilde: OECD

United States

HVORDAN PÅVIRKER REFORMEN KANDIDATUDDANNELSERNE (UDDRAG)?



Op mod 50 pct af kandidatuddannelsespladserne skal være korte (75 ECTS mod 120 ECTS)



Opdeling: Samf: 50 pct, Hum: 30 pct, Tek, Nat: 10 pct.



Svarer til, at (op mod) ca. 65 pct af Samf-kandidaterne, ca. 81 pct af Hum-kandidaterne, ca. 27 pct

af Tek-kandidaterne og ca. 35 pct af Nat-kandidaterne skal på de korte uddannelser.



Hvis man eksempelvis forkortede de samfundsfaglige uddannelser efter kriterium om laveste

lønninger, ville man forkorte uddannelser med op til 45.500 DKK i median-månedsløn målt 3 år efter

afsluttet kandidateksamen.



45.500 DKK i månedsløn svarer til, at man er blandt de 25% bedst lønnede i aldersgruppen mellem

28-35 år.



Omlægning efter laveste medianløn ville eksempelvis give: Samf (36 pct.) og Nat (63 pct.)

INSTITUT FOR ØKONOMI

AARHUS UNIVERSITET

MICHAEL SVARER

15. MARTS 2023

PROFESSOR

HVORDAN KAN KANDIDATREFORMEN PÅVIRKE DEN

FREMTIDIGE ØKONOMISKE VELSTAND?

INSTITUT FOR ØKONOMI

AARHUS UNIVERSITET

MICHAEL SVARER

15. MARTS 2023

PROFESSOR

OPMÆRKSOMHEDSPUNKT 1: PRODUKTIVITET OG VELSTAND

Eksempel fra Colombias førende universitet (Arteaga, 2018), hvor to uddannelser inden for økonomi blev forkortet.

INSTITUT FOR ØKONOMI

AARHUS UNIVERSITET

MICHAEL SVARER

15. MARTS 2023

PROFESSOR

OPMÆRKSOMHEDSPUNKT 1: PRODUKTIVITET OG VELSTAND

Forkortelsen resulterede i lavere lønninger for kandidater fra de berørte uddannelser på mellem 13 og 16 %.

INSTITUT FOR ØKONOMI

AARHUS UNIVERSITET

MICHAEL SVARER

15. MARTS 2023

PROFESSOR

OPMÆRKSOMHEDSPUNKT 1: PRODUKTIVITET OG VELSTAND



I eksemplet fra Columbia var der ikke en ændring i hvilke type studerende, der begyndte på

studierne, men der var en forskel i hvilke type virksomheder, kandidaterne blev ansat i. De nye

kandidater blev typisk ansat i mindre produktive virksomheder.



Koblet med en omfattende litteratur, der viser markante afkast af uddannelseslængde, forestår der

således en vigtig opgave i at sikre, at den kommende omlægning ikke forringer produktiviteten på

det danske arbejdsmarked og dermed den fremtidige velstand.



Finansministeriet vurderer samlet set, at det er uklart, hvilken effekt reformen har på den

langsigtede velstand og at det vil afhænge af den konkrete implementering.



Den vurdering er konsistent med, at der er elementer, der har en forventet negativ effekt

(reduktionen i antal ECTS) og at der er elementer, der potentielt trækker den anden vej (evt. øget

erhvervserfaring).

INSTITUT FOR ØKONOMI

AARHUS UNIVERSITET

MICHAEL SVARER

15. MARTS 2023

PROFESSOR

HVEM KOMMER PÅ DE NYE KORTE

KANDIDATUDDANNELSER?

INSTITUT FOR ØKONOMI

AARHUS UNIVERSITET

MICHAEL SVARER

15. MARTS 2023

PROFESSOR

OPMÆRKSOMHEDSPUNKT 2: REFORMEN KAN RAMME SOCIAL SKÆVT

• Hvis reformen

ikke

lykkes med at skabe samme kvalitet af uddannelse på de korte uddannelser,

kan det udover at have både velstandseffekter også have fordelingseffekter.

• Hvis der bliver rift om de 2-årige uddannelser og der skabes et optagelsessystem, der belønner

faglig styrke, vil de fagligt svageste få kortere uddannelse.

• Børn af faglærte og ufaglærte kommer ofte med et fagligt svagere udgangspunkt, når de starter på

universitetet.

• Dermed kan børn af faglærte og ufaglærte komme til at bære den største risiko ved reformen, og

reformen kan komme til at hæmme den sociale mobilitet og fastholde den sociale arv.

INSTITUT FOR ØKONOMI

AARHUS UNIVERSITET

MICHAEL SVARER

15. MARTS 2023

PROFESSOR

OPMÆRKSOMHEDSPUNKT 2: REFORMEN KAN RAMME SOCIAL SKÆVT

Figur 1

Andel studerende, der overgår til etårige kandidater, hvis de fagligt svageste inden

for hver uddannelse overgår, fordelt på uddannelsesbaggrund, 2017-2021

Pct.

Grundskole

Gymn./erhvervs-

uddannelse

Kort/mellemlang

videregående

Lang

videregående

Forældres uddannelsesniveau

Anm.:

Ganske få studerende har forældre med grundskole som højest fuldført uddannelse, jf. figur 4. Kun studerende, der er

født i Danmark, er indvandrede som børn og/eller har eksamensresultat fra en dansk gymnasial uddannelse indgår i

figuren. Figuren viser, hvor stor en andel af studerende med forskellig forældrebaggrund, der vil få forkortede deres

uddannelser, hvis det er de studerende, der har de laveste adgangskarakterer inden for hver uddannelse, der får afkor-

tet deres kandidater. Vi antager at de 100 pct. etårige kandidater hvert år fordeles således på hovedområder: 50 pct.

skal findes på de samfundsvidenskabelige uddannelser, 30 pct. på de humanistiske, 10 pct. på de tekniske, 10 pct. på de

naturvidenskabelige og 0 pct. på de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Figuren er baseret på personer, der påbe-

gyndte en kandidatuddannelse mellem 2017 og 2021. Se boks 1 for uddybning af scenariet.

Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Kilde:

INSTITUT FOR ØKONOMI

AARHUS UNIVERSITET

MICHAEL SVARER

15. MARTS 2023

PROFESSOR

AFRUNDING

• Den danske arbejdsstyrke hører til blandt de mest produktive i verden.

• Et nyere kortere kandidatformat åbner en mulighed for, at uddannelser, der kan forbedres med det

nye format, vinder ved reformen (bottom-up tilgang)

• Unge, der foretrækker en kortere kandidatuddannelse, kan ligeledes finde en bedre egnet

kandidatuddannelse efter reformen

• For uddannelser, hvor det nye format ikke forbedrer kvaliteten, er der en risiko for, at omlægningen

medfører lavere økonomisk velstand

• Øges efterspørgslen efter de 2-årige uddannelser, kan reformen øge den sociale skævhed i

uddannelsessystemet

• Der er således en risiko for, at der opstår et samfundsøkonomisk tab, hvis reformen forringer

eksisterende velfungerende uddannelser – implementeringen bliver afgørende!

INSTITUT FOR ØKONOMI

AARHUS UNIVERSITET

MICHAEL SVARER

15. MARTS 2023

PROFESSOR

INSTITUT FOR ØKONOMI

AARHUS UNIVERSITET

Per Nikolaj Bukh

Professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet

Åben høring om konsekvenserne ved 1-årige kandidatuddannelser

Folketinget

| 15. marts 2023

Kan flere

uddannes

kortere

og bedre?

Professor Per Nikolaj Bukh

Aalborg Universitet

Ja, i et vist omfang….

DR.DK

DRTV

DR LYD

SENESTE NYT

INDLAND

UDLAND

PENGE

POLITIK

REGIONALT

PENGE

Professor vil skubbe

unge i job:

For dyrt at

holde studerende på sko-

lebænken i fem år

Arbejdsmarkedet efterspørger kandidatuddannede, lyder det fra

Dansk Erhverv.

(Arkivfoto). Ifølge

professor i

økonomistyring Per

Nikolaj Bukh er

omkostningerne ved at

lade folk tage en

kandidatuddannelse så

store, at flere burde

sendes i job efter endt

bachelor.

(Foto: © Olafur Steinar

Gestsson, Scanpix)

LÆS OP

ORDBOG

TEKST

Signe Mai Vilsbøll

20. NOV 2019

MERE END 30 DAGE GAMMEL

1. Kompetencebehov

i offentlige og

private

virksomheder

2. Universiteter og

efteruddannelse

3. Styring, ledelse og

organisering

Stadig flere danske unge vælger universiteterne til.

Men det er alt for dyrt for samfundet at uddanne kandidater, når mange alligevel ender

i job, der slet ikke kræver den slags lange uddannelser, lyder det fra professor i offentlig

økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

2019

https://www.dr.dk/nyheder/penge/professor-vil-skubbe-unge-i-job-dyrt-holde-studerende-paa-skolebaenken-i-fem-aar

Observationer fra frontlinjen

1. En del studerende bruger væsentlig tid

på at opnå erhvervskompetence ved

praktiklignende forløb og arbejde

2. … og får ikke nok udbytte af undervisning

3. Mange kandidater anvender i starten slet

ikke det ekstra, de lærer de sidste år

4. Relevant erhvervserfaring giver langt

bedre udbytte af undervisningen



Færre 2-årige kandidater + flere med BA?

Det kan lade sig gøre: Et eksempel

Kilde: Forberedt på Fremtiden I, p. 15

• Foretrækkes af mange studerende

• En formalisering vil være en styrkelse

• Kræver ikke (altid) store ændringer

Lad universiteterne lave løsningerne

Lav målsætninger baseret på formålet!

1. Flere på arbejdsmarkedet

2. Flere dimittender i beskæftigelse

3. Færre udgifter til SU og STÅ (?)

4. Flere bliver efteruddannet



Fordel opgaven mellem universiteterne

Lav overordnede retningslinjer

Undgå proceskrav om timetal mv.

Brug de nuværende styringsmodeller

Sæt bacheloruddannelserne i spil

1. Undgå, at det bliver 4-årige BA-uddannelser

2. Flere frihedsgrader giver flere løsninger

3. Måske to spor allerede på BA-uddannelse

4. For nogle fagområder kan det være bedre at

afslutte med BA end være ”�½ kandidat”

5. Bedre mulighed for at erhvervsrette de

1-årige kandidatuddannelser…

6. …og samtidig højere kvalitet i de 2-årige

kandidatuddannelser

Konklusionerne – endnu engang

Vi kan lykkes med den opgave, vi får

Det er IKKE one-size-fits-all

Fokuser på de centrale mål

Lad universiteterne selv lave løsningen

Lad være med at stille detailkrav

Sæt bacheloruddannelserne i spil

Tak for opmærksomheden

Yderligere information

www.pnbukh.com

Åben høring om konsekvenserne

ved 1-årige kandidatuddannelser

Uddannelses- og Forskningsudvalget

15. marts 2023, Landstingssalen Christiansborg

Folketinget

| 15. marts 2023

Sara Gundelach Vergo

Formand for DJØF

Åben høring om konsekvenserne ved 1-årige kandidatuddannelser

Folketinget

| 15. marts 2023

Kilde: Djøf undersøgelser 2023: ”Arbejdsgivere ønsker ikke kandidater med kortere uddannelser” og

”De nyuddannede føler sig godt rustet til arbejdsmarkedet”

Anders Hoff

Forsknings- og innovationspolitisk chef ved Lif

(Lægemiddelsindustriforeningen)

Åben høring om konsekvenserne ved 1-årige kandidatuddannelser

Folketinget

| 15. marts 2023

Life Science

Høring i Folketinget den 15. marts 2023

Brug for mange flere medarbejdere i Life Science

Hvad er

potentialet?

30.000

flere

beskæftigede

215 mia. kr.

øget eksport

I dag

48.000

beskæftigede

158 mia. kr.

i eksport

2030

(højvækst)

78.000

beskæftigede

370 mia. kr.

i eksport

Kilde: Damvad og Novo Nordisk, Dansk Life Science frem mod 2030

Lægemiddelindustrien har øget beskæftigelsen på

tværs af uddannelsesgrupper

Udvikling i beskæftigelsen af uddannelsesgrupper (2008-

2019)

+1.300

flere

faglærte

+753

flere med en

akademiuddannelse

(KVU)

+1.165

flere med en

professionsuddannelse

(MVU)

+ 538

flere med en

bacheloruddannelse

+5.249

flere med en

universitetsuddannelse

(LVU)

+1.570

flere med en

Ph.d.

Mads Eriksen Storm

Uddannelses- og forskningspolitisk chef ved Dansk

Erhverv

Åben høring om konsekvenserne ved 1-årige kandidatuddannelser

Folketinget

| 15. marts 2023

Reform af

universitetsuddannelse

rne

• Mads Eriksen Storm, uddannelses- og

forskningspolitisk chef

Målet for erhvervslivet

•

Universitetsuddannede af

højeste internationale kvalitet

•

I tilstrækkeligt antal

Hvad mangler vi i dag?

Beskæftigelse til lav løn

Humaniora, kandidat

25%

Sundhed, kandidat

Natur, kandidat

Samfund, kandidat

Teknik, kandidat

10%

15%

20%

25%

30%

Afkast af uddannelse

Det mener Dansk Erhverv

om kandidatreformen

• Det høje danske uddannelsesniveau er en af grundstenene i vores

velstand. Skal vi fortsat være rigere end de fleste andre lande, er vi

nødt til at blive ved med at være klogere. Derfor er vores vurdering,

at en forkortelse af 50 pct. af kandidatuddannelserne er for højt.

• Kvaliteten skal i centrum.

• Vi er parate til at forkorte nogle uddannelser eller flytte dem, så mere

praksisrettede uddannelser udbydes af erhvervsakademier eller

professionshøjskoler i stedet for universiteter.

• Reformen skal gøre Danmark rigere – ikke fattigere.

• Der er fortsat potentiale i at lukke og reducere uddannelser med høj

ledighed.

• Fokus i reformen skal være at knytte uddannelserne tættere til

erhvervslivet. Der skal derfor være fokus på praktik, studiejob eller

erhvervskandidatforløb i aftalen.

• Det er vigtigt, at en eventuel reform er gennemarbejdet i dialog med

ikke mindst erhvervslivet.

• Vi er dybt fokuserede på at skabe reformer, der øger

arbejdsudbuddet, og vil indgå i alle drøftelser, der kan gøre netop det

– men der er mange håndtag at skrue på.

Christian Jensby

CEO for Deloitte Denmark

Åben høring om konsekvenserne ved 1-årige kandidatuddannelser

Folketinget

| 15. marts 2023

Brian Vandahl

Senior Vice President i Novo Nordisk

Åben høring om konsekvenserne ved 1-årige kandidatuddannelser

Folketinget

| 15. marts 2023

Åben høring om konsekvenserne

ved 1-årige kandidatuddannelser

Uddannelses- og Forskningsudvalget

15. marts 2023, Landstingssalen Christiansborg

Folketinget

| 15. marts 2023

Kristian Lauta

Prorektor for uddannelse og professor på Københavns

Universitet

Åben høring om konsekvenserne ved 1-årige kandidatuddannelser

Folketinget

| 15. marts 2023

Til FT/UFU-høring

Konsekvenser for

faglighed,

tilrettelæggelse og

indhold

15-03-2023

NYT INDHOLD – TVIVLSOM KVALITET

I dag

•

Valgfrihed

med ansvar for

egen læring

I dag

Dybdelæring

Erfaring med brug af

avancerede og

specialiserede metoder

Videnproduktion med

virksomheder

I fremtiden

Overfladelæring

Grundlæggende

metoder

Samme case som resten

af årgangen

Opgave på 15 ECTS

I fremtiden

•

Obligatoriske

fagpakker med

begrænsede valgmuligheder

Selvstændig

projektstyring og

udførelse i specialet

Erfaring med at udvikle

løsninger på ny-

opståede problemer

Internationale erfaringer

Erfaring med at anvende

kendte løsninger

Tekster på engelsk

15-03-2023

UDFORDRET TILRETTELÆGGELSE

•

Flere undervisere

•

Flere eksaminer

•

Afsluttende opgave i

sommerperioden (vejledning)?

•

Dobbelt udbud af

kandidatuddannelser i

overgangsperiode

•

Udvikling af mange nye og

eksisterende uddannelser

•

Omkostninger på KU? Trecifret mio.

beløb?

15-03-2023

HVAD FÅR VI UD AF DEN HISTORISKE OMKALFATRING AF

UNIVERSITETSUDDANNELSERNE?

•

Høj pris for usikker gevinst

•

Bedre med målrettede tiltag

•

Behov for kompetenceplan

Anders Bjarklev

Rektor på Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Åben høring om konsekvenserne ved 1-årige kandidatuddannelser

Folketinget

| 15. marts 2023

50 % mindre faglighed

• DTU’s kandidatstuderende tilbydes allerede mellem 20-

24 timers undervisning ugentligt. Hertil kommer lige så

meget tid til forberedelse.

• Kortere uddannelser betyder

mindre

undervisning.

• Specialet på 30 ECTS-point giver faglig tyngde, mulighed

for specialisering og udvikler vigtige akademiske

kompetencer.

• Hvem skal vejlede de studerende henover sommeren,

hvis vejlederne vil holde ferie?

15. marts 2023

Danmarks Tekniske Universitet

Konsekvenser af 1-årige kandidatuddannelser

De erhvervsrettede elementer i

ingeniøruddannelsen svækkes

• Mindre tid til de aktiviteter, der forbereder de

studerende til arbejdsmarkedet, og som har jobskabende

effekter.

• Aftagerne efterspørger kandidater med praksiserfaringer:

49 % af DTU’s aftagere vægter erfaringer fra

projekter med virksomheder under uddannelsen.

41 % af aftagerne vægter erfaringer fra et studiejob*.

• Der eksisterer allerede en erhvervsrettet

ingeniøruddannelse på 3,5 år.

• Diplomingeniøruddannelsen er fra dag ét tilrettelagt efter

et kortere og erhvervsrettet uddannelsesforløb.

* DTU’s Dimittend- og aftageranalyse, juli 2022

15. marts 2023

Danmarks Tekniske Universitet

Konsekvenser af 1-årige kandidatuddannelser

Rekruttering af internationale

studerende bliver sværere

• Vi er afhængige af dygtige internationale studerende til

dansk erhvervsliv.

• Internationale ingeniører uddannet på DTU bidrager i

gennemsnit med 2,9 mio. kr. til samfundsøkonomien

igennem lønindkomst, skatter og afgifter.*

• Normen i Europa er 3+2.

• Den internationale studentermobilitet påvirkes negativt.

• Uddannelses- og vidensniveauet sænkes, og vi sakker

bagud ift. de øvrige europæiske lande.

• Uddannelsen bliver mindre genkendelig.

* Damvad Analytics, efteråret 2022

15. marts 2023

Danmarks Tekniske Universitet

Konsekvenser af 1-årige kandidatuddannelser

Trine Wulf-Andersen

Lektor PhD, Learning, Education and Pedagogy (LEAP) på

Roskilde Universitet

Åben høring om konsekvenserne ved 1-årige kandidatuddannelser

Folketinget

| 15. marts 2023

Konsekvenserne ved 1-årige kandidatuddannelser

Roskilde Universitet

Christiansborg d. 15. marts 2023

Studerendes trivsel, læreprocesser og studieliv

Trine Wulf-Andersen, Roskilde Universitet

[email protected]

Studerendes trivsel og læring

Roskilde Universitet

Karakteriseres ved

, at man som studerende

•

kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags gøremål

og udfordringer samt indgå i fællesskaber med andre

Jf.

WHO

Sundhedsstyrelsen

Presses af (samspillet mellem):



Komprimering af tids- og arbejdspres og et højt stressniveau

(Wulf-

Andersen et al. 2022; Katznelson et al, 2022; DM 2022, DJØF, 2022; UFM, 2019; EVA, 2019)

•

oplever balance mellem (studiets) krav/forventninger

og tilgængelige ressourcer, herunder tid og sparring

oplever at lære, møde anerkendelse og udvikle tro på

egne faglige evner i læringsmiljøet (det samlede

fagligt-sociale)

oplever at blive lyttet til, at høre til og være del af et

fagligt-socialt fællesskab på uddannelsen

oplever studiet som relevant og meningsfuldt

overvejende oplever sammenhæng og balance

mellem studieliv og restitution/fritid/det bredere

hverdagsliv

Jf.

Wulf-Andersen et al, 2022

og KUs Tænketank, 2020



Urealistiske/snævre (tids)normer for den implicitte/gode

studerende

(Sarauw, 2023; Wulf-Andersen et al, 2022; Ulriksen & Nejrup, 2021; Wulf-Andersen & Larsen,

2020; Sarauw & Madsen, 2020; Ulriksen 2009)

•



Præstationspres og usunde konkurrencedynamikker som belastning

(Wulf-Andersen et al. 2022; Katznelson et al, 2022; Petersen, 2016)



Ensomhed, angst og skam samt individualisering og psykologisering

af ‘forkerthed’

(Kristiansen, 2022; Wulf-Andersen & Larsen, 2020)



Institutioner og systemer, hvor det er let at falde af/blive asynkron

–

og svært (at få hjælp til) at stå på igen

(Stigemo et al 2021)



Usikre/ulige betingelser i det samlede studie-og hverdagsliv og ift

fremtids- og jobmuligheder

(Wulf-Andersen, 2023; DJØF, 2022)

Reformudspillet ift trivsel og læring

Roskilde Universitet

Giver anledning til

•

Anerkendelse af at studerendes

aktuelle

trivselsniveau

kalder på

handling

•

Dialog

i dybden på tværs af

politikere, studerende,

uddannelsesforskere, ledere,

undervisere, administratorer,

vejledninger/rådgivninger og

aftagere om visioner og vigtige

hensyn

•

Grundig tænkning om, hvilke

studie- og akademiske

(sam)arbejdspraksisser

vi gerne

vil opfordre til og (u)muliggøre

•

Pædagogisk udvikling tæt på

uddannelser og fagområder mhp

at etablere gode

fagligt-sociale

læringsmiljøer

i videregående

uddannelser

Indebærer risiko for



øget intensitet

og stoftrængsel, som

•

giver yderligere opadgående stresskurver

•

går ud over studiekvaliteten

(Ulriksen & Nejrup, 2021)



skolegørelse

med stram mål- og (tids)skemastyring som

•

disponerer for overfladelæring, færdighedsorientering og studietvivl

•

kompromitterer udvikling af faglig selvstændighed og kreativitet samt akademisk frihed

•

kompromitterer studerendes muligheder for fleksibel tilrettelæggelse, så flere bliver

asynkrone og/el oplever sig ‘forkerte’

(Sarauw, 2023; Wulf-Andersen et al, 2022; Frederiksen & Sarauw, 2021; Sarauw & Madsen, 2020; Macfarlane

2017; Sarauw & Madsen, 2016)



fleksibilisering

i former, som

•

betyder at tilhør, læringsfællesskaber og netværk ifm studiet går tabt

•

udfordrer pædagogisk/didaktisk etablering af gode læringsmiljøer for en varieret

studentergruppe

–

og forstærker tendensen til individualisere(n)de, eksternalisere(n)de

specialindsatser

(Wulf-Andersen et al, 2022, Gravett & Ajjawi, 2022; Tænketanken Perspektiv, 2019)



barrierer for trygge/sunde læringsmiljøer

og peer-læring pga

intensiverede/nye konkurrencedynamikker mellem studerende (og

undervisere)

Roskilde Universitet

Alt det her udenom presser én hele tiden til at man skal

præstere mere, hurtigere, flottere, bedre - og den mølle

slutter aldrig.

Du skal hele tiden optimere dig selv, og hvis ikke du gør

det, så kan du bare lægge dig ned og dø.

Vi kan jo ikke følge med.

Så får man bygget et eller andet narrativ op omkring, at

dét kan den gode studerende, og så kan 99,9% af alle

studerende gå rundt og føle sig utilstrækkelige, fordi der er

blevet sat sådan en mannequin op af, hvordan man skal

være som studerende, som ingen evner at leve op til. Man

kan ikke pege på én, man kender, som er sådan.

Det synes jeg er uhyggeligt.

Alicia

Everyone you meet is

fighting a battle you

know nothing about.

Be kind. Always.

Referencer:

Roskilde Universitet

DJØF, 2022:

De studerende plages af stress, pres og ensomhed. Analyse, DJØF

DM (2022): Flere og flere studerende lider af stress. Analyse, DM

EVA (2019): Følelsen af stress blandt studerende En undersøgelse af forholdet mellem studerendes følelse af

stress, motivation og frafald. Notat, Danmarks Evalueringsinstitut.

Frederiksen, J.T. & Sarauw, L.L. (2020): Universitetet som plan B. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2020, 1.

Gravett, K. & Ajjawi, R. (2022) Belonging as situated practice, Studies in Higher Education, 47:7, 1386-1396

Katznelson, N., Görlich, A. & Pless, M. (2022): Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering - om

ny udsathed i ungdomslivet. Aalborg Universitetsforlag.

Kristiansen, M.H. (2022). ”Hører jeg så ikke til her?” En institutionel etnografi for studerende i psykosociale

vanskeligheder i videregående uddannelse. PhD-afhandling, PhD-skolen for Mennesker og Teknologi,

Roskilde Universitet.

KU (2020): KU Tænketankens definition af studietrivsel. KU.

Macfarlane, B. (2017): Freedom to Learn: The Threat to Student Academic Freedom and Why It Needs to Be

Reclaimed. Routledge.

Petersen, A. (2016): Præstationssamfundet. Hans Reitzels Forlag.

Sarauw, L.L. (2023): Time Matters in Higher Education: How the ECTS Changes Ideas of Desired Student

Conduct. Higher Education Policy.

Sarauw, L.L. & Madsen, S.R. (2020): Higher education in the paradigm of speed. Student perspectives on the

risks of fast-track degree completion. Learning and Teaching, vol. 13 (1).

Sarauw, L.L. & Madsen, S.R. (2016): Studerende i en fremdriftstid. Prioriteter, valg og dilemmaer set i lyset

af fremdriftsreformen. DPU, Aarhus Universitet.

Stigemo, A.B., Larsen, L. & Wulf-Andersen, T. (2021):

”Hvis de først taber et skridt…” Vejledere og rådgiveres

perspektiver på mistrivsel blandt studerende i videregående uddannelse. Studielivsprojektet, Roskilde

Universitet

Tænketanken Perspektiv (2019): Nødvendigt for nogle, godt for alle. En undersøgelse af vilkår for

studerende med funktionsnedsættelser på lange og mellemlange videregående uddannelser.

UFM, 2019:

Stress og trivsel blandt studerende. Notat, Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Wulf-Andersen,

T. (2023): Climbing Mount Adversity. Students’ experiences of psychosocial

problems in higher education. International Studies in the Sociology of Education, vol. 23 (1).

Wulf-Andersen, T. & Larsen, L. (2020): Students, psychosocial problems and shame in neoliberal

higher education. Journal of Psychosocial Studies.

Wulf-Andersen, T., Larsen, L., Jensen, A.A., Krogh, L., Stigemo, A.B. & Kristiansen, M.H. (2022):

Students’ Experiences of Psychosocial Problems in Higher Education: Battling and Belonging.

Routledge.

Åben høring om konsekvenserne

ved 1-årige kandidatuddannelser

Uddannelses- og Forskningsudvalget

15. marts 2023, Landstingssalen Christiansborg

Folketinget

| 15. marts 2023