UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 54
Offentligt

Forberedt

på fremtiden I

En sammenhængende reformkurs

Nye fleksible universitetsveje

Marts 2023

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

Marts 2023

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135

1015 København K

[email protected]

ISBN 978-87-94224-42-0 (digital version)

ISBN 978-87-94224-41-3 (trykt version)

2022/23:03

Design: Regeringens Kommunikationsenhed

Layout: Kontrapunkt

Publikationen kan hentes på

www.regeringen.dk

www.ufm.dk

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

Indhold

Uddannelse. Danmark. Fremtiden.

Uddannelsessystemet og de uløste udfordringer

En sammenhængende reformkurs

Universitetsuddannelserne og de uløste udfordringer

Nye fleksible universitetsveje

De næste reformskridt for de videregående uddannelser

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

Uddannelse.

Danmark.

Fremtiden.

Uddannelse er grundstenen for fremtidens Dan-

mark. Uddannelse skaber muligheder for den

enkelte og en bedre fremtid for alle.

Flere danskere end nogensinde før tager en uddan-

nelse. Generation for generation har vi dygtiggjort

os. Den enkelte har fået flere muligheder og større

frihed. Samfundet er blevet rigere, mere trygt og

lige. Uddannelser som før var for de få, er nu for de

mange.

Det er en af det danske samfunds store succeshi-

storier. At vi i dag både er et velfærdssamfund og et

videnssamfund.

Desværre er det stadig ikke alle, som er kommet

med. Og langt fra alle uddannelsestilbud er gode

nok.

Mange af os kender historierne. Den skoletrætte

dreng, der ikke kan sidde stille. Bogstaverne, der

danser på papiret. De unge mennesker, der skal

have en ekstra hånd for at gribe de muligheder, der

ligger foran dem. Elever, der knokler for at komme

igennem en erhvervsuddannelse, men hvor mange

falder fra undervejs. Unge, som fravælger pæda-

gog- eller sygeplejerskeuddannelser. Studerende

på ens kandidatveje med meget selvstudie. Og alle

dem, der har været på arbejdsmarkedet i en livstid,

men som kan have gavn af mere efteruddannelse

for at følge med.

42.000 unge er hverken i arbejde eller under

uddannelse. Ingen er tjent med at stå udenfor. Det

er dårligt for vores arbejdsmarked, som efterspør-

ger uddannet arbejdskraft. Og vigtigst: Det er ikke

retfærdigt over for de mennesker, der bliver parke-

ret og går glip af de muligheder, uddannelse giver.

Det er vores ansvar at forberede vores børn og

unge på fremtiden.

Hovedvejen i vores uddannelsessystem er blevet, at

de fleste tager en gymnasial uddannelse og derefter

en videregående uddannelse. I dag ventes eksem-

pelvis hver fjerde at gennemføre en universitetsud-

dannelse. Kandidatuddannelserne var engang for

de få, der ønskede klassiske akademikerjobs eller

en forskerkarriere. I dag er det blevet hovedvejen

til arbejdsmarkedet for en langt større gruppe.

Det er grundlæggende positivt for både den

enkelte og samfundet, at flere end tidligere i dag

har mulighed for at tage en uddannelse på universi-

tetet. Men dét, at så mange går samme vej, passer

ikke nødvendigvis til det arbejdsmarked, de skal ud

på bagefter.

Samtidig søger og gennemfører for få en erhvervs-

uddannelse. Det samme er tilfældet, når det hand-

ler om store og vigtige uddannelser, der uddanner

til velfærdsfagene.

Der er brug for handling. Vi skal finde løsninger på

de uløste problemer.

Færre unge skal forlade folkeskolen uden tilstræk-

kelige forudsætninger. De mange unge, der i dag

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

„

De udfordringer, vi står overfor,

er ikke løst med én reform. Det

kræver, at vi tør se på hele vores

uddannelsessystem. Fra folkeskole

til universiteter. Fra første skole-

dag til sidste arbejdsdag.

står uden uddannelse eller job, skal i uddannelse

eller have et arbejde. Flere unge skal tage en

erhvervsuddannelse eller velfærdsuddannelse, og

kvaliteten af uddannelserne skal forbedres.

Der skal være flere og mere fleksible veje gennem

universitetet – både når det gælder længde, ind-

hold og specialisering. Den enkelte skal kunne

tilrettelægge sin egen vej, så den matcher behov og

fremtidsdrømme.

Og så skal vi væk fra den gammeldags idé om, at

uddannelse kun er noget, man tager i første del

af livet. De valg, vi træffer som unge, skal ikke

låse os fast. Videreuddannelse, omskoling og

opkvalificering skal være nøgleord gennem hele

uddannelsessystemet.

Danmark er et lille land med en åben økonomi

og internationale virksomheder i verdensklasse.

Danske virksomheder har stor gavn af, at de

kan rekruttere og fastholde højt specialiseret

arbejdskraft. Derfor skal Danmark være et land,

der tiltrækker flere internationale talenter i

uddannelsessystemet.

De udfordringer, vi står overfor, er ikke løst med

én reform. Det kræver, at vi tør se på hele vores

uddannelsessystem. Fra folkeskole til universiteter.

Fra første skoledag til sidste arbejdsdag.

Det kræver, at vi er klar til samlet set at investere

mere i vores børn og unge. I undervisning og i

uddannelse. Derfor vil regeringen med den nye

reformkurs investere massivt i vores fælles fremtid.

Regeringens svar er et ambitiøst reformprogram,

der skal forberede vores børn og unge på fremti-

den. Vi har gjort deres fremtid til en af vores vigtig-

ste opgaver.

’Forberedt på fremtiden I’ er det første udspil

i en ny sammenhængende reformkurs på

uddannelsesområdet.

Christina Egelund

Uddannelses- og

forskningsminister

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisnings-

minister

Troels Lund Poulsen

Økonomiminister

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

Uddannelsessystemet

og de uløste

udfordringer

Det danske uddannelsessystem er på mange måder

en succeshistorie.

Fri, lige og gratis adgang til uddannelse har løftet

uddannelsesniveauet i Danmark generation efter

generation.

Uddannelse gør os dygtigere, mere idérige og mere

produktive og er på den måde med til at sikre

vækst, velstand og velfærd. Uddannelse er det rum,

hvori vi slipper nysgerrigheden fri, løfter os som

mennesker og finder fællesskaber for livet. Uddan-

nelse bidrager til et stærkt og produktivt erhvervs-

liv, løfter konkurrenceevnen og er en forudsætning

for høj faglighed og kvalitet i de offentlige services

og tilbud.

Der findes imidlertid i dag en række åbenlyse

udfordringer i uddannelsessystemet, som fortsat

er uløste. Nogle har været forsøgt løst. Andre har

ingen haft modet til at tage fat i. Udfordringer, der

strækker sig fra folkeskole til universitet.

Folkeskolen motiverer langt fra alle

Uddannelse starter i folkeskolen. Alle børn skal

blive så dygtige, som de kan i folkeskolen. Men

nogle elever har svært ved at bevare motivationen

i folkeskolen og forlader skolen uden lyst til at lære

mere

Der er behov for at styrke elevernes motivation,

dannelse og faglige udbytte. Der skal skabes en

bedre sammenhæng mellem det boglige, praktiske

og kreative indhold i skolen.

Undervisningen er for langt fra elevernes virkelig-

hed. Der er behov for en folkeskole, der i højere

grad giver eleverne indsigt i forskellige fagligheder

og brancher, og som styrker deres fundament for at

træffe kvalificerede valg af uddannelse efter folke-

skolen. Eleverne må ikke per automatik vælge det

almene gymnasium, idet dette medfører et mere

ensporet uddannelsessystem, som ikke altid gavner

hverken den enkelte eller samfundet.

Bedre sammen

hæng mellem

det boglige,

praktiske og

kreative ind

hold i folke

skolen

For mange unge er ikke i gang med uddannelse eller job

På trods af det generelt stigende uddannelsesni-

veau er der stadig en gruppe, som ikke kommer

med. 42.000 unge mellem 15 og 24 år, svarende til

6 procent, har i dag hverken job eller uddannelse.

Og der er stadig ulighed mellem ufaglærtes børn og

akademikernes børn i deres muligheder for selv at

få en uddannelse.

Det er hverken godt for vores arbejdsmarked eller

for den enkelte, at mange unge hverken har job

eller uddannelse, for vi har brug for alle. Vi ved, at

det er afgørende for livskvaliteten at få en uddan-

nelse og være en del af et arbejdsfællesskab.

42.000

I 2021 var der cirka 42.000

unge, der ikke var i uddannelse

eller beskæftigelse.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

Færre og færre faglærte

Sidste år uddannede vi næsten 27.000 dygtige fag-

lærte, men der er potentiale for at uddanne mange

flere. Vi har derfor brug for at udfordre automatpi-

loten og den hovedvej, der i dag er fra folkeskolen

til det almene gymnasie.

Andelen af unge, som søger ind på en erhvervsud-

dannelse direkte efter 9. og 10. klasse, er stagneret

på cirka 20 procent. Dertil kommer at mange af

dem, der faktisk vælger en erhvervsuddannelse,

falder fra undervejs – frafaldet på erhvervsuddan-

nelserne er cirka 40 procent. Samtidig trækker

store årgange sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Antallet af faglærte mellem 15-69 år forventes at

falde med knap 100.000 frem mod 2030 set i

forhold til 2019.

40%

falder fra erhvervsuddannel-

serne.

Et uddannelsessystem med barrierer

Unge i dag kan opleve, at det er svært at skifte

spor, når man først har valgt en uddannelse. At

uddannelsessystemet har forhindringer og for-

greninger, der ender blindt. Hvert år skifter cirka

13.000 studerende fra én videregående uddan-

nelse til en anden – uden at de nødvendigvis får

merit for de fag, de har taget tidligere.

Unge kan føle, at dørene lukkes, hvis ikke de går

i gymnasiet, og en del fravælger fag – og endda

socialt liv og venskaber – i drømmen om et karak-

tergennemsnit, der er højt nok til, at de kan komme

i betragtning til en universitetsuddannelse.

Og selvom mange faglærte kan have gode for-

udsætninger for at gennemføre en videregående

uddannelse er det kun 2 procent, der optages på

en videregående uddannelse på baggrund af en

erhvervsuddannelse, og på landets universiteter er

tallet tæt på nul.

optages på en videregående

uddannelse på baggrund af en

erhvervsuddannelse.

Rekrutteringen til velfærdsfagene er udfordret

Dygtige og engagerede lærere, pædagoger, pæda-

gogiske assistenter, socialrådgivere, social- og

sundhedsmedarbejdere og sygeplejersker er kernen

i vores velfærdssamfund. Det er dem, der under-

viser vores børn, tager hånd om vores udsatte og

behandler vores syge.

Men søgningen til de uddannelser, der understøt-

ter vores kernevelfærd, er faldende. Antallet af

ansøgere til lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og

socialrådgiveruddannelserne faldt med 24 pro-

cent fra 2019 til 2022. Og i de kommende år, hvor

ungdomsårgangene bliver mindre på grund af den

demografiske udvikling, vil den forventeligt falde

yderligere.

Dertil kommer, at mange på uddannelserne ikke

føler sig godt nok rustet til det arbejds-liv, der

venter dem. Mange nyuddannede inden for vel-

færdsprofessionerne oplever i dag et ”praksischok” i

overgangen fra uddannelse til arbejde.

Bedre rammer for efteruddannelses- og specialise-

ringsmuligheder inden for disse fag skal bidrage til,

at færre søger væk fra fagene.

24%

Antallet af ansøgere til lærer-,

pædagog-, sygeplejerske- og

socialrådgiveruddannelserne

faldt med 24 pct. fra 2019 til

2022.

Den samme vej gennem universiteterne

I dag ventes hver fjerde unge at gennemføre en

universitetsuddannelse. Det er grundlæggende

positivt, men det betyder også, at flere og flere

kandidatuddannede i fremtiden vil skulle finde job

i brancher og sektorer, der ikke tidligere typisk har

beskæftiget kandidater.

Det stiller nye krav til indretningen af vores

universitetsuddannelser. I dag går rigtig mange

studerende den samme vej gennem universite-

terne. Derfor er der grund til at kigge på, om uni-

versitetsuddannelserne kan indrettes mere fleksi-

belt. Med varierende længder og forskellige grader

af specialisering. Hvor fleksibiliteten er større, og

hvor der er bedre muligheder for at sprede uddan-

nelse ud over hele arbejdslivet.

1/4

I dag ventes hver fjerde unge

at gennemføre en universitets-

uddannelse.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

En sammenhængende

reformkurs

Forberedt på fremtiden

Skal de uløste problemer overkommes, og de posi-

tive udviklinger styrkes, kræver det en ny ambitiøs

reformkurs i det samlede uddannelsessystem.

En fremsynet udvikling af uddannelsessystemet

gennem samarbejde og inddragelse af relevante

aktører.

Det handler om at åbne nye muligheder og sikre

sammenhæng – også for internationale studerende.

Så flere mennesker fremover vil møde endnu bedre,

fagligt stærke og mere relevante uddannelser med

plads til udvikling, trivsel og dannelse.

Det handler om, at vi forbereder os på fremtiden.

’Forberedt på fremtiden’ er rammen om regeringens

sammenhængende reformkurs på det samlede

uddannelsesområde.

En reformkurs, hvor regeringen samlet set vil inve-

stere flere midler i børn, unge og uddannelse.

Reformprogrammet vil indeholde udspil, initiativer,

tiltag og partnerskaber af forskellig karakter. Det vil

tage fat på forskellige dele og elementer i uddan-

nelsessystemet med den samme ambition: At skabe

et uddannelsessystem, der fra folkeskolen til de

videregående uddannelser giver børn og unge de

bedste forudsætninger for at begå sig i livet.

Folkeskolen skal styrke valget af den videre vej

Regeringen vil sætte folkeskolen fri, så det vigtigste kommer i fokus – de basale færdigheder, børnenes udvikling, dannelse og

trivsel. Skolen skal forberede børnene til en ungdomsuddannelse, herunder fag inden for eksempelvis håndværk og pleje samt de

gymnasiale uddannelser. Regeringen vil skabe en folkeskole, der motiverer alle elever og giver dem lyst til at lære mere.

Alle skal med

Regeringen vil skabe et uddannelsessystem, der fra folkeskolen til de videregående uddannelser giver alle børn og unge de

bedste forudsætninger for at begå sig videre i livet, herunder med et bredt kendskab til deres egne evner og til de muligheder,

arbejdslivet byder på.

Flere faglærte

Regeringen vil styrke erhvervsuddannelserne og få flere til at søge denne vej. Flere ufaglærte skal opkvalificeres og efteruddan-

nes. Det skal være muligt at uddanne, omskole og opkvalificere sig gennem et helt arbejdsliv.

Nye fleksible universitetsveje

Styrkede professions- og erhvervsrettede uddannelser

Regeringen vil øge kvaliteten af professions- og erhvervsrettede uddannelser. Det handler om at opbygge uddannelserne

mere fleksibelt, øge kvaliteten og skabe en bedre praksiskobling. Og det handler om bedre efteruddannelsesmuligheder

igennem hele arbejdslivet.

Et uddannelsessystem der bryder barrierer og skaber sammenhæng

Regeringen vil styrke sammenhængen i og vejene ind i det videregående uddannelsessystem. Herunder blandt andet et

nyt optagelsessystem, udbredelse af merit og færre barrierer for efter- og videreuddannelse på videregående niveau.

Fremtidens videregående uddannelseslandskab

Regeringen vil udarbejde en samlet, langsigtet plan for det videregående uddannelses- og institutionslandskab. Der skal

være gode uddannelsestilbud og bæredygtige uddannelser i alle dele af landet, og uddannelserne skal udvikles i takt med

arbejdsmarkedets behov.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

Nye fleksible

universitetsveje

Regeringens foreslår

Et nyt kandidatuddannelseslandskab

Regeringen vil reformere universitetsuddannelserne, så de studerende får mulighed for at vælge mellem flere for-

skellige kandidatveje. De studerende skal fremover tilbydes:

• Kandidatuddannelser på 1¼ studieår med et tydeligt arbejdsmarkedssigte.

• Kandidatuddannelser på 2 studieår med større grad af specialisering.

• Kandidatuddannelser på 2�½ - 3 studieår med en høj grad af specialisering.

• Fleksible erhvervskandidatuddannelser af varierende længde.

Regeringen foreslår, at op imod halvdelen af kandidatuddannelsespladserne fremover udbydes som nye kandidat-

uddannelser på 1¼ studieår, og at der oprettes flere fleksible erhvervskandidatuddannelser. Størstedelen af plad-

serne på de nye uddannelser vil blive udbudt inden for samfundsvidenskab og humaniora og i mindre grad på de

sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske områder.

Nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår og flere erhvervskandidater

Ambitiøse kvalitetsmålsætninger for de nye kandidater

En markant investering i de nye kandidatuddannelser skal understøtte, at de studerende får flere ugentlige timer,

øget feedback og mere vejledning, ligesom en væsentlig del af undervisningen tilrettelægges på mindre hold, så

der er tæt kontakt med undervisere og medstuderende. Konkret har regeringen blandt andet en ambition om, at

de studerende på de nye 1¼-årige kandidatuddannelser skal have 15 timers planlagt undervisning og vejledning om

ugen.

Der skal skabes bedre muligheder for at efter- og videreuddanne sig løbende og senere i livet ved at bygge videre

på kandidatuddannelsen eller starte på en helt ny.

Gode muligheder for at dygtiggøre sig hele livet

Flere internationale universitetsstuderende

Det skal være muligt for at optage flere internationale studerende inden for områder, hvor dansk erhvervsliv efter-

spørger højt specialiseret arbejdskraft.

Der tilrettelægges en inddragende proces med relevante parter, der – i forlængelse af en politisk aftale – skal

udforme de konkrete nye kandidatveje, herunder understøtte, at de nye erhvervskandidatuddannelser kommer

godt i gang.

En inddragende proces

Investering i børn, unge og uddannelse

Regeringens forslag indebærer en samlet prioritering varigt til universitetsområdet på 950 mio. kr. Reformen

skaber derudover et provenu på 1,35 mia. kr. varigt, som regeringen vil prioritere til børn, unge og uddannelse.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

Universitetsuddannel

serne og de uløste

udfordringer

Universitetet uddanner flere og til et bredere arbejdsmarked

Over de seneste årtier er flere unge blevet optaget

på universitetet. I 1990 var det omkring hver tiende

af en ungdomsårgang, der gennemførte en univer-

sitetsuddannelse. I dag forventes det at være hver

fjerde ung.

Det er grundlæggende positivt. Den enkelte har

fået flere muligheder og større frihed, mens vel-

standen i samfundet er vokset.

Men det betyder også, at kandidatuddannelserne i

dag er blevet et tilbud for en større og mere forskel-

ligartet gruppe.

Tidligere var kandidatuddannede i høj grad beskæf-

tiget i den offentlige sektor. Det øgede antal kandi-

datuddannede indebærer, at de nyuddannede både

i dag og i fremtiden skal varetage en bredere vifte

af job på nye dele af arbejdsmarkedet.

En fremskrivning viser, at antallet af kandidater,

der skal ud på det private arbejdsmarked, ventes at

blive mere end fordoblet over en 15-årig periode –

fra 150.000 i 2015 til knap 320.000 i 2030. Det

betyder, at der vil være forskellige krav til, hvad

universitetsuddannede skal kunne.

Fremskrivning af antal kandidater til rådighed for beskæftigelse, 2010-2030

1.000 personer

500

●

Offentlig beskæftigelse

●

Privat beskæftigelse

400

300

200

100

2010

2012

2014

2016

2018

2020

2022

2024

2026

2028

2030

Anm.: ’Offentlig beskæftigelse’ dækker over ændringer i den offentlige efterspørgsel på baggrund af et fremskrivningsscenarie af den offentlige efter-

spørgsel efter arbejdskraft svarende til ’scenarie med forskydning’ i Finansministeriet (2022): Økonomisk Analyse: Mekaniske fremskrivninger af udbud

af og efterspørgsel efter velfærdsmedarbejdere.

Kilde: Finansministeriet (2022): Økonomisk Analyse: Mekaniske fremskrivninger af udbud af og efterspørgsel efter velfærdsmedarbejdere.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

Universitetsvejene er ens

I Danmark findes der i dag knap 500 forskellige

udbud af kandidatuddannelser. Langt de fleste er til-

rettelagt på fuld tid over to år. Der er med andre ord

meget lidt variation i længden og graden af specia-

lisering. Samtidig er det meget forskelligt, i hvor høj

grad uddannelserne er udviklet i samarbejde med

erhvervslivet

Langt de fleste tager stort set al universitetsuddan-

nelse som en samlet blok i starten af livet. Det bety-

der, at universitetsuddannelse typisk er noget, der

foregår, mens man er i 20’erne og delvist 30’erne.

Omvendt er det relativt få, der tager en univer-

sitetsuddannelse, når de er i 40’erne, 50’erne og

60’erne. Det harmonerer dårligt med, at arbejds-

livet for de fleste er blevet længere, og den

teknologiske udvikling forventeligt kan betyde,

at flere vil skulle dygtiggøre sig senere i livet eller

skifte spor.

I dag tager 9 ud af 10 bacheloruddannede desuden

deres kandidatuddannelse i direkte forlængelse af

bacheloruddannelsen, selvom bachelor- og kandi-

datuddannelserne egentlig er separate uddannelser.

Antal studerende, der er igang med en universitetsuddannelse,

fordelt på alder, 2021

80.000

60.000

40.000

20.000

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40+ år

9/10

bachelorstuderende læser

direkte videre på en kandidat-

uddannelse.

Potentiale for bedre kobling mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet

Universiteterne har løbende tilpasset indholdet på

uddannelserne, så der på forskellig vis indgår kon-

takt med og inddragelse af arbejdsmarkedet under-

vejs, men der er fortsat potentiale for forbedringer.

Tal fra Danmarks Studieundersøgelse viser f.eks., at

42 procent af de nyuddannede kandidater oplever,

at overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked

er svær. De nyuddannede universitetskandidater

angiver, at det er svært at gennemskue og formidle,

hvordan deres kompetencer kan bruges i praksis.

35 procent angiver, at det er svært at formidle

deres kompetencer, og 30 procent at det er svært

at gennemskue, hvilke jobs de kan søge.

Der er endvidere potentiale for at koble uddannelse

og arbejde mere end i dag. I dag er det eksempel-

vis kun 2 procent, der uddanner sig på en såkaldt

erhvervskandidatuddannelse, hvor man arbejder

mindst 25 timer om ugen, mens man studerer.

af de kandidatstuderende tager

en erhvervskandidat.

De studerende får begrænset undervisning og feedback

På en del studieretninger er der i dag få undervis-

ningstimer og begrænset kontakt mellem undervi-

ser og studerende. Hver tredje studerende på kan-

didatuddannelserne tilbydes således mindre end 10

timers undervisning og vejledning om ugen.

Det betyder, at mange har, hvad der svarer til,

27-30 timers selvstudier om ugen. Det harmonerer

dårligt med, at hver sjette kandidatstuderende

føler sig ensom. Samtidig savner 36 procent af

de kandidatstuderende mere feedback fra deres

undervisere. Det risikerer at gå ud over de stude-

rendes faglige udbytte og deres trivsel. Vi ønsker at

forbedre rammerne om det gode studieliv.

36%

af de kandidatstuderende

savner feedback.

Dansk erhvervsliv efterspørger højt kvalificeret arbejdskraft

Danske virksomheder efterspørger højt uddan-

net arbejdskraft inden for en række områder.

For eksempel ingeniører og naturvidenskabelige

kandidater til at opfinde, planlægge og udføre

opgaverne, når vi skal i mål med den grønne omstil-

ling. Og specialister i IT og computer science til at

hjælpe os med både at udvikle og levere de rigtige

løsninger, hvis Danmark fortsat skal være et digitalt

foregangsland.

Internationale studerende er en vigtig mulighed for

danske virksomheder til at rekruttere højt uddannet

arbejdskraft, som er svær at finde i tilstrækkeligt

omfang blandt danske dimittender. Der er derfor

behov for at tiltrække og fastholde flere internatio-

nale studerende inden for de områder, hvor der for-

venteligt vil være efterspørgsel på højt kvalificerede

medarbejdere. Vel at mærke uden, at udgifterne

til SU til vandrende arbejdstagere stiger mere end,

hvad Folketingets partier har forpligtet sig på.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

Nye fleksible

universitetsveje

Regeringen vil etablere nye fleksible uddannel-

sesveje på universiteterne. Det skal ske ved, at op

imod halvdelen af kandidatuddannelsespladserne

fremover udbydes som nye kandidatuddannelser på

1¼ studieår med et tydeligt arbejdsmarkedssigte og

ved at oprette flere erhvervskandidatuddannelser.

Udviklingen af de nye uddannelsesveje skal gå hånd

i hånd med, at kvaliteten på uddannelserne løftes

med flere timer, mindre hold og bedre vejledning.

Der skal samtidig være nye efteruddannelsesmulig-

heder for dem, der har taget de nye kandidatuddan-

nelser, så de har mulighed for at tilegne sig ny viden

og nye kompetencer senere i livet.

Regeringen lægger vægt på, at dem, der kender

uddannelserne og arbejdsmarkedets behov, invol-

veres i, hvordan reformen implementeres. Derfor

vil universiteter, erhvervsliv og studerende blive

involverede i den konkrete udformning af de nye

uddannelser.

En investering i universitetsområdet

Regeringens forslag til en universitetsreform inde-

bærer en samlet prioritering til universitetsområdet

varigt på cirka 950 mio. kr.

Cirka 600 mio. kr. årligt skal gå til et nyt kandidat-

landskab med flere veje af høj kvalitet og et løft af

kvaliteten på universiteternes bacheloruddannelser.

Regeringen lægger desuden op til at afsætte cirka

250 mio. kr. til nye og bedre videreuddannelsesmu-

ligheder for studerende, der har taget en kandidat-

uddannelse på 1¼ studieår, og cirka 100 mio. kr. til

flere internationale studerende.

Finansieringen kommer dels fra, at der med refor-

men vil være færre udgifter til taxameter svarende

til cirka 430 mio. kr. Derudover vil der med refor-

men være færre udgifter til SU svarende til cirka

350 mio. kr. Hertil kommer finansiering fra en

ramme afsat til uddannelse i forbindelse med

Aftale

om en ny reformpakke for dansk økonomi

svarende

til cirka 90 mio. kr. samt cirka 80 mio. kr. fra det

afledte provenu til at understøtte reformens formål

med at skabe nye universitetsveje og bedre mulig-

heder for efteruddannelse.

Reformen skaber derudover et provenu på cirka

1,35 mia. kr. varigt, som regeringen vil prioritere til

børn, undervisning og uddannelse.

Reformens samlede virkning på den strukturelle

beskæftigelse er omtrent 6.000 fuldtidsbeskæfti-

gede i 2030.

950

mio. kr.

prioriteres til universitets-

området

1,35

mia. kr.

prioriteres til børn, unge og

uddannelse.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

Et nyt kandidatuddannelseslandskab

Regeringen ønsker, at de studerende skal have

mulighed for at vælge mellem flere forskellige

kandidatveje, end det er tilfældet i dag. Det skal

ske ved at gentænke det eksisterende kandidatud-

dannelseslandskab og investere i de nye veje. Det

vil være til gavn for den enkelte studerende, der i

højere grad kan vælge den vej, der passer bedst til

konkrete ønsker og behov. Og det vil være til gavn

for samfundet, når arbejdsgiverne fremadrettet vil

kunne rekruttere kandidater med mere forskellig-

artede profiler, som undervejs i arbejdslivet kan

specialisere sig.

De studerende skal fremover opleve et

universitetslandskab med forskellige veje – både

når det handler om længde, specialisering og tilret-

telæggelse. Og der skal være mulighed for at vende

tilbage og bygge videre på sin kandidatuddannelse

eller skifte spor senere.

Regeringen foreslår, at de nye uddannel-

sesveje skabes ved, at op imod halvdelen af

kandidatuddannelsespladserne fremover udbydes

som nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår og

ved at oprette flere erhvervskandidatuddannelser.

De nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår skal

udbydes inden for alle hovedområder – dog i

forskelligt omfang. Regeringen foreslår, at største-

delen bliver udbudt inden for samfundsvidenskab

og humaniora og i mindre grad på de sundheds-

videnskabelige, naturvidenskabelige og tekniske

områder. Uddannelser der giver autorisation, som

eksempelvis læge og dyrlæge, vil ikke kunne udby-

des som kandidatuddannelser på 1¼ studieår.

Det er væsentligt for regeringen, at der er gode

uddannelsestilbud i alle dele af landet. I udvik-

lingen af det nye kandidatlandskab vil der derfor

skulle tages højde for, at der er en fornuftig geo-

grafisk balance mellem udbud af forskellige slags

kandidatuddannelser.

Nye fleksible kandidatveje

Kandidatuddannelser på 11/4 studieår med tydeligt arbejdsmarkedssigte (75 ECTS)

Forskningsbaserede fuldtidsuddannelser tilrettelagt over to semestre efterfulgt af en

afsluttende opgave, der skrives hen over sommeren.

Kendetegnet ved tydelig kobling til arbejdsmarkedet gennem eksempelvis cases og

projektforløb hos virksomheder og offentlige arbejdsgivere samt et højt antal ugentlige

timer, feedback og vejledning.

Kandidatuddannelser på 2 studieår med en større grad af specialisering (120 ECTS)

Forskningsbaserede fuldtidsuddannelser målrettet studerende, der ventes at skulle

arbejde i mere specialiserede jobfunktioner eller gå forskervejen.

Bacheloruddannelse

Kendetegnet ved længere uddannelsesforløb på områder, hvor der stilles specifikke

kompetencekrav.

Kandidatuddannelser på 21/2 - 3 studieår med en høj grad af specialisering

(150 - 180 ECTS)

Forskningsbaserede fuldtidsuddannelser inden for områder, der er karakteriseret af høj

kompleksitet.

Kendetegnet ved længere uddannelsesforløb med særlig høj specialiseringsgrad.

Fleksible erhvervskandidatuddannelser i varierende længde (75 - 180 ECTS)

Forskningsbaserede deltidsuddannelser, der tages sideløbende med beskæftigelse.

Kendetegnet ved at uddannelsen kobles tæt til et relevant job og derfor planlægges

fleksibelt.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

Der lægges op til, at den foreslåede reform af uni-

versitetsuddannelserne følges af en tilsvarende

proces for kandidatuddannelserne på de kunstne-

riske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses-

og Forskningsministeriet.

I forbindelse med en reform af universitetsuddan-

nelserne kan en række små forskningsmiljøer rundt

omkring i Danmark blive udfordret.

Regeringen vil inden for forskningsbudgettet pri-

oritere at understøtte små forskningsmiljøer, der

bliver berørt af et ændret uddannelseslandskab.

Regeringen vil derfor senere præsentere et oplæg

til, hvordan små berørte forskningsmiljøer kan

understøttes økonomisk, herunder gennem mere

langsigtede strategiske forskningsprioriteringer.

Nye kandidatuddannelser på 1¼ studieår med et tydeligt arbejdsmarkedssigte

Regeringen foreslår, at der oprettes nye kandidat-

uddannelser på 1¼ studieår med et tydeligt arbejds-

markedssigte. Uddannelserne henvender sig særligt

til studerende, der ønsker arbejdsmarkedsfokus i

deres uddannelse.

Regeringen foreslår, at de nye kandidatuddannel-

ser tilrettelægges som fuldtidsuddannelser over to

semestre efterfulgt af en større afsluttende opgave,

der skrives hen over sommeren.

Kandidatuddannelserne vil ligesom de øvrige uni-

versitetsuddannelser være forskningsbasererede.

De studerende vil i løbet af deres uddannelse som

en integreret del af undervisningen få gode mulig-

heder for at afprøve deres faglighed og teoretiske

viden i praksis igennem eksempelvis cases og pro-

jektsamarbejder med relevante virksomheder.

En markant investering i det nye kandidatuddannel-

seslandskab skal bl.a. understøtte, at de studerende

får flere ugentlige timer og mere feedback og vej-

ledning, ligesom en væsentlig del af undervisningen

tilrettelægges på mindre hold, hvilket muliggør tæt

konkakt med undervisere og medstuderende.

Regeringen vil derfor gå i dialog med universite-

terne om, hvordan der kan formuleres relevante

mål for uddannelser af høj kvalitet. Afsættet for

dialogen vil være en ambition om:

• 15 timers undervisning og vejledning ugentligt.

• ¾ af undervisningen skal foregå på små hold på

de uddannelser, som er præget af forholdsvis

meget selvstudie.

• ¼ af undervisningen skal udgøres af vejledning

og feedback på uddannelser, som har mange

forelæsninger frem for undervisning på mindre

hold.

Ambitiøse kvalitetsmålsætninger for kandidatuddannelser på 1¹/

studieår

Flere timer

Ambition om 15 timers

undervisning og vejledning

Mindre hold

Ambition om, at ¾ af undervisningen skal

foregå på små hold på de uddannelser, som

er præget af forholdsvis meget selvstudie

Mere vejledning

Ambition om, at ¼ af undervisningen skal

udgøres af vejledning og feedback på

uddannelser, som har mange forelæsninger

frem for undervisning på mindre hold

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

Efter- og videreuddannelse på kandidatniveau eller en ny kandidatuddannelse

Regeringen ønsker, at flere uddanner sig løbende

gennem arbejdslivet, så uddannelse ikke overve-

jende er noget, man tager i en samlet blok først i

livet.

Konkret foreslår regeringen derfor, at de nye kandi-

dater på 1¼ studieår får bedre muligheder for efter-

uddannelse i form af:

• Mulighed for at vende tilbage til universitetet og

tage fag, moduler, særlige kandidatforløb eller

en hel ny kandidatuddannelse på erhvervskandi-

datlignende vilkår.

• Markant lavere deltagerbetaling inden for det

eksisterende voksen- og efteruddannelsessy-

stem. Det kan både være kurser, der udbydes på

universiteterne eller på de øvrige videregående

uddannelsesinstitutioner, eksempelvis som

enkeltfag, diplom- eller masterkurser.

• Mulighed for at tage endnu en hel kandi-

datuddannelse på fuldtid (efter to år på

arbejdsmarkedet).

For mange vil livssituationen have ændret sig, når

behovet for mere uddannelse opstår. Uddannelses-

tilbuddene skal derfor gøre det muligt og attraktivt

at uddanne sig fleksibelt sideløbende med både

arbejds- og familieliv.

Regeringen lægger derfor op til, at der skal udvikles

en række nye efter- og videreuddannelsestilbud på

kandidatniveau. De nye tilbud skal være tilrettelagt,

så de passer ind i den studerendes livssituation –

eksempelvis om aftenen, i weekenden eller over

sommerperioden, og så man som studerende både

kan tage enkelte fag, moduler eller en hel kandidat-

uddannelse sideløbende med, at man arbejder.

Forløbene skal både give den enkelte mulighed for

at specialisere sig og mulighed for at skifte spor.

Der kan således både være tale om specialiserings-

forløb, hvor den studerende kan specialisere sig

inden for dele af sit fagfelt, og mere tværgående

forløb, hvor man som kandidat kan skifte fagligt

spor

Regeringen vil gå i dialog med universiteterne om

en model for, at studerende, der har gennemført

efter- og videreuddannelsesaktiviteter svarende

til ¾ studieår (45 ECTS), får et nyt kandidattillægs-

bevis, som dokumenterer, at de har gennemført

uddannelse på kandidatniveau svarende til i alt 2

studieår (120 ECTS).

Nye uddannelsestilbud til kandidater på 1¹/

studieår

FAG

15 ECTS

MODUL

7,5 ECTS

JOB

FAG

2,5 ECTS

FAG

20 ECTS

KANDIDAT

TILLÆGSBEVIS

JOB

NYE

VIDEREUDDANNELSES-

MULIGHEDER

(TVÆRGÅENDE FORLØB/

SPORSKIFTE)

JOB

SAMLET FORLØB

JOB

KANDIDAT

TILLÆGSBEVIS

EKSISTERENDE VIDERE-

OG EFTERUDDANNELSES-

SYSTEM

ENKELT FAG, DIPLOM ELLER MASTER KURSUS

JOB

NY KANDIDATUDDANNELSE

PÅ 1¹/

ELLER 2 STUDIEÅR

JOB

KANDIDATUDDANNELSE PÅ 1¹/

ELLER 2 STUDIEÅR

(SU-BERETTIGENDE)

JOB

NYT KANDIDAT-

BEVIS

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

Bedre mulighed for uddannelse sideløbende med beskæftigelse – markant udvidelse af

erhvervskandidatordningen

5.000

Det er regeringens ambition,

at der skal oprettes 5.000

erhvervskandidatpladser.

Regeringen foreslår at udvide mulighederne for at

tage en kandidatuddannelse sideløbende med, at

man arbejder. Flere studerende skal have mulighed

for at koble studie- og arbejdsliv og dermed knytte

det, de lærer på deres uddannelse, til de arbejdsop-

gaver de har på arbejdspladsen.

Regeringen ønsker en markant forøgelse af den

eksisterende erhvervskandidatordning, så flere

studerende kan få mulighed for at gøre brug af

ordningen. Det er regeringens målsætning, at

op mod 5.000 studerende om året skal tage en

erhvervskandidatuddannelse. Det er et ambitiøst

mål.

Undervisningen på uddannelserne skal samtidig til-

rettelægges mere fleksibelt end i dag, så den passer

til de studerendes hverdag, hvor der både skal

studeres og gøres karriere. Undervisningen skal

eksempelvis kunne foregå på særskilte hold, der

tilrettelægges digitalt, uden for almindelig arbejds-

tid eller i moduler, der kan passes ind i forhold til

arbejdsbyrden i jobbet.

Mulighederne for at tage en erhvervskandidat-

uddannelse på deltid skal derudover gøres mere

fleksible, så det er op til den enkelte studerende og

uddannelsesinstitutionerne, hvor lang en periode

uddannelsen tilrettelægges over. I dag er varighe-

den for en erhvervskandidat fastlagt på forhånd til

fire år.

For at understøtte at den nye erhvervskandida-

tordning kommer godt i gang etablerer Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet, Danske Univer-

siteter, Dansk Industri og Dansk Erhverv et nyt

kandidatpartnerskab.

Regeringen vil desuden invitere de offent-

lige arbejdsgivere til et forpligtende sam-

arbejde om udvikling af den nye fleksible

erhvervskandidatordning.

Et kandidatpartnerskab med universiteter og erhvervsliv

For regeringen har det høj prioritet, at dansk erhvervsliv og danske virksomheder får stor gavn

af de forskellige nye kandidatuddannede. Også for den studerende er sammenhængen mellem

studiet og arbejdslivet vigtig.

Skal den nye fleksible erhvervskandidat blive en succes, kræver det, at de danske univer-

siteter og virksomheder er i stand til sammen at udvikle ordningen og stille de nødvendige

erhvervskandidatpladser til rådighed.

Derfor etablerer Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danske Universiteter, Dansk Industri

og Dansk Erhverv et nyt kandidatpartnerskab. Partnerskabet vil arbejde med at udvikle de nye

fleksible erhvervskandidatuddannelser blandt andet på områder, hvor der er behov for flere

engelsksprogede uddannelsespladser.

Partnerskabet vil samtidig fungere som et dialogforum i forhold til på hvilke områder, der er

behov for flere engelsksprogede uddannelsespladser, samt give mulighed for input i forhold til,

hvilke videre- og efteruddannelsesmuligheder de kandidatuddannede i danske virksomheder

efterspørger. Partnerskabet opstartes i efteråret 2023. I første omgang for en 3-årig periode.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

Kandidatuddannelser på 2 studieår med større grad af specialisering

Regeringen ønsker, at en stor del af det nye kandi-

datlandskab udgøres af kandidatuddannelser på 2

studieår med en større grad af specialisering. Disse

uddannelser vil blive udbudt på alle hovedområder

og særligt på områder, hvor der er behov for højt

specialiseret arbejdskraft.

Kandidatuddannelser med en større grad af specia-

lisering vil særligt være relevant inden for de sund-

hedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekni-

ske områder. Disse kandidatuddannelser vil således

henvende sig til studerende, der umiddelbart efter

uddannelsen skal arbejde i højt specialiserede job

eller forske.

Nye højt specialiserede kandidatuddannelser på 2�½ - 3 studieår

Regeringen foreslår, at der som en del af et nyt

varieret kandidatuddannelseslandskab introduceres

udvalgte længere kandidatuddannelser målrettet

områder, hvor specifikke kompetencer er påkrævet.

Der lægges op til, at der oprettes nye kandidatud-

dannelser af 2�½ eller 3 studieår inden for udvalgte

områder, der kræver en særlig høj specialise-

ringsgrad, og hvor der er tydelig efterspørgsel fra

erhvervslivet. Det kan eksempelvis være inden for

tekniske områder, der er karakteriseret af høj kom-

pleksitet, som kvante- eller nanoområdet, eller på

sundheds- og life science-området.

Opgaven med at udvælge og udvikle de nye

højt specialiserede uddannelser forankres i

kandidatudvalget.

Flere internationale studerende

Regeringen ønsker at øge antallet af internatio-

nale studerende inden for områder, hvor danske

virksomheder efterspørger højtuddannet arbejds-

kraft. Med respekt for tidligere indgåede politiske

aftaler, herunder på SU-området, foreslår regerin-

gen derfor, at universiteterne kan oprette 1.100

engelsksprogede studiepladser hvert år i perioden

2024-2028 og 2.500 studiepladser årligt fra 2029.

Derudover lægger regeringen op til, at der oprettes

erhvervskandidatuddannelser på engelsk inden for

områder, hvor der er et potentiale for at rekruttere

højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft.

Regeringens målsætning er, at 2.500 studerende

hvert år på sigt skal tage en erhvervskandidat på en

engelsksproget uddannelse.

Kriterierne for på hvilke områder der skal være

mulighed for at oprette flere studiepladser, fastsæt-

tes i kandidatpartnerskabet med universiteterne og

erhvervslivet.

2.500

Ambitionen er, at 2.500 nye

erhvervskandidater udbydes som

engelsksprogede

2.500

Der oprettes 2.500 engelsksprogede

fuldtidsstudiepladser på universite-

terne fra 2029

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

Inddragelse og udvikling af de konkrete uddannelser

Det er afgørende for regeringen, at dem, der kender

uddannelserne, inddrages tæt i udviklingen og

tilrettelæggelsen af det nye kandidatlandskab. Sam-

tidig prioriterer regeringen en god implementering

af det nye kandidatlandskab. Derfor er der afsat

midler til at understøtte reformen (eksempelvis til

udvikling af uddannelser, vejledning mv.).

Konkret foreslår regeringen derfor, at arbejdet – i

forlængelse af en politisk aftale – forankres i et nyt

kandidatudvalg.

Universiteter, kunstneriske uddannelses-

institutioner, erhvervsliv, studerende og ministerier

skal i samarbejde identificere de nye kandidatveje,

herunder hvilke konkrete uddannelser, der skal

udbydes som kandidatuddannelser på 1¼ studieår.

Arbejdet tilrettelægges, så de første hold kan dimit-

tere i 2029.

Udvalget skal i sit arbejde bl.a. tage højde for

erhvervslivets behov for højt specialiseret arbejds-

kraft inden for udvalgte områder, herunder at

nogle fagområder i meget høj grad uddanner til

jobfunktioner, hvor de studerende umiddelbart

efter uddannelsen skal arbejde i højt specialiserede

job eller forske. Udvalget skal desuden have blik

for sammenhængen i uddannelseslandskabet, her-

under at der eksempelvis på det tekniske område

allerede findes forskellige uddannelseslængder for

ingeniørområdet.

Udvalget skal også tage hensyn til små fagområder

og robustheden i de tilknyttede forskningsmiljøer

samt, at der i det nye kandidatuddannelseslandskab

er geografisk balance mellem udbud af de forskel-

lige kandidatuddannelser.

Udvalget skal desuden komme med forslag til

eventuelle tilpasninger af de akademiske bachelor-

uddannelser således, at der skabes gode rammer

for uddannelsesforløb med høj kvalitet og løbende

kobling til omverdenen bl.a. i form af projektorien-

terede forløb, udenlandsophold, mv.

Udvalget skal endvidere konkretisere, hvilke uddan-

nelsestilbud der skal udvikles til uddannede fra

kandidatuddannelser på 1¼ studieår med henblik

på at skabe bedre rammer for livslang læring på

universiteterne.

En kandidatuddannelse på 1¼ studieår vil ikke

automatisk give adgang til ph.d.-uddannelsen. Der

skal dog ikke opstå blindgyder for de studerende,

hvorfor kandidatudvalget vil skulle udforme en kon-

kret model for supplering, eventuelt inspireret af

4+4-ordningen. De kunstneriske uddannelser vil få

et selvstændigt spor i kandidatudvalgets arbejde.

Nyt kandidat

udvalg

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

De næste reformskridt

for de videregående

uddannelser

Udspillet om et nyt fleksibelt universitetslandskab i

’Forberedt på fremtiden I’ er det første af en række

reforminitiativer på det videregående uddannelses-

område i de kommende år.

Regeringens oplæg til et nyt universitetsuddannel-

seslandskab vil få stor betydning for de samlede

videregående uddannelser. Det gælder, når det

handler om, hvilke uddannelsesinstitutioner der skal

udbyde forskellige typer af uddannelser, ligesom et

nyt uddannelseslandskab må forventes at påvirke

de unges uddannelsesvalg og søgemønstre.

Dertil kommer, at de videregående uddannelser,

som tidligere beskrevet, allerede i dag står over for

en række uløste udfordringer.

Set med regeringens øjne kalder det på en mere

sammenhængende reformtænkning på det videre-

gående uddannelsesområde. Og det kalder på, at

dem, der kender uddannelserne, dem, der studerer

på dem og dem, der skal ansatte fremtidens dimit-

tender, inddrages tæt i arbejdet.

Det er baggrunden for, at regeringen inviterer

uddannelsesinstitutioner, studerende, erhvervsliv,

offentlige arbejdsgivere, relevante organisationer og

eksperter med om bordet.

Sammen skal vi i

Forum for fremtidens videregående

uddannelser

drøfte udfordringer, dilemmaer, svære

prioriteringer og løsninger, når det handler om,

hvordan de videregående uddannelser bedst kan

forberedes til fremtiden.

Det handler blandt andet om: Hvordan vi i fremti-

den får flere til at søge de professions- og erhvervs-

rettede uddannelser? Hvordan vi i fremtiden får

et videregående uddannelsessystem, der hænger

bedre sammen? Hvordan det samlede videregående

uddannelseslandskab i fremtiden skal se ud?

Forum for fremtidens videregående uddannelser

Som en del af reformprogrammet ’Forberedt på fremtiden’ lægger regeringen i de kommende år op til reformer af det

videregående uddannelsesområde. Det er afgørende for regeringen, at dem, der kender uddannelserne bedst, inddrages

tæt i arbejdet.

Regeringen inviterer derfor de centrale aktører på området med i Forum for fremtidens videregående uddannelser.

Her vil studerende, universiteter, kunstneriske uddannelsesinstitutioner, professionshøjskoler, erhvervsakademier, mari-

time uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, offentlige arbejdsgivere, organisationer og eksperter drøfte udfordringer,

mulige løsninger på det videregående uddannelsesområde.

Uddannelses- og forskningsministeren er formand for forummet, der sekretariatsbetjenes af Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet. Børne- og Undervisningsministeriet deltager også i arbejdet.

Arbejdet startes op efter sommerferien 2023.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

Stærke professions- og erhvervsrettede uddannelser

Ud af de i alt cirka 260.000 studerende på de

videregående uddannelser går cirka 120.000 på en

professionsbachelor-, en erhvervsakademi- eller en

maritim uddannelse.

De professions- og erhvervsrettede uddannelser

udgør en væsentlig del af det videregående uddan-

nelsessystem, og spiller en vigtig rolle for både

dansk erhvervsliv og for vores velfærdssamfund.

Uddannelserne spænder vidt fra finansøkonom-,

elinstallatør- og diplomingeniøruddannelser til

uddannelserne til pædagog, lærer og sygeplejerske.

Allerede i dag er der rekrutteringsudfordringer

på flere områder, og på nogle uddannelser er der

udfordringer med overgangen til arbejdsmarkedet.

På eksempelvis professionsuddannelserne falder

en del fra undervejs, ligesom mange nyuddannede

oplever overgangen fra uddannelse til arbejde som

svær. De føler sig ikke rustet til det arbejdsliv, der

venter dem i daginstitutionen, på folkeskolen og

på hospitalet – og oplever, at uddannelsen ikke har

klædt dem tilstrækkelig godt på. Oveni søger nogle

hurtigt væk fra fagene eller skifter branche.

På de erhvervsrettede videregående uddannelser

er der tilsvarende udfordringer med frafald under-

vejs, og selvom uddannelserne allerede i dag er

arbejdsmarkedsrettede, vælger mange at studere

direkte videre på en bacheloruddannelse frem for

først at bruge deres uddannelse på arbejdsmarke-

det. Der kan derfor være potentiale i at tænke i nye

uddannelsesmodeller, hvor man som studerende

kan uddanne eller videreuddanne sig, mens man er

i job.

Regeringens ambition er, at Danmark skal være

helt i top, når det kommer til de professions- og

erhvervsrettede uddannelser, og at flere dermed

skal søge mod og blive i fagene.

Det kræver, at vi tør se på, om opbygningen af

og indholdet i uddannelserne i dag er det rigtige,

og om uddannelserne kan tilrettelægges mere

fleksibelt.

Skal flere vælge de professionsrettede velfærdsfag

til, skal kvaliteten af uddannelserne være høj. Fag-

ligheden på mange uddannelser kan styrkes med

flere undervisningstimer og mere underviserkon-

takt. Og bedre rammer for efter- og videreuddan-

nelsesmuligheder indenfor fagene skal understøtte,

at færre søger væk.

Regeringen vil derfor – i tilknytning til universitets-

reformen og i tæt samarbejde med de professi-

ons- og erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner

– igangsætte et reformspor, der skal styrke de pro-

fessions- og erhvervsrettede uddannelser.

24%

2019

2022

På velfærdsområdet har der

været et markant fald

i søgningen til lærer-,

pædagog-, sygeplejerske- og

socialrådgiveruddannelsen fra

2019 til 2022.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forberedt på fremtiden I

Et uddannelsessystem, der bryder barrierer og skaber sammenhæng

10%

Uddannelse handler om at åbne muligheder. Om

at blive klogere og om at kunne skabe sin egen

fremtid. I 2020 toppede optaget på de videregå-

ende uddannelser i Danmark. Aldrig er flere blevet

tilbudt en plads på en af de videregående uddan-

nelser i Danmark.

Desværre er der mange, der fortsat oplever de

videregående uddannelser som lukket land. Kvote 2

har oprindeligt haft til formål at give uddannelses-

muligheder til uddannelsessøgende med forskellige

baggrunde. Men antallet af pladser på kvote 2 og

den måde, som ansøgerne vurderes på har fået den

konsekvens, at kvote 2 i dag ikke fungerer efter

hensigten.

På eksempelvis de akademiske bacheloruddan-

nelser har over halvdelen af uddannelserne kun

10 procent af deres pladser afsat til kvote 2, og en

gymnasial eksamen er et adgangskrav. Måske er det

derfor, at kun 2 procent af de studerende optages

på en videregående uddannelse på baggrund af en

erhvervsuddannelse.

Regeringens ambition er et uddannelsessystem,

der giver flere muligheder, nedbryder barrierer

og skaber reel sammenhæng. Det kræver, at der

er en vej til videregående uddannelse for flere.

Samtidig skal der være mere og bedre vejled-

ning til de uddannelsessøgende, når de står i

uddannelsesvalget.

Der skal være bedre muligheder for studieskift,

merit og erhvervsmerit. En mere reel vurdering

af de kompetencer, den enkelte har tilegnet på

et studie eller den erhvervserfaring, man har,

når man søger ind på en uddannelse eller skifter

studieretning.

Det er baggrunden for, at regeringen – i tilknytning

til universitetsreformen og reformarbejdet med de

professions- og erhvervsrettede uddannelser – vil

sætte fokus på sammenhængen i og vejene ind i

det videregående uddannelsessystem. Heri ligger

blandt andet et oplæg til et nyt optagelsessystem,

udbredelse af merit og færre barrierer for efter- og

videreuddannelse på det videregående niveau.

Mere end halvdelen

af de akademiske

bacheloruddannelser har kun

10 procent af deres pladser

afsat til kvote 2.

Fremtidens videregående uddannelseslandskab

Regeringens ambition er, at de videregående uddan-

nelser fortsat skal udvikle sig i takt med

efterspørgslen på arbejdsmarkedet, og at frem-

tidens uddannelseslandskab er mere

overskueligt – både for de uddannelsessøgende og

for aftagerne. Samtidig skal der fortsat

være gode uddannelsestilbud og bæredygtige

uddannelsesinstitutioner i alle dele af landet.

Uddannelsessystemet skal give de studerende kom-

petencer, der både matcher egne ønsker og arbejds-

markedets behov. Det forudsætter, at der både er

god synergi og en tydelig arbejdsdeling mellem de

forskellige dele af uddannelsessektoren.

Regeringen vil derfor – i forlængelse af reformer af

universitetsuddannelser samt de professions- og

erhvervsrettede uddannelser – tage initiativ til, at

der udarbejdes en samlet, langsigtet plan for det

videregående uddannelses- og institutionslandskab.

Som led i arbejdet vil regeringen arbejde med,

hvordan den eksisterende dimensionering af de

videregående uddannelser kan videreudvikles samt

se på muligheder for at tilvejebringe et grundlag for

bedre at kunne vurdere kompetencebehovene på

fremtidens arbejdsmarked.

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om regeringsudspillet 'Forberedt på fremtiden I', fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Departementet

Postboks 2135

1015 København K

[email protected]