Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 4
Offentligt
2642256_0001.png
Notat
Modtager(e)
> Folketingets Europaudvalg og Uddannelses- og Forskningsud-
valget
Orientering om dom fra EU-Domstolen i sag C-638/20, MCM, vedr. ud-
dannelsesstøtte til uddannelse i udlandet
EU-Domstolen har den 24. november 2022 afsagt dom i sagen C-638/20, MCM.
Sagen vedrører et præjudicielt spørgsmål om uddannelsesstøtte til uddannelse i
udlandet, som er stillet af et nævn i Sverige.
Sagen handler om en studerende, der er svensk statsborger med bopæl i Spa-
nien, og som har fået afslag på svensk uddannelsesstøtte til uddannelse i Spanien
pga. manglende bopæl i
eller anden tilknytning til
Sverige, som er påkrævet ef-
ter svensk lovgivning. Klager er født, opvokset og forblevet bosat i Spanien i perio-
den frem til hans ansøgning om svensk uddannelsesstøtte. Den studerendes far
er også svensk statsborger. Faren har været bosat og beskæftiget i Spanien i 20
år, men vendte i 2011 tilbage til Sverige, hvor han har været beskæftiget lige si-
den.
Den danske regering afgav skriftligt indlæg i sagen, idet der efter dansk ret gælder
et krav om, at den studerende har tilknytning til Danmark ved ansøgning om dansk
SU til uddannelse i udlandet.
Med dommen konstaterer EU-Domstolen, at artikel 7 i forordningen om arbejds-
kraftens frie bevægelighed ikke finder anvendelse i en sag som den foreliggende,
idet bestemmelsen vedrører vandrende arbejdstageres ret til ligebehandling i den
værtsmedlemsstat,
hvor de har status som vandrende arbejdstagere. I den forelig-
gende sag påberåber klageren sig imidlertid bestemmelsen over for Sverige, som
er farens
oprindelsesmedlemsstat.
EU-Domstolen konstaterer endvidere, at sagen imidlertid skal undersøges i for-
hold til art. 45 TEUF, som forbyder enhver foranstaltning, der kan udgøre en hin-
dring for arbejdskraftens frie bevægelighed, herunder foranstaltninger, som kan
gøre det vanskeligere eller mindre attraktivt for medlemsstaternes arbejdstagere
at benytte deres ret til fri bevægelighed.
EU-Domstolen konstaterer i dommen, at den svenske lovgivning, hvorefter ar-
bejdstagerens barn kun kan tildeles uddannelsesstøtte til studier i værtsmedlems-
staten (Spanien) fra oprindelsesmedlemsstaten (Sverige), hvis barnet har en til-
knytning til Sverige, ikke udgør en sådan hindring for arbejdskraftens frie bevæge-
lighed. De svenske regler vurderes således ikke at have skabt en situation, som
kunne påvirke arbejdstagerens valg om at udøve sin ret til fri bevægelighed.
På den baggrund er det Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at
dommen heller ikke har konsekvenser for de danske regler for uddannelsesstøtte
til uddannelse i udlandet, herunder de danske tilknytningskrav.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
360213
Side 1/2
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Orientering om afsigelse af dom i MCM-sagen vedr. uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet, fra uddannelses- og forskningsministeren
2642256_0002.png
EU-Domstolens dom af 24. november 2022 kan tilgås ved brug af dette link:
https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=268961&pageIn-
dex=0&doclang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=408518
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2