Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 37
Offentligt
2657780_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2023 - 1018
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 45 af 18. januar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra (MFU) Nick Zimmermann (DF).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 37: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 44 og 45 om et fælles EU-redskab til at inddrive andre offentlige gældsposter end skattegæld,
2657780_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan ministeren har i sinde at inddrive de ca. 350 mio. kr.
i gæld som udlændige er rejst hjem med?
Svar
Der er ved udgangen af 2022 registreret en samlet SU-gæld på ca. 352 mio. kr., der skyl-
des af udenlandske statsborgere, som er udrejst.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg i sagens natur er optaget af, at alle, der har gæld
til det offentlige og kan betale, skal betale, hvad de skylder
det gælder også ovennævnte
skyldnergruppe.
Mulighederne for at inddrive SU-gæld fra skyldnere i udlandet er dog meget begrænsede.
Det gælder både danske og andre statsborgere. Gældsstyrelsen kan tage kontakt til skyld-
nerne mhp. at indgå en betalingsordning, men det forudsætter som udgangspunkt, at
Gældsstyrelsen kender skyldnernes aktuelle adresse, hvilket ofte ikke er tilfældet.
Ifølge gældende regler skal skyldnere, der har gæld under inddrivelse hos Gældsstyrelsen
på mindst 100 kr., og som fraflytter Danmark, oplyse deres (fremtidige) adresse i udlandet
inden udrejsen. Undladelse af at give oplysningerne kan straffes med bøde. Men hvis en
skyldner er rejst til udlandet uden at oplyse sin udenlandske adresse, er det vanskeligt at
pålægge bøden. Hertil kommer, at afgivne adresseoplysninger over tid har risiko for at
være forældede, da skyldner efterfølgende kan skifte adresse eller bopælsland uden som
påkrævet at have oplyst herom.
Såfremt de udrejste skyldnere på sigt skulle bosætte sig i Danmark, modtage dansk løn-
indkomst eller have aktiver i Danmark, vil disse skyldnere kunne indgå i Gældsstyrelsens
almindelige inddrivelsesindsats, hvor de bl.a. kan underlægges lønindeholdelse, udlæg og
afdragsordninger.
Endvidere henvises til svar på SAU alm. del
svar på spørgsmål 43 af 18. januar 2023 for
uddybning af indsatsen for at inddrive SU-gæld i udlandet.
Side 2 af 2