Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 33
Offentligt
2655651_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
2. februar 2023
Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir fra det åbne samråd i
Uddannelses- og Forskningsudvalget tirsdag den 31. januar 2023 vedr. unges
trivsel.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Med venlig hilsen
Christina Egelund
Side 1/5
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Talepapir fra det åbne samråd om konsekvenser forventer ministeren, at det vil have for unges trivsel at fjerne det sjette SU-år, fra uddannelses- og forskningsministeren
2655651_0002.png
DET TALTE ORD GÆLDER
Samrådsspørgsmål A
Hvilke konsekvenser forventer ministeren, at det vil have for unges trivsel at fjerne
det sjette SU-år i en tid med en historisk trivsels- og stresskrise blandt unge?
Samrådsspørgsmål B
Har regeringen, bl.a. i lyset af erfaringerne med fremdriftsreformen, gjort sig
overvejelser om, hvilke konsekvenser det vil have for frafaldet på de videregående
uddannelser at fjerne det sjette SU-år?
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Svar på samrådsspørgsmål A og B
Tal for det og tak for spørgsmålet. Nu er det vores første åbne samråd efter
valget, og efter at udvalget er nedsat og med en ny formand. Så tak for det.
Jeg håber, at det kan blive den første af mange gode politiske diskussioner, som
vi kan have her
også med tilhørere udefra.
Jeg vil tillade mig at starte med at udfordre den underliggende præmis for de to
spørgsmål, vi skal drøfte i dag.
Nemlig præmissen om at man ikke kan ændre i SU uden, at det får store
konsekvenser for de studerendes trivsel og frafald.
Jeg er simpelthen ikke helt sikker på, at det er en rigtig antagelse.
Med det sagt, så vil jeg gerne uddybe mine overvejelser om konsekvenserne af
forslaget for unges trivsel, som der er spurgt til i spørgsmål A.
Vi ser i disse år en tendens til, at flere unge i perioder er pressede på deres trivsel.
Det gælder både i Danmark og internationalt.
Udfordringerne med mistrivsel er med andre ord en problematik, som vi ser i hele
den vestlige verden
også i lande, som ikke har et SU-system, som os.
Og mistrivslen er ikke kun et problem, når vi taler om de unge og de studerende.
Det er en større samfundstendens. Som direktøren for Gallup, Joe Cliffton, for
nyligt udtalte, så er vi mennesker gennem de seneste årtier blevet mere og mere
ulykkelige. Det har han jo desværre evidens for.
De oplevelser og følelser, som nogle unge har det svært med, handler derfor ikke
bare om uddannelsessystemet. Jeg tror, at det er meget mere komplekst. Det
handler om mange forskellige dimensioner af det moderne liv.
Side 2/5
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Talepapir fra det åbne samråd om konsekvenser forventer ministeren, at det vil have for unges trivsel at fjerne det sjette SU-år, fra uddannelses- og forskningsministeren
2655651_0003.png
Derfor er min holdning også, at når vi taler børn og unges trivsel, så er der behov
for et lidt bredere perspektiv.
Det er bl.a. derfor, at regeringen vil nedsætte en kommission for det gode børne
og unge liv, der blandt andet skal se på muligheder for at forebygge og afhjælpe
sårbarhed og mistrivsel i et bredt perspektiv.
For i lighed med spørgeren, så deler vi bekymringen for de tendenser, som er der.
Konkret i forhold til SU-reformer, så har vi i dag faktisk kun begrænset viden om,
hvordan de påvirker de unges trivsel.
Det er på den ene side almindelig, menneskelig sund fornuft, at vores livsvilkår,
herunder selvfølgelig også vores økonomi, har betydning for, hvordan vi trives.
Det tror jeg, at vi alle kan genkende, at vores livsvilkår også påvirkes af vores
økonomi.
Og sådan er det selvfølgelig også for de studerende.
Men studerendes trivsel og frafald er komplekse størrelser, som påvirkes også af
mange ting.
Derfor mener jeg, at det vil være både forsimplet og problematisk, hvis vi
reducerer to så vigtige ting til et spørgsmål om SU. Det er jo for eksempel heller
ikke sådan, at udfordringerne med mistrivsel ville forsvinde, hvis vi bare gav de
unge mere i SU.
Noget af det vigtigste i forhold til studerendes trivsel må derfor være det, der sker i
uddannelserne.
Vores studerende har brug for god og engagerende undervisning, stærke faglige
fællesskaber og et rum, hvor man kan dyrke sin nysgerrighed og udvikle sig.
Det skal give dem viden, dannelse og inspiration til at finde perspektiv til bedre at
forstå sig selv og de opgaver, de møder i livet.
Det er jo ikke alt sammen ting, som nødvendigvis kan gøres op i et regneark, men
det er ting, som har værdi for os som mennesker.
SU skal give et økonomisk fundament for et ungt menneske, mens det uddanner
sig. Men det er ikke SU, der alene afgør, om man trives på sit studie.
I spørgsmål B spørges der til regeringens overvejelser om betydningen for
frafaldet. Er der ikke evidens for, om regeringsgrundlagets forslag til SU-systemet
vil have betydning for studerendes frafald?
Studerendes frafald påvirkes også af mange ting. Derfor mener jeg heller ikke, at
der er grundlag for at lave en entydig kobling mellem SU og frafald.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 3/5
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Talepapir fra det åbne samråd om konsekvenser forventer ministeren, at det vil have for unges trivsel at fjerne det sjette SU-år, fra uddannelses- og forskningsministeren
2655651_0004.png
Ser man på erfaringerne fra fremdriftsreformen, så havde nogle en bekymring for,
at tilskyndelsen til at gennemføre uddannelsen hurtigere ville få frafaldet til at stige
på grund af et øget pres på de studerende.
Samtidig forventede andre, at flere ville blive fastholdt på uddannelserne, blandt
andet fordi de fik mere sammenhængende læringsforløb og stabile fællesskaber.
Så der var på den måde modstridende forventninger.
Der er helt sikker studerende, som har følt sig presset af fremdriftsreformen. Men
opgørelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at frafaldet i dag er på
samme niveau, som det var før fremdriftsreformen.
På bachelor- og kandidatuddannelserne, hvor fremdriftsreformen betød de største
ændringer, var der tegn på stigninger i frafaldet de første år efter reformen. Men
siden det har niveauet været som før reformen.
Selvom man ikke kan udelukke, at frafaldet kan blive påvirket af ændringer i SU-
systemet, indikerer erfaringerne fra fremdriftsreformen altså, at det ikke
nødvendigvis vil være tilfældet.
Med regeringens forslag vil man som studerende stadig kunne få SU til at tage sin
uddannelse. Det er da også i dag langt fra alle studerende, der bruger
eller har
adgang til det sjette studieår.
Vi lægger sådan set bare op til, at SU-perioden og studieperioden generelt skal
følges ad.
Det kan man jo godt være politisk uenig i. Men det synes jeg er rimeligt.
Der kan være nogle for hvem, at det kan give nogle særlige problemer, hvis man
justerer i SU’en. Derfor vil regeringen undersøge, om der er behov for at indføre
udvidede dispensationsmuligheder til f.eks. udsatte enlige forsørgere, studerende,
der modtager handicaptillæg eller lignende.
Regeringen har endnu ikke lagt sig fast på hvordan, men det vil jeg fremlægge et
forslag til, som vi med garanti får nogle gode politiske drøftelser om.
Det er vigtigt for regeringen, at vi fremtidssikrer Danmark på en klog måde
også
på SU-området.
Derfor vil vi ud over de konkrete forslag fra regeringsgrundlaget, der har givet
anledning til samrådet i dag, tage initiativ til en grundig analyse af hele SU-
systemet.
Det handler blandt andet om at undersøge, om SU-systemet understøtter den
sociale mobilitet, som vi syntes, at det skal.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 4/5
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 33: Talepapir fra det åbne samråd om konsekvenser forventer ministeren, at det vil have for unges trivsel at fjerne det sjette SU-år, fra uddannelses- og forskningsministeren
2655651_0005.png
Det handler også om, at vi skal have et SU-system i en verden, som er mere og
mere international, og hvor man også som studerende skal have mulighed for at
bosætte sig på tværs af landegrænser og tage studieophold i udlandet
og i
Danmark.
Vi har endnu ikke lagt os fast på de nærmere rammer for det arbejde, men det er
selvfølgelig noget, vi vil lægge frem.
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at regeringen foreslår de reformer, vi gør,
fordi vi mener, at de er rigtige og fornuftige, hvis vi skal kunne gennemføre de
investeringer, der er afgørende for, at vi kan udvikle vores samfund.
Som ny uddannelses- og forskningsminister lægger jeg stor vægt på, at dem, der
kender uddannelserne og lever i og med dem, og dem der kender
arbejdsmarkedets behov mv. involveres i arbejdet med uddannelserne. Derfor vil
jeg bl.a. bruge min første tid som minister på at lytte til perspektiver og forslag til
de opgaver, der ligger foran os.
Vi lægger derfor op til, at de konkrete løsninger skal udvikles og implementeres i
dialog med både uddannelsesinstitutioner og studerende.
Jeg glæder mig til at fortsætte den dialog
selvfølgelig også med udvalget her.
Tak for ordet.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 5/5