Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 130
Offentligt
2755436_0001.png
1
Humaniora til tiden
Anbefalinger og rapport fra Taskforce for
fremtidens humaniora, maj 2023
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0002.png
2
INDHOLD
01
02
03
04
05
06
07
08
TIDEN KALDER PÅ ET STÆRKT HUMANIORA / 4
RAPPORTENS HOVEDRESULTATER / 6
ANBEFALINGER / 8
RAMMER FOR UDVIKLING I FORSKNING PÅ HUMANIORA / 10
UDVIKLING I STUDENTERPOPULATION, KANDIDATPRODUKTION OG
LEDIGHED / 17
TILPASNING AF DEN HUMANISTISKE UDDANNELSESPORTEFØLJE / 26
UDVIKLINGEN AF DE ENKELTE UDDANNELSER / 35
PERSPEKTIVER FOR FREMTIDENS HUMANIORA / 42
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0003.png
3
OM TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA
Rektorkollegiet i Danske Universiteter nedsatte i foråret 2022 Taskforce
for fremtidens humaniora, som har fået til opgave at komme med forslag til,
hvordan der kan etableres et samarbejde på tværs af universiteterne, der
sikrer et fortsat bredt og sammenhængende uddannelseslandskab inden for
humaniora på landsplan til gavn for de studerende og for samfundet. Taskforcen
skal endvidere drøfte tiltag, der kan styrke samarbejdet inden for humaniora,
og fremtidsperspektiver for humanioras udvikling. Taskforcen består af Jens
Ringsmose, rektor ved SDU (formand), og universiteternes fem humanistiske
dekaner: Kirsten Busch Nielsen, KU, Johnny Laursen, AU, Simon Møberg Torp,
SDU, Ida Willig, RUC og Rasmus Antoft, AAU. Taskforcen har haft nedsat en
arbejdsgruppe med fem prodekaner for uddannelse: Eva Silberschmidt Viala,
KU, Niels Lehmann, AU, Lars Grassmé Binderup, SDU, Sune Lægaard, RUC, og
Malene Gram, AAU.
Taskforcen har holdt 7 møder og har mødtes med repræsentanter fra
Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Gymnasier. Taskforcens
medlemmer har inddraget sine egne akademiske råd eller tilsvarende organer.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0004.png
4
01
TIDEN KALDER PÅ ET STÆRKT HUMANIORA
Humaniora beskæftiger sig med menneskets natur, kultur, sprog, historie
og samfund, og den humanistiske videnskab er afgørende for, at vi kan forstå
og sætte ord på, hvem vi er som mennesker, hvad vores rolle er i relation til
hinanden, til samfundet, til naturen og i kulturens og det nationale fællesskab.
Humaniora er som vidensressource med til at danne os som mennesker og
samfund og bidrager til, at vi kan have en oplyst og informeret offentlighed til
gavn for den demokratiske sammenhæng og handlekraft i samfundet.
I en uforudsigelig verden med komplekse udfordringer og konflikter har vi brug
for humanistens kompetencer til at identificere og gennemføre nye løsninger.
Vi har brug for dyb indsigt i historie og kultur. Vi har brug for analyseevne,
fortolkning og perspektivering til at forstå udfordringerne til bunds og ikke
mindst sprog til at formidle vores erkendelser og indsigter.
Det, der er en barriere for grøn omstilling, er i højere grad menneskers vaner
og handlinger end mangel på teknologi. Her har vi brug for humanvidenskaben,
hvis vi skal lykkes med de adfærdsændringer, som grøn omstilling kræver af
os alle.
Ny digital teknologi som eksempelvis kunstig intelligens er en udfordring, hvor
de humanistiske perspektiver kan bidrage og svare på komplekse spørgsmål.
Vores samfund står overfor radikale forandringer, og her har vi gavn af
humanistens kildekritik og grundlæggende indblik i potentialer og faldgruber
i menneskets møde med maskinen. Samtidig bidrager humanister i danske
virksomheder til samhandel med andre lande gennem forståelse for sprog,
kommunikation og kultur.
Der er sket store ændringer på humaniora. De politiske ønsker om et øget
studenteroptag i finanskrisens tid er nu erstattet med ønsket om færre og mere
erhvervsrettede kandidater. Optaget på humaniora er reduceret betydeligt,
uddannelsesporteføljen er justeret, og indholdet i uddannelserne har udviklet
sig i nye retninger tilpasset samfundets behov. Humaniora i dag er noget andet
end for 10-15 år siden. Humaniora har fulgt med tiden.
Med aftalen om regionalisering af uddannelserne i 2021 blev optaget til de
humanistiske uddannelser yderligere sat ned. Danske Universiteter oprettede
i den sammenhæng en Taskforce for fremtidens humaniora, som skal lægge
grundstenene for et nyt, samarbejdende og bæredygtigt humaniora i Danmark.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
5
De færre uddannelser og det reducerede optag betyder, at humaniora står i en
sårbar situation. Den aktivitetsbaserede finansieringsmodel for uddannelser
gør det vanskeligt at opretholde en tilstrækkelig faglig bredde og dybde til
at sikre nationale interesser på små fagområder. Det er påkrævet at handle
nu, hvis vi skal undgå vidensørkener, hvor vi mister fagekspertise inden
for specifikke fagområder, og regional mangel på kvalificeret humanistisk
arbejdskraft.
Vores vision er, at humaniora opfylder samfundets behov for humanistisk
viden og arbejdskraft, og at humaniora i højere grad bidrager til udvikling
og problemløsning bredt i samfundet. Humaniora er markant forandret,
og der er behov for handling for at bevare et humaniora til tiden med et
uddannelseslandskab, der dækker Øst-, Vest-, Nord- og Syddanmark, og hvor
vi har både forskning i alle nødvendige discipliner og stærke og bæredygtige
uddannelsesmiljøer på tværs af landet. Humaniora skal gennem tværgående
samarbejde bidrage til at udvikle andre videnskaber og til at løse konkrete
problemstillinger for samfundet, men samtidig skal humaniora i Danmark være
stærkt nok i sin egen ret til at skabe og formidle indsigt i menneskets adfærd,
kultur og relationer nu og i fremtiden.
Taskforce for fremtidens humaniora
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0006.png
6
02
RAPPORTENS HOVEDRESULTATER
Taskforcen har kortlagt udviklingen i forskningens rammer og i de
humanistiske uddannelser gennem de seneste årtier med vægt på
udfordringerne for uddannelserne.
•
Bevillingssystemet til uddannelserne fordrer en relativ stor volumen af
studerende for, at en uddannelse er selvopretholdende. Mange uddannelses-
miljøer er for små til at kunne fungere i længden i de nuværende rammer.
•
Det er påkrævet at handle nu, hvis humaniora i Danmark fortsat skal have en
tilstrækkelig bred portefølje nationalt set, og hvis der skal være tilstrækkelig
kandidatproduktion til at dække lokale behov regionalt set.
•
Optaget af bachelorstuderende på humaniora er faldet med 47 pct. siden
2013 og ligger nu 10 pct. lavere end optaget i 1990.
•
Humaniorastuderende er gået fra at udgøre 30 pct. af den samlede
studenterpopulation i 2010 til at udgøre 19 pct. i 2022.
•
Ledigheden for dimittender er på laveste niveau nogensinde, og
dimittenderne kommer hurtigere i job.
•
Andelen af dimittender med første job i den private sektor er steget fra
ca. 50 pct. til 62 pct. i perioden 2010-2021.
•
Der er sket en betydelig centralisering og arbejdsdeling mellem
universiteterne således, at mange fag i dag kun udbydes ét eller to steder i
Danmark. Universiteterne har 200 humanistiske uddannelser fordelt på
262 udbud – 160 uddannelser udbydes ét sted i landet.
•
Universiteterne har tilpasset uddannelsesporteføljen, og siden 2010 er der
lukket 114 humanistiske uddannelsesudbud.
•
Sprog- og områdestudier er den faglige kategori, som indeholder flest
forskellige uddannelser. Kategorien rummer 75 ud af de 200 uddannelser.
•
Uddannelsesporteføljen og indholdet på de enkelte uddannelser er
ændret, så der nu er flere tværfaglige uddannelser og en tydeligere
arbejdsmarkedsretning på de humanistiske uddannelser.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
7
•
Der er høj mobilitet mellem fagområder i skiftet mellem bachelor- og
kandidatuddannelse. Bachelorstuderende vælger i høj grad at starte på
andre kandidatuddannelser end dem, de har retskrav til.
•
Uddannelsesindtægter udgør hoveddelen af finansieringen af humaniora.
•
Humanistisk forskning modtager stadig flere eksterne midler og stadigt
færre offentlige midler til forskning.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0008.png
8
03
På baggrund af rapportens resultater ønsker Taskforce for fremtidens
humaniora at fremsætte nedenstående anbefalinger:
A. Koordinerende udvalg for humanistiske uddannelser
Danske Universiteter bør nedsætte et stående udvalg for humaniora for at
styrke samarbejdet om uddannelsernes bæredygtighed og kvalitet. Udvalget
skal først og fremmest varetage følgende opgaver:
•
Koordinering: Udvalget skal koordinere justeringer af uddannelserne
og have et tværgående blik på den samlede humanistiske uddannelses-
portefølje i Danmark. Det er fx relevant, når universiteter lukker,
sammenlægger eller opretter nye uddannelser.
•
Samarbejde: Udvalget skal igangsætte pilotprojekter om samarbejde
mellem universiteterne om udbud af kurser, hvor det giver fagligt mening,
herunder inden for moderne sprog (fx tysk og fransk) og gymnasieområdet
med henblik på at sikre kombinationsmuligheder med større og mindre
gymnasiefag i Vestdanmark. Udvalgets opgave bør også omfatte samarbejde
med de øvrige hovedområder på universiteterne og de øvrige videregående
uddannelsesinstitutioner om vidensunderstøttelse og videreuddannelse.
•
Udvikling: Udvalget skal bidrage til at igangsætte samarbejde om styrkelse
af kvaliteten i uddannelserne ved fx at initiere yderligere projekter vedr. in-
korporering af samtidsrelevante kompetencer, fx digitale, i uddannelserne.
B. Strukturelle rammer og samfundsbehov
I arbejdet med at understøtte bæredygtige og dækkende fagmiljøer er der
behov for både internt på universiteterne og i samarbejde med omverdenen
at se på rammerne for uddannelsesplanlægning og fremtidige behov på
arbejdsmarkedet.
•
Mulighed for friere rammer: Universiteterne og Uddannelses- og
Forskningsministeriet bør i samarbejde udpege uddannelsesområder,
hvor der kan arbejdes med friere rammer for uddannelsesplanlægning
(pilotforsøg).
•
Fremtidige behov: Det fremtidige behov for dimittender fra humaniora bør
kortlægges. Ikke mindst bør bemandingssituationen på gymnasieområdet
ANBEFALINGER
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
9
undersøges. Allerede i dag mangler der fx sprogundervisere på gymnasierne,
og med den markante nedgang i antallet af studerende kan der opstå en
mangelsituation inden for flere fagfelter i samfundet.
C. Bæredygtige rammer for forskning
Rammerne for forskning skal styrkes, så kvaliteten og dækningen af
samfundsnødvendige vidensområder kan bibeholdes trods reduktionen på
uddannelsesområdet.
•
Bæredygtige miljøer: Universiteterne bør i samarbejde med myndighederne
udpege forskningsfelter, som yder et særligt bidrag til samfundets
vidensdækning. Disse miljøer bør have stabile rammer, selvom
uddannelsesaktiviteten er for lille til at udgøre et finansieringsgrundlag i
sig selv. Dette kunne eksempelvis ske gennem en fornyelse og udvidelse
af småfagsordningen, så der sikres bæredygtige og stabile rammer for
mellemsmå og små samfundskritiske uddannelser og deres tilknyttede
forskningsmiljøer.
•
Målemetoder: Universiteterne bør udvikle bedre metoder til at måle og
anerkende humanistisk forskningsbidrag, der honorerer det specifikke ved
humanistisk forskning i forhold til fx publiceringspraksis og impact.
•
Forskningssamarbejde: Universiteterne bør styrke forskningssamarbejdet
på tværs af institutionerne, fx ved at afsætte opstartsmidler (seed money) til
styrket samarbejde og netværksdannelse på de fagområder, der er udtaget til
pilotprojekter for samarbejde om uddannelse.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0010.png
10
04
RAMMER FOR UDVIKLING I FORSKNING PÅ HUMANIORA
I dette afsnit behandles de overordnede rammer for forskningen på humaniora
og udviklingen i finansieringskilder. Afsnittets hovedpointer:
•
Rammerne for humanistisk forskning er i disse år påvirket af hjemtagelse af
eksterne midler fra private fonde og fra EU, som udgør en større andel af den
samlede finansiering og ofte er øremærket specifikke forskningsprojekter.
•
Forskydninger i fordelingsmekanismer i basismidlerne til forskning gør det
sværere for humaniora at konkurrere på de vægtede parametre.
•
Opretholdelsen af forskning inden for humaniora er derfor afhængig af
uddannelsesbevillingen, som falder grundet reduceret optag, som det
dokumenteres i afsnit 5.
For universiteterne samlet set er der de seneste 10 år sket en markant
udvikling, hvor eksterne midler udgør en stadig større andel af den samlede
forskningsfinansiering. Andelen af eksterne midler er i perioden steget med 34
pct. Stigningen er især båret af øgede uddelinger fra erhvervsdrivende fonde.
Tendensen er entydig, og fondenes uddelinger forventes fortsat at stige.
1
FIGUR 1
UNIVERSITETERNES INDTÆGTER, MIO. KR.
Eksterne midler
Basismidler til forskning
Uddannelse
Øvrige indtægter og
myndighedsbetjening
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Figur 1. Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab, faste priser.
1
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=44660
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0011.png
11
Størstedelen af universiteternes økonomi kommer fra staten via den årlige
finanslov i form af hhv. uddannelsesbevillingen og basisbevillingen til forskning.
På tværs af alle hovedområder gælder det, at 29 pct. af universiteternes
indtægter stammer fra uddannelse, mens 30 pct. er basismidler, og 31 pct. er
eksterne midler til forskning. De sidste 10 pct. udgøres af myndighedsbetjening
og forskellige øvrige indtægter.
Fordeling af universiteternes omkostninger
Der er betydelige forskelle på, hvordan omkostningerne fordeler sig på
formål inden for forskellige hovedområder. På teknik, naturvidenskab og
sundhedsvidenskab ligger en større andel af omkostningerne på forskning,
mens humaniora og samfundsvidenskab har en højere andel omkostninger
inden for formålet uddannelse.
FIGUR 2
UNIVERSITETERNES OMKOSTNINGER FORDELT PÅ HOVEDOMRÅDER 2020, MIO. KR.
Ledelse, administration og service
Forskningsbaseret
myndighedsbetjening
Formidling og vidensudveksling
Forskning
Uddannelse
100%
90%
80%
70%
60%
563
611
513
235
479
106
136
18
75
227
13
116
867
1.284
1.900
47
364
7.984
50%
4.239
633
40%
30%
20%
10%
0%
Teknisk videnskab
og naturvidenskab
Sundhedsvidenskab
Humaniora
Samfundsvidenskab
Uden for
hovedområde
3.133
1.467
1.286
2.068
978
Figur 2. Kilde: Universiteternes indberetninger til Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Anmærkning: DTU indgår i sektorens omkostninger med 2019-tal på grund af nye formålsfordelinger i
2020-regnskabet som følge af ny fælles kontoplan.
Strukturer og udviklinger
Udviklingen i forskningens strukturelle rammer er med til at forme den
virkelighed, som humaniora opererer inden for nu og i de kommende år. Det
gælder bl.a. følgende:
Ekstern finansiering
Stigningen i ekstern finansiering giver nye rammer for universiteternes forsk-
ning. På den ene side giver ekstern finansiering mulighed for at etablere stærke
samarbejder med andre aktører som fonde, virksomheder, andre forsknings-
miljøer og andre uddannelsesinstitutioner, samt for at forske i områder, som
ikke lægger lige op ad uddannelserne. På den anden side begrænses univer-
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0012.png
12
siteternes mulighed for at disponere over dele af forskningsmidlerne, da den
eksterne finansiering tildeles specifikke forskningsprojekter, hvor der i hoved-
reglen ikke er mulighed for, at universiteterne kan omfordele midler til andre
formål. Ofte vil den eksterne finansiering også kræve medfinansiering fra
universitetet, og derved indskrænkes universitetets strategiske råderum til
egne forskningsprioriteringer.
Humanistisk forskning er også påvirket af denne udvikling, men den eksterne
finansiering er steget i mindre grad end på de videnskabelige felter, der ligger
tættere på de private forskningsfinansierende fondes formål som eksempelvis
sundhedsforskning. De private fonde er omfattet af fondsvedtægter eller
fundatser, som beskriver fondens formål. Dermed kan fonden også være
begrænset, ift. hvilke formål, herunder hvilke videnskabelige felter, fonden kan
støtte.
Hvis man ser på finansieringskilderne til humanistiske forskning, er det
tydeligt, at der over en tiårig periode er blevet tilført betydeligt færre offentlige
danske midler til humanistisk forskning. Det kan skyldes reformen af
forskningsrådene i 2014, hvor Det Strategiske Forskningsråd blev nedlagt, og
Det Frie Forskningsråd blev kraftigt beskåret.
FIGUR 3
EKSTERNE FINANSIERINGSKILDER TIL HUMANISTISK FORSKNING, MIO. KR.
Forskningsråd
Andre statslige midler
Andre offentlige midler
Danske virksomheder
Organisationer, fonde mv.
Udenlandske virksomheder
EU
Andre udenlandske kilder
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Figur 3. Kilde: Danmarks Statistik, Eksternt finansierede FoU-omkostninger.
Anm.: Data for 2021 er foreløbige tal, løbende priser.
På 10 år er finansieringen fra danske offentlige midler faldet med 31 pct. fra 214
mio. kr. i 2011 til 147 mio. i 2021, mens finansieringen fra private kilder og EU
i samme periode er steget med 138 pct. fra 104 mio. kr. i 2011 til 247 mio. kr. i
2021. Samlet set er de eksterne midler steget fra 318 mio. kr. i 2011 med knap
24 pct. til 394 mio. kr. i 2021.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0013.png
13
FIGUR 4
EKSTERN FINANSIERING AF HUMANISTISK FORSKNING, MIO. KR.
Offentlige midler
Private kilder og EU
300
250
200
150
100
50
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Figur 4. Kilde: Danmarks Statistik, Eksternt finansierede FoU-omkostninger.
Anm.: Data for 2021 er foreløbige tal), løbende priser.
EU-midler til forskning
EU uddeler gennem flerårige rammeprogrammer midler til forskning og
innovation med henblik på at styrke EU-landenes position inden for forskning,
at øge det internationale samarbejde om forskning og at finde løsninger på store
samfundsmæssige spørgsmål. Midlerne er konkurrenceudsatte og kan søges
af forskere i hele EU. Beløbet, som humaniora i Danmark modtager fra EU, er i
løbet af 10 år mere end femdoblet. Fra 12 mio. kr. i 2011 til 65 mio. kr. i 2021.
FIGUR 5
DANSK HUMANISTISK FORSKNINGS EU-HJEMTAG, MIO. KR.
70
60
50
40
30
20
10
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Figur 5. Kilde: Danmarks Statistik, Eksternt finansierede FoU-omkostninger (data for 2021 er foreløbige tal),
løbende priser.
Ph.d. uddannelse
Gennem de seneste 10 år er antallet af indskrevne ph.d.-studerende på alle
hovedområder samlet set steget. Det samme gælder antallet af nyindskrevne
ph.d.-studerende. Derfor forventer Danske Universiteter, at antallet af ph.d.-
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0014.png
14
studerende også vil stige en smule fremadrettet, men samlet set flader antallet
af nye ph.d.-studerende ud. 2020 var med 2.531 det år, hvor flest nye ph.d.-
studerende blev optaget.
Der er dog store forskelle i udviklingen på tværs af hovedområder. Teknik
og naturvidenskab ligger nogenlunde stabilt, mens sundhedsvidenskab
har en betydelig vækst i antal af ph.d.-studerende, og både humaniora og
samfundsvidenskab har et reduceret antal ph.d.-studerende. Således er antallet
af nyindskrevne ph.d.-studerende på sundhedsvidenskab steget med knap 47
pct., mens det er faldet med 32 pct. på samfundsvidenskab og med 42 pct. på
humaniora. Fordi ph.d.-uddannelsen er normeret til 3 år, vil hhv. stigninger
og fald i antallet af nyindskrevne studerende først slå igennem i ph.d.-
produktionen efter nogle år, og det må derfor forventes, at bestanden af ph.d.-
studerende på humaniora og samfundsvidenskab fortsat vil falde de næste år.
FIGUR 6
BESTAND AF PH.D.-STUDERENDE
ANTAL NYINDSKREVNE PH.D.-STUDERENDE
Teknik og Naturvidenskab
Sundhedsvidenskab
Samfundsvidenskab
Humaniora
10.000
9.000
8.000
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2011
955
712
902
560
2021
2.123
3.350
4.422
2.500
2.000
1.265
4235
1.500
1.283
1.000
618
500
273
186
0
210
2011
121
2021
906
Figur 6. Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab.
Vurdering af forskningskvalitet i bevillingssystemet
Universiteterne anvender forskellige metoder til at vurdere forskningskvalitet,
som ofte er kontekstafhængigt og afhængigt af praksis og traditioner inden for
det specifikke felt.
Fagfællebedømmelse anvendes som grundstenen til kvalitetssikring af
forskning, og den anvendes på alle hovedområder også ifm. konkurrenceudsatte
forskningsmidler – fx i forskningsrådene. Derudover anvendes kvantitative mål
i forskellig udstrækning. Det kan eksempelvis være mål for hjemtag af eksterne
midler, antal publikationer i toptidsskrifter, antal patenter og antal citationer.
Der er dog endnu ikke udviklet en overordnet målemetode, der kan vurdere
forskningens kvalitet.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0015.png
15
I den statslige styring anvendes performancemål for forskningen som
angivet nedenfor. Fra 2009-2021 var performance i Den Bibliometriske
Forskningsindikator (BFI) afgørende for fordelingen af de konkurrenceudsatte
basismidler til forskning. Målet var at tildele midler ud fra forskningskvalitet
– målt på antallet af tidskriftsartikler i toptidsskrifter. Fra 2022 er
universiteternes forholdsmæssige performance i BFI fastfrosset. Derfor er
mekanikken i BFI stadig afgørende for tildeling af konkurrenceudsatte midler
i dag. Samtidig fordeles en stor del af basismidlerne til forskning stadig ud fra
andelen af eksterne midler og ph.d.-produktion.
KONKURRENCEUDSATTE BASISMIDLER
I 2022 bliver 18 pct. af midlerne fordelt efter det performancebaserede
element. I 2025 vil andelen udgøre 23 pct.
A. 45 pct. fordeles efter uddannelsestilskud (uddannelsesaktivitet)
B. 20 pct. fordeles efter forskningsvirksomhed finansieret af eksterne
midler
C. 25 pct. fordeles efter BFI (publicering af videnskabelige artikler/
publikationer)
D. 10 pct. fordeles efter antallet af færdiguddannede ph.d.er
I forhold til de tre parametre (B, C, D) har humanistisk forskning svært ved at
konkurrere på lige vilkår med sundhedsvidenskab, naturvidenskabelig eller
teknisk forskning. Dette skyldes flere ting:
•
at der er forskellig publiceringstradition, hvor humaniora har færre store
samlende, generelle tidsskrifter, hvilket har gjort det svært at få samme
antal BFI-point som andre fagområder,
•
at private fonde har formålsbeskrivelser, der i højere grad tilgodeser de våde
forskningsområder,
•
at ph.d.-uddannelse i høj grad er afhængig af tiltrækningen af eksterne
midler.
I takt med, at den konkurrenceudsatte andel af basismidlerne vokser, risikerer
humaniora at miste yderligere terræn ift. andre forskningsområder. Modellen
for tildeling af konkurrenceudsatte basismidler trækker midler fra humanistisk
og samfundsvidenskabelig forskning til sundhedsvidenskab, naturvidenskabelig
eller teknisk forskning med mindre det enkelte universitet aktivt omfordeler
basismidlerne mellem hovedområderne. Dette forstærkes også af, at
uddannelsesaktiviteten falder på humaniora, men stiger på sundhedsvidenskab
og teknisk videnskab.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0016.png
16
HUMANISTISK FORSKNING LØSER
SAMFUNDSUDFORDRINGER
Humanistisk forskning er i konstant udvikling og vekselvirkning med
samfundet og andre videnskabelige discipliner. Den tværvidenskabelige
forskning styrkes i disse år med fokus på at bidrage til løsninger af de
nye samfundsudfordringer. Som eksempler på den type forskning kan
følgende nævnes:
Center for tracking and Society om digitale systemers tracking af individet,
Københavns Universitet
Centret beskæftiger sig med, hvordan digital sporing påvirker os som
samfund og individ, og undersøger forskellige aspekter af indsamlingen
af individets digitale spor, og hvilke konsekvenser det har for individet
og de beslutninger, der bliver truffet. Fx hvordan sundhedsvæsenet
bruger patienters selvrapportering gennem apps, og hvordan personlig
profilering, målrettede annoncer og personaliseret indhold har
betydning for traditionelle medier og det demokratiske samfund. Centret
er placeret på Det humanistiske fakultet og er tværfagligt og spænder
over medie- og kommunikationsforskning, datalogi, digital økonomi,
overvågning, politisk økonomi og kritiske datastudier.
FACE-IT – om fremtidens arktiske kystøkosystemer, Aalborg Universitet
Forskningsprojektet er finansieret af EU Horizon 2020 og undersøger
på tværs af 14 institutioner, hvordan klimaforandringerne i Arktis og de
medfølgende konsekvenser for biodiversiteten påvirker befolkningen
omkring Arktis. Fx gennem at identificere, hvordan man kan håndtere
konsekvenserne af et varmere Arktis for biodiversiteten og samfundene
med opbygning af viden om, hvordan det socialøkologiske system
fungerer i dag, og hvordan det kan fungere i fremtiden. Projektet vil
levere den første store systematiske sammenligning af kystområder
under varierende grader af kryosfæretab med henblik på en holistisk
forståelse af konsekvenserne for arktisk marinebiodiversitet og arktiske
samfund, herunder fiskeri og turisme.
Human Health – Syddansk Universitet
Human Heath er en tværfakultær indsats, der beskæftiger sig med
praksisrettet forskning i de menneskelige aspekter af sundhed og
sygdom. Human Health-indsatsen arbejder med, hvordan viden om
sociale og humanistiske faktorer kan blive en integreret del af det
danske sundhedssystem. Fx gennem projekter om forebyggelse af fejl
og utilsigtede hændelser i sygehusbehandling ved at forstå menneskelig
bias, og ved at arbejde med etik i sammenhængende sygdomsforløb
– forsøg med sygdomsforløb på tværs af sektorer organiseret ud fra
værdier om værdighed og selvbestemmelse.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0017.png
17
05
UDVIKLING I STUDENTERPOPULATION, KANDIDATPRODUKTION OG LEDIGHED
Dette afsnit omhandler udviklingen i optag, søgning, bestand og ledighed på de
humanistiske uddannelser. Tallene viser følgende hovedtendenser:
•
Optaget på humaniora er næsten halveret siden 2013 og vil være mere end
halveret, når den resterende del af de allerede besluttede reduktioner er
gennemført.
•
Humaniora optager i dag 10 pct. færre studerende, end hovedområdet gjorde
i 1990.
•
Humaniora har i de senere år været ramt af vigende søgning.
•
Humaniorastuderende er gået fra at udgøre 30 pct. af den samlede
studenterpopulation i 2010 til at udgøre 19 pct. i 2022.
•
Dimittendledigheden falder markant på de dimittendårgange (2020
og 2021), der blev optaget efter indførelsen af den ledighedsbaserede
dimensionering.
•
Andelen af humanister, der ansættes på det private arbejdsmarked, er i dag
62 pct.
Optag på humaniora i relation til det samlede optag på universiteterne
I løbet af de seneste 30 år har en større andel af danske unge påbegyndt en
videregående uddannelse. Den store stigning i optaget har især fundet sted,
efter at der med globaliseringsstrategien i 2006 blev indført et mål om, at 50
pct. af en ungdomsårgang skulle have en videregående uddannelse. Målet blev
hævet til 60 pct. i 2011 af SFR-regeringen, som tilføjede en målsætning om,
at 25 pct. af en ungdomsårgang skulle have en lang videregående uddannelse.
Således optog universiteterne i 1990 ca. 17.000 studerende, i 2005 ca. 20.000
studerende og i 2021 ca. 26.000 studerende (se figur 7).
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0018.png
18
FIGUR 7
OPTAG PÅ ALLE BACHELORUDDANNELSER
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
2000
2005
2008
1994
2014
2003
2006
2009
2004
2020
2020
2002
2007
2022
2022
1993
2011
1992
2010
2013
2001
2015
1995
1996
1997
1999
1990
1998
2016
2018
2019
2019
2021
2021
1991
2012
2017
2017
Figur 7. Kilde: Optag på bacheloruddannelser og udelte kandidatuddannelser. Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets datavarehus på baggrund af Danmarks Statistik.
Udviklingen dækker imidlertid over store forskelle mellem universiteternes
hovedområder, og humaniora skiller sig ud fra de øvrige hovedområder.
Selvom samfundsvidenskab og humaniora har været de hovedområder, der
har optaget flest studerende, er humaniora – efter en periode i 10’erne med
udvidelse – skåret ned, således at tilgangen er faldet med 47 pct. i forhold til
2013 og nu ligger 10 pct. under niveauet i 1990. I 2022 blev der optaget 4.627
studerende mod 8.688 i 2013 og 5.113 i 1990. I de kommende år vil optaget
falde yderligere på grund af hhv. allerede besluttet dimensionering, lukkede
humanistiske uddannelser og mindre ungdomsårgange.
Til sammenligning ligger optaget for alle øvrige hovedområder væsentligt over
niveauet i 1990.
FIGUR 8
BACHELOROPTAG PER HOVEDOMRÅDE
Teknisk videnskab
Sundhedsvidenskab
Samfundsvidenskab
Humaniora
Naturvidenskab
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2000
2002
2004
2003
2005
2006
2008
1994
2007
2009
1990
1993
1995
1998
2001
2010
2014
1991
1992
2011
2012
2013
2015
1996
1997
1999
2016
2018
Figur 8. Kilde: Tilgang til bacheloruddannelser og udelte kandidatuddannelser. Uddannelses- og
Forskningsministeriets datavarehus på baggrund af Danmarks Statistik.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0019.png
19
På det tekniske område er optaget fordoblet. På det sundhedsvidenskabelige
område er det tredoblet, og på det naturvidenskabelige hovedområde er der
optaget ca. en tredjedel flere i forhold til 1990. Humaniora nærmer sig med
andre ord de tre hovedområder, der traditionelt har haft det laveste optag,
mens det samfundsvidenskabelige hovedområde stadig har et optag på et højere
niveau.
FIGUR 9
BACHERLOROPTAG I 1990 FORDELT PÅ HOVEDOMRÅDER
Teknisk videnskab
Sundhedsvidenskab
Samfundsvidenskab
Humaniora
Naturvidenskab
2.905
756
6.605
1.535
5.113
BACHERLOROPTAG I 2022 FORDELT PÅ HOVEDOMRÅDER
Teknisk videnskab
Sundhedsvidenskab
Samfundsvidenskab
Humaniora
Naturvidenskab
3.828
9.520
2.626
2.967
4.627
Figur 9. Kilde: Tilgang til bacheloruddannelser og udelte kandidatuddannelser. Uddannelses- og
Forskningsministeriets datavarehus på baggrund af Danmarks Statistik.
Hvor optaget på humanistiske uddannelser i 1990 udgjorde ca. 30 pct. af det
samlede bacheloroptag på universiteterne, er andelen i 2022 reduceret til knap
20 pct.
Dimensionering
Universiteternes maksimale antal af studiepladser på uddannelserne er
reguleret af tre forskellige typer af statslig fastsat dimensionering: den
ledighedsbaserede dimensionering, den geografiske dimensionering som
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
20
følge af aftalen
Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark
og
dimensioneringen af engelsksprogede uddannelser som følge af SU-forliget.
Dertil kommer universiteternes egen dimensionering og en vigende søgning til
nogle humanistiske uddannelser. Især den ledighedsbaserede dimensionering
og den vigende søgning har resulteret i store fald i optaget på humaniora.
De allerede besluttede dimensioneringer er ikke fuldt indfaset, og derfor vil
optaget på humaniora falde yderligere i de kommende år.
Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel blev indfaset med start i 2015.
Med den blev der reduceret i pladser på uddannelser med såkaldt ”markant
eller
systematisk overledighed”.
Dette blev defineret som en dimittendledighedsgrad
mindst 2 procentpoint højere end gennemsnittet for de videregående
uddannelser samlet set i 7 ud af 10 år. Den ledighedsbaserede dimensionering
baserer sig således på historiske data om uddannelsen. Da dimittendledigheden
måles i 4.-7. kvartal og vurderes på baggrund af 10 års udvikling, er den baseret
på en ledighedsprofil på kandidater, der er optaget på en bacheloruddannelse
op til 15 år tidligere.
Således tager modellen ikke hensyn til nyere udviklinger
i optag og beskæftigelse, og modellen reagerer langsomt på fx ændringer i
overgangen til job.
Langt de fleste studiepladser på humanistiske uddannelser er underlagt
den ledighedsbaserede dimensionering. Blandt de optagne i 2021 blev 4.932
studerende optaget på en uddannelse, som er omfattet af ledighedsbaseret
dimensionering, mens kun 372 studerende blev optaget på en uddannelse,
der ikke er omfattet af dimensionering. Der er løbende blevet udtaget nye
uddannelser til dimensionering, og der vil frem til 2025 finde yderligere
beskæringer sted som følge heraf.
Loftet over engelsksprogede studiepladser har også fungeret som en form
for dimensionering, da den politiske aftale om en maksimal udgift til SU
til EU-borgere har medført et loft over, hvor mange engelsksprogede
uddannelsespladser, herunder humanistiske, universiteterne må oprette.
I forlængelse af aftalen
Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele
Danmark
skal universiteterne frem til 2030 reducere samlet set 5,7 pct. i
antallet af studiepladser i de fire store universitetsbyer samt Roskilde. Da
dimittendledighed også i denne forbindelse blev anvendt som hovedargument
for placeringen af reduktionerne, kom de humanistiske uddannelser til at bære
den største andel af reduktionen af studiepladser i forbindelse med aftalen med
en yderligere reduktion på knap 13 pct. i forhold til optag i 2019.
Udviklingen i søgning
Faldet i optag skyldes først og fremmest dimensionering, men i de seneste
år også vigende søgning. Samtidig med, at dimensioneringen er indfaset, er
antallet af 1. prioritetsansøgere til de humanistiske uddannelser også faldet. Fra
2013 til 2022 er antallet af 1. prioritetsansøgere faldet med 44 pct. fra 10.675
ansøgere til 5984 ansøgere. Humaniora skiller sig klart ud i forhold til de andre
hovedområder med det største fald i ansøgere:
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0021.png
21
FIGUR 10
UDVIKLING I 1. PRIORITETSANSØGERE, INDEKSERET
Teknisk videnskab
Sundhedsvidenskab
Samfundsvidenskab
Humaniora
Naturvidenskab
160
140
120
100
80
60
40
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Figur 10. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets Datavarehus.
Anm.: Indekseret udviklingen i 1. prioritetsansøgere til universiteternes bacheloruddannelser, 2013=100.
Som konsekvens heraf udgør 1. prioritetsansøgere til humaniora en stadig
mindre andel af de samlede 1. prioritetsansøgere. I 2013 modtog humaniora
knap 28 pct. af de samlede 1. prioritetsansøgninger, i 2022 var det knap 16 pct.
Der er dog fortsat for flere uddannelser langt flere 1.prioritetsansøgere, end der
er studiepladser.
Udviklingen i bestand
Hvis man ser på antallet af indskrevne studerende, er humaniora det
hovedområde, hvor bestanden er faldet mest markant. I 2010 var 35.659
studerende i gang med en humanistisk bachelor- eller kandidatuddannelse. I
2022 var det 25.066 studerende, hvilket svarer til et fald på ca. 30 pct. i forhold
til 2010 og et fald på ca. 39 pct. i forhold til 2014, hvor bestanden på humaniora
toppede med 40.803. Humaniorastuderende er gået fra at udgøre 30 pct. af den
samlede studenterpopulation i 2010 til at udgøre 19 pct. i 2022. Når de seneste
års faldende optag slår igennem i hele bestanden, vil denne andel forventet
falde yderligere.
FIGUR 11
BESTAND – ANTAL STUDERENDE INDSKREVET PÅ BACHELOR- OG KANDIDATUDDANNELSER
Teknisk videnskab
Sundhedsvidenskab
Samfundsvidenskab
Humaniora
Naturvidenskab
60.000
55.000
50.000
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
Figur 11. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
22
Faldet i bestand hænger i høj grad sammen med et reduceret optag,
men hurtigere gennemførselstider ligger også til grund for udviklingen.
Med indførelse af fremdriftsreformen i 2013/14 og de medfølgende
studieaktivitetskrav er den gennemsnitlige studietid for humaniorastuderende
faldet markant. Den ligger nu på niveau med de andre hovedområder, hvor
nogle humaniorafag tidligere har haft tradition for, at studerende brugte
mange måneder mere end normeret tid. Særligt på kandidatniveau, hvor
studerende i 2011 brugte gennemsnitligt 15,2 måneder længere end normeret
tid, brugte de i 2021 gennemsnitligt 3,5 måneder længere, hvilket ligger tæt på
gennemsnittet for overskridelse af normeret tid for alle hovedområder. Denne
udvikling betyder også, at humaniorastuderende kommer hurtigere ud på
arbejdsmarkedet end tidligere.
Udvikling i ledighed
Idet dimittendledighed måles i 4.-7. kvartal efter dimission, henviser
dimittendledighed til kandidater, der blev optaget på deres bacheloruddannelse
mindst 7 år tidligere. De nuværende opgørelser over dimittendledighed
vedrører kandidater, som blev færdiguddannede i 2020, og som senest er startet
på deres bacheloruddannelse i 2015. Den seneste måling af dimittendledighed
vedrører således en kandidatårgang, der blev optaget to år senere end det
år, hvor der var det største optag nogensinde på universiteterne generelt og
humaniora specifikt (2013), og hvor den ledighedsbaserede dimensionering
endnu kun var ca. 10 pct. indfaset. Tilgangen til humanistiske uddannelser
var i 2022 47 pct. mindre end i rekordåret 2013 og 40 pct. mindre end i 2015.
Effekten af reduktionen fra 2015 og fremefter indgår derfor ikke i de seneste
opgørelser, og det indebærer, at den aktuelt målte ledighed for de seneste
dimittendårgange afspejler et langt højere optag end det, der er i dag.
Ikke desto mindre ses der allerede nu en markant nedgang i dimittend-
ledigheden. En del af forklaringen på denne nedgang skal formentlig
søges i konjunkturmæssige forhold, men den skal også ses i lyset af dels
dimensioneringen, dels de humanistiske uddannelsers arbejde med at øge
de studerendes employabilitet og kontakt med arbejdsmarkedet under
uddannelsen, som det fremgår af afsnit 7. Universiteterne er endnu ikke i
mål med at løse opgaven mht. at få kandidaterne hurtigt i beskæftigelse, men
udfordringen er blevet betydeligt mindre. For årgang 2021 findes kun tal for
ledighed i op til 4. kvartal, men der ses en tydelig tendens. Sammenlignet med
de tre foregående årgange har kandidaterne fra 2021 den laveste ledighedsgrad
hidtil og er i stand til at finde job langt hurtigere i 2. og 3. kvartal efter
dimission, mens deres ledighed i 4. kvartal er på ca. 17 pct. og fortsat faldende.
2021-dimittenders ledighed ligger dermed 44 pct. under ledighedsgraden for
2019-dimittender i 4. kvartal.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0023.png
23
FIGUR 12
Humaniora 2018
Humaniora 2019
Humaniora 2020
Humaniora 2021
LEDIGHED FOR DIMITTENDÅRGANGE
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1.
kvartal
2.
kvartal
3.
kvartal
4.
kvartal
5.
kvartal
6.
kvartal
7.
kvartal
8.
kvartal
9.
kvartal
10.
kvartal
11.
kvartal
Figur 12. Kilde: UFM’s datavarehus på baggrund af Danmarks Statistik.
Denne udvikling medfører, at dimittendledigheden for de humanistiske
kandidater bevæger sig i retning af dimittendledigheden for de øvrige
hovedområder. Det markante fald frem mod 4. kvartal for humanistiske
kandidater fra årgang 2021 peger i retning af, at den gennemsnitlige
ledighedsgrad i 4. til 7. kvartal vil kunne komme under 10 pct. Hidtil har
ledighedsgraden mellem hovedområder nærmet sig hinanden efter de første
to år, hvor dimittendledigheden måles. At dømme efter den seneste tendens,
ser det ud til, at ledighedsgraden for humaniora vil nærme sig ledigheden for
de andre hovedområder hurtigere. Efter 3 år har ledighedsgraden for de senere
årgange af humanistiske kandidater været omkring 10 pct.
Flere i privat beskæftigelse
Universiteternes indsatser har også bidraget til at styrke humanistiske kandida-
ters muligheder for beskæftigelse i den private sektor, hvilket beskrives nær-
mere i afsnit 7. I 2010 fik knap halvdelen af nyuddannede deres første job i den
private sektor. I 2021 var det 62 pct. Humaniora er dermed det hovedområde,
der i perioden har haft den største forholdsmæssige stigning i kandidater, der
opnår ansættelse i den private sektor. Efterspørgslen fra private arbejdsgivere
har således været stigende også i de år (2016-2019), hvor kandidatproduktionen
på humaniora har været størst.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0024.png
24
FIGUR 13
UDVIKLINGEN I ANDELEN AF KANDIDATER, SOM FÅR DERES JOB I DEN PRIVATE SEKTOR
(INDEKS: 2010=100)
Teknisk videnskab
Sundhedsvidenskab
Samfundsvidenskab
Humaniora
Naturvidenskab
135
125
115
105
95
85
75
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
Figur 13. Kilde: Akademikernes beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Anm.: Figuren omfatter personer med lang videregående uddannelse, som ikke er påbegyndt en anden uddannelse
inden for seks måneder efter dimission. Studieårgange defineres som personer, der fuldfører en uddannelse fra 1.
oktober året før til 31. september i året.
Den stærke stigning i antallet af humanistiske kandidater på det private
arbejdsmarked indebærer, at humaniora i dag næsten ligger på niveau med
andelen af naturvidenskabelige og samfundsfaglige kandidater jf. nedenstående
diagram.
FIGUR 14
ANTAL DIMITTENDER MED FØRSTE JOB I PRIVAT SEKTOR, 2021
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Humaniora
Samfunds-
videnskab
Teknisk
videnskab
Natur-
videnskab
Sundheds-
videnskab
LVU i alt
25,8%
62,0%
69,6%
79,6%
63,5%
63,8%
Figur 14. Kilde: Akademikernes beregninger pba. registerdata fra Danmarks Statistik.
Anm.: Figuren viser, hvor stor andel af dimittenderne for hvert hovedområde, som får deres første job i den private
sektor. Figuren omfatter personer med lang videregående uddannelse, som ikke er påbegyndt en anden uddannelse
inden for seks måneder efter dimission. Studieårgange defineres som personer, der fuldfører en uddannelse fra
1. oktober året før til 31. september i året.
Forventninger til den fremtidige ledighedssituation
Med udrulningen af den planlagte dimensionering bliver kandidatproduktionen
på humaniora fortsat mindre, samtidig med at universiteterne har udviklet
uddannelserne med henblik at kvalificere kandidaterne til jobfunktioner på det
private arbejdsmarked. Det må derfor forventes, at der kommer til at mangle
humanistiske kandidater. De første tegn på en mangelsituation kan ses på
sprogområdet.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0025.png
25
I regi af Det nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) er der blevet foretaget
en analyse af sproglærersituationen i såvel grund- som ungdomsuddannelserne.
Ifølge NCFF’s fremskrivninger er hver fjerde underviser i italiensk, fransk og
tysk over 55 år, og kandidatproduktionen er faldet med hhv. 31 pct., 60 pct. og 14
pct. på de pågældende fag i perioden 2015 til 2020. Gymnasieskolen vil på det
grundlag i 2030 mangle 62 fransklærere og 40 tysklærere.
2
I takt med, at kandidatproduktionen falder yderligere, og de humanistiske
kandidater i stigende grad finder vej til det private arbejdsmarked, er der risiko
for, at den afdækkede mangelsituation på sprogområdet vil brede sig til andre
humanistiske fagfelter.
Dertil kommer, at implementeringen af fremdriftsreformen, hvor tempoet
for færdiggørelse af kandidater blev øget markant, og hvor forsinkede
specialestuderende blev færdige eller udskrevet af universiteterne, resulterede
i en ekstraordinært stor kandidatproduktion i årene 2016, 2017 og delvis 2018,
der i overvejende grad er blevet opsuget af arbejdsmarkedet.
Af figur 15 fremgår dels den ekstraordinært store kandidatproduktion, der
toppede i 2016 (6000+), dels det store fald frem til i dag, hvor der i 2022 blev
produceret knap 4.000 kandidater, dels en fremskrivning af det yderligere
fald i produktionen, der vil finde sted, når man tager de seneste års reducerede
bacheloroptag og tidligere overgangsfrekvenser til kandidatuddannelser
i betragtning. Danske Universiteter forventer således, at der vil blive
færdiguddannet godt 2.600 humanistiske kandidater i 2028, svarende til et
fald i kandidatproduktion på 58 pct. sammenlignet med 2016, hvor der blev
uddannet flest kandidater, og omtrent en halvering af niveauet i midt og slut
2010’erne i øvrigt.
FIGUR 15
ANTAL FÆRDIGUDDANNEDE KANDIDATER PÅ HUMANIORA, FREMSKRIVNING
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028
Figur 15: Udviklingen i den humanistiske kandidatproduktion.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarevarehus og egne beregninger. Kandidatproduktionen fra
2023-2028 er fremskrevet baseret på kendte optagelsestal og en gennemførelseskoefficient på 0,57.
2
EPINION-rapport for NCFF – Kortlægning af fremmedsprog i uddannelsessektoren – 2021
(s. 40-48)
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0026.png
26
06
TILPASNING AF DEN HUMANISTISKE UDDANNELSESPORTEFØLJE
Den humanistiske uddannelsesportefølje er blevet tilpasset løbende
efter samfundets behov. I dette afsnit beskrives, hvorledes der dels er
blevet foretaget en anselig reduktion i antallet af udbud, dels er blevet
gennemført sammenlægninger af uddannelser, omlagt til nye, tværfaglige
uddannelser i samarbejde med andre hovedområder og inkorporeret
uddannelser udefra i det humanistiske hovedområde. Alt i alt er den samlede
humanistiske uddannelsesportefølje en ganske anden, end den var for tyve år
siden. Afslutningsvis udpeges nogle af de udfordringer, der er forbundet med
reduktion og omlægning af porteføljen. Afsnittets hovedpointer:
•
Der har fundet en betydelig centralisering og arbejdsdeling mellem
universiteterne sted således, at mange fag i dag kun udbydes ét eller to steder
i Danmark.
•
Denne tilpasning er resulteret i, at der er gennemført 114 lukninger af
uddannelsesudbud siden 2010.
•
Porteføljen er stærkt forandret, fordi nye typer af uddannelser rettet mod
nye samfundsbehov er udviklet.
•
Nye typer af kandidatuddannelser giver mulighed for at skifte retning
undervejs i studiet.
•
Reduktionen i uddannelsesporteføljen gør det vanskeligt at honorere de
efterspurgte humanistiske kompetencer til arbejdsmarkedet.
•
Som konsekvens heraf er det i særdeleshed vanskeligt at opretholde et
tilstrækkeligt uddannelsesudbud i hele den geografiske bredde af landet,
herunder særligt i Vestdanmark, hvilket ikke mindst vil få konsekvenser for
uddannelse af undervisere til gymnasieskolen.
Det humanistiske uddannelsesudbud i dag
I dag findes der 74 humanistiske bacheloruddannelser og 126
kandidatuddannelser, der fordeler sig på følgende kategorier:
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0027.png
27
FIGUR 16
OVERSIGT OVER UDDANNELSER PÅ KATEGORI
BACHELOR
KANDIDAT
Sprog og Områdestudier
32
43
Kunst, Kultur- og Mediestudier
13
26
Pædagogik og Didaktik
3
15
Religion og Teologi
2
5
Journalistik, Kommunikation og Formidling
9
16
It, Data og Digitalisering
2
6
Historie, Filosofi og Arkæologi
11
12
Øvrig
2
3
I alt
74
126
Figur 16. Anm.: Optællingen er foretaget med udgangspunkt i Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus
og omfatter universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser på det humanistiske hovedområde (inkl. det
teologiske hovedormåde). Uddannelser, der er under afvikling og besluttet lukket er udeladt fra optællingen).
3
Denne opgørelse giver dog ikke nødvendigvis et retvisende billede af antallet
af humanistiske uddannelser i Danmark. Det skyldes, at afgrænsningen
mellem uddannelser er foretaget ud fra forskellige logikker, og at inddelingen
i hovedområder i statistikken ikke altid følger hovedområdeinddelingen i
praksis.
Ifølge Danmarks Statistik er der 200 uddannelser på 262 udbud. Der er flere
uddannelsesudbud, end der er uddannelser, fordi den samme uddannelse fx kan
være udbudt på flere forskellige institutioner eller på samme institution flere
forskellige steder i landet. Den samme uddannelse kan også være udbudt på
flere forskellige sprog eller med flere sprogretninger, men så tæller hvert sprog
som en separat uddannelse.
Af opgørelsen fremgår det, at en væsentlig grund til, at der er relativt mange
uddannelser på humaniora i forhold til andre hovedområder, er, at der er
brug for at dække et bredt spektrum af sprogområder. Således fremgår det af
nedenstående lagkagediagram, at sprog og områdestudier udgør knap 50 pct. af
det samlede bachelorudbud. Således hører 32 ud af de 74 bacheloruddannelser
hjemme i denne kategori.
3
Man skal imidlertid være opmærksom på opgørelsesmetoden. Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet anvender data om uddannelserne fra Danmarks Statistik, som indhenter data
fra universiteterne. I Danmarks Statistik har hver uddannelse en uddannelseskode, som
kan være fælles med en tilsvarende uddannelse fra et andet universitet, eller som er unik for
uddannelsen.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0028.png
28
FIGUR 17
ANTAL BACHELORUDDANNELSER UD FRA FAGLIG KATEGORI
Sprog og Områdestudier
Kunst, Kultur- og Mediestudier
Pædagogik og Didaktik
Religion og Teologi
Journalistik, Kommunikation
og Formidling
It, Data og Digitalisering
Historie, Filosofi og Arkæologi
Øvrig
9
2
11
2
33
2
3
13
Figur 17. Anm.: Optællingen er foretaget med udgangspunkt i Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus
og omfatter universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser på det humanistiske hovedområde (inkl. det
teologiske hovedområde). Uddannelser, der er under afvikling og besluttet lukket er udeladt fra optællingen).
Uddannelse inden for et sprogområde fordrer naturligvis undervisning i det
specifikke sprog.
FIGUR 18
OVERSIGT OVER BACHELORUDDANNELSER INDEN FOR SPROG OG OMRÅDESTUDIER
Amerikanske studier,
Arabisk- og islamstudier,
Asienstudier, Japanstudier,
Asienstudier, Kinastudier,
Asienstudier, Koreastudier,
Brasilianske studier,
Engelsk,
Erhvervsøkonomi-erhvervssprog, engelsk, negot.
Erhvervsøkonomi-erhvervssprog, tysk, negot.
Fransk sprog, litteratur og kultur,
Græsk, klassisk,
Grønlandske og arktiske studier,
Indianske sprog og kulturer,
Internat. virksomhedskommunikation, engelsk,
Internat. virksomhedskommunikation, fransk,
Internat. virksomhedskommunikation, spansk,
Internat. virksomhedskommunikation, tysk,
International erhvervsøkonomi med fremmedsprog,
International virksomhedskommunikation i 2
fremmedsprog,
Italiensk sprog og kultur,
Klassisk filologi,
Klassisk filologi,
Latin,
Lingvistik,
Mellemøstens sprog og samfund - Ægyptologi,
Mellemøstens sprog og samfund,
Moderne Indien og Sydasienstudier,
Ruslandstudier,
Spansk og latinamerikansk sprog og kultur,
Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og
kultur,
Sprog og internationale studier-engelsk,
Sprog og internationale studier-spansk,
Tysk sprog, litteratur og kultur,
Østeuropastudier,
Figur 18. Anm.: Opgørelsen og benævnelsen er foretaget med udgangspunkt i Uddannelses- og Forskningsministeriets
datavarehus og omfatter universiteternes bacheloruddannelser inden for kategorien sprog og område studier.
Navngivningen kan adskille sig lidt fra universitet til universitet. Uddannelser, der er under afvikling og besluttet
lukket er udeladt fra optællingen.
Administrative forhold som fx retskrav og dimensionering gør det
imidlertid nødvendigt at fastholde udbuddene særskilt. Studerende på en
bacheloruddannelse har retskrav på en specifik kandidatuddannelse. For at
kunne styre kandidatoptaget, så det passer med dimensioneringslofterne,
er universiteterne typisk nødsaget til at fastholde flere forskellige
bacheloruddannelser til trods for, at de ligner hinanden lidt.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0029.png
29
En medvirkende faktor til, at der tilsyneladende findes mange uddannelser
inden for Sprog- og områdestudier, er også, at én uddannelse betragtes som
udgørende flere uddannelser, såfremt den har forskellige sprogretninger med
tilhørende distinkte adgangskrav. Det gælder fx uddannelsen International
virksomhedskommunikation, der bliver til fem distinkte uddannelser i
opgørelsen ovenfor på grund af sprogretningerne.
Kraftig reduktion af porteføljen
Porteføljen af humanistiske uddannelser er i de senere år blevet kraftigt
reduceret, og samlet set er der derfor langt færre humanistiske uddannelser end
for bare ti år siden.
Det omfattende arbejde med at reducere udbud er udtryk for, at der siden
2010 er gennemført en omfattende rationalisering af uddannelsesporteføljen.
Det gælder både internt på de humanistiske fakulteter og på tværs af
universiteterne. En væsentlig del af den forsimpling af uddannelsesudbuddet,
som er blevet efterspurgt i de seneste år, er gennemført på det humanistiske
område.
Lukninger
Universiteterne har siden 2010 lukket 114 uddannelsesudbud på humaniora,
hvoraf 93 ikke længere findes på det pågældende universitet, mens der i 21
tilfælde har været tale om lukning af et decentralt uddannelsesudbud. Tabellen
herunder viser en oversigt over uddannelseslukninger på det humanistiske
område siden 2010:
LUKKEDE UDDANNELSESUDBUD PÅ HUMANIORA I ALT 2010-2023
114
- bacheloruddannelser
55
- kandidatuddannelser
54
- kombinationsfag mv.
5
Heraf udbud, som ikke findes på institutionen mere
93
Heraf udbud som fortsat findes på samme institution, men blev lukket på decentralt campus
21
Figur 19. Anm. data vedr. lukkede uddannelsesudbud er indsamlet fra universiteterne. Uddannelserne tælles med som
lukkede det år, beslutningen om lukning er truffet.
Siden 2013 er der stort set heller ikke blevet godkendt nye humanistiske
uddannelser. I perioden har alle nye udbud af uddannelser skullet godkendes
gennem en prækvalifikation i Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af
videregående uddannelser – RUVU. Fra 2013 til 2022 har RUVU kun godkendt
fire nye humanistiske udbud, heraf er to Erasmus Mundus-uddannelser og en
Nordic Master, altså alle tre uddannelser, hvor danske universiteter indgår i
internationale samarbejder, og hvis studenterpopulation er ganske lille.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
30
Sammenlægninger
Siden 2010 har universiteterne foretaget en lang række sammenlægninger af
uddannelser, idet 63 uddannelsesudbud er lagt sammen til 25. Typisk har man
samlet 2-5 mindre uddannelser og skabt en bredere uddannelse, hvor det er
muligt at specialisere sig i en vis grad inden for de samme felter, som tidligere
var hver sin uddannelse. Sammenlægningen giver mulighed for et bredere og
mere robust fagligt miljø samt synergi mellem forskningsfelterne, men det kan
også udviske den faglige identitet for det enkelte fag.
Eksempler på sammenlægninger:
•
På Aarhus Universitet har man samlet kandidatuddannelserne for de små
sprogbaserede områdestudier (Kinastudier, Japanstudier Brasilianske Stu-
dier, Indien- og sydasienstudier samt Ruslandsstudier) i kandidatuddannel-
sen Globale Områdestudier. I forbindelse med denne sammenlægning blev
de samfundsrelaterede dele af de tidligere uddannelser opprioriteret mhp.
at give kandidaterne en tydeligere arbejdsmarkedsorienteret profil.
•
Også på Københavns Universitet har de sprogbaserede områdestudier været
genstand for sammenlægninger. Således er Arabisk, Persisk, Hebraisk og
Tyrkisk nu samlet i uddannelsen i Mellemøstens sprog og samfund, mens
Russisk, Polsk og Balkanstudier er samlet i Østeuropastudier, og Kinastudier,
Koreastudier og Japanstudier er på kandidatniveau samlet i én uddannelse i
Asienstudier. I sammenlægningsprocesserne har man haft fokus på at kunne
bevare de sproglige specialiseringer i de nu større og bredere uddannelser.
•
Et eksempel på sammenlægninger af nogle større humanistiske uddannelser
på Københavns Universitet er sammenlægningen af Religionshistorie og
Religionssociologi til én samlet kandidatuddannelse i Religionsvidenskab. Et
andet eksempel er sammenlægningen af Filmvidenskab og Medievidenskab
til én samlet kandidatuddannelse i Film- og Medievidenskab. 
Ændring af uddannelsessammensætningen
Også karakteren af uddannelsesporteføljen har ændret sig på baggrund af en
gennemgribende indholdsmæssig omlægning som følge af en bestræbelse på at
lave uddannelser i overensstemmelse med samfundets behov.
Tværgående kandidatuddannelser 
Det fremgår af ovenstående oversigt over humanistiske uddannelser, at der i dag
er væsentligt flere kandidatuddannelser end bacheloruddannelser. Det skyldes,
at det først og fremmest er på kandidatniveau, at der frem til 2013 blev udviklet
nye uddannelser. I hele den periode, hvor universiteterne har bestræbt sig på
at imødekomme de politiske vækstforventninger, er der arbejdet med at sikre
de studerendes employabilitet ved at stille kandidatuddannelsesmuligheder til
rådighed, der er mere arbejdsmarkedsrettede og problemorienterede.
De 50 ekstra uddannelser i forhold til bachelorniveauet (fx Human
Security, Oplevelsesøkonomi, Webkommunikation eller Moderne Kultur og
Kulturformidling) optager således typisk enkeltfaglige bachelorer.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0031.png
31
Kandidatuddannelser uden underliggende bacheloruddannelser er typisk
kendetegnet ved at være etableret på tværs af fakulteter, og de bringer
således de humanistiske fagligheder i spil med andre fagligheder. Nedenfor er
eksempler fra de forskellige universiteter:
•
Fra Aarhus Universitet kan nævnes kandidatuddannelser som
Oplevelsesøkonomi, der er lavet i samarbejde med samfundsvidenskab,
eller Human Security, der inddrager såvel samfundsvidenskabelige som
naturvidenskabelige fagligheder.
•
Fra Aalborg Universitet kan nævnes, at en række bachelorer fra humaniora
går videre på f.eks. cand. IT-uddannelserne.
•
På Syddansk Universitet er en lang række uddannelser fra bachelorniveau
ligeligt delt mellem det humanistiske og det samfundsvidenskabelige
eller sundhedsvidenskabelige område – fx Negot-uddannelserne og
Designledelse (humaniora/samfundsvidenskab) og Audiologopædi
(humaniora/sundhedsvidenskab) – ligesom en del bachelordimittender går
videre på fx cand.IT uddannelser og Data Science.
•
På Københavns Universitet indgår Det Humanistiske Fakultet i tre
samarbejdsuddannelser: kommunikation og it, IT and Cognition samt
kognitions- og datavidenskab. Sidstnævnte har første optag i 2023 og
er et samarbejde mellem de samfundsvidenskabelige, humanistiske,
naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder. Herudover
samarbejder fakultetet med Copenhagen Business School om kandidat-
uddannelsen i Interkulturelle Markedsstudier og leverer undervisning til
bacheloruddannelsen i International Business in Asia også på Copenhagen
Business School. Endeligt huser Københavns Universitet flere hele
uddannelser, hvis kernefaglighed går på tværs af hovedområder, fx
Audiologopædi, Cognition and Communication og Informationsstudier.
 
•
Roskilde Universitet gennemførte i 2022 en omfattende reform af alle uni-
versitetets kandidatuddannelser, hvor den hidtidige kombinationsstruktur
blev udfaset og en lang række fag lagt sammen i nye tværfaglige kandidat-
uddannelser. Alle de nye kandidatuddannelser er designet med samfunds-
orienterede perspektiver og indlagte arbejdsmarkedsrettede aktiviteter,
f.eks. i form af projektarbejder i samarbejde med eksterne virksomheder,
projektorienterede praktikforløb og kurser med virksomhedsbesøg.
Denne udvikling har medført, at universiteterne i højere grad giver de
studerende mulighed for at vælge en anden retning på kandidatniveau, typisk
med en mere tydelig erhvervsretning. Der er i dag en meget væsentlig del af
humanistiske bachelorer, der tager en anden kandidatuddannelse end den,
der ligger inden for det samme fagområde som deres bacheloruddannelse, og
som de har retskrav til at starte på. I 2022 udgjorde studerende uden retskrav
omtrent 60 pct. af optaget på humanistiske kandidatuddannelser.
4
4
Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab. Anm.: Hovedområdeinddelingen i
det statistiske beredskab følger dog fakultetsgrænserne, og adskiller sig fra hovedområde
inddelingen i Danmarks Statistik og Uddannelses- og Forskningsministeriets beredskab.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
32
Inkorporering af uddannelser fra andre hovedområder
Med til billedet hører, at en del af den population, som i dag tæller som
humanistiske studerende, udgøres af studerende, der siden 2010 er overtaget
fra andre hovedområder, som det eksemplificeres nedenfor. Disse studerende
er også med til at ændre den humanistiske profil og har fået stigningen i optaget
på humaniora til at se større ud, end det reelt har været.
•
Det drejer sig eksempelvis om uddannelserne i International Virksomheds-
kommunikation på Aarhus Universitet, der efter først at være blevet
en del af det samfundsvidenskabelige fakultet efter indfusioneringen
af Handelshøjskolen, blev overdraget til Artsfakultetet i 2016-17. På
bachelorniveau drejede det sig om ca. 300 studerende. En lignende
udvikling har fundet sted på International Virksomhedskommunikation på
Syddansk Universitet.
•
I 2013 blev Det Informationsvidenskabelige Akademi (tidligere Danmarks
Biblioteksskole) en del af Det Humanistiske Fakultet på KU. I dag hedder
fagområdet Informationsstudier og har en tilknyttet bachelor- og
kandidatuddannelse.
•
Et andet eksempel er samarbejdsuddannelsen i Interkulturelle
Markedsstudier. I 2015 opstod uddannelsen ud af et ønske om at bevare
en erhvervssproglig kandidatuddannelse (cand.ling.merc.) som tilbud
i Østdanmark til såvel studerende fra Københavns Universitet som fra
Copenhagen Business School i forbindelse med, at Copenhagen Business
School besluttede at afvikle deres erhvervssproglige cand.ling.merc.-
uddannelser, herunder en kandidatuddannelse, der i høj grad lignede den
nuværende kandidat i Interkulturelle Markedsstudier.
Konsekvenser af den ændrede uddannelsesportefølje
Udviklingen af den humanistiske portefølje baseret på lukninger, sammen-
lægninger, etablering af tværgående kandidatuddannelser og inkorporering af
uddannelser og uddannelseselementer fra andre hovedområder har på mange
måder bidraget til et både stærkere og mere bæredygtigt humaniora i Danmark.
Det har dog haft konsekvenser for både de studerende og for det faglige udbud i
Danmark.
Mindre fleksibilitet for studerende
Som følge af nedlægningerne findes flere og flere uddannelser kun på ét eller
to universiteter i Danmark. Et eksempel på det første er Italiensk, der i dag
kun findes på Københavns Universitet. Eksempler på det andet kan også
findes på sprogområdet, idet selvstændige uddannelser i Fransk og Spansk i
dag kun findes på Aarhus Universitet og Københavns Universitet. For Tysks
vedkommende gælder det, at man endnu kan læse det tre steder, men faget
er stærkt under pres på Syddansk Universitet. Der er også andre eksempler
på lukninger, der betyder, at færre sprog- og gymnasiefag kan læses i Region
Syddanmark, Region Sjælland og i Region Nordjylland. Det gælder fx for to af de
kunstfaglige fag fra gymnasieskolens fagkreds (Drama og Kunst), der i dag kun
findes på Aarhus Universitet og Københavns Universitet.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
33
Samlet set viser konsekvenserne af nedlægningerne sig især i forhold til
udbuddet af gymnasiefag. I dag har Syddansk Universitet og Aalborg Universitet
en begrænset gymnasieportefølje, mens de mindre gymnasiefag allerede i
dag kun kan læses på Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Dette
indebærer en stor forskel på, hvilke kombinationsmuligheder det er muligt for
en studerende fra hhv. Aarhus Universitet/Københavns Universitet og Aalborg
Universitet/Syddansk Universitet at tage.
Udfordringer med at opretholde fag, når de lukkes på ét eller flere universiteter
Erfaringen fra de omtalte lukninger viser, at de studerende ikke flytter til et
andet universitet for at læse det fag, de ikke længere kan læse på deres lokale
universitet. De vælger i stedet at læse et andet fag. Lukningen af Fransk på
Aalborg Universitet og Syddansk Universitet har eksempelvis ikke medført, at
søgningen til Fransk på Aarhus Universitet er steget, selvom det nu er eneste
udbud af Fransk i Vestdanmark.
Det kan således ikke altid give mening at samle kræfterne ét sted gennem
uddannelseslukning, og der skal tages højde for de regionale behov for
arbejdsmarkedet. Ellers risikerer lukningerne i et specifikt fag at ende i en
nedadgående spiral, hvor et fag som fx Fransk risikerer at blive mindre, fordi det
samlede nationale fagmiljø bliver for lille. I forlængelse af de yderligere allerede
besluttede reduktioner i optaget pga. dimensionering og faldende søgning,
bliver denne udfordring større i de kommende år.
Udfordringer med at understøtte lokale arbejdsmarkeder
Erfaringerne viser, at dimittender har lav mobilitet og en udpræget tendens
til at finde job i samme region, som de blev uddannet i. De mange lukninger og
sammenlægninger har derfor allerede medført, at det er blevet vanskeligere at
levere arbejdskraft til de regionale arbejdsmarkeder. Det gælder ikke mindst
gymnasieområdet, hvor der er betydelige udfordringer for Fransk og Tysk, og
hvor der må forventes tilsvarende udfordringer for andre fag inden for få år.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0034.png
34
UDFORDRINGER FOR SMÅFAG, SPROG- OG GYMNASIEFAG
Taskforcen er blevet bedt om at forholde sig eksplicit til udfordringer for
småfag, sprogfag og gymnasiefag
Småfag
Universiteterne har hvert tredje år mulighed for at søge tilskud fra
småfagspuljen til små humanistiske uddannelser, som kun findes ét sted i
landet, og som ikke har et optag på over 20 studerende på bachelorniveau
og 10 studerende på kandidatniveau. Aktuelt er 10 fag omfattet af
ordningen, mens 25 humanistiske bacheloruddannelser havde i
2022 et optag på 20 studerende eller derunder, og 28 humanistiske
kandidatuddannelser havde i 2022 et optag på 10 eller derunder.  
Det hedder, at småfagsordningen vedrører opretholdelsen af små fag,
som varetager ”en særlig national interesse”. Andelen af små fag er dog
ved at nå en udbredelse, hvor småfagsordningen ikke dækker behovet
for at beskytte fag af national interesse. Dertil kommer, at tilskuddet kun
er treårigt, og at det derfor kan være svært at planlægge og opretholde
robuste uddannelser.
Sprog
Som beskrevet ovenfor er søgningen til fremmedsprog fortsat faldende,
hvilket resulterer i mindre uddannelsesmiljøer. Særligt situationen
på fag som tysk og fransk er bekymrende, fordi de er nødvendige for
fødekæden af tysk- og fransklærere til hhv. gymnasiet og folkeskolen.
Samtidig er sprog- og områdestudier en vigtig kilde til at få viden om
specifikke lande ud i samfundet. De mindre uddannelsesmiljøer kan gøre
det svært at opretholde specialiseringerne i forskellige sprog og områder.
Universiteterne har arbejdet med sammenlægninger på sprogområdet
for at bevare specialiseringerne inden for bredere områdestudier, men
sammenlægninger og samlæsninger kan gå ud over vidensopbygningen i
de enkelte sprog.
Gymnasiefag
For at opnå undervisningskompetence i gymnasiet skal man leve op
til en række krav til uddannelsens indhold (faglige mindstekrav) i to
fag, der som oftest bliver læst som et hovedfag og et sidefag. Det er
nødvendigt, at der findes gymnasiale uddannelser i alle dele af landet,
hvis gymnasiernes behov for arbejdskraft skal imødekommes på tværs
af landet. Derfor uddannes der også gymnasielærere i Øst-, Vest- og
Nord- og Syddanmark. Fordi gymnasielæreruddannelsen kræver
tofaglighed, er det vigtigt, at der på det enkelte universitet er en række
kombinationsmuligheder, så de enkelte gymnasiale uddannelser kan
få dækket deres underviserbehov i de forskellige fag. Lukningen af
et enkelt gymnasiefag på et universitet kan derfor svække de øvrige
gymnasierettede fag og sætte gang i en negativ spiral.  
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0035.png
35
07
UDVIKLINGEN AF DE ENKELTE UDDANNELSER
Hvor de to foregående afsnit har handlet om udviklingen i optaget og i
uddannelsesporteføljen, handler dette afsnit om den interne faglige udvikling
– i curriculum og arbejdsformer – som de humanistiske uddannelser har
gennemgået i de seneste par årtier, ikke mindst i bestræbelsen på at kvalificere
kandidaterne bedre til et foranderligt arbejdsmarked. Udviklingsarbejdet
har omfattet tre forbundne indsatsområder: 1) udvikling af uddannelsernes
curriculum med henblik på at gøre dem mere tidssvarende i forhold til
samfundets behov, 2) udvikling af støttefunktioner og nye arbejdsformer med
det formål at forbedre kandidaternes overgang til arbejdsmarkedet, og
3) forbedring af uddannelsernes bidrag til det samlede uddannelseslandskab
i Danmark.
Hovedpointerne er følgende:
•
Uddannelsernes indhold – curriculum og arbejdsformer – har været i en
rivende udvikling understøttet af en styrket aftagerdialog, et systematisk
kvalitetsarbejde og uddannelsernes forskningsbasering.
•
Uddannelserne har arbejdet systematisk på at fremme dimittendernes
hurtigere overgang til første job, herunder at sikre en tidlig kontakt med
arbejdsmarkedet under uddannelsen og tilvejebringelse af konkrete
karrierekompetencer.
•
Der arbejdes på at sikre, at humaniora fortsat udfylder sin vigtige rolle som
forskningsbaseret understøttelse af det øvrige uddannelsessystem, ikke
mindst ift. undervisere på ungdomsuddannelserne.
Øget arbejdsmarkedsorientering af alle humanistiske uddannelser
Universiteterne har arbejdet målrettet på at omlægge og udvikle de
humanistiske uddannelser, så de i høj grad retter sig mod det nutidige
og fremtidige arbejdsmarked. Arbejdet har blandt andet været drevet
af strukturelle ændringer og tiltag i form af en systematisk dialog med
uddannelsernes aftagerpaneler og det kvalitetssystem, som er blevet indført
på universiteterne som følge af Akkrediteringsloven, hvor overgangen til
arbejdsmarkedet er et vigtigt kvalitetsområde. Ligeledes har uddannelserne
fået løbende nye input fra de humanistiske forskningsmiljøer, der også i
stigende grad orienterer sig mod aktuelle dagsordener i samfundet.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
36
I 2007 blev det et lovkrav, at universiteterne opretter aftagerpaneler, der
skal sikre uddannelsernes relevans. Det betyder, at alle uddannelser har
regelmæssig dialog med et panel bestående af et repræsentativt udvalg
af uddannelsens aftagere. Universiteterne har igennem årene forfinet og
intensiveret denne systematiske dialog. Uddannelsernes kompetenceprofiler,
arbejdsmåder og indhold er i samarbejde med aftagerpanelerne blevet
skærpet i forhold til, hvad kandidaterne skal kunne, når de kommer ud på
arbejdsmarkedet.
Institutionsakkrediteringen af universiteterne, der blev påbegyndt i
2013, har ligeledes skærpet bestræbelsen på at gøre uddannelserne mere
erhvervsrettede. Det er sket i kraft af indførelsen af et mere systematisk arbejde
med uddannelsernes kvalitet og relevans. De regelmæssige evalueringer af
uddannelser ved eksterne eksperter (der typisk involverer aftagere), den
systematiske monitorering af nøgletal (herunder ledighedstal) og behandling af
dimittendundersøgelser, der alle er obligatoriske elementer i kvalitetsarbejdet,
fører således typisk til løbende forandringer af uddannelsernes indhold med
henblik på at øge erhvervsrelevansen.
Tilsammen har denne udvikling ført til, at en humanistisk uddannelse i dag
er en ganske anden størrelse end for bare 10 år siden, for ikke at tale om for
20 eller 30 år siden. Dette kommer til udtryk i a) et nyt og mere tidssvarende
indhold, b) øget inddragelse af praksis i undervisningen og c) nye arbejdsformer
og ny didaktik.
a) Uddannelserne har i dag et tidssvarende indhold, idet de har inddraget nye
samfundsfænomener og aktuelle problemstillinger i deres genstandsfelt.
Uddannelserne adresserer samfundsrelevante problemstillinger som fx
udfordringerne med klima, bæredygtighed, social sammenhængskraft,
digitalisering og nye medieformer (fx SoMe).
Uddannelserne har også udnyttet de muligheder, som nye, primært
digitale, værktøjer har givet. Nye digitale redskaber inddrages i
kurser og anvendes ud fra de respektive fagligheders synsvinkler.
Historie- og litteraturstuderende bruger fx dataminingredskaber
til at undersøge et større tekstkorpus, ligesom medievidenskabs- og
kommunikationsstuderende bruger datavisualiseringsredskaber til at
overskue mønstre i informationsstrømmen. På denne måde bibringes
dimittenderne nye og tidssvarende færdigheder og kompetencer, der er
direkte anvendelige i deres første job, ligesom de beredes på et arbejdsliv,
der løbende vil kræve åbenhed over for nye teknologier.
Bestræbelsen på at indarbejde relevante digitale kompetencer i uddannel-
serne, så kandidaterne vil kunne bidrage til den digitale transformation, er
afgørende for kandidaternes fremtidige plads i erhvervslivet, og den går på
tværs af alle uddannelser. Det er blandt andet blevet adresseret i det stor-
stilede fælles projekt ”Det Digitale Curriculum”, der er et ministerielt finan-
sieret projekt med det formål at skabe et digitalt curriculum i et samarbejde
mellem fagpersoner på tværs af alle landets humanistiske fakulteter.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
37
b) En anden måde, hvorpå uddannelsernes erhvervsrelevans er blevet sikret, er
gennem øget inddragelse af praksis og aftagerkontakt direkte i undervisning
og prøver.
På alle uddannelser er der i dag mulighed for at tage projektorienterede
forløb i eksterne organisationer (private og offentlige), hvor de
studerende kan afprøve deres faglighed i praksis og dermed sikre, at deres
kompetencer er relevante i den virkelige verden. Selvom der typisk er tale
om en valgmulighed, vælger flere og flere studerende muligheden for at
komme i projektorienteret forløb. På et stigende antal uddannelser gøres
projektorienterede forløb ligefrem obligatoriske.
Praksis inddrages også i nye prøveformer, der indebærer kontakt med
arbejdsmarkedet i selve udprøvningsfasen. Flere opgaver i enkelte kurser,
bachelorprojektet eller kandidatspecialet skrives i samarbejde med
eksterne parter. Virksomheder og institutioner stiller opgaver og deltager
i case-competitions med de studerende. Hermed bringes den faglige
teoretiske og metodiske viden i spil i forhold til konkrete virkelighedsnære
udfordringer på måder, der både styrker den faglige læring og uddannelsens
erhvervsretning.
c) En tredje styrkelse af erhvervsrelevansen af uddannelserne ligger i en
udvikling i didaktikken i retning af arbejdsformer, der i højere grad ligner
dem, dimittender vil møde på arbejdsmarkedet, hvor arbejde i tværfaglige
grupper om konkrete problemstillinger ofte er normen. Det gælder fx den
problembaserede læringsmodel, som AAU og RUC har ført an med, men
som efterhånden har bredt sig til langt flere humanistiske uddannelser. Og
det gælder i det hele taget den øgede brug af tværfaglige og gruppebaserede
arbejdsmåder i kurserne, hvor de studerende i højere grad lærer at fungere
sammen og hjælpe hinanden med bl.a. peer-feedback.
En bedre og hurtigere overgang til første job for dimittenderne
Overgangen fra studie til job er altid svær, men den er særligt svær for humani-
ster, der med undtagelse af gymnasielærere ikke er uddannet til en veldefineret
profession som fx læge, ingeniør eller jurist, og som skal finde ud af at anvende
deres faglige kompetencer på et bredt arbejdsmarked.
Der er derfor på langt de fleste uddannelser blevet arbejdet særskilt med over-
gangen til første job. Sideløbende med udviklingen af selve uddannelsernes
curriculum er der således indført en vifte af tiltag i uddannelserne med henblik
på at styrke kandidaternes kendskab til konkrete vilkår, arbejds- og omgangs-
former på arbejdsmarkedet. Nedenfor nævnes en række eksempler på dette:
•
En lang række af de virksomhedsinddragende aktiviteter i undervisningen,
der er nævnt i de foregående afsnit, har den yderligere effekt, at studerende
netop får førstehåndserfaring med livet på arbejdsmarkedet. Et projekt-
orienteret forløb (også kaldet praktik) giver konkrete erfaringer med,
hvordan man på den ene side bidrager fagligt og på den anden gebærder sig
over for kolleger og ledere på en arbejdsplads. Gennem muligheden for at
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
38
deltage i case competitions, hvor de studerende bliver præsenteret for reelle
udfordringer stillet af virksomheder, får de erfaring med arbejdsformer
og løsning af opgaver i fællesskab, som ligner de opgaver, de kommer til at
møde på deres fremtidige job.
•
Virksomhedsdatingsevents er blevet almindelige aktiviteter på forskellige
tidspunkter i uddannelsesforløbet, ligesom store brobygningsprojekter
mellem humanistiske fakulteter og virksomheder gennemføres med
jævne mellemrum. Sådanne tiltag fører også til, at studerende oplever
at stå over for en virkelig arbejdsgiver og øver sig i at fremvise, hvad de
kan, og overbevise en kommende arbejdsgiver om, at de vil
være en god
ansættelse.
•
Karrierevejledningen er generelt blevet styrket, fx gennem kurser i karriere-
læring. Kandidatstuderende bevidstgøres her om deres kompetencer og
støttes i at formulere dem, så de bedre kan fremhæve dem i jobsøgningen, og
så de forstår, hvor bredt de kan søge. De klædes konkret på til jobsøgningen
– lærer at skrive en stærk ansøgning – og de opfordres til at gå i gang med
søgningen, allerede inden de er færdige med deres uddannelser. De lærer
betydningen af at opdyrke og bruge kontakter som et vigtigt middel til at
opnå ansættelse.
Afslutningsvis bør det nævnes, at universiteterne har etableret partnerskaber
med kommunale jobcentre og a-kasser med henblik på erfaringsdeling og bedre
koordinering af de employabilitetstiltag, der foregår både før og efter dimission.
Sikring af uddannelserne og forskningens relevans for og understøttelse af det
øvrige uddannelsessystem
De humanistiske fagområder har en særlig position ift. resten af
uddannelsessystemet, idet de både vidensunderstøtter og udvikler de enkelte
fag på forskellige uddannelsesniveauer og uddanner en stor andel af de
kommende generationer af lærere og undervisere i det præ-universitære
uddannelsessystem.
Den humanistiske forskning bidrager med andre ord i særlig grad til
universiteternes grundlag for samarbejde med andre videregående uddannelser
(fx professionsuddannelserne), ungdomsuddannelser og grundskolen.
Humanistiske sproguddannelser er eksempelvis en del af fødekæden for
sprog til hele samfundet forstået på den måde, at kandidater i sprog fra
universiteterne får job som undervisere i sprog i gymnasier og på lærer-
uddannelserne, og derigennem bidrager de til udbredelsen af sprog-
kompetencer i samfundet på flere niveauer og understøtter fødekæden til
senere generationer af universitetsstuderende.
Arbejdet med at udfylde denne vigtige rolle er i de senere år blevet styrket
betydeligt. Denne understøttelse finder sted på forskellige måder, som oplistes
her og eksemplificeres nedenfor:
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
39
•
Uddannelse af lærere til gymnasiet og andre videregående
uddannelsesinstitutioner
•
Formidling fra forskningsmiljøerne på universiteterne
•
Forskningscentre
•
Tværgående, nationale samarbejdsnetværk
•
Videreuddannelse
Uddannelse af lærere til gymnasiet og andre videregående
uddannelsesinstitutioner
En meget direkte understøttelse af det ikke-universitære uddannelsessystem
foregår gennem uddannelsen af lærere og undervisere – først og fremmest
til gymnasierne, men også til andre videregående uddannelser. De
gymnasierettede uddannelser defineres netop ved, at de lever op til
ministerielt fastlagte gymnasiale mindstekrav, der er en forudsætning for
en kandidatdimittends fastansættelse på et gymnasium. Universiteterne
har en bunden opgave med at sikre, at uddannelserne til stadighed lever
op til mindstekravene, men de har også en opgave med at udvikle og
justere mindstekravene i dialog med gymnasierne i lyset af udviklingen i
forskningen og i det omgivende samfund. Dermed udgør forskningsmiljøerne
på universiteterne en krumtap i sikringen af kvaliteten og relevansen af
gymnasieuddannelserne.
Formidling fra forskningsmiljøerne på universiteter
Universiteterne uddanner og forsker til højeste internationale niveau og har
en tæt relation til den internationale forskningsverden. Den humanistiske
forskning og uddannelse udgør dermed en bro til den internationale forskning,
som kommer hele uddannelsessystemet til gode.
Forskere på humaniora beskæftiger sig med den menneskelige dimension i
forhold til en lang række af temaer, som er vigtige for udviklingen af uddan-
nelser på universiteterne og på andre uddannelsesinstitutioner. Det gælder
fx forskning i udvikling og innovation, samfundsforhold og politik, sprog og
kommunikation, historie og kultur, pædagogik og didaktik, kunst, information,
teknologier og digitalisering. Via de uddannede dimittender fra humaniora og
gennem såvel konkrete forskningsprojekter og publikationer som forsknings-
konferencer og vejledning formidler universiteternes forskere nyeste viden til
det øvrige uddannelsessystem og dermed samfundet i almindelighed.
Forskningscentre
Universiteterne driver en række forskningscentre, som er oprettet med henblik
på at bidrage til koordinering, samarbejde med og videnformidling til andre
dele af uddannelsessektoren, eksempelvis:
•
Nationalt Center for Skoleforskning, som er oprettet i samarbejde mellem
bl.a. Aarhus Universitet og VIA University College for at styrke forskning i
dagtilbud og grundskolen. Formålet er at bidrage til, at lærere og pædagoger
kan understøttes i at levere den bedst mulige pædagogiske indsats for børn i
dagtilbud og elever i grundskolen. Syddansk Universitet har med et lignende
sigte oprettet et Center for Grundskoleforskning.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
40
•
Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet beskæftiger sig
med udviklingen af faglighed og undervisning i gymnasiet i samarbejde med
gymnasiesektoren.
•
Center for Virtuelle Læringsteknologier (VLT) på Roskilde Universitet
udvikler og udforsker brugen af virtuelle læringsteknologier, herunder
særligt Virtual Reality og 3D-interaktive simulationer i undervisningen.
•
Center for Daginstitutionsforskning er et forskningssamarbejde mellem
Roskilde Universitet og Aarhus Universitet. Centret beskæftiger sig
med vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner på
0-6 års området og samarbejder med de seks professionshøjskoler om
understøttelse af udvikling af praksis og ph.d.-uddannelse.
Tværgående nationale samarbejdsnetværk
Ud over ovennævnte deltager humanistiske fakulteter og forskningsmiljøer
også i mere tværgående samarbejder på nationalt plan, eksempelvis:
•
Det Nationale Center for Fremmedsprog udspringer af
Strategi for
styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet,
som blev lanceret i
2017 af den daværende regering. Centret er forankret i sprogmiljøerne
på Aarhus Universitet og Københavns Universitet og har bl.a. til opgave
at formidle resultater fra forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde,
udvikle og udbyde efteruddannelsesforløb for sproglærere, gennemføre
kvalitetsudviklingstiltag inden for fagdidaktik og understøtte initiativer og
samarbejder, der fremmer elevers og studerendes sprogkundskaber og lyst
til at lære sprog. Centret skal også sammen med institutionerne udvikle
modeller for, hvordan studerende kan udvikle sprog som tillægskompetence
på de videregående uddannelser.
•
Danske Universiteter og Danske Professionshøjskoler samarbejder om
at udvikle digital teknologiforståelse som faglighed i hele det danske
uddannelsessystem fra grundskole og ungdomsuddannelse til det
videregående uddannelsesniveau. I arbejdet indgår fagligheder fra
forskellige fagområder, herunder fra humaniora. Formålet er, at de
kommende generationer af børn og unge får en dybdegående forståelse
for digital teknologi og bliver i stand til at tage kritisk stilling til og bruge
teknologien aktivt til at skabe nyt og løse komplekse problemer inden for
alle fagområder. Målet med samarbejdet er endvidere, at udviklingen af
den nye faglighed sker på en koordineret og bæredygtig måde og med den
nødvendige kapacitetsopbygning, og at der etableres et nationalt forsknings-
og videnscenter om teknologiforståelse.
Videreuddannelse
På tværs af hovedområder tilbyder humaniora videreuddannelse til flest
professionsbachelorer fra andre sektorer. Humanistiske kandidatuddannelser
giver dermed professionsbachelorer især fra pædagog- og læreruddannelsen
mulighed for videreuddannelse. I alt 10.905 professionsbacheloruddannede
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0041.png
41
startede på en kandidatuddannelse i perioden 2017-2020.
5
Af dem
startede 3.913 professionsbachelorer, knap 36 pct., på en humanistisk
kandidatuddannelse. Optaget var fordelt på 49 forskellige humanistiske
kandidatuddannelser, og hovedparten af professionsbachelorerne blev
optaget på uddannelser inden for pædagogik og didaktik. De humanistiske
kandidatuddannelser spiller dermed en vigtig rolle i forhold til muligheden
for livslang læring for – især pædagogisk/didaktisk uddannede – professions-
bachelorer.
Et andet vigtigt eksempel på humanistisk videreuddannelse, der understøtter
det bredere uddannelsessystem, er det nationale konsortium vedrørende
Teoretisk Pædagogikum. Et konsortium bestående af alle fem danske
universiteter med humanistiske fakulteter organiserer og forskningsbaserer
uddannelsen i Teoretisk Pædagogikum, som er en del af det samlede
pædagogikum – den pædagogiske videreuddannelse – som alle gymnasielærere
skal have for at blive fastansat.
5
I samme periode færdiggjorde knapt 75.000 personer en professionsbacheloruddannelse.
Bemærk at de to grupper ikke kan sammenlignes direkte, da de 10.905 kan have færdiggjort
deres professionsbacheloruddannelse over en længere årrække. Kilde: Kortlægning af
overgange mellem videregående uddannelser, DKUNI mfl. 2022
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0042.png
42
08
PERSPEKTIVER FOR FREMTIDENS HUMANIORA
Humaniora fremstår markant forandret både ift. de strukturelle forhold for
forskning og uddannelse og også i indholdet af samme.
Forventningerne til fortsat fald i antallet af studerende og volumen af offentlige
forskningsbevillinger betyder, at der er brug for samarbejde og omtanke fra
universiteternes side i de kommende år.
Udtyndingen i uddannelsesudbud giver ud over udfordringen med at levere
arbejdskraft til gymnasieskolen også problemer mere generelt. Hvis et
universitet vælger at lukke en uddannelse, som det er eneudbyder af, er
konsekvensen, at der i Danmark ikke længere uddannes til højeste inter-
nationale niveau inden for det pågældende område. Det er sket for bl.a. Finsk
og Grækenlandsstudier, der ikke har kunnet opretholdes, selvom der i lyset af
udviklingen af EU og NATO utvivlsomt er behov for kandidater med indsigt i
disse sprog- og kulturområder.
Hvis der skal opretholdes et bredt nationalt beredskab af humanistiske
kompetencer, kræver det fastholdelse af en fødekæde til skabelsen af næste
generation af specialiserede eksperter. Det er samtidig afgørende, at Danmark
også er i besiddelse af et regionalt beredskab. Studerende er vanskelige at flytte
fra en region til en anden. Det samme gælder for færdige kandidater, og det er
derfor afgørende at opretholde en fornuftig bredde af udbud i hele Danmark.
Samarbejde, koordination, småfagsordning og gymnasieskolefokus
Den store reduktion af humaniora har bragt Danmark i en situation, hvor der er
behov for særlige tiltag, der kan sikre områdets fremtid.
For det første er der et stort behov for samarbejde mellem universiteternes
respektive humanistiske fakulteter. Det gælder ikke mindst på sprogområdet,
der på én og samme tid er mest under pres og møder udfordringen med at
kunne levere kandidater til arbejdsmarkedet først. Samarbejdet mellem
institutioner er imidlertid vanskeliggjort af administrative regler især i
forbindelse med kvalitetssikringen, som ikke tillader, at universiteterne
deler den forskningsbaserede vidensunderstøttelse af uddannelser, som
sætter krav til timetal, og hvad der tæller som undervisning. Ud over behovet
for samarbejde universiteterne imellem er der således også et behov for at
afbureaukratisere eller tillade pilotforsøg.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
43
For det andet er det nødvendigt at sikre en koordinering af de omlægninger af
uddannelsesporteføljen, som fakulteterne også i fremtiden vil være tvunget
til at foretage i form af lukninger eller sammenlægninger af uddannelser. Det
er afgørende, at fakulteterne arbejdsdeler og samordner deres ændringer i
uddannelsesporteføljen for at undgå, at vi helt mister fagligheder på nationalt
plan, som vi gerne vil bevare.
For det tredje bør rammerne for at have bæredygtige uddannelses- og
forskningsmiljøer på mindre fagområder genbesøges. Den grundlæggende
model for finansiering af uddannelser forudsætter en tilstrækkelig volumen
i antallet af studerende. En stor andel af de humanistiske uddannelser har
ikke og bør heller ikke have en stor studentervolumen, men alligevel er de
uddannelser og deres bagvedliggende forskningsmiljø vigtige for vores land.
Denne situation kalder på andre økonomiske rammer og mekanismer for at
sikre levedygtigheden af små faglige miljøer. Det kunne være i en nytænkning
af småfagsordningen, som i dag ikke længere er en tilstrækkelig sikring af
fastholdelsen af små, samfundskritiske fag. Den model, som det humanistiske
område hidtil har kunnet anvende, er blevet undergravet af nedgangen i
studerende.
For det fjerde kalder situationen på en dybdegående undersøgelse af behovet
for humanistiske kandidater på arbejdsmarkedet. I særdeleshed bør der
sættes fokus på gymnasieskolens behov. Ligesom det allerede er blevet gjort
på sprogområdet i regi af Det Nationale Center for Fremmedsprog, bør der
foretages analyser af behovet for undervisere på de andre gymnasiefag og for
humanister generelt.
HUMANIORA TIL TIDEN – ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755436_0044.png
HUMANIORA TIL TIDEN
ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE
FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023
DANSKE UNIVERSITETER
FIOLSTRÆDE 44, 1. TH.
1171 KØBENHAVN K
WWW.DKUNI.DK
GRAFISK DESIGN: PETER WALDORPH
DENNE PUBLIKATION KAN VED TYDELIG
KILDEANGIVELSE FRIT KOPIERES.