Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 130
Offentligt
2755435_0001.png
Udviklingen på de humanistiske uddannelser -
optag, dimensionering og ledighed
Hovedresultater
Notatet opsummerer en kortlægning af udviklingen på de humanistiske
uddannelser med særligt fokus på optag, dimensionering og ledighed:
- Optaget på de humanistiske uddannelser lå i 2022 lidt under niveauet for
tilgang i 1990.
- Siden 2013 er optaget faldet med 47 pct.
- Dimensioneringen er kun lige ved at slå igennem i kandidatproduktionen
–
allerede nu er dimittendledigheden kraftigt faldende.
- Uddannelsesudbuddet har ændret sig
–
99 uddannelser er blevet lukket.
- Uddannelsernes indhold er mere arbejdsmarkedsorienteret og tværgående
- Der er etableret mere samarbejde på tværs af de humanistiske fakulteter.
Optag på humaniora i lyset af det samlede optag på universiteterne
I løbet af de seneste 30 år er en større andel af danske unge startet på en
videregående uddannelse. Det store løft har især fundet sted, efter
globaliseringsstrategien i 2006 indførte et mål om, at 50 pct. af en ungdomsårgang
skulle have en videregående uddannelse. Målet blev hævet til 60 pct. i 2011 af SFR-
regeringen, som tilføjede en målsætning om, at 25 pct. af en ungdomsårgang skulle
have en lang videregående uddannelse. Således optog universiteterne i 1990 ca.
17.000 studerende, i 2005 ca. 20.000 studerende og i 2021 ca. 26.000 studerende
(se figur 1).
Optag på alle bacheloruddannelser
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
0
Kilde: Optag på bacheloruddannelser og uddelte kandidatuddannelser.
UFM’s
datavarehus på baggrund af Danmarks Statistik
1
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755435_0002.png
Udviklingen dækker imidlertid over store forskelle mellem universiteternes
hovedområder, og humaniora skiller sig ud fra de øvrige hovedområder.
Selvom samfundsvidenskab og humaniora har været de hovedområder, der har
optaget flest studerende, er humaniora -
efter en periode i 10’erne med udvidelse
-
nu skåret så meget ned, at tilgangen er faldet med 47 pct. og nu ligger under
niveauet fra 1990. I 2022 blev der optaget 4.627 studerende mod 8.688 i 2013 og
5.113 i 1990. I de kommende år vil optaget falde yderligere.
Til sammenligning har alle øvrige hovedområder fortsat forøgelsen af deres optag
(bortset fra et Corona-relateret fald i 2021) og ligger alle væsentligt over niveauet i
1990 (se figur 2).
Bacheloroptag per hovedområde
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
Samfund
Humaniora
Teknik
Natur
Sundhed
Kilde: Tilgang til bacheloruddannelser og uddelte kandidatuddannelser.
UFM’s
datavarehus på baggrund af Danmarks Statistik
På det tekniske område er der sket en fordobling, på det sundhedsvidenskabelige
en tredobling, og på det naturvidenskabelige hovedområde er der optaget ca. en
tredjedel flere i forhold til 1990. Humaniora nærmer sig med andre ord de tre
hovedområder, der traditionelt har haft det laveste optag, mens det
samfundsvidenskabelige hovedområde stadig har et optag på et højere niveau.
Dimensionering
Universiteternes maksimale antal af studiepladser på uddannelserne er reguleret af
tre forskellige typer af statslig fastsat dimensionering: den ledighedsbaserede
dimensionering, den geografiske dimensionering som følge af aftalen
Flere og
bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark
og dimensioneringen af
engelsksprogede uddannelser som følge af SU-forliget. Dertil kommer
universiteternes egen dimensionering og en faldende søgning til nogle
2
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755435_0003.png
humanistiske uddannelser. Især de to første dimensioneringer og den faldende
søgning har resulteret i store fald i optaget på humaniora. De igangsatte
dimensioneringer er dog endnu ikke fuldt indfaset, og derfor vil optaget på
humaniora falde yderligere i de kommende år.
Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel blev indfaset med start i 2015. Med
den blev der reduceret i pladser på uddannelser med såkaldt ”markant
eller
systematisk overledighed”.
Dette blev defineret som en dimittendledighedsgrad
mindst 2 procentpoint højere end gennemsnittet for de videregående uddannelser
samlet set i 7 ud af 10 år. Den ledighedsbaserede dimensionering baserer sig
således på historiske data om uddannelsen. Da ledigheden måles i 4.-7. kvartal og
vurderes på baggrund af 10 års udvikling, inkluderer den ledighedsprofilen på
kandidater, der er optaget på en bacheloruddannelse
op til 15 år tidligere.
Således
tager modellen ikke hensyn til nyere udviklinger i optag og beskæftigelse, og
modellen reagerer langsomt på fx ændringer i overgangen til job.
Langt de fleste studiepladser på humanistiske uddannelser er underlagt den
ledighedsbaserede dimensionering. Blandt de optagne i 2021 blev 4.932 studerende
optaget på en uddannelse, som er omfattet af ledighedsbaseret dimensionering,
mens kun 372 studerende blev optaget på en uddannelse, der ikke er omfattet af
dimensionering. Der er løbende blevet udtaget nye uddannelser til dimensionering,
og der vil frem til 2025 finde yderligere beskæringer sted som følge heraf.
Loftet over engelsksprogede studiepladser har også fungeret som en form for
dimensionering, da den politiske aftale om en maksimal udgift til SU til EU-
borgere har medført et loft over, hvor mange engelsksprogede uddannelsespladser
universiteterne må oprette.
I forlængelse af aftalen om
Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark
skal universiteterne frem til 2030 reducere samlet set 5,7 pct. i antallet af
studiepladser i de fire store universitetsbyer samt Roskilde. Da dimittendledighed
også i denne forbindelse blev anvendt som hovedargument for placeringen af
reduktionerne, kom de humanistiske uddannelser til at bære den største andel af
reduktionen af studiepladser i forbindelse med aftalen med en yderligere reduktion
på knap 13 pct. i forhold til optag i 2019.
Udvikling i ledighed
Idet dimittendledighed måles i 4.-7. kvartal efter dimission, henviser
dimittendledighed til kandidater, der blev optaget på deres bacheloruddannelse
mindst 7 år tidligere. De nuværende opgørelser over dimittendledighed omhandler
kandidater, som blev færdiguddannede i 2020, og som senest er startet på deres
bacheloruddannelse i 2015. Den seneste måling af dimittendledighed vedrører
således en kandidatårgang, der blev optaget to år senere end det år, hvor der var
det største optag nogensinde på universiteterne generelt og humaniora specifikt
(2013), og hvor dimensioneringen endnu kun var 10 pct. indfaset. Tilgang til
humanistiske uddannelser var i 2022 47 pct. mindre end i rekordåret 2013 og 40
pct. mindre end i 2015. Effekten af reduktionen fra 2015 og fremefter indgår altså
3
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755435_0004.png
ikke i de seneste opgørelser, og det indebærer, at den aktuelt målte ledighed for de
seneste dimittendårgange afspejler et langt højere optag end det, der er i dag.
Ikke desto mindre ses allerede nu en markant nedgang i dimittendledigheden. En
del af forklaringen på denne nedgang er konjunkturmæssige forhold, men den skal
også ses i lyset af dels dimensioneringen, dels de humanistiske uddannelsers
arbejde med at øge de studerendes employabilitet og kontakt med arbejdsmarkedet
under uddannelsen. Universiteterne er endnu ikke i mål med at løse udfordringen
mht. at få kandidaterne hurtigt i beskæftigelse, men udfordringen ser ud til at være
blevet betydeligt mindre. Sammenlignet med de tre foregående årgange er
kandidaterne fra 2021 allerede i stand til at finde job langt hurtigere i andet og
tredje kvartal efter dimission, mens deres ledighed i fjerde kvartal er nede på ca.
17% (se figur 3).
Ledighed for dimittendårgange
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal
Humaniora 2018
Humaniora 2020
Humaniora 2019
Humaniora 2021
Kilde: UFM’s datavarehus på baggrund af Danmarks Statistik
Denne udvikling medfører, at dimittendledigheden for de humanistiske kandidater
nærmer sig dimittendledigheden for de andre hovedområder. For årgang 2021
(hvor den gennemsnitlige dimittendledighed for humaniora i 4. kvartal lå på 17
procent) var ledighedsgraden for naturvidenskab 10 procent, for tekniske
uddannelser 6 procent, for samfundsvidenskab 6 procent og for
sundhedsvidenskab 4 procent. På baggrund af det markante fald frem mod 4.
kvartal for humanistiske kandidater fra årgang 2021 er det ikke urealistisk, at den
gennemsnitlige ledighedsgrad i 4. til 7. kvartal vil komme under 10%.
Hidtil har ledighedsgraden mellem hovedområder nærmet sig hinanden efter de
første to år, hvor dimittendledighed måles. I løbet af de første år kommer flere og
flere kandidater i job. Efter 3 år har ledighedsgraden for de senere årgange af
humanistiske kandidater været omkring 10 %. Tendensen er den samme for hver
4
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755435_0005.png
årgang, men startpunktet og hastigheden varierer afhængigt af den generelle
situation på arbejdsmarkedet og antallet af dimittender.
Efterhånden som virkningen af de kraftige reduktioner af de humanistiske
uddannelser fra 2015 og fremefter begynder at vise sig i kandidatproduktionen, og
dimittendledigheden formentlig falder yderligere, er der risiko for, at der vil
komme til at mangle humanistiske kandidater. Humanioras grundproblem mht.
ledighed er, at det tager tid for kandidaterne at få det første job, mens den generelle
ledighed ikke ligger særligt højt.
Øget arbejdsmarkedsorientering på de humanistiske uddannelser
Ud over dimensionering har universiteterne også i de senere år omlagt og udviklet
de humanistiske uddannelser, så de i højere grad retter sig mod et nutidigt
arbejdsmarked. Nogle eksempler på dette er følgende:
●
Stort set alle uddannelser giver mulighed for at tage projektorienterede
forløb i eksterne organisationer (private og offentlige), hvor de studerende
kan prøve deres faglighed af i praksis. Og andelen af studerende, der vælger
projektorienteret forløb, er i stigning.
Casebaserede elementer og projektarbejde spiller en helt anden rolle i de
enkelte uddannelser i dag end for 10-15 år siden.
Specialer bliver i stigende grad skrevet i samarbejde med eksterne
partnere.
Uddannelsernes kompetenceprofiler er i samarbejde med aftagerpaneler
blevet skærpet i forhold til, hvad kandidaterne skal kunne, når de kommer
ud på arbejdsmarkedet.
Samfundsrelevante problemstillinger (fx bæredygtighed, social
sammenhængskraft, digitalisering) inddrages i kurser og behandles ud fra
de respektive fagligheders synsvinkler.
Relevante digitale kompetencer indarbejdes i uddannelserne, så
kandidaterne vil kunne bidrage til den digitale transformation, der hyppigt
fremstilles som afgørende for erhvervslivet.
Karrierevejledning og company dating på forskellige tidspunkter i
uddannelsesforløbet er blevet almindelige aktiviteter.
Der er indført mulighed for at deltage i case competitions, hvor de
studerende bliver præsenteret for reelle udfordringer stillet af
virksomheder og bliver sat i tværfaglige grupper mhp. i samarbejde at finde
mulige løsninger.
Store brobygningsprojekter mellem humanistiske fakulteter og
virksomheder gennemføres med jævne mellemrum.
Kandidatstuderende klædes på til og opfordres til at gå i gang med
jobsøgning, inden de er færdige med deres uddannelser.
Der er etableret partnerskaber mellem de kommunale jobcentre, a-kasser
og universiteter.
●
●
●
●
●
●
●
●
●
●
Udvikling af den humanistiske uddannelsesportefølje
Ved siden af arbejdet med at udvikle de enkelte humanistiske uddannelser har den
samlede uddannelsesportefølje også udviklet sig ud fra en bestræbelse på at bringe
5
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755435_0006.png
den samlede uddannelsesportefølje i overensstemmelse med samfundets behov.
Dagens humaniora ser således meget anderledes ud end for tyve år siden.
Tværgående kandidatuddannelser
Dels er der blevet oprettet særligt tilrettelagte kandidatuddannelser med henblik på
at give studerende mulighed for at supplere deres bacheloruddannelser med mere
erhvervsrettede perspektiver. Sådanne uddannelser er typisk etableret på tværs af
fakulteter og bringer de humanistiske fagligheder i spil med andre fagligheder.
Nedenfor er eksempler fra de forskellige universiteter:
●
Fra Aarhus Universitet kan nævnes kandidatuddannelser som
Oplevelsesøkonomi, der er lavet i samarbejde med samfundsvidenskab,
eller Human Security, der inddrager såvel samfundsvidenskabelige som
naturvidenskabelige fagligheder.
Fra Aalborg Universitet AAU kan nævnes, at en række bachelorer fra
humaniora går videre på f.eks. cand. IT-uddannelserne.
På Syddansk Universitet er en lang række uddannelser ligeligt delt mellem
det humanistiske og det samfundsvidenskabelige eller
sundhedsvidenskabelige område
–
fx Negot-uddannelserne og
Designledelse (humaniora/samfundsvidenskab) og Audiologopædi
(humaniora/sundhedsvidenskab). Og en langt større andel af
kandidatdimittenderne har i dag i forhold til for 20 år siden en mere
tydeligt erhvervsrettet kandidatprofil, som fx Webkommunikation
(cand.it).
På Københavns Universitet indgår Det Humanistiske Fakultet i tre
samarbejdsuddannelser: kommunikation og it, IT and Cognition samt
kognitions- og datavidenskab. Sidstnævnte har første optag i 2023 og er et
samarbejde mellem de samfundsvidenskabelige, humanistiske,
naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige områder. Herudover
samarbejder fakultetet med Copenhagen Business School om
kandidatuddannelsen i Interkulturelle Markedsstudier og leverer
undervisning til bacheloruddannelsen i International Business in Asia også
på Copenhagen Business School. Endeligt huser Københavns Universitet
flere hele uddannelser, hvis kernefaglighed går på tværs af hovedområder,
fx Audiologopædi, Cognition and Communication og Informationsstudier.
Roskilde Universitet gennemførte i 2022 en omfattende reform af alle
universitetets kandidatuddannelser, hvor den hidtidige
kombinationsstruktur blev udfaset og en lang række fag lagt sammen i nye
tværfaglige kandidatuddannelser. Alle de nye kandidatuddannelser er
designet med samfundsorienterede perspektiver og indlagte
arbejdsmarkedsrettede aktiviteter, f.eks. i form af projektarbejder i
samarbejde med eksterne virksomheder, projektorienterede praktikforløb
og kurser med virksomhedsbesøg.
6
●
●
●
●
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755435_0007.png
Denne ændring af uddannelseslandskabet på kandidatniveau har medført, at det
langt fra er sådan, at humanistiske studerende nødvendigvis tager en
kandidatuddannelse “i det samme” som deres bacheloruddannelse. Tværtimod
opfordres de studerende til at vælge vælger helt andre kandidatuddannelser, typisk
med en mere tydelig erhvervsretning.
Inkorporering af uddannelser fra andre hovedområder
Med til billedet hører, at en del af den population, som i dag tæller som
humanistiske studerende, udgøres af studerende, der siden 1990 er overtaget fra
andre hovedområder, og som altså er med til at ændre på den humanistiske profil
og samtidig er med til at få stigningen i optaget til at se større ud, end den reelt har
været.
Det drejer sig fx om uddannelserne i International Virksomhedskommunikation på
Aarhus Universitet, der efter først at være blevet en del af det
samfundsvidenskabelige fakultet efter indfusioneringen af Handelshøjskolen i
Århus Universitet blev overdraget til Artsfakultetet i 2016-17. På bachelorniveau
drejede det sig om ca. 300 studerende. En lignende udvikling har fundet sted på
International Virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet.
I 2013 blev Det Informationsvidenskabelige Akademi (tidligere Danmarks
Biblioteksskole) en del af Det Humanistiske Fakultet på KU. I dag hedder
fagområdet Informationsstudier og har en tilknyttet bachelor- og
kandidatuddannelse. Et andet eksempel er førnævnte samarbejdsuddannelse i
interkulturelle markedsstudier. I 2015 opstod uddannelsen ud af et ønske om at
bevare en erhvervssproglig kandidatuddannelse (cand.ling.merc.) som tilbud i
Østdanmark til såvel studerende fra Københavns Universitet som fra Copenhagen
Business School i forbindelse med, at Copenhagen Business School besluttede at
afvikle deres erhvervssproglige cand.ling.merc.-uddannelser, herunder en
kandidatuddannelse der i høj grad lignede den nuværende kandidat i
Interkulturelle Markedsstudier.
Inkorporeringen af uddannelser fra andre hovedområder skaber en forandring af
studenterprofilen, som indebærer, at antallet af studerende med en mere klassisk
humanistisk profil i dag er betydeligt lavere, end tilgangstallene giver indtryk af.
Uddannelsessammenlægninger og -lukninger
Den kraftige beskæring af humaniora har naturligvis haft store økonomiske
konsekvenser for de humanistiske fakulteter. Den økonomiske nedgang har dannet
grundlag for øget samlæsning, sammenlægninger og lukninger af uddannelser.
Siden 2010 er 63 uddannelsesudbud lagt sammen til 25.
Sammenlægninger er ikke blot foretaget med henblik på at sikre en fornøden
volumen af studerende på uddannelserne. Sammenlægninger er også sket som led i
en udvikling af uddannelsernes faglige profil og arbejdsmarkedssigte. Nedenfor ses
nogle eksempler på sammenlægninger:
7
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755435_0008.png
•
På Aarhus Universitet har man samlet kandidatuddannelserne i de små
sprogbaserede områdestudier (Kinesisk, Japansk, Indien- og
sydasienstudier, Russisk) i kandidatuddannelsen Global Area Studies. I
forbindelse med denne sammenlægning blev de samfundsrelaterede dele af
de tidligere uddannelser opprioriteret mhp. at give kandidaterne en
tydeligere arbejdsmarkedsorienteret profil.
Også på Københavns Universitet har de sprogbaserede områdestudier
været genstand for sammenlægninger. Således er Arabisk, Persisk,
Hebraisk og Tyrkisk nu samlet i uddannelsen i Mellemøstens sprog og
samfund, mens Russisk, Polsk og Balkanstudier er samlet i
Østeuropastudier, og Kinastudier, Koreastudier og Japanstudier er på
kandidatniveau samlet i én uddannelse i Asienstudier. I
sammenlægningsprocesserne har man haft fokus på at kunne bevare de
sproglige specialiseringer i de nu større og bredere uddannelser.
1
Et eksempel på sammenlægninger af nogle større humanistiske
uddannelser på Københavns Universitet er sammenlægningen af
Religionshistorie og Religionssociologi til én samlet kandidatuddannelse i
Religionsvidenskab. Et andet eksempel er sammenlægningen af
Filmvidenskab og Medievidenskab til én samlet kandidatuddannelse i
Film- og Medievidenskab.
•
•
Pga. det store økonomiske pres som følge af nedgangen i antallet af studerende har
humaniora ligeledes de seneste 10-15 år været kendetegnet ved et stort antal
uddannelseslukninger. De fleste lukninger er sket på sprogområdet:
•
Eksempelvis har Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk
Universitet alle lukket deres respektive uddannelse i fransk.
Aalborg Universitet og Roskilde Universitet har begge lukket tysk, og
Roskilde Universitet har desuden lukket engelsk.
Syddansk Universitet har lukket uddannelser inden for fransk, spansk,
kinesisk, arabisk, latin og græsk, mens Aarhus Universitet har lukket
Balkanstudier og italiensk.
Herudover har Aalborg Universitet lukket erhvervssprog i fransk, tysk og
spansk.
På Københavns Universitet har man helt måttet lukke flere af de mindre
sprog-og områdestudier, fx Grækenlandsstudier, Thai, Indonesisk,
•
•
•
•
Københavns Universitet udbyder dog fortsat uddannelse inden for alle de
gymnasiale moderne fremmedsprog, men hvor disse tidligere var selvstændige
uddannelser indgår flere af dem nu i sammenlagte uddannelser, herunder arabisk,
tyrkisk, russisk, japansk og kinesisk.
8
1
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755435_0009.png
Tibetologi, Indologi, Finsk, Nederlandsk og senest Portugisiske og
Brasilianske Studier.
•
Som eksempel på lukning som følge af den geografiske dimensionering kan
nævnes lukningen af de humanistiske uddannelser på Aalborg Universitets
campus i København.
Universiteterne har siden 2010 lukket 99 uddannelsesudbud på humaniora, hvoraf
80 ikke længere findes på det pågældende universitet, mens der i 19 tilfælde har
været tale om lukning af et decentralt uddannelsesudbud. I 2022 var der 210
humanistiske universitetsuddannelser fordelt på 271 udbud. Tabellen herunder
viser en oversigt over uddannelseslukninger på det humanistiske område siden
2010:
2010-2023
Lukkede uddannelsesudbud på humaniora i alt
- bacheloruddannelser
- kandidatuddannelser
- kombinationsfag mv.
Heraf udbud, som ikke findes på institutionen mere
Heraf udbud som fortsat findes på samme institution,
men på andet campus
99
48
46
5
80
19
Lukningerne indebærer, at der er blevet færre steder, hvor det er muligt at læse
bestemte fag. I forlængelse af de yderligere forventede reduktioner i optaget pga.
dimensionering og faldende søgning, må det antages, at denne udfordring bliver
større i fremtiden. Dette forstærkes af, at erfaringen fra ovennævnte lukninger
viser, at de studerende ikke flytter til et andet universitet for at læse det fag, de ikke
længere kan læse på deres lokale universitet. De vælger i stedet at læse et andet fag.
Lukningen af Fransk på Aalborg Universitet og Syddansk Universitet medførte
eksempelvis ikke, at søgningen til fransk på Aarhus Universitet er steget, selvom
det nu er eneste franskudbud i Vestdanmark.
På denne baggrund bliver det vanskeligere og vanskeligere at levere arbejdskraft til
de regionale arbejdsmarkeder. Også her kan fransk anvendes som eksempel. Det
Nationale Center for Fremmedsprog har undersøgt behovet for fransklærere til
gymnasiale uddannelser i Vestdanmark. Undersøgelsen viser, at der snart vil opstå
en stor mangel, og baseret på de aktuelle søgetal til Fransk på Aarhus Universitet
vil det på ingen måde være muligt at imødekomme behovet. De aktuelle
ledighedstal for tyskuddannede viser også en risiko for mangel på tysklærere, idet
er i dag er en ledighed på under 2 pct. i 4. kvartal efter dimission (2021
dimittender).
Udvidet samarbejde mellem de humanistiske fakulteter
De humanistiske fakulteter har øget deres samarbejde på tværs af universiteter
betragteligt over de seneste år. Der er flere eksempler på dette samarbejde fra
uddannelsessiden:
9
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter
2755435_0010.png
●
Konsortiet dannet med henblik på inkorporering af digitale kompetencer i
uddannelserne på baggrund af Tommy Ahlers call for action i 2019, hvor
Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og
Aarhus Universitet (sammen med de samfundsfaglige fakulteter og
Copenhagen Business School) alle indgik i et fælles projekt.
Et projekt om at samle censorkorpsene i større enheder, der er mere
tidssvarende i forhold til de nuværende uddannelser, hvor alle
humanistiske fakulteter har indgået.
En harmonisering af censornormerne på tværs af alle de humanistiske
fakulteter bortset fra Roskilde Universitet, der lige netop på
institutionsniveau havde indgået en ny aftale.
Etableringen af Det Nationale Center for Fremmedsprog, hvor alle
fakulteter støttede placeringen af centret på hhv. Aarhus Universitet og
Københavns Universitet, og hvor det er lykkedes at få det til at fungere som
et sammenhængende center med to halvdele.
Etableringen af Taskforce for fremtidens humaniora og det arbejde med at
analysere situationen på området, som dette notat er en del af.
●
●
●
●
Denne tendens til at erstatte en konkurrencesituation med en samarbejdsrelation
gør sig også gældende på forskningssiden, hvor prodekanerne for forskning er
blevet enige om et samarbejde omkring bæredygtighed.
Fakulteterne er således godt rustet til at udvide samarbejdet i de kommende år for
at imødegå de ovenfor beskrevne udfordringer med faldende optag, færre
uddannelser og presset økonomi.
10