UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 130
Offentligt

Humaniora til tiden

Anbefalinger og rapport fra Taskforce for

fremtidens humaniora, maj 2023

PIXIUDGAVE

HUMANIORA TIL TIDEN

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter

HUMANIORA TIL TIDEN

Humaniora beskæftiger sig med menneskets natur, kultur, sprog, historie

og samfund, og den humanistiske videnskab er afgørende for, at vi kan forstå

og sætte ord på, hvem vi er som mennesker, hvad vores rolle er i relation til

hinanden, til samfundet, til naturen og i kulturens og det nationale fællesskab.

Humaniora er som vidensressource med til at danne os som mennesker og

samfund og bidrager til, at vi kan have en oplyst og informeret offentlighed til

gavn for den demokratiske sammenhæng og handlekraft i samfundet.

Humaniora i dag er noget andet end for 10-15 år siden. Optaget på humaniora

er reduceret betydeligt, uddannelsesporteføljen er justeret, og indholdet i

uddannelserne har udviklet sig i nye retninger tilpasset samfundets behov.

Humaniora er fulgt med tiden.

Med aftalen om regionalisering af uddannelserne i 2021 blev optaget til

de humanistiske uddannelser yderligere reduceret. Danske Universiteter

oprettede i den sammenhæng en Taskforce for fremtidens humaniora, som skal

lægge grundstenene for et styrket, samarbejdende og bæredygtigt humaniora i

Danmark.

De færre uddannelser og det reducerede optag betyder, at humaniora står i en

sårbar situation. Den aktivitetsbaserede finansieringsmodel for uddannelser

gør det vanskeligt at opretholde en tilstrækkelig faglig bredde og dybde til

at sikre nationale interesser på små fagområder. Det er påkrævet at handle

nu, hvis vi skal undgå vidensørkener, hvor vi mister fagekspertise inden

for specifikke fagområder, og regional mangel på kvalificeret humanistisk

arbejdskraft.

Vores vision er, at humaniora opfylder samfundets behov for humanistisk

viden og arbejdskraft, og at humaniora i højere grad bidrager til udvikling

og problemløsning bredt i samfundet. Humaniora er markant forandret,

og der er behov for handling for at bevare et humaniora til tiden med et

uddannelseslandskab, der dækker Øst-, Vest-, Nord- og Syddanmark, og hvor

vi har både forskning i alle nødvendige discipliner og stærke og bæredygtige

uddannelsesmiljøer på tværs af landet. Humaniora skal gennem tværgående

samarbejde bidrage til at udvikle andre videnskaber og til at løse konkrete

problemstillinger for samfundet, men samtidig skal humaniora i Danmark være

stærkt nok i sin egen ret til at skabe og formidle indsigt i menneskets adfærd,

kultur og relationer nu og i fremtiden.

Taskforce for fremtidens humaniora

Jens Ringsmose, rektor ved Syddansk ( formand), og universiteternes fem

humanistiske dekaner: Kirsten Busch Nielsen, Københavns Universitet,

Johnny Laursen, Aarhus Universitet, Simon Møberg Torp, Syddansk Universitet,

Ida Willig, Roskilde Universitet og Rasmus Antoft, Aalborg Universitet.

HUMANIORA TIL TIDEN

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter

STOR REDUKTION I OPTAG AF STUDERENDE PÅ HUMANIORA

Optaget af bachelorstuderende på humaniora er faldet med 47 pct. siden

2013 og ligger nu 10 pct. lavere end optaget i 1990. I 2022 blev der optaget

4.627 studerende mod 8.688 i 2013 og 5.113 i 1990. Denne udvikling i

optag er særlig for humaniora. Til sammenligning er optaget til tekniske

uddannelser fordoblet, til sundhedsvidenskabelige uddannelser er det

tredoblet, og på naturvidenskab er det øget med en tredjedel i forhold til

1990. Humaniorastuderende er gået fra at udgøre ca. 30 pct. af det samlede

bacheloroptag i 2010 til at udgøre knap 20 pct. i 2022.

Udviklingen skyldes en kombination af dimensionering og vigende

søgning. Samtidig med, at dimensioneringen er indfaset, er antallet af 1.

prioritetsansøgere til de humanistiske uddannelser også faldet. Fra 2013 til

2022 er antallet af 1. prioritetsansøgere faldet med 44 pct. fra 10.675 ansøgere

til 5984 ansøgere. Humaniora skiller sig klart ud fra de andre hovedområder

med det største fald i ansøgere.

ENDNU IKKE FULD EFFEKT AF DIMENSIONERINGEN

Universiteternes maksimale antal af studiepladser på uddannelserne er

reguleret af tre forskellige typer af statslig fastsat dimensionering: den

ledighedsbaserede dimensionering, den geografiske dimensionering som

følge af aftalen

Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark

dimensioneringen af engelsksprogede uddannelser som følge af SU-forliget.

Dertil kommer universiteternes egen dimensionering.

Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel blev indfaset med start

i 2015. Med den blev der reduceret i studiepladser på uddannelser

med såkaldt ”markant

eller systematisk overledighed”

defineret som en

dimittendledighedsgrad mindst 2 procentpoint højere end gennemsnittet for

de videregående uddannelser samlet set i 7 ud af 10 år. Den ledighedsbaserede

dimensionering baserer sig således på historiske data om uddannelsen.

Langt de fleste studiepladser på humanistiske uddannelser er underlagt den

ledighedsbaserede dimensionering.

Da dimittendledigheden måles i 4.-7. kvartal efter dimission og vurderes på

baggrund af 10 års udvikling, er den baseret på en ledighedsprofil på kandidater,

der er optaget på en bacheloruddannelse op til 15 år tidligere.

Det reducerede optag er endnu ikke slået fuldt igennem i kandidatproduktionen

og i dimittendledigheden, men dimensioneringsmodellen tager ikke hensyn

til nyere udviklinger i optag og reagerer kun langsomt på ændringer i

beskæftigelse. Danske Universiteter forventer, at der vil blive færdiguddannet

godt 2.600 humanistiske kandidater i 2028, svarende til et fald i kandidat-

produktion på 58 pct. sammenlignet med 2016, hvor der blev uddannet flest

kandidater. Samtidig forventes det, at der kommer mangel på humanistiske

kandidater inden for flere fagområder. Manglen ses allerede nu inden for

HUMANIORA TIL TIDEN

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter

sprogfagene, hvor der især mangler lærerkræfter til ungdomsuddannelserne

inden for moderne fremmedsprog.

STORT FALD I DIMITTENDLEDIGHED

Dimittendledigheden falder markant på de dimittendårgange (2020 og 2021),

der blev optaget efter indførelsen af den ledighedsbaserede dimensionering.

Sammenlignet med de tre foregående årgange har kandidaterne fra 2021

den laveste ledighed nogensinde og er i stand til at finde job langt hurtigere i

månederne efter dimission, mens deres ledighed i 4. kvartal er på ca. 17 pct. og

fortsat faldende. 2021-dimittenders ledighed ligger dermed 44 procentpoint

under ledighedsgraden for 2019-dimittender i 4. kvartal.

En del af forklaringen på denne nedgang skal formentlig søges i

konjunkturmæssige forhold, men den skal også ses i lyset af dels

dimensioneringen, dels de humanistiske uddannelsers arbejde med at øge

de studerendes kontakt til arbejdsmarkedet under uddannelsen. Andelen af

humanister, der ansættes på det private arbejdsmarked, er i dag 62 pct. I 2010

var det ca. 50 pct.

FÆRRE UDDANNELSER OG NYT INDHOLD

Der er sket en betydelig centralisering og arbejdsdeling mellem universiteterne

således, at mange fag i dag kun udbydes ét eller to steder i Danmark.

Universiteterne har 200 humanistiske uddannelser (74 bacheloruddannelser

og 126 kandidatuddannelser) fordelt på 262 udbud – 160 uddannelser udbydes

kun ét sted i landet. En væsentlig grund til, at der er relativt mange uddannelser

på humaniora i forhold til andre hovedområder, er, at der er brug for at dække

et bredt spektrum af sprogområder. Sprog- og områdestudier er den faglige

kategori, som indeholder flest forskellige uddannelser. Kategorien rummer 75

ud af de 200 uddannelser og knap halvdelen af bacheloruddannelserne.

Porteføljen af humanistiske uddannelser er i de senere år blevet kraftigt

reduceret, og samlet set er der derfor langt færre humanistiske uddannelser

end for bare ti år siden. Universiteterne har siden 2010 lukket 114

uddannelsesudbud på humaniora, hvoraf 93 ikke længere findes på det

pågældende universitet, mens der i 19 tilfælde har været tale om lukning af

et decentralt uddannelsesudbud. Siden 2010 har universiteterne foretaget en

lang række sammenlægninger af uddannelser, idet 63 uddannelsesudbud er

lagt sammen til 25. Samtidig er der siden 2013 godkendt oprettelse af fire nye

humanistiske uddannelsesudbud.

Indholdet på de enkelte uddannelser er ændret, så der nu er flere tværfaglige

uddannelser og en tydeligere arbejdsmarkedsretning. Uddannelserne har

arbejdet systematisk på at fremme dimittendernes hurtigere overgang til første

job, herunder sikre en tidlig kontakt med arbejdsmarkedet under uddannelsen

og tilvejebringelse af konkrete karrierekompetencer.

HUMANIORA TIL TIDEN

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter

BEVILLINGSSTRUKTUREN MATCHER IKKE BEHOV

Bevillingssystemet til uddannelserne fordrer en relativ stor volumen

af studerende for, at en uddannelse er økonomisk bæredygtig. Mange

uddannelsesmiljøer er for små til at kunne fungere i længden i de nuværende

rammer. Samtidig undergår rammerne for humanistisk forskning også

en forandring, hvor den offentlige bevilling falder, og hvor hjemtagelse af

eksterne midler fra private fonde og fra EU udgør en større andel af den

samlede finansiering og ofte er øremærket specifikke forskningsprojekter.

Forskydninger i fordelingsmekanismer i basismidlerne til forskning gør det

sværere for humaniora at konkurrere på de vægtede parametre.

Opretholdelsen af forskning inden for humaniora er derfor afhængig af

uddannelsesbevillingen, som også falder grundet reduceret optag.

UDDANNELSER MED SÆRSKILTE UDFORDRINGER

Taskforcen har identificeret typer af uddannelser, som har særskilte

udfordringer:

Gymnasiefag

Det er nødvendigt, at der findes gymnasiale uddannelser i alle dele af landet,

hvis gymnasiernes behov for arbejdskraft skal imødekommes på tværs af landet.

Derfor uddannes der også gymnasielærere i Øst-, Vest-, Nord- og Syddanmark.

Fordi gymnasielæreruddannelsen kræver tofaglighed, er det vigtigt, at der på

det enkelte universitet er en række kombinationsmuligheder, så de enkelte

gymnasiale uddannelser kan få dækket deres underviserbehov i de forskellige

fag. Lukningen af et enkelt gymnasiefag på et universitet kan derfor svække de

øvrige gymnasierettede fag og sætte gang i en negativ spiral.

Sprog

Søgningen til fremmedsprog er faldende, hvilket resulterer i mindre

uddannelsesmiljøer. Særligt situationen på fag som tysk og fransk er

bekymrende, fordi de er nødvendige for fødekæden af tysk- og fransklærere til

hhv. gymnasiet og folkeskolen. Samtidig er sprog- og områdestudier en vigtig

kilde til at sikre opdateret viden om specifikke lande og regioner i samfundet,

og de uddanner næste generation af sprogkyndig arbejdskraft til danske

eksportvirksomheder. De mindre uddannelsesmiljøer kan gøre det svært at

opretholde specialiseringerne i forskellige sprog og områder.

Småfag

Universiteterne har mulighed for at søge tilskud fra småfagspuljen til samlet

set omkring 10 små humanistiske uddannelser, som kun findes ét sted i

landet, og som ikke har et optag på over 20 studerende på bachelorniveau

og 10 studerende på kandidatniveau. 25 humanistiske bacheloruddannelser

havde i 2022 et optag på 20 studerende eller derunder, og 28 humanistiske

kandidatuddannelser havde i 2022 et optag på 10 eller derunder. Andelen af

små fag har således nået en udbredelse, hvor småfagsordningen ikke dækker

behovet for at beskytte fag af national interesse. Dertil kommer, at tilskuddet

HUMANIORA TIL TIDEN

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter

kun er treårigt, og at det derfor kan være svært at planlægge og opretholde

robuste uddannelser.

BEHOV FOR SÆRLIGE TILTAG

Forventningerne til fortsat fald i antallet af studerende og volumen af offentlige

forskningsbevillinger betyder, at der er brug for samarbejde og omtanke fra

universiteternes side i de kommende år. Den store reduktion af humaniora har

bragt Danmark i en situation, hvor der er behov for særlige tiltag, der kan sikre

områdets fremtid.

For det første er der et stort behov for samarbejde mellem universiteternes

respektive humanistiske fakulteter. Det gælder ikke mindst på sprogområdet,

der på én og samme tid er mest under pres og møder udfordringen med at

kunne levere kandidater til arbejdsmarkedet først. Samarbejdet mellem

institutioner er imidlertid vanskeliggjort af administrative regler især i

forbindelse med kvalitetssikringen, som ikke tillader, at universiteterne

deler den forskningsbaserede vidensunderstøttelse af uddannelser, som

sætter krav til timetal, og hvad der tæller som undervisning. Ud over behovet

for samarbejde universiteterne imellem er der således også et behov for at

afbureaukratisere eller tillade pilotforsøg.

For det andet er det nødvendigt at sikre en koordinering af de omlægninger af

uddannelsesporteføljen, som fakulteterne også i fremtiden vil være tvunget

til at foretage i form af lukninger eller sammenlægninger af uddannelser. Det

er afgørende, at fakulteterne arbejdsdeler og samordner deres

ændringer i

uddannelsesporteføljen for at

undgå, at vi helt mister fagligheder på nationalt

plan, som vi gerne vil bevare.

For det tredje bør rammerne for at have bæredygtige uddannelses- og

forskningsmiljøer på mindre fagområder genbesøges. Den grundlæggende

model for finansiering af uddannelser forudsætter en tilstrækkelig volumen

i antallet af studerende. En stor andel af de humanistiske uddannelser har

ikke og bør heller ikke have en stor studentervolumen, men alligevel er de

uddannelser og deres bagvedliggende forskningsmiljø vigtige for vores land.

Denne situation kalder på andre økonomiske rammer og mekanismer for at

sikre levedygtigheden af små faglige miljøer. Det kunne være i en nytænkning af

småfagsordningen, som i dag ikke længere er en tilstrækkelig sikring af fasthol-

delsen af små, samfundskritiske fag. Den model, som det humanistiske område

hidtil har kunnet anvende, er blevet undergravet af nedgangen i studerende.

For det fjerde kalder situationen på en dybdegående undersøgelse af behovet

for humanistiske kandidater på arbejdsmarkedet. I særdeleshed bør der

sættes fokus på gymnasieskolens behov. Ligesom det allerede er blevet gjort

på sprogområdet i regi af Det Nationale Center for Fremmedsprog, bør der

foretages analyser af behovet for undervisere på de andre gymnasiefag og for

humanister generelt.

HUMANIORA TIL TIDEN

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter

ANBEFALINGER

På baggrund af rapportens resultater ønsker Taskforce for fremtidens

humaniora at fremsætte nedenstående anbefalinger:

A. Koordinerende udvalg for humanistiske uddannelser

Danske Universiteter bør nedsætte et stående udvalg for humaniora for at

styrke samarbejdet om uddannelsernes bæredygtighed og kvalitet. Udvalget

skal først og fremmest varetage følgende opgaver:

• Koordinering: Udvalget skal koordinere justeringer af uddannelserne

og have et tværgående blik på den samlede humanistiske

uddannelsesportefølje i Danmark. Det er fx relevant, når universiteter

lukker, sammenlægger eller opretter nye uddannelser.

• Samarbejde: Udvalget skal igangsætte pilotprojekter om samarbejde

mellem universiteterne om udbud af kurser, hvor det giver fagligt mening,

herunder inden for moderne sprog (fx tysk og fransk) og gymnasieområdet

med henblik på at sikre kombinationsmuligheder med større og mindre

gymnasiefag i Vestdanmark. Udvalgets opgave bør også omfatte samarbejde

med de øvrige hovedområder på universiteterne og de øvrige videregående

uddannelsesinstitutioner om vidensunderstøttelse og videreuddannelse.

• Udvikling: Udvalget skal bidrage til at igangsætte samarbejde om styrkelse

af kvaliteten i uddannelserne ved fx at initiere yderligere projekter

vedr. inkorporering af samtidsrelevante kompetencer, fx digitale, i

uddannelserne.

B. Strukturelle rammer og samfundsbehov

I arbejdet med at understøtte bæredygtige og dækkende fagmiljøer er der

behov for både internt på universiteterne og i samarbejde med omverdenen

at se på rammerne for uddannelsesplanlægning og fremtidige behov på

arbejdsmarkedet.

• Mulighed for friere rammer: Universiteterne og Uddannelses- og

Forskningsministeriet bør i samarbejde udpege uddannelsesområder,

hvor der kan arbejdes med friere rammer for uddannelsesplanlægning

(pilotforsøg).

• Fremtidige behov: Det fremtidige behov for dimittender fra humaniora bør

kortlægges. Ikke mindst bør bemandingssituationen på gymnasieområdet

undersøges. Allerede i dag mangler der fx sprogundervisere på gymnasierne,

og med den markante nedgang i antallet af studerende kan der opstå en

mangelsituation inden for flere fagfelter i samfundet.

C. Bæredygtige rammer for forskning

Rammerne for forskning skal styrkes, så kvaliteten og dækningen af

samfundsnødvendige vidensområder kan bibeholdes trods reduktionen på

uddannelsesområdet.

HUMANIORA TIL TIDEN

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter

• Bæredygtige miljøer: Universiteterne bør i samarbejde med myndighederne

udpege forskningsfelter, som yder et særligt bidrag til samfundets

vidensdækning. Disse miljøer bør have stabile rammer, selvom

uddannelsesaktiviteten er for lille til at udgøre et finansieringsgrundlag i

sig selv. Dette kunne eksempelvis ske gennem en fornyelse og udvidelse

af småfagsordningen, så der sikres bæredygtige og stabile rammer for

mellemsmå og små samfundskritiske uddannelser og deres tilknyttede

forskningsmiljøer.

• Målemetoder: Universiteterne bør udvikle bedre metoder til at måle og

anerkende humanistisk forskningsbidrag, der honorerer det specifikke ved

humanistisk forskning i forhold til fx publiceringspraksis og impact.

• Forskningssamarbejde: Universiteterne bør styrke forskningssamarbejdet

på tværs af institutionerne, fx ved at afsætte opstartsmidler (seed money) til

styrket samarbejde og netværksdannelse på de fagområder, det er udtaget til

pilotprojekter for samarbejde om uddannelse.

Humaniora til tiden

Anbefalinger og rapport fra Taskforce for

fremtidens humaniora, maj 2023

Link til hovedrapporten:

https://dkuni.dk/analyser-og-notater/humaniora-til-tiden/

HUMANIORA TIL TIDEN

UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 130: Humaniora til tiden - Anbefalinger og rapport fra Taskforce for fremtidens humaniora, maj 2023, fra Danske Universiteter

HUMANIORA TIL TIDEN

ANBEFALINGER OG RAPPORT FRA TASKFORCE

FOR FREMTIDENS HUMANIORA, MAJ 2023

DANSKE UNIVERSITETER

FIOLSTRÆDE 44, 1. TH.

1171 KØBENHAVN K

WWW.DKUNI.DK

GRAFISK DESIGN: PETER WALDORPH

DENNE PUBLIKATION KAN VED TYDELIG

KILDEANGIVELSE FRIT KOPIERES.