Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 127
Offentligt
Aftale mellem regeringen Socialdemokratiet,
Venstre, Socialistisk
Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,
Det Konservative Folkeparti, Danmarksde-
mokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borger-
lige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternati-
vet og Moderaterne om:
Kommissorium for opdatering af magtud-
redningen
12.09. 2022
Side 1/6
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Kommissorium for opdatering af magtudredningen under Uddannelses- og Forskningsministeriet, september 2022
Kommissorium for opdatering af magtudredningen
Folketinget igangsatte i 1997 en analyse af det danske folkestyres situation ved
overgangen til det 21. århundrede. Magtudredningen var et meget omfattende
forskningsprojekt, som strakte sig fra 1998 til 2003 og bidrog med vigtig viden om
det danske politiske system og samfund. Forarbejdet til magtudredningen foregik i
1994 til 1997 i Folketingets særligt nedsatte
Udvalget vedrørende analyse af de-
mokrati og magt i Danmark.
Udvalgets arbejde mundede ud i en beretning med et
længere idékatalog af emner, som udgjorde kommissoriet, og som forskningsle-
delsen efterfølgende valgte at organisere i et forskningsprojekt omfattende ni te-
maer.
Magtudredninger er en skandinavisk tradition. Der er således gennemført magtud-
redninger i Norge i 1970’erne, Sverige i 1980’erne
og Danmark og Norge omkring
årtusindskiftet.
Der er nu gået næsten to årtier siden magtudredningens afslutning, og folkestyrets
vilkår ændrer sig løbende med samfundsudviklingen. Blandt andet er der sket en
stor teknologisk og digital udvikling, hvor sociale medier har gjort deres indtog, og
mediebilledet har forandret sig. Folkestyrets og de folkevalgtes vilkår har ligeledes
ændret sig med samfundsudviklingen. Tempoet i dansk politik og i medierne er
øget, og lov- og beslutningsarbejdet for politikerne er vokset i mængde og kom-
pleksitet i de seneste årtier.
Samfundsudviklingen kalder på en opdateret magtudredning, og Demokratikom-
missionen under Dansk Ungdoms Fællesråd foreslår i sine anbefalinger fra 2020,
at der etableres en Folkestyrekommission eller gennemføres en opdatering af
Magtudredningen for at styrke de centrale demokratiske institutioner. Der skal
gennemføres en opdatering af magtudredningen, som forskningsmæssigt fokuse-
rer på at belyse udvalgte områder, hvor der er eller formodes at være sket sam-
fundsmæssigt vigtige udviklinger siden det oprindelige magtudredningsprojekt.
Den opdaterede magtudredning skal skabe ny forskningsbaseret viden om demo-
kratiets tilstand og vilkårene for de demokratiske processer til gavn for både folke-
valgte politikere og den brede offentlighed. Arbejdet skal samtidig bidrage til at
skabe grundlaget for en positiv udvikling, således at det danske folkestyre fortsat
står stærkt i fremtiden.
Temaer
En opdateret magtudredning skal belyse de tre overordnede temaer beskrevet ne-
denfor. Forskerne, der skal udføre opdateringen af magtudredningen, har i den
forbindelse frihed til at definere de konkrete forskningsspørgsmål. Forskningsle-
delsen får således mulighed for at tage emner op, der ligger ud over de tre te-
maer, om end hovedvægten skal være inden for disse.
Folkestyrets institutioner og de politiske processer
Danmark er et demokrati med tredeling af magten, hvor den politiske magt, som
tildeles i grundloven, hviler på den demokratiske legitimitet, som navnlig opnås
gennem valg. På den baggrund er der særlig grund til bl.a. at undersøge spørgs-
mål om de grundlæggende rammer for demokratiet, herunder vilkårene for folke-
Side 2/6
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Kommissorium for opdatering af magtudredningen under Uddannelses- og Forskningsministeriet, september 2022
styrets institutioner, de politiske partiers rolle, de demokratiske processer, herun-
der lovgivningsarbejdet, implementering af de politiske beslutninger og mulige ud-
fordringer, når det kommer til særligt komplekse samfundsmæssige problemstillin-
ger. Interesseorganisationers og lobbyisters dialog og samarbejde med politikere
kan også være relevant at belyse samt forholdet mellem økonomiske magtstruktu-
rer og politisk magt, herunder bl.a. i forhold til vægtningen mellem særinteresser
og almene hensyn.
Derudover kan ændringer i magtbalancen mellem folkestyrets institutioner være
relevant at belyse. Spørgsmål om magtfordelingen og samspillet mellem de politi-
ske niveauer
–
lokal- og regionaldemokratiet, national politik, EU og internationale
organisationer
–
kan også være omfattet af temaet. Som en del af et internationalt
perspektiv kan det endvidere være relevant at belyse betydningen af globaliserin-
gen for magtforholdene i Danmark samt de rammer, som EU-regulering mv. sæt-
ter for dansk regulering og beslutningstagning, dansk indflydelse på EU og inte-
resseorganisationers indflydelse i EU. Belysningen af temaet skal primært ske i ly-
set af den samfundsmæssige udvikling siden den oprindelige magtudrednings af-
slutning.
Deltagelse i det demokratiske fællesskab og civilsamfundet
Temaet kan bl.a. omfatte befolkningens, herunder ungdommens, tillid og mistillid
til politikerne og de demokratiske institutioner, som er et vigtigt aspekt i demokra-
tiet. Derudover kan polarisering og marginalisering være relevant at belyse, herun-
der i et internationalt perspektiv. Relevante emner kan også omfatte ulighed i de-
mokratisk deltagelse, herunder forskel på valgdeltagelse og deltagelse i forenings-
livet set i forhold til alder, socialgruppe mv. samt eventuelle ændringer i den soci-
ale og uddannelsesmæssige sammensætning af valgte politikere og repræsentan-
ter i brugerbestyrelser mv. Det kan også være relevant at belyse partiernes rolle
for deltagelse i det demokratiske fællesskab og de faldende medlemstal i partierne
samt ændringer i foreningslivet, herunder den frivillighed, der foregår uden for for-
eningerne. Temaet kan også inddrage nyere demokratiske deltagelsesformer som
f.eks. borgerting og borgergrupper.
Endvidere kan det være relevant at se på deltagelsen i andre styrende organer i
samfundet.
Teknologiens og mediernes udvikling og den demokratiske samtale
Temaet kan bl.a. omfatte mediebilledets udvikling, herunder de traditionelle og nye
mediers demokratiske rolle og ansvar samt nye vilkår for medierne såsom nyhe-
der i døgndrift og et hastigere tempo i nyhedsdækningen og betydningen heraf for
politikere og den politiske debat. Også øget konkurrence på mediemarkedet og
evt. påvirkning af mediernes kvalitet kan være relevant at belyse, herunder for-
skellige befolkningsgruppers anvendelse af medier. Temaet kan også omfatte ulig-
hed i adgang til den offentlige samtale og den politiske dagsorden, de traditionelle
medier og nye mediers dækning og kommentering af politik og forholdet mellem
sociale medier og de journalistisk redigerede medier.
Derudover kan temaet omfatte de sociale mediers indflydelse på den demokrati-
ske samtale. Det kan bl.a. handle om adgangen til at få politikere og beslutnings-
tagere i tale samt politikeres og andre aktørers brug af sociale medier som talerør
Side 3/6
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Kommissorium for opdatering af magtudredningen under Uddannelses- og Forskningsministeriet, september 2022
til hhv. befolkning og beslutningstagere. Det kan også handle om tonen i debatten,
som kan afholde personer fra at deltage, herunder særlige udfordringer for kvinder
og minoritetsgrupper i forhold til den offentlige debat og hadske beskeder. Sociale
medier som primær nyhedskilde og følgende risiko for ekkokamre og fake news
kan også være et relevant emne, ligesom tech-giganternes dominans og ansvar
for den demokratiske samtale kan være relevant at belyse, herunder den retlige
ramme for deres virke. Endelig kan temaet også omfatte teknologiens påvirkning
af mennesker og magt.
Inden for alle tre temaer efterspørges internationale sammenligninger, i det om-
fang det er relevant for forskningsspørgsmålet.
Udpegning af forskningsleder
Uddannelses- og forskningsministeren udpeger forskningslederen efter indstilling
fra Danmarks Frie Forskningsfond. Forskningslederen skal være en anerkendt for-
sker, dvs. en person, der i en årrække på videnskabeligt plan aktivt har beskæfti-
get sig med forskning, og som er på mindst lektor- eller seniorforskerniveau. Der
lægges derudover vægt på, at vedkommende har betydelig erfaring med forsk-
ningsledelse og formidling til den brede offentlighed.
Danmarks Frie Forskningsfond indstiller et mindre antal egnede kandidater til ud-
dannelses- og forskningsministeren og træffer beslutning om den nærmere proce-
dure herfor. Processen skal indledes med et åbent opslag, hvor universiteter m.fl.
kan foreslå kandidater.
Organisering
Der etableres en forskningsledelse på 4-5 anerkendte forskere, som udpeges af
forskningslederen. Der lægges i den forbindelse vægt på en tværvidenskabelig
sammensætning af forskningsledelsen samt repræsentation fra forskellige forsk-
ningsinstitutioner. Forskningsledelsen koordinerer arbejdet med en opdateret
magtudredning og udmønter forskningsmidlerne til de delprojekter, som ledelsen
vurderer har mest potentiale. Forskningsledelsen kan selv udføre konkrete forsk-
ningsaktiviteter og uddelegere til forskere uden for forskningsledelsen.
Forskningsprojektet må have en varighed af cirka fem år.
Der etableres en ekstern følgegruppe med deltagelse af repræsentanter fra Folke-
tinget, erhvervsorganisationer, fagbevægelsen og øvrige relevante repræsentative
organisationer samt personer med særlig indsigt på området.
Forskningsledelsen udarbejder indledningsvist en samlet projektplan med oversigt
over forskningsprojektets delprojekter. Projektplanen, herunder emnevalg, drøftes
med følgegruppen, og forskningsledelsen træffer endelig beslutning om projektpla-
nen. Forskningsledelsen opfordres til at overveje indledningsvis brug af litteratur-
studier og kortlægning af eksisterende viden, hvor det vurderes relevant.
Forskningsledelsen orienterer løbende følgegruppen om forskningsprojektets del-
leverancer og resultater og faciliterer løbende drøftelser med følgegruppen herom.
Drøftelserne tilrettelægges i muligt og relevant omfang med et fremadrettet og an-
vendelsesorienteret sigte.
Side 4/6
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Kommissorium for opdatering af magtudredningen under Uddannelses- og Forskningsministeriet, september 2022
Følgegruppen kan løbende give input til forskningsledelsen, men det er forsk-
ningsledelsen, der træffer beslutning om teoretisk tilgang, metode, valg af emner
og lignende. Forskningen skal således udføres i fuld armslængde til det politiske
niveau, erhvervslivet, organisationer og andre interessenter.
Uddannelses- og forskningsministeren udpeger følgegruppen, der sammensættes
som følger:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Formanden for Folketinget
Et medlem af Folketinget fra hvert af Folketingets partier (indstilles af folke-
tingsgrupperne)
En repræsentant fra det regionale niveau (indstilles af Danske Regioner)
En repræsentant fra det kommunale niveau (indstilles af KL)
En repræsentant fra EU-niveau (dansktalende, udpeges af uddannelses- og
forskningsministeren)
To repræsentanter fra erhvervsorganisationer (indstilles af hhv. DI og DE)
To repræsentanter fra fagbevægelsen (indstilles af hhv. FH og Akademikerne)
Formanden for Demokratikommissionen
En repræsentant fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd (indstilles af DUF)
En repræsentant fra Dansk Journalistforbund (indstilles af Dansk Journalistfor-
bund)
En repræsentant fra mediebranchen (udpeges af uddannelses- og forsknings-
ministeren)
En repræsentant fra en civilsamfundsorganisation (udpeges af uddannelses -
og forskningsministeren)
En repræsentant fra en folkeoplysningsorganisation (indstilles af Dansk Folke-
oplysnings Samråd)
Tre til fire medlemmer udpeget i deres personlige egenskab (udpeges af ud-
dannelses- og forskningsministeren) mhp. at kunne supplere følgegruppen
med personer, der bidrager med væsentlige perspektiver og erfaringer uden
nødvendigvis aktuelt at repræsentere en organisation mv.
Følgegruppen sekretariatsbetjenes af forskningsledelsen.
Aftalepartierne finder det hensigtsmæssigt, at forskningsledelsen etablerer et in-
ternationalt rådgivningspanel, herunder med nordisk deltagelse.
Aftalepartierne noterer sig, at der blandt Folketingets grupper er opbakning til, at
Folketingets Udvalg for Forretningsordenen i forbindelse med forskningsprojektets
opstart vil nedsætte et udvalg.
Inddragelse, formidling og afrapportering
Der er en forventning om, at forskningsledelsen, i relevant omfang, indtænker ind-
dragende aktiviteter såsom høringer og konferencer undervejs i projektet. Der er
ligeledes en forventning om, at forskningsledelsen formidler forskningens resulta-
ter bredt til offentligheden i en lettilgængelig form. Der lægges i den forbindelse
vægt på, at der formidles løbende i den periode, hvor forskningsprojektet løber,
Side 5/6
 UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 127: Kommissorium for opdatering af magtudredningen under Uddannelses- og Forskningsministeriet, september 2022
samtidig med, at der skal sikres tid til forskningsaktiviteterne. Følgegruppens med-
lemmer har ansvar for at bidrage til disse formidlende aktiviteter og i øvrigt for at
understøtte en bred forankring af forskningsprojektets resultater. Aftalepartierne
opfordrer herudover Folketingets Præsidium til at facilitere, at der i regi af Folketin-
get sker debatskabende formidlingsaktiviteter med afsæt i forskningsprojektet.
Ved projektets afslutning sammenfattes de væsentligste forskningsresultater i en
samlet slutrapport, der fremlægges for den eksterne følgegruppe samt ved en
konference, der er åben for offentligheden og afholdes i umiddelbar forlængelse af
projektets afslutning.
Økonomi
Der blev i 2022 afsat 20,3 mio. kr. (2022-pl) til opdatering af magtudredningen, jf.
Aftalen om fordeling af forskningsreserven mv. i 2022 af 28. oktober 2021. Aftale-
partierne er enige om at afsætte 20,8 mio. kr. (2023-pl) yderligere i 2023, således
at der samlet afsættes 41,6 mio. kr. (2023-pl).
Side 6/6