Uddannelses- og Forskningsudvalget 2022-23 (2. samling)
UFU Alm.del Bilag 121
Offentligt
2746896_0001.png
København den 1.9.2023
Til Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund
Cc: Folketingets Uddannelses - og forskningsudvalg
Anmodning om et møde om lex.dk
Kære Christina Egelund
Det var med store forventninger, at vi på Danmarks nationalleksikon, lex.dk,
imødeså regeringens finanslovsudspil, men desværre blev vi slemt skuffede.
For de studerende og undervisere er det helt afgørende, at der findes et sted, hvor
man kan søge troværdig viden, formidlet på dansk og med et dansk perspektiv. Og
for forskningsinstitutionerne og den enkelte forsker, er det helt afgørende, at der
findes muligheder for at formidle forskning inden for alle videnskaber på dansk.
Tallene taler deres eget sprog: Lex.dk har i dag mere end 600 forskere tilknyttet og
næsten 2 millioner månedlige besøg. Hvoraf en meget stor del er unge under 30 år.
Lex.dk er i løbet af få år blevet Danmarks største site for forskningsformidling. Men
at sikre så stort et samlende ru m for troværdig, forskningsbaseret information er
ikke en kommercielt bæredygtig forretning. Det kræver statslig finansiering.
Lex.dk blev etableret i 2019 med finansiering fra Kulturministeriet. Cambridge
Analytica-skandalen
i årene forinden havde rystet verden. Med ét havde internettet
og tech -giganterne mistet deres uskyld.
Man indså, at det er nødvendigt at sikre
både studerende og borgerne adgang til troværdig information.
I Danmark førte det til, at Gyldendal og G.E.C. Gads Fond sammen med landets 8
universiteter og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab besluttede sig for at
etablere lex.dk. Lex.dk skulle være et værn mod fake news og misinformation.
Gyldendal og Gads Fond bidrog med Den Store Danske, Trap Danmark og 11 andre
opslagsværker, som man ville stille kvit og frit til rådighed for den danske
befolkning. Med gaven, som androg en værdi af ca. 800 millioner kr., fulgte en
forventning til fællesskabet: Det danske samfund skulle betale for driften og
vedligeholdelsen. Folketingets partier tog im od invitationen og sikrede
grundfinansieringen via en finanslovsbevilling fra Kulturministeriet. Et meget smukt
og stærkt privat -offentligt partnerskab blev etableret: Mellem Gyldendal og Gads
Fond, der stillede rettighederne til rådighed, universiteterne, der bidrog med
forskere, som skulle skrive nye og opdatere eksisterende artikler, Det Danske
UFU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Bilag 121: Kopi til orientering af brev fra Lex.dk til uddannelses- og forskningsministeren om finansieringen af Lex.dk
2746896_0002.png
Sprog- og Litteraturselskab, der gav adgang til Den Danske Ordbog fra lex.dk, og
staten, der skulle betale for driften og vedligeholdelsen.
Der var tale om et håbefuldt eksperiment, for ville der være interesse? Ville projektet
skabe værdi for borgerne og samfundet?
Det ved vi nu, at det i den grad gjorde.
År for år vokser besøgstallene med 30 %, og lex.dk har - som nævnt ovenfor - i dag
tæt ved 2 millioner bes øg hver måned. Glædeligt nok kommer en meget væsentlig
del af besøgene fra studerende, unge under 30 år, hvor også kendskabet til lex.dk
er størst. Og tilliden i befolkningen til lex.dk er stor: 63 % af brugerne siger, at de
stoler på det, de finder på lex .dk.
Lex.dk er en succes, ikke mindst på uddannelsesinstitutionerne, som også alle
bakker op om lex.dk. Ikke mindst efter fremkomsten af en lang række platforme,
baseret på kunstig intelligens. Teknologi, der kan medføre store landvindinger, men
som også er et wakeupcall, der tydeliggør nødvendigheden af, at vi som samfund
tager et ansvar. Der var tale om rettidig omhu fra alle involveredes side, da lex.dk
blev etableret.
Vi er meget glade for den store politiske og folkelige opbakning, som vi møder, og
taknemmelige for den eksisterende finanslovsfinansiering fra Kulturministeriet, men
desværre er lex.dk underfinansieret og det undrer os at Uddannelses - og
forskningsministeriet ikke er involveret.
Det koster 20 millioner kroner om året at drifte og holde l ex.dk opdateret. Og i 2024
og 2025 har lex.dk fået en bevilling på 10 millioner kr. årligt. Hidtil har vi helt
ekstraordinært fået driftsmidler fra flere fonde, men det kan vi ikke regne med
fremover. Og findes der ikke en løsning, må vi reducere væsentligt i lex.dk igen. Og
spørgsmålet er så, om projektet overhovedet giver mening: Danmarks
nationalleksikon kan ikke være delvist opdateret og næsten korrekt, når det skal
kunne være et værn mod fake news og misinformation.
Set i det lys er det overraskende og meget skuffende for os, at regeringen ikke har
medtaget den nødvendige finansiering i sit finanslovsudspil. Det vil derfor være
nyttigt med et møde, hvor vi sammen kan drøfte situationen. For den er alvorlig.
De bedste hilsner
Niels Elers Koch
Professor, dr.agro., dr.h.c.
Bestyrelsesformand, lex.dk